Indsigelse om mangelfuld rådgivning og utilbørligt pres i forbindelse med ophævelse af ratepension. Spørgsmål om forældelse.
| Sagsnummer: | 85/2026 |
| Dato: | 29-06-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Jonas Thestrup Nielsen, Christina Bryanth Konge, Elizabeth Bonde og Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Forældelse - rådgivning
Ratepension - ophævelse Ratepension - skattemæssige forhold Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning og utilbørligt pres i forbindelse med ophævelse af ratepension. Spørgsmål om forældelse. |
| Indklagede: | Nykredit bank/Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning og utilbørligt pres i forbindelse med ophævelse af ratepension.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank / Spar Nord Bank.
Banken har oplyst, at klageren drev virksomhed med blandt andet produktion og salg af juletræer, planteavl og landbrugsservice. Efter flere års svigtende resultater i virksomheden, herunder med restancer til realkreditinstitut og manglende budgetopfølgning, havde virksomheden ved indgangen til 2021 et betydeligt likviditetsbehov, som banken ikke ville finansiere gennem yderligere forhøjelser af kreditfaciliteter. Det var nødvendigt for at kunne fortsætte virksomheden, at der kom finansiering udefra, blandt andet i form af Covid-19 lån, salg af sommerhus og ophævelse af ratepension.
Klageren har fremlagt en aftale om udbetaling af ratepension -466 af 17. januar 2021, hvoraf det fremgik, at den årlige udbetaling var 797.450,64 kr., og at datoen for første og sidste udbetaling var henholdsvis den 17. marts 2021 og den 1. marts 2026.
Den 9. februar 2021 skrev en afdelingsdirektør i bankens erhvervsafdeling til klageren:
”Vækstfonden har indikeret, at der sandsynligvis kan opnås Covid-19 garanti for et nyt lån i banken på op til tkr. 2.146 på baggrund af det foreliggende materiale samt dialogen med banken.
Forinden endelig accept er det et krav og forudsætning, at der skal foreligger opgørelser for 4. kvartal 2019 og 4. kvartal 2020 med omsætningstal bekræftet af revisor. Dette er et krav for dokumentation af minimum 30% omsætningstab som vi tidligere har talt om. VIL DU IVÆRKSÆTTE DETTE STRAKS.
...
Forlængelse og udvidelsen af nuværende engagement forudsætter udover ovennævnte, at der som tidligere drøftet, iværksættes realisering af aktiver for fremskaffelse af likviditet og gældsnedbringelse i form af:
- At der udarbejdes og indleveres købsaftale på sommerhuset ... med en prisfastsættelse, der minimum frigør et provenu på 1.0 mio kr. til afvikling på nuværende engagement i banken.
- At ratepension ophæves/efterbeskattes straks efter årets ordinære udbetaling har fundet sted primo marts 2021. Provenu deponeres indtil videre overfor banken.
- At salgsproces for øvrige ikke landbrugsrelaterede ejendomme fortsat intensiveres og forfølges.
Øvrige vilkår og bestemmelse forbliver uændrede.
Vil du bekræfte det anførte. ... ”
Den 16. februar 2021 skrev afdelingsdirektøren til klageren:
”Skriver samtidig med at jeg p.t. sidder i telefonmøde med Vækstfonden og mit kreditkontor om COVID 19 sager og i dit tilfælde at der er udfordringer og drøftelser vedrørende det foreliggende dokumentationsmateriale omkring dokumenteret omsætningstab – Der manglede omsætningsbalancer for 4. kvartal 2019 og 4. kvartal 2020 – påtegnet af ”registreret” revisor/erklæring på sagen til dokumentation for min. 30% omsætningstab. Det foreliggende vurderes ikke fyldestgørende i forhold til lovkrav/dokumentationskrav og bl.a. henset til efterfølgende kontrol opfølgning på sager.
