Afgørelse

Indsigelse mod mangelfuld rådgivning vedrørende ændring af rente- og bidragsindberetninger til Skat efter skilsmisse og bodeling og krav om erstatning.

Sagsnummer:	364/2026
Dato:	30-10-2026
Ankenævn:	Bo Østergaard, Bjarke Levinsky Svejstrup, Majken Christoffersen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:	Budgetkonto - bodeling/samlivsophævelse Rådgivning - skatteforhold
Ledetekst:	Indsigelse mod mangelfuld rådgivning vedrørende ændring af rente- og bidragsindberetninger til Skat efter skilsmisse og bodeling og krav om erstatning.
Indklagede:	Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod mangelfuld rådgivning vedrørende ændring af rente- og bidragsindberetninger til Skat efter skilsmisse og bodeling og krav om erstatning.

Sagens omstændigheder

Klageren, M, og hans daværende ægtefælle H var kunder i Lån & Spar Bank og ejede en ejendom, ejendom A i lige sameje. Ejendommen var finansieret ved en boligkredit i banken og et realkreditlån i realkreditinstitut R. M og H blev skilt den 17. maj 2019.

Klageren har oplyst, at han siden 30. december 2019 afholdt alle udgifter til ejendom A, og at han i forbindelse med skilsmissen med H pr. 1. januar 2021 udtog ejendommen. Skat har med baggrund i boopgørelsen udsendt ændrede årsopgørelser til M og H for årene 2021-2023, hvor M’s ejerandel af ejendommen blev ændret fra 50 % til 100 % og H’s fra 50 % til 0 %. M blev derfor opkrævet ejendomsværdiskat svarende til en ejerandel på 100 %.

Klageren anmodede i november 2024 banken og realkreditinstitut R om at foretage en ændring af rente- og bidragsindberetningerne til Skat for indkomstårene 2021 og 2022, samt fra den 1. januar til den 30. september 2023.

Ved e-mail af 26. november 2024 svarede banken klageren blandt andet:

”Gennem banken rådgivningscenter [i by] modtog Lån & Spar din henvendelse af 19. november 2024.

Det fremgik, at du med virkning for den tidligere medindehaver af [ejendom A], anmodede Lån & Spar om at ændre renteindberetningen vedrørende [boligkreditten] i indkomstårene 2021 og 2022 samt 1. januar til 30. september 2023.

Alene på baggrund af din henvendelse finder Lån & Spar ikke, at banken kan imødekomme sådan en anmodning.

Såfremt Lån & Spar skal foretage ændringer, må [H] direkte overfor Lån & Spar skriftligt bekræfte, at hun er indforstået med, at Lån & Spar på hendes vegne ændrer renteindberetningen vedrørende [boligkreditten] i indkomstårene 2021 og 2022 samt 1. januar til 30. september 2023.

…

Du kan meddele [H], at hun i givet fald kan sende en e-mail med bekræftelse direkte til denne mailadresse.

…”

Klageren har oplyst, at han forsøgte at få H til skriftligt at bekræfte, at banken på hendes vegne ændrede renteindberetningen, men at hun ikke gjorde dette.

Ved stævning af 12. marts 2025 nedlagde klageren påstand om, at H overfor banken skriftligt skulle bekræfte, at hun var indforstået med, at banken på hendes vegne ændrede renteindberetningen vedrørende realkreditinstitut R og boligkreditten for indkomstårene 2021 og 2022 samt fra den 1. januar til 30. september 2023.

Ved e-mail af 26. august 2025 oplyste klageren banken, at retten havde pålagt H at meddele banken, at hun var indforstået med, at den på hendes vegne foretog ændring af renteindberetningen for boligkreditten og realkreditlånet i realkreditinstitut R.

Ved e-mail af 29. august 2025 meddelte banken klageren, at den havde taget skridt til at ændre renteindberetningen vedrørende boligkreditten i indkomstårene 2021 og 2022 samt fra den 1. januar til 30. september 2023, så rentebetalingen for denne periode for M ville indberettes til 33.337,24 kr. og 0 kr. for H. Banken ønskede begge parters skriftlige godkendelse heraf, inden den kontaktede Skat.

Ved e-mail af den 31. august 2025 godkendte klageren bankens opgørelse.

