Krav om tilbageførsel af korttransaktion, der blev godkendt i MitID samt krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsler. Spørgsmål om manglende levering.
| Sagsnummer: | 62/2025 |
| Dato: | 28-08-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Karin Duerlund, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af korttransaktion, der blev godkendt i MitID samt krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsler. Spørgsmål om manglende levering. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af korttransaktion, der blev godkendt i MitID samt krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsler. Spørgsmål om manglende levering.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -283 og mobilbankadgang. Den 6. november 2024 aktiverede klageren MitID -805 på en mobiltelefon.
Den 20. november 2024 kl. 00:20 blev der gennemført en kortbetaling på 7.100 DKK med klagerens betalingskort -283 til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager R.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt i klagerens MitID -805, som var installeret på klagerens mobiltelefon den 6. november 2024. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 7100,00 DKK til [betalingsmodtager R] fra kort xx2283”
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
20-11-2024 00:20:07. … App – autentificering lykkedes -
… …
MitID identifikationsmiddel-ID [-805]
…”
Den 21. november 2024 blev der foretaget en mobilbankoverførsel på 1.000 USD fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et udenlandsk pengeinstitut, pengeinstitut A.
Klageren havde telefonisk kontakt med banken om formiddagen den 21. november 2024, klokken 9:05 og klokken 10:00, hvor han anmodede banken om, at overførslen blev annulleret.
Banken har oplyst, at den efter 45 minutter ringede til klageren og oplyste, at overførslen var gået igennem og ikke kunne annulleres.
Den 22. november 2024 blev der foretaget en mobilbankoverførsel på 1.000 USD fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et udenlandsk pengeinstitut, pengeinstitut A.
Banken har oplyst, at overførslerne af 21. november 2024 og 22. november 2024 blev foretaget via klagerens mobilbank, og at det er ubestridt, at klageren selv foretog begge kontooverførsler.
Den 28. november 2024 fortalte klageren banken, at han den 22. november 2024 havde overført 1.000 USD til en person i Vietnam. Da den pågældende person ikke havde modtaget pengene, anmodede han banken om at undersøge, om beløbet var tilgået betalingsmodtageren.
Banken har oplyst, at banken den 30. november 2024 oprettede en indsigelsessag med teksten: ”The customer wants the money back, because the costumer transferred the money to the wrong person”.
Den 1. december 2024 skrev klageren til banken, at han var blevet svindlet. Han henviste til, at banken havde foretaget en svindelindsigelse, og han anmodede om svar på, hvornår han kunne forvente at høre noget.
Den 2. december 2024 skrev klageren til banken, at han havde overført penge til en forkert person i Vietnam gennem betalingsmodtager R, og at klageren gerne ville have pengene tilbage.
Banken har oplyst, at banken den samme dag anmodede korrespondentbanken om tilbageførsel af mobilbankoverførslerne.
Den 5. december 2024 oplyste banken klageren om, at det så ud til, at beløbet var gået igennem, og at klageren skulle oprette en indsigelse om svindel.
Den 6. december 2024 skrev klageren til banken, at han havde overført 2.000 USD via banken og 1.000 USD gennem betalingsmodtager R til en person i Vietnam, og at det var svindel. Klageren spurgte, om han skulle oprette en indsigelse, selvom han havde oprettet en sag, som han afventede svar på.
Samme dag gjorde klageren indsigelse mod betalingen til betalingsmodtager R ved tro og love-erklæring af 6. december 2024. Af denne fremgik blandt andet:
”…
Jeg har bestilt og betalt for en vare eller ydelse, men jeg har ikke modtaget den
…
Indsigelsesårsag …
|
Jeg har bestilt og betalt for en vare eller ydelse, men jeg har ikke modtaget den. … |
Ikke-godkendte transaktioner …
|
Købsdato … |
Forretningsnavn … |
Indsigelsesbeløb og valuta … |
Indsigelsesbeløb i danske kr. … |
|
19-11-2024 |
[betalingsmodtager R] |
7.100 DKK |
7.100,00 DKK |
Oplysninger fra kortholder
|
Hvad er der bestilt? … Der var overført beløbet igennem [betalingsmodtager R] for at have "bonus orders" |
|
Dato for hvornår varen/ydelsen skulle have været leveret … 25-11-2024 |
|
Dato for hvornår forretningen er kontaktet … 22-11-2024 |
|
Hvordan er forretningen kontaktet? … Brev … |
|
Hvad blev resultatet af din henvendelse til forretningen? Firmaet, [virksomhed N] gav oplysningen, at der skulle overføres beløbet til vedhæftet kontonr. for at have ”bonus orders", men der sker intet. |
…”
Banken afviste samme dag indsigelsen, da betalingen var sket til en selvstændig betalingsformidler, betalingsmodtager R.