HVOR MANGE OMSÆTNINGSBILAG HAR DU EGENTLIGT FOR 4. KVARTAL 2019 og 2020 ???? (omsætning = alt omsætning i ”butikker” – korn, lejeindtægter, salg af timer ...
NB! Er der nyt vedr. købsaftale sommerhus.
NB! Mine rådgivere meddeler at ophævelse af ratepension ER behæftet med efterbeskatning op til 60%. ...”
Den 5. juli 2021 underskrev klageren en erklæring om heludbetaling af sin ratepension -466 i utide. Af erklæringen fremgik:
”Undertegnende ønsker ovennævnte ratepension helopgjort i utide.
Undertegnende bekræfter med min underskrift, at jeg er blevet orienteret om, at der ved udbetaling skal betales 60% i afgift af det udbetalte beløb.
Beløbet bedes indsat på min konto [...-750].”
Der opkræves et gebyr i henhold til bankens prisbog. Gældende prisinformation findes til enhver tid på www.sparnord.dk.”
Klageren har fremlagt et eksemplar af erklæringen, hvor der med håndskrift er påført ”samt deponering se bilag 3/19”.
Ratepensionen blev opgjort i september 2021. Af opgørelsen til klageren af 10. september 2021 fremgik, at pensionen havde en samlet værdi pr. opgørelsesdato på 4.272.667,88 kr., et afgiftspligtigt PBL-grundlag på 4.174.866,46 kr., at der blev betalt en pensionsafgift på 60 % heraf, svarende til 2.504.880 kr., og at nettobeløbet på 1.669.986,46 kr. blev indsat på konto -750.
Banken har oplyst, at bankens engagement med klagerens virksomhed fortsatte frem til 2024, hvor banken havde givet tilsagn om finansiering af driften i et selskab ejet af klagerens søn som led i et generationsskifte. Dette stoppede dog efter en konkursbegæring fra tredjemand vedrørende et krav på ca. to mio. kr.
Parternes påstande
Den 10. februar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank / Spar Nord Bank skal betale ham en kompensation med tillæg af procesrenter fra klagens indbringelse.
Nykredit Bank / Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken misbrugte sin forhandlingsposition til at kræve, at han ophævede sin ratepension i sin helhed til førtidig udbetaling som forudsætning for det fortsatte engagement. Aftalen blev indgået under urimelige forhold, jf. aftalelovens § 36. Banken pressede ham til en løsning, der var til bankens egen fordel. Han fik intet valg.
Banken gav fejlagtig rådgivning. Afdelingsdirektøren bekræftede skriftligt den 9. februar 2021, at der ved førtidig ophævelse af ratepensionen ville være en efterbeskatning på op til 60 %. Den 16. februar 2021 forsikrede afdelingsdirektøren ham endvidere skriftligt om dette og oplyste, at rådgivere i banken bekræftede, at der var tale om en skat. Han blev således flere gange forud for udbetalingen af ratepensionen oplyst om, at der var tale om en skat og ikke en afgift. Meddelelserne af 9. og 16. februar 2021 var direkte løgn. Det kan ikke passe, at flere rådgivere i banken ikke ved bedre. Han forstår ikke, at der ikke var nogen, der var sat cc på disse e-mails. Der er noget helt galt.
Han havde et skattemæssigt underskud som følge af underskud i sin virksomhed (et anpartsselskab under konkurs), hvorfor han havde mulighed for at sætte sit underskud til fremførsel og dermed modregne i en positiv skattepligtig indkomst i de efterfølgende år. Det havde derfor afgørende betydning, at han havde en berettiget forventning om, at der i overensstemmelse med bankens oplysninger var tale om en efterbeskatning. Det havde alvorlige konsekvenser for ham, da han som følge af bankens fejltagelse var forpligtet til at betale en afgift på 60 %. Denne berettigede forventning udgjorde en væsentlig bristet forudsætning for førtidig heludbetaling af ratepensionen.