I perioden fra den 3. september til den 17. september 2025 anmodede banken klageren og H om at bekræfte, at renteindberetningsændringen også skulle gælde for realkreditlånet i realkreditinstitut R, og at H skriftligt skulle godkende renteindberetningsændringen.

Ved e-mail af 7. november 2025 meddelte klagerens advokat banken, at klageren og H var enige om, at banken skulle ændre renteindberetningen vedrørende boligkreditten og realkreditlånet i realkreditinstitut R for indkomstårene 2021, 2022 og for perioden fra 1. januar til 30. september 2023.

Ved e-mail af 21. november 2025 anmodede banken klageren om at bekræfte, at han skulle bære renteudgifterne for indkomstårene 2021, 2021 og for perioden fra 1. januar til 30. september 2023, og at det samme var gældende for realkreditlånet.

Ved e-mail af samme dag sendte klageren sin bekræftelse.

Ved e-mail af 1. december 2025 svarede banken klagerens advokat:

Fra bankens eksterne datacentral, […] har Lån & Spar dette svar

Tak for sagen. Har lige et afklarende spørgsmål. Reglen er at der sker indberetning af alle ejere af en konto. Er det forkert at der har været indberettet 2 ejere på kontoen? Hvis der er 2 ejere på kontoen men kunderne blot ønsker at renter kun tilfalder den ene ejer, så skal de henvende sig til Skattestyrelsen for at få det ændret og det er ikke noget der skal ændres via en indberetning. […]

Lån & Spar Regnskab, har uddybet svaret på denne måde:

Skat anser et mellemværende af rentefordeling mellem lånets debitorer som et anliggende mellem disse og Skat. Så det er ikke muligt for os som pengeinstitut at foretage en rettelse af fordelingen af renteudgifterne, når disse først er indberettet til Skat.

Kunderne har mulighed for at rette henvendelse direkte til Skat og bede om en omfordeling af renteudgifterne, som så vil udløse en ny årsopgørelse for hvert skatteår - for begge kunder.

Den ene kunde vil så modtage tre udbetalinger af overskydende skat, mens den anden kunde vil modtage tre opkrævninger af restskat.

Den pragmatiske løsning vil være, at kunderne løser denne sag uden at involvere Skat og i stedet sørger for, at den ene kunde overfører skatteværdien af det overførte rentefradrag til den anden kunde. Den skattemæssige værdi af rentefradraget udgør 33 %, så værdien af rentefradraget vil andrage: 16.668,62 * 33 % = 5.500,64 kr.

Fra [realkreditinstitut R] - har Lån & Spar modtaget dette svar

Så er rettelse foretaget som beskrevet herunder.

Kunderne skal selv rette henvendelse til Skat for at få åbnet deres skattemappe.

[Realkreditinstitut R] har rettet renteindberetningen…..men nu skal kunderne selv tage fat i Skat for at få åbnet deres tidligere årsopgørelser.

…

Yderligere henvendelser om sagen skal rettes til Skat.”

Ved e-mail af 3. december 2025 gjorde klagerens advokat indsigelse mod bankens svar af 1. december 2025, da det var banken selv, der foreslog fremgangsmåden for, hvordan renteindberetningsændringen skulle ske, og som klageren og H har brugt mange ressourcer på og ført en retssag om. Klagerens advokat anmodede banken om at kontakte Skat og få gennemført renteindberetningsændringen. Da klageren og H efter skilsmissen ikke havde et samarbejde, var den af banken foreslåede løsning ikke en mulighed.

Ved e-mails i perioden fra den 17. december 2025 til den 29. januar 2026 anmodede klageren om svar på e-mail af 3. december 2025.

Ved e-mail af 30. januar 2026 meddelte banken klagerens advokat, at den ikke ville foretage sig yderligere, og at klageren skulle kontakte Skat.

Ved e-mails af 5. og 20. februar 2026 fastholdt klageren sin indsigelse og anførte, at banken grundet sine ansvarspådragende handlinger havde påført ham et tab på 23.416,62 kr. for retsafgift og faktureret tid og 11.916,65 kr. i endnu ikke faktureret tid.

Ved e-mail af 27. februar 2026 afviste banken klagerens indsigelse.

Den 19. maj 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet.

Klageren har fremlagt et skema over advokat P’s tidsregistreringer for perioden 17. december 2024 til 13. marts 2026, hvoraf fremgår blandt andet, at advokat P i perioden anvendte i alt 11 timer, hvilket udgjorde 28.899,95 kr. ekskl. moms.