Banken har oplyst, at klageren den 11. december 2024 telefonisk bad banken om at kontakte betalingsmodtager R.
Den 11. december 2024 bekræftede banken over for klageren, at der var blevet oprettet en indsigelsessag. Banken har oplyst, at den samme dag genfremsendte sin anmodning om tilbageførsel af mobilbankoverførslerne til korrespondentbanken, da den ikke havde besvaret henvendelsen af 2. december 2024.
Den 12. december 2024 anmodede banken betalingsmodtager R om tilbageførsel af beløbet, hvilket banken oplyste klageren om den samme dag.
Den 14. december 2024 oplyste korrespondentbanken, at den ikke kunne få kontakt til modtagerbanken og derfor afsluttede sagen. Banken har oplyst, at den selv anmodede modtagerbanken om tilbageførsel den 16. december 2024.
Klageren indgav den 16. december en klage til bankens klageservice over bankens behandling af hans sag.
Banken orienterede den 19. december 2024 klageren om, at det kunne tage mere end 30 dage at modtage endeligt svar fra modtagerbanken, og den anbefalede klageren, at han politianmeldte svindlen.
Klageren indgav en ny indsigelse mod betalingen til betalingsmodtager R ved tro og love-erklæring af 22. december 2024. Af denne fremgik blandt andet:
”…
Jeg har bestilt og betalt for en vare eller ydelse, men jeg har ikke modtaget den
…
Indsigelsesårsag…
|
Jeg har bestilt og betalt for en vare eller ydelse, men jeg har ikke modtaget den. … |
Ikke-godkendte transaktioner …
|
Købsdato … |
Forretningsnavn … |
Indsigelsesbeløb og valuta … |
Indsigelsesbeløb i danske kr. … |
|
19-11-2024 |
[betalingsmodtager R] |
7.100 DKK |
7.100,00 DKK |
Oplysninger fra kortholder
|
Hvad er der bestilt? … [virksomhed N] |
|
Dato for hvornår varen/ydelsen skulle have været leveret … 28-11-2024 |
|
Dato for hvornår forretningen er kontaktet … 04-12-2024 |
|
Hvordan er forretningen kontaktet? … E-mail … |
|
Hvad blev resultatet af din henvendelse til forretningen? Forretningen har ikke reageret på henvendelsen. |
…”
Den 23. december 2024 oplyste banken, at behandlingen af sagen vedrørende kortindsigelsen var afsluttet, men at den ville give klageren besked, hvis betalingsmodtager R besvarede bankens henvendelse.
Klageren spurgte den 28. december 2024, om banken havde bedt pengeinstitut A om at tilbageføre 3.000 USD (2.000 USD via mobilbanken og 1.000 USD via betalingsmodtager R) fra svindlerens konto.
Banken bekræftede den 2. januar 2025 over for klageren, at den omgående havde henvendt sig til modtagerbanken.
Den 6. januar 2025 oplyste banken klageren om, at modtagerbanken havde svaret, at de modtagne beløb var blevet hævet fra betalingsmodtagerens konto, og at det ikke var muligt at opnå kontakt til betalingsmodtageren. Banken fortalte klageren, at den ikke kunne hjælpe yderligere, og den anbefalede klageren at rette henvendelse til politiet.
Klageren skrev den 11. januar 2025 til banken, at den skulle tilbageføre pengene, da han betalte med betalingskort, men hverken modtog varer eller ydelser.
Banken fastholdt og uddybede sin afgørelse den 22. januar 2025.
Parternes påstande
Den 3. februar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre 3.000 USD til ham.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han opdagede, at han var blevet svindlet lige efter, at han havde foretaget overførslen den 21. november 2024. Han ringede straks om morgenen til banken. Han anmodede banken om at stoppe overførslen. Banken fortalte, at overførslen var gået igennem, og at beløbet ikke kunne trækkes tilbage. Banken sagde, at den ikke kunne gøre noget. Han skulle have fat i svindleren.
