Tilbagekaldelse af betalingstransaktion, hvor betalingsmodtager over telefon havde fået oplysning om klagers Visa/Dankorts nummer.
| Sagsnummer: | 238/2005 |
| Dato: | 11-04-2006 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Lotte Aakjær Jensen, Ole Simonsen, Astrid Thomas, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
|
| Ledetekst: | Tilbagekaldelse af betalingstransaktion, hvor betalingsmodtager over telefon havde fået oplysning om klagers Visa/Dankorts nummer. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører tilbagekaldelse af en betalingstransaktion foranlediget af, at klageren telefonisk havde oplyst nummeret på sit Visa/Dankort til et udenlandsk rejsebureau.
Sagens omstændigheder.
Den 30. august 2005 blev klageren ringet op af et amerikansk rejsebureau. Af en redegørelse af 3. september 2005 fra klageren fremgår om telefonsamtalen:
"…
Samtalen varede ca. 45 min, som jeg vil betegne som aggressiv markedsføring, grov manipulerende vildledning og bedrageri.
Samtalen startede med, at jeg fik at vide, at jeg havde vundet US$1000 og en rejse til Orlando(7 days), Florida, krydstogt til Bahamas (Free)og Daytona Beach (3 days). Jeg husker, at jeg mest fæstede mig de 1000US$ og blev hermed bragt i en forventningsfuld stemning. Men jeg spurgte, om dette ikke handlede om (fraud) bedrageri, som pressen havde advaret imod. Men så fik jeg to gange en hurtig tale om, hvor fantastisk firmaet var, og om jeg troede, at det ville risikere sit gode omdømme ved at være bedragerisk.
... "Du har da et dankort, ikke? Som også er gyldigt". "Jo", svarede jeg, "men hvad skulle det bruges til". Jeg var nu begyndt at tvivle lidt på rigtigheden af dette projekt og foreslog, at jeg ringede til min datter for at spørge, om hun kendte noget til dette. Jeg foreslog også, at de skrev til mig via brev eller mail. Men det blev afvist, da der var mange andre heldige, der ventede i køen. Dataene på mit visa dankort skulle bruges som bekræftelse (verification var udtrykket) på, at jeg virkelig var den heldige person, og om jeg ville lade en sådan chance gå fra mig.
… fandt mit Visa Dankort frem, opgav cifrene og stavede mit navn og adresse. …"
Klagerens Visa/Dankort var tilknyttet en konto hos indklagede. Klageren rettede umiddelbart efter telefonsamtalen henvendelse til indklagedes afdeling, hvor hun underskrev indsigelsesblanketter vedrørende misbrug af Visa/Dankortet. Klageren ophævede samtidig sin konto hos indklagede og hævede kontoens indestående.
Den 2. september 2005 blev der trukket modværdien af 1.070 US$ eller 6.649,88 kr. på klagerens konto.
Ved skrivelse af 7. september 2005 rettede klageren henvendelse til Division of Consumers Services i Florida og gjorde indsigelse mod rejsebureauets fremgangsmåde, idet hun samtidig anmodede om bistand. Klageren rettede samtidig skriftligt henvendelse til rejsebureauet med krav om refusion af de 1.070 US $.
Den 6. september 2005 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Den 13. s.m. tilbageførte indklagede beløbet, og gjorde samtidig klageren opmærksom på, at virksomheden havde mulighed for at vende tilbage med nye oplysninger. Viste det sig, at der alligevel ikke var tale om en fejl, ville beløbet blive hævet igen på kontoen.
Ved skrivelse af 16. november 2005 meddelte klageren indklagedes afdeling, at hun den 11. november om aftenen telefonisk af rejsebureauet havde fået oplysning om, at bureauet ville refundere beløbet på 1.070 US $. Af skrivelsen fremgår, at klageren den 14. s.m. havde haft telefonisk kontakt med indklagedes afdeling om rejsebureauets henvendelse. Klageren krævede samtidig, at indklagede erklærede, at beløbet ikke igen blev hævet på hendes konto samt, at indklagede godtgjorde 350 kr., som hun havde haft i udgifter.
Parternes påstande.
Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker indklagede tilpligtet at anerkende, at indklagede er afskåret fra på ny at hæve beløbet på 1.070 US $ på hendes konto samt betale 350 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principiel afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun var udsat for en meget aggressiv markedsføring fra rejsebureauets side. Hun gjorde sin fortrydelsesret gældende, og indklagede bør derfor være afskåret fra på noget senere tidspunkt igen at hæve det omstridte beløb.
Hun har haft udgifter til porto på i hvert fald 350 kr., som indklagede bør refundere, da hun forstår, at en indsigelse til indklagede havde været fuld tilstrækkelig til, at PBS ville have tilbageført beløbet.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises efter Ankenævnets vedtægters § 3, stk. 2, idet klagen blev indgivet, mens indsigelsessagen fortsat var under behandling, og idet indklagede foreløbig havde tilbageført beløbet til klagerens konto.
Det amerikanske firma har mulighed for en såkaldt representment dvs. at trække beløbet på ny, hvilket kræver, at forretningen dokumenterer, at varen/ydelsen er leveret.
Da klageren i den konkrete sag netop ikke har modtaget varen (rejsen), er det ikke sandsynligt, at forretningen kan fremlægge den krævede dokumentation for en representment-transaktion. Klageren bør derfor ikke kunne få problemer.
Med hensyn til klagerens påstand om betaling af 350 kr. vedrørende portoudgifter bemærkes, at når køber gør en fortrydelsesret gældende, skal køber selv meddele dette skriftligt til sælger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af forbrugerombudsmandens retningslinier af 16. december 1996 vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort fremgår, at hvis kortindehaveren gør gældende, at den bestilte ydelse ikke er leveret eller, at kortindehaver har udnyttet en lovbestemt eller aftalt fortrydelsesret, skal kortudsteder stille opkrævningen i bero, mens indsigelsens rigtighed undersøges. Indklagede handlede i overensstemmelse hermed, efter at klageren den 30. august 2005 havde gjort indsigelse vedrørende den omhandlede betalingstransaktion.
Af reglerne fremgår endvidere, at en senere debitering / gendebitering vil kunne ske i det omfang kortudstederen kan godtgøre, at indsigelsen var urigtig. Indklagede vil derfor være berettiget til senere at hæve beløbet på ny, såfremt det godtgøres, at klageren har fået leveret rejsen eller ikke måtte have udnyttet en fortrydelsesret. Da kortudsteder øjensynligt ikke har forfulgt kravet om betaling af de 1.070 US $, og da indklagede som følge heraf ikke har taget stilling til senere debitering / gendebitering, foreligger der ikke en konkret formueretlig tvist i forhold til indklagede, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle denne del af klagen.
For så vidt angår klagerens påstand om indklagedes godtgørelse af betaling af 350 kr. vedrørende portoudgifter, som klageren har haft i forbindelse med sagen, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede betaling heraf, idet udgiften vedrører klagerens omkostninger ved udnyttelsen af sin fortrydelsesret, hvilke udgifter klageren er nærmest til at hæfte for.
Som følge heraf
Ankenævnet afviser at behandle sagen for så vidt angår muligheden af en senere debitering / gendebitering. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.