Klageren har fremlagt tre fakturaer af 7. april og 3. juli 2025 samt 26. marts 2026 på i alt 36.874,95 kr. udstedt af advokat P for retsafgift og honorar. Af alle fakturaer fremgår: ”Skattefradrag efter skilsmisse”, og at honoraret var for bistand i forbindelse med sagen.

Klageren har oplyst, at advokat P i forbindelse med klagesagen har registreret omkostninger for 8.937,50 kr. inkl. moms

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale ham 46.562,45 kr. i erstatning.

Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har givet ham mangelfuld og ansvarspådragende rådgivning.

Han blev ved e-mail af 26. november 2024 rådgivet om, at H’s skriftlige bekræftelse var en afgørende forudsætning for at gennemføre den ønskede ændring af renteindberetningen. Rådgivningen fremstår ikke som en tilkendegivelse af, at mulighederne skulle undersøges nærmere. Da H ikke frivilligt ville afgive den af banken krævede bekræftelse, blev der anlagt retssag med henblik på at opnå den tilkendegivelse, som banken havde oplyst, var nødvendig for at gennemføre ændringen. Det var for at opfylde den af banken opstillede betingelse, at retssagen blev anlagt.

Han indrettede sig pa? denne rådgivning og iværksatte retssag med henblik pa? at opnå? den bekræftelse, som banken havde angivet, var nødvendig. Retssagen blev gennemført, og betingelsen blev opfyldt. Banken oplyste efterfølgende, at ændringen alligevel ikke kunne gennemføres.

Den forudsætning, som banken havde opstillet, var dermed uden betydning for, om ændringen kunne foretages. Den handlemåde, som banken anviste, kunne ikke føre til det resultat, som banken havde stillet i udsigt.

Banken burde forud for sin rådgivning have afklaret, om den beskrevne løsning faktisk kunne gennemføres, herunder i forhold til de skattemæssige rammer. Dette blev ikke gjort.

Banken meddelte ved e-mail af 29. august 2025, at den havde taget skridt til at ændre renteindberetningen og alene afventede begge parters skriftlige godkendelse, inden den henvendte sig til Skat. Pa dette tidspunkt var den af banken opstillede betingelse accepteret, og banken havde allerede iværksat ændringen. Efterfølgende oplyste banken, at realkreditinstitut R havde rettet renteindberetningen. Bankens meddelelse om, at ændringen ikke kunne gennemføres, kan ikke forenes med det forudgående forløb, hvor han først blev oplyst om, hvilke betingelser der skulle opfyldes for at gennemføre ændringen, dernæst, at ændringen var iværksat, og efterfølgende fik oplyst, at realkreditinstitut R havde rettet renteindberetningen.

Den ansvarspådragende handling består i de oplysninger, som blev givet ved e-mail af 26. november 2024. E-mailen af 1. december 2025 udgør ikke den ansvarspådragende handling, men viser alene, at de tidligere givne oplysninger ikke kunne efterleves.

Sagen vedrører ikke skatterådgivning eller spørgsmål om, hvorvidt han efterfølgende skulle rette henvendelse til Skattestyrelsen. Sagen vedrører derimod bankens konkrete og fejlagtige rådgivning om, hvilke betingelser der skulle være opfyldt for, at den ønskede ændring af renteindberetningen kunne gennemføres. Sagen vedrører ikke en skuffet forventning. Det krævede beløb udgør de faktiske omkostninger, som blev afholdt for at opfylde den betingelse, banken havde oplyst, var nødvendig for at gennemføre ændringen.

De afholdte omkostninger til advokat P og retsafgift er en direkte følge af, at han fulgte bankens anvisning. Hvis banken fra begyndelsen havde oplyst korrekt, ville der ikke have været grundlag for at anlægge retssag.

Pa? tidspunktet for sagsanlægget havde han ingen anledning til at antage, at banken havde ydet fejlagtig rådgivning. Han indrettede sig i fuld tillid til bankens oplysninger om, hvilke betingelser der skulle være opfyldt for at fa? ændret rente- og bidragsindberetningerne. Han havde derfor hverken grundlag for eller anledning til at varsle et krav mod banken. Først efterfølgende stod det klart, at bankens rådgivning om betingelserne for ændringen af rente- og bidragsindberetningerne var fejlagtig, og at denne fejlagtige rådgivning havde nødvendiggjort retssagen.

