Afgørelse

Afvisning af klage på grund af manglende kundeforhold og konkret økonomisk mellemværende.

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser vedrørende et låneforhold, der er indfriet af tredjemand.

Sagens omstændigheder

I begyndelsen af 2013 købte klagerne ved købekontrakt med ejendomsforbehold en bil hos en forhandler, F. Købesummen udgjorde 137.750 kr. og udbetalingen 27.688 kr. Restkøbesummen på 100.062 kr. blev mod transport i købekontrakten finansieret af AL Finans, der er et datterselskab af Arbejdernes Landsbank.

Den 24. januar 2013 blev der tinglyst to udlæg i bilen.

Ejendomsforbeholdet ifølge købekontrakten blev tinglyst den 7. februar 2013 med anmærkning om udlæggene.

I foråret 2014 blev bilen solgt på auktion med et provenu på 47.375 kr., der blev anvendt til delvis dækning af det ene af de to udlæg.

Ved e-mail af 24. juni 2014 til en repræsentant for klagerne oplyste AL Finans, at F som kautionist og mod transport i købekontrakten havde indfriet restgælden, som udgjorde 109.809,90 kr.

Parternes påstande

Den 22. august 2014 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at der i forhold til AL Finans og dermed F ikke består nogen restgæld vedrørende bilkøbet, subsidiært at en eventuel restgæld ikke overstiger auktionsprovenuet på 47.375 kr.

AL Finans har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at restgælden i bilen er faldet bort efter salget af denne. Restgælden kan i hvert fald ikke overstige auktionsprovenuet på 47.375 kr. som P fik udbetalt.

Ankenævnet bør behandle sagen selv om F efter det oplyste som kautionist har overtaget kravet. F kan som kautionist ikke vinde bedre ret end hovedkreditoren, hvorfor det er afgørende at få afklaret, i hvilken udstrækning AL Finans måtte have et krav mod dem.

Det bør ikke være muligt at omgå reglerne om, at sælger og finansieringsselskab alene kan henholde sig til det finansierede ved at etablere et kautionsforhold. F’s kaution over for AL Finans er udokumenteret.

En eventuel afvisning vil medføre, at de afskæres fra den forbrugerbeskyttelse, der er indført i forbindelse med kreditkøb, herunder ved oprettelse af Pengeinstitutankenævnet, hvilket ikke bør være muligt. Ankenævnet er derfor berettiget og forpligtet til at behandle sagen.

Det af AL Finans anførte om, at de skulle bære ansvaret for hændelsesforløbet bestrides. AL Finans bærer selv ansvaret for, at ejendomsforbeholdet ikke blev tinglyst samtidig med indregistreringen af bilen til dem.

AL Finans har til støtte for afvisningspåstanden anført, at man ikke har noget krav mod klagerne. Det omtvistede krav er i henhold til en kautionsforpligtelse blev indfriet af F, som dermed er indtrådt i kravet.

Hvis sagen ikke afvises må den omstændighed, at man ikke længere er i noget kontraktforhold med klagerne, føre til frifindelse.

Til støtte for frifindelsespåstanden har AL Finans endvidere blandt andet anført, at klagerne ved at have underskrevet købsaftalen og foranlediget F til at sørge for registrering af bilen på et tidspunkt, hvor klagerne var klar over, at de var indkaldt til et fogedretsmøde, har handlet på en sådan måde, at de er forpligtet til at betale den fulde restkøbesum.

Klagerne er i hvert fald forpligtet til at betale et beløb svarende til provenuet ved salget af bilen på auktion.

Ankenævnets bemærkninger

Ved købekontrakt med ejendomsforbehold købte klagerne i begyndelsen af 2013 en bil hos forhandleren F. Købet blev finansieret af AL Finans. Bilen blev efterfølgende solgt, og F indfriede klagernes restgæld hos AL Finans.

Klagerne er ikke længere kunder hos Al Finans, og klagernes påstand vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem klagerne og AL Finans, men om F har et regreskrav mod klagerne.

Ankenævnet finder herefter, at klagen ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.