Han underskrev erklæringen i tillid til bankens rådgivning. Den underskrevne erklæring havde imidlertid et væsentlig andet indhold, som følge af, at der skulle betales en afgift og ikke en skat, som banken fejlagtigt havde forsikret ham om ved flere lejligheder. Det var først ved den endelige erklæring om heludbetaling af ratepension i utide, at banken anførte, at der i modsætning til dens tidligere udsagn, skulle betales en afgift og ikke en skat.
Banken må som kreditor have været vidende om hans mulighed for at fremføre til underskud, hvorfor det er yderst kritisabelt, at banken fejlagtigt angav, at han skulle efterbeskattes og ikke betale en afgift ved udbetalingen. Bankens betingelse om heludbetaling af ratepension i utide for fortsat engagement betød, at han ingen anden mulighed så end at underskrive erklæringen.
Udover at forsikre ham om, at førtidig udbetaling af ratepension var forbundet med en skat, var udbetalingen en forudsætning for, at banken ville fortsætte sit engagement og hjælpe med, at hans virksomhed undgik konkurs ved at understøtte driften med likviditet. Banken har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder og har dermed handlet ansvarspådragende ved at tilskynde ham til at ophæve sin ratepension før tid. Forudsætningen for at ophæve ratepensionen i utide var bankens fortsatte engagement. Denne forudsætning brast, da banken afviklede sit engagement. Hertil kommer betalingen af afgift til staten på 60 % til trods for gentagne bekræftelser på, at ophævelsen var forbundet med en efterbeskatning på 60 %.
Beløbet skulle ifølge erklæringen ikke sættes ind på deponeringskonto som nævnt tidligere, men på hans driftskonto. Af erklæringen fremgik, at han skulle betale gebyr, men der var ikke præciseret for hvad. Han undrer sig også over, at erklæringen om udbetaling af pensionen var underskrevet af både ham selv og afdelingsdirektøren med en ulæselig underskrift uden traditionel maskinlæselig signatur. Han undrer sig endvidere over, at erklæringen om udbetaling af pensionen ikke blev sendt via e-mail eller post. Det virker mistænkeligt.
Som følge af ophævelsen af ratepensionen har han lidt et væsentligt tab dels i form af betaling af afgiften på 60 % og dels i form af, at midler, der under andre omstændigheder ville være kreditorbeskyttede, blev stillet til rådighed for banken. Hans virksomhed blev ligeledes taget under konkursbehandling som følge af bankens afviklede engagement.
Der er årsagssammenhæng mellem betaling af afgift på 60 % og det tab, som han har lidt. Tabet er ligeledes en påregnelig følge, hvorfor der foreligger adækvans. Erstatningsbetingelserne efter almindelig dansk ret er således opfyldt, hvorfor banken er erstatningsansvarlig over for ham. Banken skal betale afgiften på 60 % til ham med tillæg af procesrenter fra klagens indbringelse til betaling sker. Efter et kvalificeret estimat omkring afkast efter PAL-skat, ville hans ratepension i dag have været på ca. 11 mio. kr.
Nykredit Bank / Spar Nord Bank har anført, at det var klagerens eget valg at ophæve ratepensionen. Uanset afdelingsdirektørens brug af ordet ”skat” i stedet for afgift i en e-mailkorrespondance i februar 2021, skrev klageren mere end fire måneder senere den 5. juli 2021 under på en erklæring om hævelse i utide, hvoraf det fremgår, at klageren var orienteret om, at der skulle betales 60 % i afgift af det udbetalte beløb
Klageren havde ikke ved ophævelsen af sin ratepension en forudsætning eller en berettiget forventning om, at der kunne ske modregning i et eventuelt tab i klagerens virksomhed.
Det er bankens opfattelse, at klagerens ophævelse af pensionsordningen var motiveret af et ønske om at føre sin virksomhed videre og at kunne overdrage virksomheden til sin søn.
Klageren har ikke godtgjort, at den skatteretlige betydning af afgiften på 60 % havde betydning for ophævelsen, ligesom klageren heller ikke har godtgjort, at det ville have haft den skattemæssig virkning, som klageren hævder, dersom hans opfattelse havde været korrekt.
