Ekspeditionstid.
| Sagsnummer: | 342/1993 |
| Dato: | 09-12-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Ekspeditionstid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter at have solgt sin lejlighed henvendte klageren sig den 24. november 1992 i indklagedes Silkeborg afdeling vedrørende den omprioritering af ejendommen, som skulle finde sted som følge af handlen.
Den 30. november 1992 underskrev klageren en lånesagsblanket, hvoraf fremgik, at et ejerskiftelånspantebrev til kreditforeningen på 450.000 kr. skulle tinglyses straks og hjemtages mod indeståelse for annullation af retsanmærkninger, hvorefter 3 ikke overtagne prioriteter skulle indfries. Endvidere fremgik, at kurssikring ikke ønskedes foretaget.
Den 1. december 1992 sendte afdelingen kreditforeningspantebrevet til tinglysning, og det blev modtaget retur den 9. december 1992 med retsanmærkninger om kendte lån. Den 10. december 1992 fremsendtes pantebrevet til kreditforeningen med henblik på hjemtagelse af lånets obligationer, idet indklagede indestod for annullation af retsanmærkninger. Den 23. december 1992 indgik obligationerne i indklagedes depot. Obligationerne blev solgt den 4. januar 1993.
Efter at klagerens omprioriteringskonto var krediteret for låneprovenuet på i alt 416.615,15 kr., udgjorde saldoen på kontoen 402.816,94 kr. Den 13. januar 1993 bestilte afdelingen indfrielsesopgørelser vedrørende indestående kreditforeningslån, der ikke skulle overtages ved handlen. Indfrielsen blev effektueret henholdsvis den 22. januar og 26. januar 1993, og efter at omprioriteringskontoen var debiteret for indfrielsesbeløbene udgjorde saldoen 39.170,19 kr.
Klagerens advokat anmodede den 19. januar 1993 afdelingen, om en redegørelse for indklagedes behandling af omprioriteringssagen; denne forelå den 25. januar 1993. I en efterfølgende brevveksling anførte klagerens advokat, at klageren havde lidt et tab på 7.297,97 kr., som følge af indklagedes langsommelige ekspedition af omprioriteringssagen. Advokaten opgjorde for så vidt angik ejerskiftelånet tabet til differencen mellem kursen på obligationerne den 10. december 1992, hvor pantebrevet blev fremsendt til hjemtagelse af obligationer, og den 4. januar 1993, hvor obligationerne blev solgt, hvilket udgør henholdsvis 629 kr. og 2.025 kr. For så vidt angår de indfriede prioriteter opgjorde advokaten kurstabet til differencen mellem kursen den 23. december 1992, hvor indfrielsen ifølge advokaten burde have fundet sted, og den 21. januar 1993, svarende til 1.666 kr. Derudover er der lidt et rentetab opstået som følge af forskellen i forrentningen af omprioriteringskontoen og nominel rente af ejerskiftelån, der er for sent hjemtaget og forrentning af bestående prioriteter, der er for sent indfriet, hvilket udgør 2.977,97 kr. Indklagede afviste at godtgøre dette tab, men har efterfølgende på advokatens foranledning overført 40.000 kr. fra lånesagskontoen til klagerens boliglån i afdelingen med valør den 26. januar 1993 samt tilbudt, at sagen kunne afsluttes uden beregning af sædvanligt omprioriteringsgebyr på 1.800 kr. Dette afslog klageren.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hendes tab i forbindelse med omprioriteringen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har tiltrådt, at man ved beregning af kurstabet for så vidt angår hjemtagelsen af ejerskiftelånet lægger kursen den 28. december 1992 til grund i stedet for som tidligere i klagerens beregning kursen den 10. december 1992. Klageren har derudover anført, at sagen ikke er ekspederet med optimal hurtighed, idet indfrielsesopgørelserne burde have været bestilt på et langt tidligere tidspunkt.
Indklagede har anført, at det ved indgåelsen af aftalen med klageren om omprioriteringssagen blev gjort klart, at indfrielserne ikke kunne ske før indklagede havde modtaget provenuet af ejerskiftelånet. Det fremgår af lånesagsblanketten, at de ikke overtagne prioriteter først skulle indfries, når ejerskiftelånet var hjemtaget. Kreditforeningens ekspeditionstid medførte, at obligationerne først blev overført til depotet den 23. december 1992, hvorfor indklagede tidligst ville have modtaget besked herom den 28. december 1992. Kursen på obligationerne var imidlertid gunstigere for klageren på den faktiske afregningsdato den 4. januar 1993, end den tidligst mulige afregningsdato (den 28. december 1992). Af en af indklagede foretaget beregning fremgår, at klageren inklusive differencen på forrentningen af omprioriteringskontoen og ejerskiftelånet og bestående prioriteter ville have lidt et tab på 896,35 kr., i forhold til det provenu, klageren opnåede ved afregning den 4. januar 1993, såfremt afregning var sket den 28. december 1992. For så vidt angår indfrielsesopgørelserne kunne disse af hensyn til disses gyldighed, 14 dage, og ekspeditionstiden hos kreditforeningen ikke bestilles, før obligationerne vedrørende ejerskiftelånet var indklagede i hænde.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at den ekspeditionstid, der af indklagede er anvendt til behandlingen af omprioriteringen, har været af en sådan længde, at den kan begrunde et erstatningsansvar for indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.