Indsigelse mod krav om, at en kreditfacilitet skal tilknyttes valutakonti i banken. Krav om saldokontrol. Spørgsmål om genpantsætning.
| Sagsnummer: | 555/2025 |
| Dato: | 23-03-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Signe Kjørup Carlsson, Tina Thygesen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Indlån - opsigelse
Indlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod krav om, at en kreditfacilitet skal tilknyttes valutakonti i banken. Krav om saldokontrol. Spørgsmål om genpantsætning. |
| Indklagede: | Nordnet Bank AB |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod krav om, at en kreditfacilitet skal tilknyttes valutakonti i banken. Krav om saldokontrol. Spørgsmål om genpantsætning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordnet Bank, hvor han havde et aktiedepot med fem tilknyttede valutakonti i henholdsvis canadiske dollars, euro, norske kroner, svenske kroner og amerikanske dollars.
Den 11. september 2025 skrev banken til klageren, at han inden den 10. november 2025 skulle ansøge om en kreditfacilitet og gennemføre en videnstest for at kunne fortsætte brugen af valutakonti. Det fremgår endvidere af bankens henvendelse:
”…
Hvis du ikke længere har brug for valutakonti og foretrækker kun at have saldo i DKK med automatisk valutaveksling ved køb eller salg af værdipapirer i andre valutaer, kan du logge ind her og veksle til DKK og derefter lukke dine valutakonti.
Du har frem til 09.01.2026 til at lukke dine åbne valutapositioner. Hvis du vælger ikke selv at lukke dine valutapositioner, vil Nordnet udføre vekslingen for dig, hvorefter dine valutakonti vil blive afsluttet.
… ”
Af bankens “Almindelige betingelser for depot/kontoaftale…” fremgår blandt andet:
“Nærværende almindelige betingelser for Depot-/kontoaftale (”Almindelige Betingelser”) finder anvendelse i ethvert forhold mellem Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige (Selskabet) og Kunden, i det omfang andet ikke er skriftligt aftalt.
…
Aftalerne er alle relateret til oprettelsen af et depot med tilhørende konti hos Selskabet, som er reguleret af en Depot-/kontoaftale
G.13 Opsigelse
Generelt
Selskabet kan opsige Depot-/kontoaftalen skriftligt til ophør to måneder efter, at Kunden i henhold til punkt G.3 anses for at have modtaget meddelelsen.
Opsigelsen skal ledsages af en begrundelse.
[...]
Ved Depot-/kontoaftalens ophør skal parterne straks afvikle og afregne samtlige deres forpligtelser i henhold til disse Almindelige Betingelser. Depot-/kontoaftalens relevante bestemmelser skal dog fortsat gælde, indtil hver part har opfyldt samtlige sine forpligtelser over for den anden part.“
Samme dag klagede klageren til banken. Han anførte blandt andet, at han ikke ønskede at oprette en kreditfacilitet, og at bankens krav om, at en kreditfacilitet skulle tilknyttes hans valutakonti, var usaglig og i strid med § 6, stk. 5 i god skik bekendtgørelsen.
Den 1. oktober 2025 afviste banken klagen.
Banken har oplyst, at den endelige nedlukning af klagerens valutakonti afventer Ankenævnets afgørelse af sagen.
Klageren har oplyst, at det ikke er muligt at gennemføre en ordre i bankens handelsplatform, hvis ordren overstiger, hvad der er til rådighed i depotet. Depotet kan således ikke komme i overtræk. Derimod kan den enkelte valutakonto komme i overtræk.
Klageren har fremlagt et skærmbillede fra bankens hjemmeside, hvoraf det blandt andet fremgår, at den laveste kreditgrænse for kreditfacilitet tilknyttet en valutakonto er 5.000 DKK.
Banken har fremlagt ”Standardiserede Europæiske forbrugerkreditoplysninger”, hvoraf det blandt andet fremgår, at et porteføljelån med sikkerhed i værdipapirer har en variabel udlånsrente, som for tiden udgør 7,25 %, og at der ikke opkræves etablerings- eller administrationsomkostninger i forbindelse med kreditfaciliteten.