Klageren har ikke godtgjort et tab ved ophævelsen.
Det er banken bekendt ikke muligt at reservere skattebetalinger i personligt regi til fremtidige underskud i selskabsregi, hvilket spørgsmål i øvrigt ikke kan behandles af Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 4.
Bankens engagement med klagerens virksomhed fortsatte frem til 2024, hvor banken havde givet tilsagn om finansiering af driften i et selskab ejet af klagerens søn som led i et generationsskifte. Dette stoppede dog brat ved en konkursbegæring fra tredjemand vedrørende et krav på ca. to mio. kr., som banken ikke kendte til. Klageren havde tabt en sag i byretten om kravet uden at orientere banken. Landsretten stadfæstede byrettens dom, og der blev efterfølgende indgivet konkursbegæring. Anpartsselskabet, som der henvises til i klagen, blev stiftet den 30. juni 2023, knap to år efter ophævelsen af klagerens ratepension. Der blev afsagt konkursdekret over selskabet den 11. november 2024.
Et eventuelt ansvar er under alle omstændigheder forældet efter forældelseslovens § 3, jf. erklæringen om udbetaling af ratepension. Klageren havde i hvert fald senest den 10. september 2021 haft grundlag for at gøre et krav gældende, jf. opgørelsen til klageren af 10. september 2021 vedrørende udbetaling af pensionen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank / Spar Nord Bank.
Banken har oplyst, at klagerens virksomhed efter flere års svigtende resultater ved indgangen af 2021 havde et betydeligt likviditetsbehov. Det var nødvendigt for at kunne fortsætte virksomheden, at der kom finansiering udefra, blandt andet i form af Covid-19 lån, salg af sommerhus og ophævelse af ratepension.
Den 9. februar 2021 skrev en afdelingsdirektør i banken blandt andet til klageren vedrørende Vækstfondens forudsætninger for at yde Covid-19 lån til virksomheden og bankens forudsætninger for en forlængelse og udvidelsen af det nuværende engagement, herunder at klagerens ”ratepension ophæves/efterbeskattes straks efter årets ordinære udbetaling har fundet sted primo marts 2021”. Den 16. februar 2021 skrev afdelingsdirektøren til klageren, at ”Mine rådgivere meddeler at ophævelse af ratepension ER behæftet med efterbeskatning op til 60%”.
Det fremgik af en erklæring om heludbetaling af klagerens ratepension i utide, som klageren underskrev den 5. juli 2021, at der ved udbetaling skulle betales 60 % i afgift af det udbetalte beløb. Den 10. september 2021 sendte banken en opgørelse til klageren, hvoraf det fremgik, at der skulle betales en afgift på 60 % svarende til 2.504.880 kr. i forbindelse med udbetalingen af ratepensionen.
Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at banken på utilbørlig måde pressede klageren til at ophæve ratepensionen.
Ankenævnet finder endvidere, at der ikke er grundlag for at fastslå, at banken har begået ansvarspådragende fejl, der kan medføre, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren i forbindelse med ophævelsen af klagerens ratepension.
Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Efter forældelseslovens § 3, stk. 2, skal forældelsesfristen, hvis fordringshaveren er ubekendt med kravet, regnes fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4, jf. § 2, at den absolutte forældelsesfrist for rådgivningsansvar er ti år regnet fra rådgivningstidspunktet.
Ankenævnet finder, at klageren ved underskrivelsen af erklæringen om udbetaling af ratepensionen den 5. juli 2021 havde eller burde have haft kendskab til konsekvenserne af bankens rådgivning og hans eventuelle erstatningskrav mod banken. Ankenævnet finder derfor, at et eventuelt krav vedrørende mangelfuld rådgivning var forældet efter den treårige forældelsesfrist den 10. februar 2026, hvor klageren indgav klagen til Ankenævnet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.