Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for pengetransaktion, der viste sig at være bedrageri.

Indledning

Sagen vedrører Danske Banks krav om erstatning for klagerens medvirken til videresendelse af beløb fremskaffet ved netbankangreb. Afvisning af klage.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Danske Bank, hvor han har en lønkonto (-474).

I november 2008 søgte klageren via en jobportal, S, en stilling som analytiker hos et firma, U, som beskæftiger sig med pengetransaktioner og er hjemmehørende i De Forenede Arabiske Emirater.

Efterfølgende viste det sig, at det ikke var firmaet U, men svindlere, der havde benyttet U’s navn, logo m.v. i jobannoncen hos S.

Den 14. november 2008 underskrev klageren en ansættelseskontrakt med U. Det fremgik af ansættelseskontrakten, at arbejdsopgaverne bl.a. bestod i at modtage, hæve og overføre beløb via klagerens konto fra og til U’s kunder. U krævede bl.a., at klageren stillede sin bankkonto til rådighed for at kunne udføre transaktionerne.

Den 17. november 2008 deltog klageren i en pengetransaktion, hvorefter der indgik 61.350,12 kr. på klagerens konto (-474) med reference "B58312".

Samme dag hævede og kvitterede klageren for 60.900,00 kr. i bankens filial i Ålborg og overførte 59.507,00 kr. til to navngivne personer i udlandet via Western Union. Klagerens fortjeneste ved transaktionen var 1.843,12 kr.

Den 18. november 2008 blev der indsat 40.050,32 kr. på klagerens konto (-474) med reference "b1811". Samme dag blev beløbet tilbageført til afsenderen.

Samme dato hævede klageren 11.500,00 kr. i bankens filial i Pandrup og indsatte beløbet senere samme dag. Kontoen blev opgjort.

Det viste sig efterfølgende, at transaktionerne på 61.350,12 kr. og 40.050,32 kr. kom fra en anden kundes konto i banken som havde været udsat for et såkaldt "netbank-indbrud" (hacking). Banken tilbagebetalte beløbene til den konto, hvorfra beløbene hidrørte.

Den 22. december 2008 indgav banken politianmeldelse i sagen.

Den 19. juni 2009 sendte Københavns Politi v/ Advokatur City et brev til banken, hvoraf fremgår:

"…

Jeg har i dag i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2, besluttet at opgive påtale mod [klageren] for bedrageri eller hæleri. Begrundelsen for afgørelsen er, at videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at den pågældende findes skyldig til straf.

Eventuelt erstatningskrav må herefter rejses ved civilt søgsmål.

…

Som det også fremgår af bankens anmeldelse, har [klageren] forklaret, at han har foretaget overførsel af 61.350,12 kr. samt taget skridt til overførsel af yderligere 40.050,32 kr., hvilket sidste han dog fortrød og selv rettede henvendelse til politiet. Han har forklaret, at transaktionerne skete som led i et nyligt indgået ansættelsesforhold, og at han i første omgang ikke fattede mistanke. Han har fremlagt diverse dokumentation for eksistensen af dette ansættelsesforhold.

…"

Den 3. november 2009 sendte S en mail til klageren, hvoraf fremgår:

"…

Som aftalt sender jeg hermed en kopi af den annonceordre vi modtog den 6/11 sidste år, og som senere viste sig at være svindel.

Vi fik mistanke om svindel den 14/11 pga. bl.a. krav om bankkonto samt dårlig oversættelse, og tog annoncen offline med det samme. Ved nærmere efterforskning viste det sig at det ikke var U som havde sendt annoncen, men åbenbart svindlere, som gemte sig bag U’s navn, adresse og logo.

…

Vi håber at denne oplysning kan bidrage til at løse sagen uden problemer for [klageren], og vi beklager meget at denne annonce har kunne komme på vores site.

…"

Den 23. september 2009 anmodede banken klageren om at betale 61.350,12 kr., hvilket han afviste. Banken søgte efterfølgende beløbet inddrevet via advokat. Sagen herom er sat i bero på Ankenævnets afgørelse.

Parternes påstande

Klageren har den 2. juli 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal frafalde betaling af 61.350,12 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken skal frafalde kravet på 61.350,12 kr., da han var uden skyld i, at banken blev udsat for et netbankindbrud.

