Afgørelse

Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage fra en andelshaver over andelsboligforenings indgåelse af renteswapaftale.

Indledning

Sagen vedrører Ankenævnets sekretariats afvisning af en klage fra en andelshaver over andelsboligforeningens indgåelse af en renteswapaftale med foreningens pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

I juni 2006 købte klageren en andelslejlighed i andelsboligforeningen F sammen med sin daværende ægtefælle, M.

Ved oprettelsen af F i 2002 var F’s ejendom finansieret med to 30-årige lån på hver 16.203.000 kr. i realkreditinstituttet R (et F8 lån og et 5 % kontantlån). På et ikke oplyst tidspunkt indgik F en renteswapaftale med pengeinstituttet P.

I 2012 blev F’s lån omlagt til et lån i Nordea Kredit. I forbindelse hermed blev det på en ekstraordinær generalforsamling i F den 17. januar 2012 besluttet at delindfri den eksisterende swapaftale og at indgå en swapaftale med Nordea Bank med en løbetid frem til år 2021 til afdækning af renterisikoen på lånet i Nordea Kredit. F betalte efter det oplyste 586.254 kr. i forbindelse med indfrielsen af den eksisterende swapaftale.

I april 2013 overtog klageren lejligheden som eneandelshaver, da hun og M blev skilt.

I november 2013 fik klageren udarbejdet en beregning af salgsværdien af hendes andelslejlighed. Swapaftalen indgik med en negativ værdi på 1.564.496 kr. i beregningen af foreningens formue og dermed i beregningen af lejlighedens andelsværdi.

På F’s generalforsamling den 8. maj 2014 fik klageren ført til referat, at hun var utilfreds med beslutningen på generalforsamlingen den 17. januar 2012 ”om at bruge ca. 500 tkr. af foreningens formue til indfrielse af en tidligere swapaftale”. Af referatet fremgår endvidere, at beslutningen blev truffet enstemmigt på generalforsamlingen.

Den 10. juni 2014 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet. Klageren nedlagde påstand om, at renteswapaftalen med Nordea Bank og aftalen om lånet i Nordea Kredit skulle ophæves, og at banken skulle fremsætte tilbud om et lån, der er rentesikret i 30 år.

Den 15. juni 2014 oplyste klageren, at hun klagede på egne, og ikke på F’s vegne.

Den 14. juli 2014 afviste Ankenævnets sekretariat klagen under henvisning til, at klagen ikkeangik klagerens kundeforhold i banken.

Parternes påstande

Den 16. juli 2014 har klageren indbragt sekretariatets afvisning for Ankenævnet med påstand om, at klagen realitetsbehandles.

Nordea Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at klagen bør realitetsbehandles. Hun klager på egne vegne, da der er et modsætningsforhold mellem hende og bestyrelsen i F. Det er uden betydning, om hun selv er kunde i banken. Banken ville være inhabil, hvis både F og hun var kunde i banken.

Hun blev separeret fra M første gang i foråret 2012. På daværende tidspunkt var det planen, at M skulle overtage lejligheden. Hun og M var indbyrdes uenige om beslutningen om omlægning af renteswapaftalen. På generalforsamlingen, hvor banken deltog, havde andelshaverne blot 42 stemmer svarende til antallet af andelslejligheder, selvom der i flere lejligheder boede flere personer. Hun havde indbetalt en del af andelskapitalen og var derfor stemmeberettiget.

I foråret 2013 blev hun og M separeret igen og umiddelbart derefter skilt, hvorefter hun overtog lejligheden efter at have betalt 200.000 kr. til M.

I forbindelse med omlægningen af lånet og renteswapaftalen påførte bestyrelsen F et tab på ca. 500.000 kr.

Hun er ikke bekendt med de tidligere aftaler mellem F og P.

Nordea Bank har anført, at klagen ikke vedrører et kundeforhold, men derimod et forhold mellem klageren som andelshaver og F.

Klageren er ikke kunde i banken.

Klagen angår et kundeforhold med F.

Klageren har ikke fuldmagt til at klage på F’s vegne.

Klageren ønsker i realiteten at anfægte beslutningen, der blev truffet enstemmigt på generalforsamlingen i januar 2012 om at omlægge renteswappen og at indbetale 586.254 kr.

Klagerens indsigelser bør rettes mod F. En eventuel beslutning om at rentesikre F’s realkreditlån i 30 år er et generalforsamlingsanliggende og ikke noget en enkelt andelshaver kan stille krav om.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren er andelshaver i andelsboligforeningen F.

Klagen angår en renteswapaftale, som F indgik med Nordea Bank i 2012. Klagen angår således F's kundeforhold med banken. Da F ikke har givet klageren fuldmagt til på F’s vegne at indgive en klage over Nordea Bank til Ankenævnet, kan Ankenævnet ikke behandle klagen. Ankenævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning i medfør af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.