Udover kravet vedrørende de tre fakturaer af 7. april og 3. juli 2025 samt 26. marts 2026 kommer 8.937,50 kr. i endnu ikke afregnet tid, der er brugt på klagesagen i Ankenævnet.

Lån & Spar Bank har anført, at banken ikke påtog sig at rådgive klageren eller dennes advokat om ændring af skatteindberetning. Banken tilsikrede ikke, at banken kunne ændre skatteindberetningerne uden klagerens medvirken. Banken forsøgte at indhente klare instruktioner fra klageren, H og begges advokater.

Bankens opfordring i e-mail af 1. december 2025 til, at klageren selv skulle kontakte Skat, udgør ikke et ansvarsgrundlag. E-mailen indeholdt en pragmatisk løsning, hvorved henvendelse til Skat ikke var nødvendig.

Klageren har ikke forinden sagsanlægget orienteret banken herom. Klageren varslede heller ikke banken om, at omkostningerne ved sagsanlægget ville blive gjort gældende overfor banken, så banken kunne have indrettet sig herpå.

Klageren har ikke dokumenteret sit påståede tab.

Ifølge klageren indtraf bankens ansvarspådragende handling efter, at klageren var påført sit påståede tab. Der foreligger ikke årsagssammenhæng eller påregnelighed.

Klageren har ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Klagerens skuffede forventninger til, at banken uden medinddragelse af klageren og H kunne ændre renteindberetningerne, kompenseres ikke.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren, M, og H var kunder i Lån & Spar Bank og ejede i lige sameje en ejendom, ejendom A. Ejendommen var finansieret ved en boligkredit i banken og et realkreditlån i realkreditinstitut R. M og H blev skilt den 17. maj 2019.

Ved e-mail af 26. november 2024 svarede banken klageren blandt andet, at banken ikke alene på baggrund af klagerens henvendelse kunne imødekomme hans anmodning, og at banken for at foretage ændringerne skulle have H’s skriftlige bekræftelse på, at hun var indforstået med, at banken på hendes vegne ændrede renteindberetningen for indkomstårene 2021 og 2022 samt 1. januar til 30. september 2023.

Klageren har oplyst, at H ikke frivilligt ønskede at give en skriftlig bekræftelse på, at banken på hendes vegne ændrede renteindberetningen, hvorfor en retssag mod H var nødvendiggjort.

Ved e-mail af 1. december 2025 svarede banken klagerens advokat blandt andet, at klageren skulle kontakte Skattestyrelsen og bede om en ændring, hvis det ønskedes, at renterne kun skulle tilfalde én af ejerne, og at Skat anså et mellemværende om rentefordelingen mellem lånets debitorer, som et anliggende mellem klageren og H og Skat. Det var ikke muligt for banken at foretage en rettelse af fordelingen af renteudgifterne, når de først var indberettet til Skat. Når klageren og H anmodede Skat om en ny omfordeling af renteudgifter, ville dette udløse nye årsopgørelser for både klageren og H. Herudover oplyste banken, at en pragmatisk løsning ville være, at H overførte skatteværdien af det overførte rentefradrag til klageren. Realkreditinstitut R svarede, at den havde rettet renteindberetningen, og at klageren og H skulle henvende sig til Skat for at få åbnet deres skattemapper.

Ved e-mail af 3. december 2025 gjorde klagerens advokat indsigelse mod bankens svar af 1. december 2025, da det var banken selv, der foreslog fremgangsmåden for, hvordan renteindberetningsændringen skulle ske, og som klageren og H havde brugt mange ressourcer på og ført en retssag om. Klagerens advokat anmodede banken om at kontakte Skat og få gennemført renteindberetningsændringen.

Ved e-mail af 30. januar 2026 meddelte banken klagerens advokat, at den ikke ville foretage sig yderligere, og at klageren skulle kontakte Skat.

Ankenævnet finder, at banken ikke ved sin e-mail af 26. november 2026 til klageren eller i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der giver grundlag for at pålægge banken at erstatte klagerens udgifter forbundet med det af ham iværksatte sagsanlæg.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod mangelfuld rådgivning vedrørende ændring af rente- og bidragsindberetninger til Skat efter skilsmisse og bodeling og krav om erstatning.