Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse mod bankens gebyrer for forsøg på tilbagekaldelse af kontooverførslerne.
| Sagsnummer: | 81/2024 |
| Dato: | 25-09-2024 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Klaus Tougaard Kristensen, Jimmy Bak, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse mod bankens gebyrer for forsøg på tilbagekaldelse af kontooverførslerne. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse mod bankens gebyrer for forsøg på tilbagekaldelse af kontooverførslerne.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
I perioden fra den 25. april til den 8. maj 2023 blev der foretaget fire netbankoverførsler på i alt 8.000 EUR fra klagerens konto i banken til tredjemands konto:
|
Dato |
Beløb i EUR |
Modtagerkonto |
|
2023-04-25 |
2.000 |
-160 |
|
2023-04-28 |
2.000 |
-160 |
|
2023-05-04 |
2.000 |
-160 |
|
2023-05-08 |
2.000 |
-160 |
Klageren har oplyst, at hun var blevet udsat for investeringssvindel og blev manipuleret til at overføre midler af en person, som udgav sig for at repræsentere to investeringsfirmaer, G og E.
Banken har oplyst, at overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, og at de blev gennemført ved, at klageren loggede på sin netbank ved indtastning af brugernavn og adgangskode til MitID samt godkendelse med MitID, og at klageren godkendte overførslerne med sit MitID. Af en MitID hændelseslog fremgår, at klagerens MitID identifikationsmiddel -5728 var aktiveret den 1. april 2022.
Ved to af overførslerne blev der som en ekstra sikkerhed sendt en SMS til klageren med følgende ordlyd:
’’Bekræft overførsel af EUR 2.000,00 til konto ... 900 160. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Har du ikke selv oprettet betalingen kontakt Nordea 24/7 på 70334060. Venlig hilsen Nordea.’’
Banken har fremlagt en SMS-log, hvoraf fremgår, at SMS’erne blev besvaret med ”JA”.
Klageren indgav indsigelse til banken vedrørende overførslerne. Banken afviste klagerens indsigelse vedrørende fire overførsler på i alt 8.000 EUR. Banken forsøgte via klagerens indsigelse at tilbagekalde overførslerne og debiterede i den forbindelse klageren et gebyr på fire gange 350 DKK, da tilbagekaldelse skete separat for hver overførsel.
Overførslen af 8. maj 2023 blev returneret til klagerens konto på et ikke oplyst tidspunkt, og klagerens tab i forbindelse med overførslerne udgør herefter i alt 6.019,06 EUR inklusive kurstab på den tilbageførte overførsel.
I en klage af 21. august 2023 til banken anførte klageren, at banken var ansvarlig for hendes tab i forbindelse med overførslerne på i alt 6.019,06 EUR. Klageren anførte blandt andet: ”I was deceived into transferring my funds for investment returns that were never delivered”.
Den 27. november 2023 indgav klageren indsigelse til banken vedrørende to overførsler af 23. november 2023 og en overførsel af 27. november 2023 på hver 350 DKK. Klageren anførte: ”In april I was cheated by at scammer”. Klageren satte kryds “I have personally not caused, typed, accepted or commanded other individuals to make the transaction…”. Banken har oplyst, at beløbene var bankens gebyrer for forsøg på tilbagekaldelse af udenlandske overførsler.
Banken har fremlagt sine vilkår for internationale betalinger, hvoraf det blandt andet fremgår, at banken beregner sig et gebyr på 350 DKK for tilbagekaldelse af udenlandske overførsler.
Parternes påstand
Den 9. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal erstatte hendes tab i forbindelse med svindlen.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at transaktionerne blev autoriseret under falske forudsætninger. Hun blev udsat for løgn og svindel. Hun blev udsat for ”social-engineering” i forbindelse med svindlen og blev manipuleret til at sende pengene til et bedragerisk investeringsfirma.