Han bad banken om at gøre indsigelse, men han fik ikke bekræftelse på, at banken havde oprettet en indsigelsessag. Han vidste ikke, om sagen var under behandling eller ej. Banken ville ikke tale med ham for at få sagen afklaret. Banken skulle straks have stoppet overførslen, da han ringede og bad banken om det. Den skulle have ringet til pengeinstitut A for at stoppe overførslen i stedet for at korrespondere skriftligt. Det gjorde, at processen blev langsom og ineffektiv, så svindleren kunne nå at hæve pengene fra kontoen.
Han brugte sit betalingskort til betaling til det falske firma, men banken afslog at dække beløbet.
Banken skal dække hele beløbet på 3.000 USD, som han tabte ved svindlen, da banken var langsom, uhjælpsom og uansvarlig. Den begik fejl, og den ydede dårlig service. Den reagerede for langsomt på hans henvendelse, da han kom i klemme og havde problemer med svindleren.
Der var dårlig kommunikation og dialog med banken om sagen, der vedrører svindel og hvidvask. Banken fortalte ikke, hvad den havde drøftet med pengeinstitut A. Banken har svindlerens navn, adresse, banknavn og kontonummer med videre. Der er både international og EU-lovgivning mod svindel, hvidvask og terrorisme, som svindleren er omfattet af, men banken og pengeinstitut A vil ikke gøre noget for at få svindleren til at tilbagelevere hans penge. Det var bankens fejl, at den ikke stoppede overførslen. Han vil have sine penge tilbage. Det er utrolig uretfærdigt, at banken ved, hvem svindleren er, men ikke foretager sig yderligere.
Danske Bank har for så vidt angår kortbetalingen anført, at klageren har overført beløbet til betalingsmodtager R, som er selvstændig betalingsformidler. Klageren fik leveret den ydelse, som han betalte betalingsmodtager R for, nemlig at pengene blev leveret til klagerens konto hos betalingsmodtager R, hvorefter betalingsmodtager R som selvstændig betalingsformidler har gennemført betalingen til forretningen, som klageren klager over.
Banken har været involveret i den del af betalingen, der vedrører betalingen til betalingsmodtager R. Den blev korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Banken er heller ikke er forpligtet til at tilbageføre betalingen med henvisning til betalingslovens § 112, idet betalingsmodtager R leverede den ydelse, som klageren havde betalt for. Det følger af såvel domspraksis som ankenævnspraksis, at det er banken uvedkommende, hvordan klageren efterfølgende bruger pengene, når de er overgået til en selvstændig betalingsformidler, også selvom der er en tidsmæssig sammenhæng mellem klagerens betaling til betalingsmodtager R og betalingsmodtager R’s betaling til tredjemand.
Det er i øvrigt og i alle tilfælde ubestridt, at klageren selv har foretaget og autoriseret betalingen, jf. betalingslovens § 82. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse, uanset om klageren er blevet narret til at foretage transaktionen. Banken har hverken været langsom til at reagere på henvendelser fra klageren eller i øvrigt handlet ansvarspådragende, idet banken har besvaret klagerens henvendelser løbende, ligesom banken uden at være forpligtet hertil har forsøgt at rette henvendelse til betalingsmodtager R for at hjælpe klageren. Banken oplyste klageren om, at det ikke var sikkert, at betalingsmodtager R ville besvare henvendelsen.
Banken er heller ikke på andet grundlag forpligtet til at godtgøre klageren beløbet, idet banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Banken har for så vidt angår de to udenlandske kontooverførsler anført, at det er ubestridt, at klageren selv har foretaget kontooverførslerne i mobilbanken den 21. november 2024 og den 22. november 2024, jf. betalingslovens § 82.
Overførslerne er korrekt registreret og bogført og er ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98, stk. 1. Betalingslovens § 100 om uautoriserede betalinger finder derfor ikke anvendelse, idet overførslerne var autoriserede, uanset om klageren er blevet narret til at foretage overførslerne.
Banken kan bekræfte, at klageren havde telefonisk kontakt med banken om formiddagen den 21. november 2024, kl. 9:05 og 10:00. Klageren kontaktede banken om formiddagen og anmodede om, at overførslen foretaget om aftenen blev annulleret. Banken oplyste klageren om, at banken straks ville gøre det og ringe tilbage til klageren hurtigst muligt. Efter 45 minutter ringede banken til klageren og oplyste, at overførslen allerede var gået igennem og ikke længere kunne annulleres. Klageren hverken oplyste eller gav indtryk af, at der var tale om svindel.
Klageren foretog den 22. november 2024 endnu en udenlandsk kontooverførsel med samme beløb til samme kontonummer, og klageren ønskede den 28. november 2024 at sikre sig, at overførslen var gået igennem.