Han fandt jobannoncen på en anerkendt jobportal og søgte stillingen hos U, der er et internationalt firma, der beskæftiger sig med pengetransaktioner. Han handlede derfor i god tro og havde ikke grund til at tro, at han deltog i en ulovlig aktivitet.

Underskriften på ansættelseskontrakten var en elektronisk underskrift, som ikke var så tydelig.

Efterfølgende viste det sig, at der var tale om bedragere, der formåede at rekruttere ansatte via den falske jobannonce og ved hjælp af de ansatte hackede sig ind i netbanken. Både S og politiet bekræftede dette.

Han fattede mistanke til, at der måske var noget galt, da han hævede 11.500 kr. i bankens filial i Pandrup. Han fandt en brochure om hvidvaskning i filialen. Herefter kontaktede han Finansforbundet, banken og politiet.

De atypiske bevægelser på kontoen skyldes, at han primært benyttede den i forbindelse med sine selvstændige virksomheder.

Banken burde på baggrund af interne procedurer have gjort ham opmærksom på, at der var risiko for, at det var en ulovlig transaktion. Banken har i lige så høj grad som ham ansvaret for transaktionen.

Han er ikke ansvarlig for, at sikkerheden i bankens netbank ikke er tilstrækkelig, og at det er muligt for bedragere at bryde ind i andre kunders netbank og overføre penge.

Københavns Politi traf afgørelse om påtaleopgivelse med den begrundelse, at "... videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at den pågældende findes skyldig til straf." Han bør derfor ikke stilles til ansvar for bedrageriet.

Danske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen ikke angår et kontraktsforhold mellem klageren og banken. Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har pådraget sig et erstatningsansvar over for banken ved at agere mellemmand i forbindelse med tredjemands indbrud i en anden kundes netbank.

Der er tale om en tvist vedrørende erstatning uden for kontrakt, som skal afgøres ved et civilt søgsmål. Banken er af Københavns Politi blevet henvist til at anlægge et civilt søgsmål mod klageren.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren modtog 1.843,12 kr. alene for at modtage beløbet på 61.350,12 kr. Herefter videresendte han det resterende beløb via Western Union til to navngivne personer. Beløbet blev ikke overført til klagerens arbejdsgiver, U.

Der har været righoldig information i medierne om, at man ikke skal agere "mulddyr" ved at stille sin konto til disposition for indsættelse og hævning af beløb, der hidrører fra ulovlige aktiviteter.

Klageren var bekendt med, at der var noget galt, hvorfor han fortrød at hæve 11.500 kr. fra netbankindbrud.

Det virker påfaldende, at klageren ikke fattede mistanke til U, der bl.a. krævede, at han stillede sin private bankkonto til rådighed for transaktionerne. Et professionelt firma må formodes at have egne bankkonti til brug for firmaets transaktioner.

Klageren har bl.a. været selvstændig aktieanalytiker, herunder været ansat i Danske Bank og i et udenlandsk konsulentfirma. Det virker usandsynligt, at klageren qua sin erhvervserfaring ikke indså eller burde have indset, at han deltog i en ulovlig aktivitet.

Det ser umiddelbart ud til, at en anden end klageren har underskrevet ansættelseskontrakten, da underskriften ikke ligner klagerens underskrift på de vedlagte kvitteringer i sagen.

Banken var i telefonisk kontakt med politiet i juli 2010. Politiet kunne ikke bekræfte klagerens påstand om, at politiet opgav at rejse tiltale, da klageren skulle have været i god tro.

Transaktionsforløbet på klagerens konto er meget atypisk. Kontoen blev ikke anvendt som sædvanlig løn- eller transaktionskonto. Før de omhandlende dispositioner var der ikke bevægelser på kontoen i over 1 år.

Klageren har handlet erstatningspådragende og påført banken et tab på 61.350,12 kr., heraf en fortjeneste på 1.843,12 kr., som banken har godtgjort kunden, der var udsat for netbankindbrud.

Klageren har ikke oplyst, hvad han har foretaget sig for at få beløbene tilbage efter han anmodede Western Union om at foranledige overførsler i USD.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet lægger til grund, at Danske Bank ikke har hævet beløbet på 61.350,12 kr. på klagerens konto, men alene har søgt at inddrive beløbet via advokat med henvisning til, at klageren er erstatningsansvarlig for et netbankindbrud.

Da klagen ikke vedrører et privat kundeforhold, men vedrører berettigelsen af bankens krav om erstatning, afvises klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2 stk. 2.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.