Afgørelse

Afvisning af klage på grund af manglende kundeforhold mellem et pengeinstitut og en klager, der var kunde hos pengeinstituttets ”white label partner”.

Indledning

Sagen vedrører krav om udlevering af aktier. Spørgsmål om kundeforhold mellem et pengeinstitut og en klager, der var kunde hos pengeinstituttets ”white label partner”.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde hos et firma, F, der var registreret og godkendt som et fondsmæglerselskab i Ungarn.

Banken har oplyst, at den i 2009 indgik aftale med Fom et såkaldt ”white label” kundeforhold, således at F fik adgang til at benytte og markedsføre bankens handelsplatform i eget navn overfor sine kunder.

På et ikke oplyst tidspunkt købte klageren forskellige amerikanske aktier, der blev lagt i et individuelt depot hos F.

Banken har anført, at der ikke består eller har bestået et kundeforhold mellem banken og klageren. Klageren har bestridt dette og har bl.a. anført, at F var agent for Saxo Bank, og at han har handlet på Saxo Banks handelsplatform.

Klageren har fremlagt en ”statement of account” fra F, der indeholdt en oversigt over hans aktier samt en udskrift fra Saxo Bank til F med oplysning om klagerens beholdning af aktier, udbytte og indeholdt skat.

Klageren har endvidere fremlagt en udfyldt blanket til de amerikanske skattemyndigheder vedrørende indeholdelse af hans skat, hvori F var angivet som ”WITHHOLDING AGENT” og banken var angivet som ”Primary Withholding Agent”.

I marts 2015 blev F’s godkendelse som fondsmæglerselskab tilbagekaldt, og det ungarske ”Financial Stability and Liquidation Ldt.” (PFSN) iværksatte en likvidation af F. I den forbindelse stillede klageren krav om udlevering af aktierne i depotet, hvilket likvidator/kurator afviste. Klageren rettede henvendelse til banken, der anførte, at klageren alene var kunde hos F, og banken henviste herefter klageren til at kontakte F.

Parternes påstande

Den 21. januar 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Saxo Bank skal give ham fuld rådighed over depotet subsidiært medvirke til, at depotet udleveres til kurator.

Saxo Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at det reelle kundeforhold var mellem banken og ham. F skaffede kunder til banken ved at udbyde bankens handelsplatform. Kunderne handlede på bankens handelsplatform. Han har adgang til bankens hjemmeside med sit password og brugernavn, men kan ikke disponere over sine aktier. F handlede som agent for banken og administrerede som sådan hans individuelle depot for banken. Banken var ”Primary Withholding Agent” overfor de amerikanske skattemyndigheder og stod for indeholdelse af udbytteskat.

Bankens tilbageholdelse af aktierne er uberettiget. Efter dansk ret er det åbenlyst, at værdipapirer i et individuelt depot tilhører kunden i tilfælde af konkurs. Det bør ikke lægges ham til last, at F er gået konkurs, og at banken mener at have et tilgodehavende hos F. Et sådant tilgodehavende kan aldrig modregnes i navnenoterede aktier.

Han har gentagne gange rettet henvendelse til banken, som blot har henvist ham til kurator. Kurator har anført, at banken tilbageholder aktierne på grund af en tvist mellem F og banken. Det fremgår af F’s hjemmeside, at banken tilbageholder kundernes aktiver med henvisning til den bratte kursstigning i schweizerfranc i januar 2015, og at kurator er uenig i bankens fremgangsmåde. Han forstår ikke, at hans individuelle depot kan bruges til at dække en anden klients tab.

Bankens uberettigede tilbageholdelse påfører ham et stort tab. Aktierne udgør hans og hans families samlede opsparing.

Saxo Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er et kundeforhold mellem banken og klageren. Det fremgår af den fremlagte ”statement of account”, at klageren var kunde hos F, og ikke hos banken. Det fremgår endvidere af klagerens sagsfremstilling, at han var kunde hos F.

F var ikke agent for banken. F havde et ”white label” kundeforhold med banken. F administrerede på egen hånd og efter de i Ungarn gældende regler og lovgivning sine egne kunder og disses konti, kundernes midler og log in adgang. Banken havde ingen andel i registrering eller servicering af kunder. F’s kunder havde alene et kundeforhold til F. Hjemmesiderne, som kunderne fik adgang til, blev markedsført af F i dennes navn, ligesom kunderne kommunikerede med F’s personale. Det stod således klart for kunderne, at de alene var kunder hos F.

Likvidationen og konkursbehandlingen af F sker efter de i Ungarn gældende regler, og dansk rets regler er således ikke relevante. Banken og PFSN er de eneste parter i afviklingen af F’s kundeforhold med banken.

F var ”Withholding Agent”, og F rapporterede overfor de amerikanske skattemyndigheder. Det var F, som angav banken som ”Primary Withholding Agent”.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet behandler klager vedrørende private kundeforhold.

Klageren var kunde i et selskab, F, der efter det oplyste var godkendt og registreret som et fondsmæglerselskab i Ungarn. F var en såkaldt ”white label” kunde hos Saxo Bank. Ankenævnet finder efter det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at der forelå et kundeforhold mellem klageren og Saxo Bank.

Ankenævnet har herefter ikke kompetence til at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter, § 2, stk. 3.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.