Indsigelse mod betalinger i en dagligvareforretning i udlandet. Kort ikke bortkommet.
| Sagsnummer: | 330/2026 |
| Dato: | 30-10-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Majken Christoffersen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod betalinger i en dagligvareforretning i udlandet. Kort ikke bortkommet. |
| Indklagede: | AL Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod betalinger i en dagligvareforretning i udlandet. Kort ikke bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i AL Sydbank A/S, hvor han havde en konto -180 med et tilknyttet betalingskort -482.
Klageren har oplyst, at han under et ophold i Cuba blandt andet anvendte sit betalingskort til mindre køb i en lokal dagligvareforretning, forretning C.
Banken har fremlagt en transaktionsliste for perioden 28. februar til 2. marts 2026 vedrørende transaktioner foretaget med klagerens betalingskort. Af transaktionslisten fremgår blandt andet, at der med klagerens betalingskort -482 blev foretaget betalinger i forretning C af 15. 16., 19. 23. og 27. februar 2026 på 120 USD, 240 USD, og tre gange 360 USD svarende til i alt 9.129,44 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at betalingerne er korrekt registreret og bogført, og at de ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Banken har fremlagt en ”Disclaimer fra Nets”, hvoraf fremgår:
”…
Nets Fraud Operation kan derfor kun bekræfte, at vi ikke er bekendt med, at der skulle være opstået tekniske svigt eller fejl hos Nets i forbindelse med de pågældende transaktioner.
…”
Det fremgår af transaktionslisten, at alle fem betalinger blev gennemført med ”Chip” og ”PIN”. Klageren har anført, at betalingerne blev gennemført ved brug af magnetstribe og indtastning af PIN-kode og ikke ved brug af chip.
Klageren har fremlagt billeder med terminalen, som blev anvendt af forretning C, samt meddelelser på spansk, som fremstår som værende sendt fra forretning C. Klageren har oversat én af meddelelserne:
”Til hvem dette måtte angå
Vi vil gerne informere om, at det ikke er muligt at bruge chip eller internationale magnetkort i vores butik vi bruger kun GAMLE poc’er som ikke er opdaterede og derfor er det ikke muligt at kopiere chips”
Klageren har oplyst, at han ved sin hjemkomst fra Cuba den 5. marts 2026, konstaterede betalingerne.
Ved Indsigelse Q&A af 9. marts 2026 gjorde klageren indsigelse mod betalingerne. Af indsigelsesskemaet fremgår blandt andet:
”
|
Beskriv hvad der er sket: […] |
|
Jeg har handlet i denne butik for et mindre beløb, men har ikke købt varer for disse beløb, så vidt jeg ved, er det slet ikke muligt at købe varer for disse beløb. Derfor må der være blevet svindlet med mit kort. |
|
Havde du kortet på købstidspunktet? […] |
|
Ja, og det er kun mig, der har haft adgang til mit kort |
|
Hvor opbevarede du dit kort? […] |
|
I min pung |
|
Vælg en af nedenstående muligheder […] |
|
Jeg har ikke foretaget dette køb. |
|
… |
|
Hvor opbevarer du din PIN-kode? […] |
|
I mit hoved |
|
… |
”
Ved brev af 10. marts 2026 anmodede banken klageren om at sende en uddybende redegørelse af forløbet, herunder om han havde foretaget kontanthævninger i pengeautomater, og hvornår han opdagede transaktionerne første gang.
Ved e-mail af 10. marts 2026 oplyste klageren blandt andet, at han ikke havde anvendt betalingskortet til at hæve kontanter, og at det udelukkende var brugt i dagligvarebutikker.
Ved brev af 12. marts 2026 afviste banken klagerens indsigelse.
I perioden fra den 19. til 21. marts 2026 havde klageren og banken en dialog. Klageren fastholdt sin indsigelse og banken fastholdt sin afvisning.
Ved brev af 7. april 2026 fastholdt banken sin afvisning af klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 4. maj 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S skal betale ham 9.129,44 DKK.
AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at betalingerne er sket ved tredjemandsmisbrug, hvor betalingskortets magnetstribe er blevet kopieret eller afskimmet, og hvor PIN-koden er blevet afluret. Han har hverken bevidst eller ubevidst autoriseret betalingerne.
