Afgørelse

Krav om udbetaling af indlån foretaget i 1964.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling af et indlån foretaget i 1964.

Sagens omstændigheder.

Ifølge en kvittering udstedt af pengeinstituttet P, nu indklagede, den 16. november 1964 indbetalte klageren 400 USD på konto nummer 13.278 hos P. I forbindelse med indbetalingen beregnede P sig omkostninger på 4 USD.

Klageren, der er udlænding, havde og har fortsat bopæl i Polen.

Den 31. december 1969 fremsendte P en meddelelse til klageren om ændring af kontoens nummer pr. den 2. januar 1970.

Ved skrivelse af 14. oktober 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om udbetaling af indeståendet på kontoen med tillæg af renter.

Indklagede meddelte, at det ikke var muligt at finde oplysninger om kundeforholdet.

Parternes påstande.

Den 8. marts 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 2.735,57 kr. med tillæg af renter.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indskuddet på 400 USD på kontoen hos indklagede blev foretaget under et kort ophold i København med henblik på et senere studieophold i Skandinavien, som imidlertid ikke blev til noget. Ifølge den ekspederende medarbejder hos P svarede indskuddet til 2.735,57 DKK. For at undgå eventuelle problemer med myndighederne i hans hjemland blev det aftalt, at indklagede ikke løbende skulle fremsende oplysninger om kontoen. Ifølge den ekspederende medarbejder kunne han til enhver tid disponere over kontoen på grundlag af kontonummeret og identitetspapirer. Han har ikke modtaget andre meddelelser fra indklagede end skrivelsen af 31. december 1969 om ændring af kontoens nummer.

Da han ikke har haft anledning til at rejse til København, siden indskuddet blev foretaget, anmodede han indklagede om at lukke kontoen og overføre indeståendet med tillæg af renter til hans pengeinstitut i Polen.

De fremlagte dokumenter udgør tilstrækkelig dokumentation for hans krav mod indklagede.

Det bestrides, at kravet er forældet. Såfremt indklagede lovligt kunne slette kontoen efter 20 år, burde indklagede i tide have gjort ham opmærksom herpå.

Det bestrides, at han har fået udbetalt indeståendet. Indklagede bærer ansvaret for en eventuel uberettiget udbetaling af indeståendet til tredjemand.

Indklagede har anført, at der hverken findes fysisk materiale eller elektroniske data vedrørende det pågældende kontoforhold.

Indklagede opbevarer generelt ikke - og har ikke pligt til at opbevare - materiale og data længere end 20 år efter et kundeforholds afslutning.

Det må på denne baggrund formodes, at indeståendet er blevet hævet, og kontoen ophævet for mere 20 år siden - men efter den 31. december 1969.

Klagerens krav er omfattet af den 20-årige forældelse. Da indklagede ikke inden for de seneste 20 år har anerkendt, at klageren har et indestående, er kravet forældet.

Generelt ønsker indklagede ikke at påberåbe sig forældelse, hvis et indestående fortsat bogføres. På baggrund af materialet i nærværende sag kan klagerens krav imidlertid ikke anerkendes.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens fordring mod indklagede er omfattet af den 20-årige forældelse i Danske Lovs 5-14-4. Forældelsen er ikke blevet afbrudt ved anerkendelse eller påmindelse inden for de seneste 20 år, og der foreligger i det hele ikke oplysninger om kontoen i perioden efter indklagedes skrivelse af 31. december 1969. Ankenævnet finder derfor, at klageren som følge af forældelse er afskåret fra at gøre krav gældende mod indklagede i henhold til kontoen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.