Nedskrivning af trækningsret.
| Sagsnummer: | 313/1991 |
| Dato: | 22-11-1991 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - nedskrivning af maksimum
|
| Ledetekst: | Nedskrivning af trækningsret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I maj måned 1991 bevilgede indklagedes Falkoner Alle afdeling klageren en forhøjelse af dennes kredit (totalkonto) fra 9.500 kr. til 30.000 kr. Baggrunden for forhøjelsen var ekstraordinære fællesudgifter til ejerforeningen i den ejendom, hvor klageren bor. Stiftelsesomkostningerne ved forhøjelsen udgjorde 846 kr.
Den 14. juni 1991 fremsendte klagerens advokat til afdelingen efter forudgående telefonisk drøftelse en indbetalingsseddel vedrørende opkrævningen af den ekstraordinære fællesudgift, der var på 34.000 kr., med henblik på, at afdelingen skulle betale beløbet.
Den 17. juni 1991 besøgte klagerens mor afdelingen, og ifølge indklagede oplyste hun, at hun ville betale de ekstraordinære udgifter. Afdelingen udleverede herefter opkrævningen til klagerens mor. Klagerens mor har i en skrivelse til Ankenævnet bestridt indklagedes fremstilling, men samtidig oplyst, at indbetalingssedlen skulle have været fremsendt til hende, hvorfor hun hentede den i afdelingen. Ved skrivelse af 18. juni 1991 meddelte afdelingen klageren, at grundlaget for kreditten var bortfaldet, hvorfor denne var nedskrevet til 0 kr.
Indklagede har under klagesagen oplyst, at det beror på en fejl, at trækningsretten blev nedskrevet til 0 kr. i stedet for til 9.500 kr., som udgjorde trækningsretten forud for kredittens forhøjelse. I skrivelse af 19. juni 1991 til klageren anmodede afdelingen klageren om at komme til møde med henblik på en drøftelse af, hvor stor en trækningsret klageren havde behov for.
Ved skrivelse af 26. juni 1991 protesterede klageren over indklagedes nedskrivning af kreditten, og efter yderligere brevveksling parterne imellem har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at indrømme hende en kredit på 30.000 kr., subsidiært på 9.500 kr. mod samtidig tilbagebetaling af 846 kr., at meddele klageren en skriftlig undskyldning for uden varsel at have ophævet klagerens låneret samt at betale erstatning for tort og ulejlighed samt morarente vedrørende klagerens udsættelse af terminsbetaling.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, men har dog erklæret sig villig til påny at indrømme klageren en trækningsret på 9.500 kr.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun udover den tilsagte kredit på 30.000 kr. havde planer om at låne penge privat, da de 30.000 kr. ikke dækkede hendes likviditetsbehov i juni, hvor der foruden beløbet til ejerforeningen skulle betales termin med ca. 20.000 kr. samt andre faste udgifter. Indklagede har ikke i forbindelse med kredittens forhøjelse stillet andre betingelser end de i lånekontrakten anførte. Hun erkender, at hun i forbindelse med kredittens forhøjelse gav indklagede kopi af budget for ejerforeningen, men indklagede stillede ingen betingelser for kredittens forhøjelse. Klageren har endvidere anført, at det ikke var hensigten, at hendes mor skulle finansiere de særlige fællesudgifter, og at dette heller ikke skete.
Indklagede har anført, at forhøjelsen af kreditten blev bevilget under forudsætning af, at forhøjelsen anvendtes til afholdelse af de ekstraordinære udgifter til ejerforeningen, hvorfor indklagede også har betinget sig at foretage selve indbetalingen til ejerforeningen. Da klagerens mor ved sin henvendelse i afdelingen tilkendegav at ville betale de ekstraordinære udgifter, var forudsætningen for kredittens bevilling bortfaldet, hvorfor trækningsretten blev nedskrevet. Det beror imidlertid på en fejl, at trækningsretten blev nedskrevet til 0 kr., men klageren har trods opfordring hertil ikke efterfølgende henvendt sig i afdelingen med henblik på en drøftelse af, hvor stor en trækningsret hun havde behov for. Det bestrides, at klageren ikke skulle være bekendt med forudsætningen for trækningsrettens forhøjelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Da det beror på en fejl, at klagerens trækningsret blev nedskrevet til 0 kr., bør indklagede uden omkostninger for klageren påny indrømme denne en trækningsret på 9.500 kr.
Indklagede har anført, at forhøjelsen af kreditten til 30.000 kr. var betinget af, at kreditten anvendtes til betaling af den ekstraordinære udgift til ejerforeningen, medens klageren har bestridt dette. En stillingtagen til denne tvist findes at ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Indklagede bør uden omkostninger for klageren påny indrømme denne en trækningsret på 9.500 kr. I øvrigt kan Ankenævnet ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.