Afvisning af at oprette en basal betalingskonto til klageren begrundet i manglende indlevering af efterspurgt dokumentation og oplysninger om tidligere kundeforhold i andet pengeinstitut med henvisning til hvidvaskregler. Basal betalingskonto.
| Sagsnummer: | 537/2025 |
| Dato: | 23-03-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Iben Leisner, Rolf Høymann Olsen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
Konto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Afvisning af at oprette en basal betalingskonto til klageren begrundet i manglende indlevering af efterspurgt dokumentation og oplysninger om tidligere kundeforhold i andet pengeinstitut med henvisning til hvidvaskregler. Basal betalingskonto. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører afvisning af at oprette en basal betalingskonto til klageren begrundet i manglende indlevering af efterspurgt dokumentation og oplysninger om tidligere kundeforhold i andet pengeinstitut med henvisning til hvidvaskregler. Basal betalingskonto.
Sagens omstændigheder
Ved e-mail af 26. august 2025 til banken anmodede klagerens repræsentant om oprettelse af en basal betalingskonto til klageren. Af anmodningen fremgår blandt andet:
”Fra den 1. september 2025 vil [klageren] stå uden en konto, hvorfor vi henvender os nu for at sikre, at hun fortsat kan modtage sin folkepension og håndtere sine daglige økonomiske forpligtelser.
[Klageren] har på nuværende tidspunkt ikke et MitID. Vi hos [repræsentant] arbejder på at få dette etableret, men indtil da har vi indhentet de nødvendige identitets- og bopælsoplysninger til brug for bankens kundekendskabsprocedure. Vedhæftet fremsendes:
- Kopi af hendes opholdskort
- Kopi af hendes sundhedskort med adresseoplysninger
- Kopi af hendes seneste årsopgørelse fra SKAT, indhentet via aktindsigt
[Klageren] modtager folkepension og agter at benytte kontoen som NemKonto til modtagelse af denne. Derudover vil kontoen alene blive anvendt til betaling af daglige fornødenheder og faste udgifter.
Vi kan samtidig oplyse, at [klageren] hverken forventer at overføre penge til udlandet, modtage midler fra udlandet eller indsætte kontanter på kontoen.
Skulle I have behov for yderligere oplysninger eller dokumentation, er I meget velkomne til at kontakte mig, og jeg vil gøre mit bedste for at indhente det nødvendige.”
Ved e-mail af 29. august 2025 til klagerens repræsentant svarede banken blandt andet:
”Vi må desværre meddele, at vi ikke kan oprette en konto på baggrund af den vedlagte fuldmagt, idet denne ikke opfylder de krav, der følger af gældende lovgivning og interne procedurer. I henhold til Hvidvaskloven er vi forpligtet til at foretage legitimationskontrol og kundekendskabsprocedurer direkte med den pågældende kunde.
Den eneste tredjepart, der kan bistå med legitimation og verificering af en borger, er de kommuner, som indgår i Jyske Banks henvisningssamarbejde. [Kommune] er ikke en del af dette samarbejde med Jyske Bank, men vi kan oplyse, at kommunen har en anden samarbejdsbank, som I bedes rette henvendelse til. Vi kan ikke bidrage med konkret info til hvilken bank, som [kommune] anvender, men henviser til, at I kontakter [kommune] herom.
Såfremt [klageren] ønsker at ansøge direkte hos Jyske Bank, skal ansøgningen indsendes via vores hjemmeside ved at udfylde den kontaktformular, der findes her: Skift bank – bliv kunde i Jyske Bank nemt og hurtigt
Efter modtagelse af ansøgningen vil vi kontakte hende telefonisk inden for én bankdag.
Vi gør opmærksom på, at vi i henhold til Hvidvaskloven skal have en direkte dialog med [klageren], herunder stille opfølgende spørgsmål om baggrunden for, at hun ikke længere har en bankkonto, samt andre forhold, der skal afklares af hende personligt.
Uanset om ansøgningen indsendes via en kommune eller af [klageren] direkte selv til Jyske Bank, er det en forudsætning, at [klageren] har et aktivt MitID.”
Banken har oplyst, at klageren og klagerens repræsentant henvendte sig i en af bankens filialer i starten af september 2025, hvor klageren indleverede sin årsopgørelse fra SKAT, kopi af opholdstilladelse og sundhedskort. Klageren udfyldte herudover bankens formål- og omfangsskema. Banken spurgte klageren til baggrunden for, at hun var blevet opsagt i sit tidligere pengeinstitut, hvilket klageren ikke ønskede at svare på.
Banken har endvidere oplyst, at klageren den 12. september 2025 henvendte sig i bankens filial for at underskrive kundeaftale og et markedsføringssamtykke.
Ved e-mail af 19. september 2025 til klagerens repræsentant anmodede banken om dokumentation for opsigelse samt kontoudskrift for de seneste tre måneders aktiv brug af klagerens konto, hvorefter banken ville tage stilling til en eventuel godkendelse og oprettelse af klagerens kundeforhold.