Banken oprettede straks en indsigelsessag, da klageren den 30. november 2024 gjorde banken opmærksom på, at der var tale om svindel.
Banken rettede straks henvendelse til modtagerbanken, idet banken samtidigt oplyste klageren om, at overførslerne var gået igennem.
Banken oplyste klageren om, at det kunne tage op til 30 dage eller mere, før der ville blive modtaget svar fra modtagerbanken. Banken har på intet tidspunkt været langsom til at reagere på henvendelser, hvilket understøttes af korrespondancen i sagen.
Banken er ikke forpligtet til at tilbageføre betalingen med henvisning til betalingslovens § 112, idet bestemmelsen ikke finder anvendelse på en transaktion, der er gennemført som en kontooverførsel i klagerens egen mobilbank.
Banken er heller ikke på andet grundlag forpligtet til at godtgøre klageren beløbet, idet banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -283 og mobilbankadgang. Den 6. november 2024 aktiverede klageren MitID -805 på en mobiltelefon.
Den 20. november 2024 kl. 00:20 blev der gennemført en kortbetaling på 7.100 DKK med klagerens betalingskort -283 til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager R.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt i klagerens MitID -805, som var installeret på klagerens mobiltelefon den 6. november 2024, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 7100,00 DKK til [betalingsmodtager R] fra kort xx2283”
Den 21. november 2024 blev der foretaget en mobilbankoverførsel på 1.000 USD fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, pengeinstitut A.
Klageren havde telefonisk kontakt med banken om formiddagen den 21. november 2024, klokken 9:05 og klokken 10:00, hvor klageren anmodede banken om, at overførslen blev annulleret. Banken oplyste, at overførslen ikke kunne annulleres.
Den 22. november 2024 blev der foretaget en mobilbankoverførsel på 1.000 USD fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, pengeinstitut A.
Banken har oplyst, at overførslerne blev foretaget via klagerens mobilbank, og at det er ubestridt, at klageren selv foretog begge kontooverførsler.
Den 28. november 2024 fortalte klageren banken, at han den 22. november 2024 havde overført 1.000 USD til en person i udlandet. Da den pågældende person ikke havde modtaget pengene, anmodede han banken om at undersøge, om beløbet var tilgået betalingsmodtageren.
Den 1. december 2024 skrev klageren til banken, at han var blevet svindlet. Den 2. december 2024 skrev klageren til banken, at han havde overført penge til en forkert person i udlandet gennem betalingsmodtager R, og at klageren gerne ville have pengene tilbage.
Den 6. december 2024 skrev klageren til banken, at han havde overført 2.000 USD via banken og 1.000 USD gennem betalingsmodtager R til en person i udlandet, og at det var svindel. Klageren spurgte, om han skulle oprette en indsigelse, selvom han havde oprettet en sag, som han afventede svar på.
Klageren gjorde indsigelse mod kortbetalingen til betalingsmodtager R ved tro og love-erklæring af 6. december 2024 og 22. december 2024. Banken afviste indsigelsessagerne, da kortbetalingen var sket til en selvstændig betalingsformidler, betalingsmodtager R.
Den 6. januar 2025 oplyste banken klageren om, at den ikke kunne hjælpe yderligere, da modtagerbanken havde svaret, at de modtagne beløb var blevet hævet fra betalingsmodtagerens konto, og at det ikke var muligt at opnå kontakt til betalingsmodtageren. Banken anbefalede klageren at rette henvendelse til politiet.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionerne, efter de var godkendt.
Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at den af klageren gennemførte kortbetaling på 7.100 DKK blev modtaget af betalingsmodtager R, der som selvstændig betalingsformidler videreoverførte beløbet. Den del af betalingen, som Danske Bank var involveret i, blev således gennemført korrekt.
Ankenævnet finder, at Danske Bank ikke kan gøres ansvarlig for den efterfølgende del af pengeoverførslen, der blev foretaget af betalingsmodtager R som selvstændig betalingsformidler.
Klagerens mobilbankoverførsler på i alt 2.000 USD blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og der foreligger derfor ikke et misbrug som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100.
Ankenævnet finder, at det ikke i øvrigt kan anses for godtgjort, at banken begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens overførsler eller klagerens efterfølgende anmodninger om annullation af transaktionerne, der kan medføre, at banken skal tilbageføre beløb til klageren.
Ankenævnet finder heller ikke, at klageren har godtgjort, at banken på andet grundlag er forpligtet til at holde klageren skadesløs for sit tab.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.