Af bankens ”Almindelige vilkår for handel med finansielle instrumenter” fremgår blandt andet:
”4. Købsordre
…
4.4 Selskabets pant
4.4.1 Selskabet har pant i de købte instrumenter som sikkerhed for sin fordring på Køberen i forbindelse med ordren. Selskabet har ret til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at søge sig fyldestgjort i den stillede sikkerhed. Opfylder Køberen ikke sin betalingsforpligtelse, må Selskabet – på den måde og på det tidspunkt, som Selskabet finder det passende – sælge de pågældende instrumenter eller træffe andre dispositioner for at afvikle forretningen. ”
Af bankens “Almindelige betingelser for kreditaftale” fremgår blandt andet:
“16. Sikkerhed, selskabets ret til at sælge pantsatte finansielle instrumenter
Kunden skal stille følgende sikkerheder overfor Selskabet:
Samtlige de værdipapirer, som til enhver tid findes eller gennem Selskabet er registreret i Kundens depoter hos Selskabet, herunder værdipapirer, som er registreret i Kundens navn i kontobaserede systemer og samtlige de af Kundens værdipapirer, som på anden måde er overført eller overdraget til eller erhverves gennem Selskabet samt samtlige midler, som til enhver tid indestår på Kundens konto hos Selskabet.”
Af bankens ”Dispositions-/Belåningsaftale” fremgår blandt andet:
”Baggrund
Undertegnede depot-/kontohaver(e) (Kunden) og Nordnet Bank AB (Selskabet) har indgået eller har til hensigt at indgå aftale om, at Selskabet stiller en kredit til rådighed for Kunden, mod at Kunden pantsætter finansielle instrumenter til Selskabet. Selskabet kan direkte eller indirekte finansiere kreditten ved at optage lån fra andre kreditinstitutter (under tilsyn), i hvilken forbindelse Selskabet kan stille sikkerhed for lånet bl.a. ved de af Kunden pantsatte finansielle instrumenter.
…
I henhold til den svenske lov om handel med finansielle instrumenter (1991:980), kapitel 3, er det en forudsætning for Genpantsætning, at Selskabet og Kunden indgår aftale om de vilkår, som skal gælde for Genpantsætningen”
Parternes påstande
Den 5. november 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordnet Bank AB skal frafalde sit krav om, at han skal oprette en kreditfacilitet for fortsat at have valutakonti i banken (påstand 1), og at banken skal indføre saldokontrol på valutakonti (påstand 2).
Klageren har nedlagt subsidiær påstand om, at banken skal frafalde sin adgang til at kunne genpantsætte hans værdipapirer, hvis han indgår en kreditaftale med banken.
Nordnet Bank AB har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at bankens krav om, at han skal oprette en kreditfacilitet for at beholde sine valutakonti, er usagligt og i strid med § 5 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder.
Hvis han udnytter kreditten, vil banken ikke have afdækket et eventuelt overtræk på en valutakonto, indtil han har gennemført en veksling. Bankens krav om, at han skal oprette en kreditfacilitet, løser derfor ikke det problem, banken anfører, det skal løse.
Bankens system kan allerede udføre saldokontrol på depotkontoen, så den ikke kommer i overtræk. Det er ikke muligt at gennemføre købsordrer, hvis ordren overstiger saldoen på depotet. Bankens system kan derimod ikke forhindre, at den enkelte valutakonto kommer i overtræk. Det burde være en overkommelig opgave for banken at indføre saldokontrol på valutakonti, hvilket vil fjerne nødvendigheden af en kreditfacilitet og eliminere risikoen for overtræk.
Banken har i henhold til punkt 4.4 i bankens ”Almindelige vilkår for handel med finansielle instrumenter” pant i kundens værdipapirer som sikkerhed for fordringer mod kunden. Dermed er der ikke en yderligere risiko for banken at afdække i forbindelse med valutakonti.