Godkendelse ved brug af chip er stort set ikke mulig i Cuba. Forretning C har sendt et billede af sin terminal og har bekræftet, at godkendelse ikke kunne ske ved brug af chip. Billedet af terminalen viser, at terminalen ikke understøtter, at betalinger kan godkendes med chip. Banken har forsømt at indhente oplysninger herom fra terminalens fabrikant eller undersøgt forholdene på Cuba. Bankens registrering af, at betalingerne er gennemført ved brug af chip, må være fejlagtig.
De gennemførte transaktioner fremstår som runde beløb og er ikke forenelige med hverken forretningens karakter eller hans normale forbrugsmønster. Forløbet, hvor mindre betalinger efterfølges af større hævninger, er ikke foreneligt med et almindeligt forbrug og fremstår som et klassisk misbrugsmønster.
Det udelukker ikke misbrug, at betalingskortet var i hans besiddelse. Han har ikke videregivet sin PIN-kode og anvendte alene sit kort på almindelig vis til mindre køb. Han er 82 år gammel, og det er usandsynligt, at han efter betaling af mindre beløb skulle have autoriseret en række betalinger på større og runde beløb. Han havde intet motiv til at fifle med betalingerne. Banken har ikke løftet bevisbyrden for, at transaktionerne er autoriserede.
Han modtog ikke adviseringer fra banken om udenlandske betalinger i forbindelse med de omtvistede transaktioner. Dette medførte, at han ikke havde mulighed for at reagere rettidigt. Det understøttede, at der var tale om et atypisk transaktionsforløb. Bankens sikkerhedssystem burde have reageret ved de mærkværdige træk.
Han ønsker en retfærdig behandling af sin indsigelse eller en gennemarbejdet undersøgelse af banken.
AL Sydbank A/S har anført, at betalingerne er korrekt registreret og bogført, og at de ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. De omtvistede transaktioner er gennemført ved anvendelse af kortets chip og korrekte PIN-kode. Bevisbyrden efter betalingslovens § 98, stk. 1, er derfor løftet.
Klageren har ikke fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, hvordan en tredjemand skulle have fået adgang til både kortet og den korrekte PIN-kode. Da klageren har haft kortet i sin besiddelse, og pinkoden ikke er videregivet til andre, foreligger der ikke holdepunkter for, at en tredjemand skulle have foretaget betalingerne.
De i sagen omhandlede betalingstransaktioner er autoriseret og godkendt af klageren. Klageren kan ikke påberåbe sig hæftelsesbegrænsningerne i betalingslovens § 100.
Udover de tekniske data skal det også bemærkes, at betalingsforløbet understøtter konklusionen om, at der ikke er tale om uautoriserede betalinger i betalingslovens forstand. Var der tale om tredjemandsmisbrug, synes det usandsynligt, at tredjemand skulle have begrænset sig til at misbruge kortet fem gange. Misbruget foregik over flere dage og ikke med det samme. Der er ikke konstateret uregelmæssigheder i forhold til træk på klagerens konto efter klagerens hjemkomst til Danmark.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i AL Sydbank A/S, hvor han havde en konto -180 med et tilknyttet betalingskort -482.
Klageren har oplyst, at han under et ophold i Cuba blandt andet anvendte sit betalingskort til mindre køb i en lokal dagligvareforretning, forretning C.
Banken har fremlagt en transaktionsliste for perioden 28. februar til 2. marts 2026 vedrørende transaktioner foretaget med klagerens betalingskort. Af transaktionslisten fremgår blandt andet, at der med klagerens betalingskort -482 blev foretaget betalinger i forretning C af 15. 16., 19. 23. og 27. februar 2026 på 120 USD, 240 USD, og tre gange 360 USD svarende til i alt 9.129,44 DKK, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at betalingerne er korrekt registreret og bogført, og at de ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1.
Det fremgår af transaktionslisten, at alle fem betalinger blev gennemført med ”Chip” og ”PIN”. Klageren har anført, at betalingerne blev gennemført ved brug af magnet-stribe og indtastning af PIN-kode og ikke ved brug af chip.
Ved Indsigelse Q&A af 9. marts 2026 gjorde klageren indsigelse mod betalingerne.
I perioden fra den 10. til 21. marts 2026 havde klageren og banken en dialog vedrørende klagerens indsigelse. Banken afviste klagerens indsigelse.
Ved brev af 7. april 2026 fastholdt banken sin afvisning af klagerens indsigelse
Af betalingsloven § 82, stk. 1 fremgår, at en betalingstransaktion kun er autoriseret, hvis betaleren har meddelt samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen.
Det lægges til grund, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.