Hun har aldrig handlet kryptovaluta og har ikke en forudgående historik herom. Hun har aldrig udført så store transaktioner før.
Hun er en sårbar kunde i banken. Hendes datter lider af en alvorlig sygdom, og hun og hendes ægtefælle er bekymrede for, at de ikke vil have råd til en eventuel kur.
Tabet er større end hendes årlige indkomst.
Banken har forsømt at opfylde sine forpligtelser til at beskytte hende og hendes midler, herunder gennem bankens systemer, selvom banken havde mulighed for og anledning til at gøre dette.
Banken har ikke opfyldt sine forpligtelser i henhold til love og anden regulering, herunder betalingstjenestedirektiverne, der har til formål at øge sikkerheden for digitale betalinger og forbrugerbeskyttelsen og i videst muligt omfang reducere risikoen for svindel.
Banken har forsømt at træffe rimelige foranstaltninger, herunder i sit system, til at hindre eller begrænse risikoen for svindel. Banken har alene varetaget sine egne interesser.
Banken har ikke løftet sin bevisbyrde for, at den har opfyldt sine forpligtelser.
Banken vidste eller burde vide, at hun var udsat for bedrageri.
Banken forsømte at meddele hende, at hun var udsat for bedrageri.
Bankens klagehåndering var ineffektiv.
Nordea Danmark har anført, at overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Klageren skrev i forbindelse med sin indsigelse, at hun var manipuleret til at overføre pengene. Dermed erkendte klageren, at det var hende, som gennemførte overførslerne, der skete i investeringsøjemed. Der er derfor uoverensstemmelse i klagerens forklaring, da klageren ligeledes satte kryds i feltet om, at hun ikke selv havde foretaget transaktionerne.
Af klagerens MitID-historik fremgår, at klageren benyttede sin egen telefon med MitID identifikationsmiddel -5728 til at acceptere alle fire overførsler. Herudover svarede klageren ”JA” til de SMS´er, som hun modtog vedrørende overførslernes gennemførelse. Teksten i SMS´erne var meget tydelige og med klagerens ”JA”, så godkendte hun gennemførslerne. De overførsler, hvor klageren ikke modtog en SMS, blev også godkendt med stærk kundeautentifikation, jf. klagerens godkendelse med MitID.
Der kan derfor ikke være tvivl om, at overførslerne er autoriserede, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klageren de omhandlede transaktioner.
Klageren kan derfor heller ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.
Betalingslovens § 112 finder ikke anvendelse, da klageren har foretaget overførslerne via sin netbank.
Det fremgår af bankens vilkår for internationale betalinger, at banken tager et gebyr på 350 DKK for at ekspedere en tilbagekaldelse af en udenlandsk overførsel. Da tilbagekaldelse af hver af de omhandlede overførsler skete separat, var banken også berettiget til at opkræve gebyr for hver tilbagekaldelse.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
I perioden fra den 25. april til den 8. maj 2023 blev der foretaget fire netbankoverførsler på i alt 8.000 EUR fra klagerens konto i banken. Den sidste overførsel blev returneret til klagerens konto på et ikke oplyst tidspunkt.
Klageren har anført, at hun var offer for investeringssvindel, og at hun blev manipuleret til at overføre beløbene.
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslerne, finder Ankenævnet, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82. Betalingslovens § 100 om uautoriserede transaktioner finder derfor ikke anvendelse. Dette gælder, uanset om det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage de fire transaktioner.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på de i sagen omhandlede transaktioner, der blev gennemført som kontooverførsler i klagerens netbank og ikke skete ved brug af et betalingsinstrument.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab vedrørende overførslerne.
Ankenævnet finder, at banken i overensstemmelse med sin prisbog var berettiget til at opkræve et gebyr på 350 DKK for forsøg på tilbagekaldelse, og at banken som sket kunne opkræve gebyr for hver tilbagekaldelse, da tilbagekaldelse efter det oplyste skete separat for hver af overførslerne.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.