Han ønsker ikke en kreditfacilitet, da han ikke vil geare sine investeringer, da dette er risikabelt og forbundet med omkostninger. Hvis han påtvinges en kreditfacilitet, vil han måske komme til at udnytte den, hvis han ser en god handelsmulighed, men ikke har likvider at handle for. En kreditfacilitet vil være egnet til at påvirke hans finansielle beslutninger i en mere risikabel retning.
Både kravet om en kreditfacilitet og det afledte krav om genpantsætning er i strid med § 3 i god skik bekendtgørelsen om, at en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder, samt § 4 om, at en finansiel virksomhed i sin handelspraksis overfor forbrugere skal udvise god erhvervsskik.
Det afledte krav om, at han skal give banken ret til at genpantsætte hans værdipapirer, er meget vidtgående, og åbner for nogle uoverskuelige scenarier, hvis banken skulle komme i betalingsvanskeligheder. Dette på trods af, at banken kun må genpantsætte et beløb svarende til det skyldige beløb. Der kan ske fejl.
Banken henviser i ” Dispositions-/Belåningsaftale” til, at kravet om genpantsætning har hjemmel i svensk lov (1991:980), kapitel 3. Det er ikke lovligt for en dansk filial af en svensk bank at genpantsætte kundernes værdipapirer i henhold til svenske lov.
Nordnet Bank AB har anført blandt andet, at banken ikke har handlet ansvarspådragende over for klageren.
Banken har i henhold til pkt. G.13 i bankens ”Almindelige betingelser for depot-/kontoaftale…” ret til at opsige en depot-/kontoaftale med to måneders varsel. I meddelelsen til klageren af den 11. september 2025 opsagde banken klagerens eksisterende aftale med to måneders varsel og gav derudover klageren to yderligere måneder til at afvikle sine valutapositioner. Varslet var således rimeligt og i overensstemmelse med bankens vilkår.
Begrundelsen for opsigelsen af klagerens valutakonti er, at banken har opdateret sine processer og har indført et krav om, at alle kunder skal have en kreditfacilitet for at kunne have en valutakonto i banken. Dette gælder også for de kunder, der i forvejen har en valutakonto. Årsagen til, at banken har indført kravet om en kreditfacilitet, er, at en valutakonto kan gå i overtræk, hvis kunden undlader at veksle. Dette kan ske i forbindelse med køb af aktier i en anden valuta end danske kroner. Med en kreditfacilitet vil det i stedet være kreditten, der udnyttes, og kunden bliver opkrævet en lavere rente end ved et ubevilliget overtræk. Hvis klageren ikke har til hensigt at udnytte kreditfaciliteten, men fortsat ønsker en valutakonto i banken, har han mulighed for at fastsætte sin kreditgrænse til det lavest mulige beløb.
Banken er berettiget til selv at definere, hvilke produkter og tjenesteydelser den ønsker at tilbyde sine kunder samt på hvilke vilkår. Det er afgørende, at banken selv kan opstille kriterier for benyttelse af de produkter, den udbyder, og den er derfor ikke forpligtet til at udbyde produkter eller funktioner på en særlig måde. Banken er derfor ikke forpligtet til at indføre saldokontrol på valutakonti.
Valutakontoen er en særskilt tillægsydelse til bankens standardprodukt. Det står derfor banken frit for at betinge fremtidig adgang til valutakonti af en kreditfacilitet og en videnstest. Banken kan opsige eksisterende aftaler om valutakonto med et rimeligt varsel og en saglig begrundelse.
Klageren har mulighed for at handle værdipapirer via bankens platform uden at indgå en aftale om valutakonto, idet valutavekslingen vil blive foretaget automatisk af banken. Det står klageren frit for ikke at indgå en aftale om valutakonto, hvis klageren ikke ønsker at leve op til de krav, banken stiller for at tilbyde valutakonti.
Årsagen til, at en kunde skal stille samtlige værdipapirer i kundens depot til sikkerhed for en kreditfacilitet, er, at kunden har fri råderet over værdipapirerne. Hvis kun udvalgte værdipapirer var pantsat, skulle kunden have godkendelse fra banken for at kunne disponere over disse, hvilket ikke er muligt. Banken kan kun udnytte pantet for en værdi svarende til det beløb, kunden måtte være banken skyldig i en situation, hvor kunden ikke er i stand til at tilbagebetale kreditten.
Kravet om genpantsætning er ikke usædvanligt i forbindelse med kreditaftaler, og det indebærer ikke en øget risiko for kunden. Det giver banken mulighed for likviditetsstyring i en situation, hvor mange kunder samtidig udnytter en kreditfacilitet. For nuværende benytter banken ikke muligheden for genpantsætning.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordnet Bank, hvor han havde et aktiedepot med fem tilknyttede valutakonti i henholdsvis canadiske dollars, euro, norske kroner, svenske kroner og amerikanske dollars.
Den 11. september 2025 skrev banken til klageren, at han inden den 10. november 2025 skulle ansøge om en kreditfacilitet og gennemføre en videnstest for at kunne fortsætte brugen af valutakonti.
Klageren har oplyst, at det ikke er muligt at gennemføre en ordre, hvis den overstiger, hvad der er til rådighed i depotet, og depotet kan således ikke komme i overtræk. Derimod kan den enkelte valutakonto komme i overtræk.
Samme dag klagede klageren til banken. Han anførte blandt andet, at han ikke ønskede at oprette en kreditfacilitet, at bankens krav om, at en kreditfacilitet skulle tilknyttes hans valutakonti, var usagligt og i strid med § 6, stk. 5 i god skik bekendtgørelsen.
Den 1. oktober 2025 afviste banken klageren.
Det fremgår af G.13 i bankens “Almindelige betingelser for depot-/kontoaftale…” blandt andet, at banken kan opsige en depot-/kontoaftale med to måneders varsel.
Af § 6, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder fremgår bl.a., at hvis en finansiel virksomhed opsiger en aftale med en kunde, skal opsigelsen være sagligt begrundet.
Banken har blandt andet anført, at den har indført krav om en kreditfacilitet tilknyttet valutakonti for at imødegå ubevilligede overtræk, eksempelvis hvis kunden undlader at veksle i forbindelse med køb af aktier i en anden valuta end danske kroner.
Banken har endvidere oplyst, at klageren har mulighed for at handle værdipapirer via bankens platform uden at indgå en aftale om valutakonto, idet valutavekslingen vil blive foretaget automatisk af banken. Det står klageren frit for ikke at indgå en aftale om valutakonto, hvis klageren ikke ønsker at leve op til de krav, banken stiller for at tilbyde valutakonti.
Angående krav om, at banken skal frafalde kravet om en kreditfacilitet (påstand 1):
Ankenævnet finder, at bankens opsigelse af klagerens eksisterende valutakonti var sagligt begrundet i en generel beslutning om ikke længere at tilbyde valutakonti uden tilknyttet kreditfacilitet, og at meddelelsen herom er givet med et passende varsel.
Ankenævnet har lagt vægt på, at banken er berettiget til selv at afgøre, hvilke produkter den ønsker at tilbyde sine kunder, samt til hvilke vilkår. Banken er således berettiget til at afgøre, at den ikke ønsker at udbyde valutakonti uden en tilknyttet kreditfacilitet.
Klageren får ikke medhold i denne del af klagen.
Angående krav om, at banken skal indføre saldokontrol på valutakonti (påstand 2)
Ankenævnet finder, at banken ikke er forpligtet til at indføre saldokontrol på valutakonti. Ankenævnet kan således ikke pålægge banken at foretage tekniske ændringer i bankens system, så valutakonti ikke kommer i overtræk.
Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Angående krav om, at banken skal frafalde bestemmelse om, at den kan genpantsætte klagerens værdipapirer (subsidiær påstand)
Ankenævnet finder, at da klageren ikke har indgået en kreditaftale med banken med vilkår om, at banken er berettiget til at genpantsætte klagerens værdipapirer, vedrører forholdet ikke et konkret økonomisk mellemværende, der er omfattet af Ankenævnets kompetence.
Ankenævnet afviser herefter påstanden i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2 hvoraf fremgår, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i påstand 1 og 2.
Ankenævnet kan ikke behandle den subsidiære påstand.