Samme dag svarede klagerens repræsentant, at de ikke kunne fremsende yderligere dokumentation og anførte, at såfremt banken ikke ønskede at tilbyde en basal betalingskonto på det foreliggende grundlag, så udbad de sig et skriftligt begrundet afslag.
Den 23. september 2025 afviste banken at oprette en basal betalingskonto til klageren. Af afvisningen fremgår blandt andet:
”Anmodning om en Nemkonto er afslået
Du har anmodet om oprettelse af en Nemkonto i Jyske Bank, hvilket vi ikke kan imødekomme med følgende årsag:
I forbindelse med ansøgning om en Nemkonto har du oplyst, at dit engagement er blevet opsagt i dit tidligere pengeinstitut. Det er en oplysning, som er relevant at få uddybet, hvorfor vi ad flere omgange har efterspurgt dokumentation for opsigelsen. I tillæg har vi efterspurgt kopi af kontoudtog for de seneste tre måneders aktiv brug af din opsagte konto. Denne efterspørgsel er senest blevet afvist fredag d. 19. september.
Baggrunden for bankens anmodning om de ovenfor anførte oplysninger og dokumentation skyldes, at vi som pengeinstitut er vi forpligtet til at forstå vores kunders brug af banken og være i stand til at godtgøre dette overfor rette myndigheder. Dette følger af hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 1-4 og stk. 2 og 3. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Af din advokats generelle informationsbrev til banker fremgår det, at ”Banken skal oprette en konto..”. Dette er overordnet korrekt, men som det fremgår af Lov om betalingskonti § 11 er det under forudsætning af, at en åbning af en konto ikke medfører en overtrædelse af hvidvaskloven. For at sikre dette, er det afgørende, at vi har den nødvendige viden om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.
På baggrund af dette er det derfor ikke muligt for os at stille en konto til rådighed for dig. Vi ved, du har afventet vores endelige svar og håber på din forståelse for, at det ikke er muligt for os at tilbyde et kundeforhold på det foreliggende grundlag.”
Ved brev af 26. september 2025 til banken indgav klagerens repræsentant en klage over afvisningen af oprettelse af en basal betalingskonto til klageren.
Den 14. oktober 2025 afviste banken klagen.
Parternes påstande
Den 31. oktober 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal oprette en basal betalingskonto og tilknytte denne som hendes Nemkonto.
Subsidiært skal banken skriftligt angive den konkrete hjemmel i betalingskontoloven § 11, som banken mener berettiger afslaget, samt præcisere, hvilke oplysninger der fortsat mangler efter hvidvaskloven, og hvorfor mindre indgribende foranstaltninger ikke kan anvendes.
Jyske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at efter lov om basal betalingskonti §§ 9-11 har enhver forbruger med lovligt ophold i Danmark ret til at få oprettet en basal betalingskonto.
Afslag kan alene gives i de udtømmende tilfælde nævnt i § 11, herunder hvis oprettelsen konkret vil føre til overtrædelse af hvidvaskloven. Banken har ikke dokumenteret, at et sådant forhold foreligger. Bankens formulering om, at den ikke kan udelukke en overtrædelse, udgør ikke et retligt grundlag for afslag. § 11 kræver en konkret og dokumenteret risiko, ikke en formodning.
Hun har fuldt ud opfyldt kravene i hvidvasklovens §§ 11 og 14 ved at forevise gyldig legitimation, redegøre for indtægter, formue og formål og udfylde bankens egne oplysningsskemaer.
Banken har ikke påvist, hvilke yderligere oplysninger der mangler for at opfylde lovens kundekendskabskrav.
Hverken betalingskontoloven § 11 eller hvidvaskloven kræver, at der ubetinget fremlægges tre måneders kontoudtog eller dokumentation for opsigelse i tidligere bank for at oprette en basal betalingskonto. Såfremt banken mener, at disse oplysninger er nødvendige for at opfylde hvidvasklovens krav, skal den konkret redegøre for, hvorfor de allerede fremlagte dokumenter er utilstrækkelige, og hvilken præcis undtagelse i betalingskontoloven § 11, banken påberåber sig.
En generel henvisning til hvidvaskloven er ikke tilstrækkelig til at nægte oprettelse af en basal betalingskonto.
Undtagelserne fra retten til en basal betalingskonto i betalingskontolovens § 11 skal fortolkes restriktivt, hvilket også fremgår af Finanstilsynets indskærpelse af reglerne om forbrugernes ret til en basal betalingskonto fra 2023.
Efter hvidvasklovens § 21 kan der anvendes lempede kundekendskabsprocedurer i lavrisikotilfælde – hvilket denne sag klart er, da der er tale om en almindelig privatkunde med beskedne midler og intet erhvervsmæssigt formål.
Der er tale om et simpelt kundeforhold, som burde underlægges en lav risikovurdering, hvor lempede kundekendskabsprocedurer kunne være relevante, jf. hvidvasklovens § 21. Banken har allerede modtaget tilstrækkelige identitetsoplysninger, og der foreligger ingen konkrete forhold, som gør yderligere dokumentation nødvendig.
Der er alene tale om oprettelse af en basal betalingskonto til en privatkunde. Bankens henvisning til øget hvidvaskrisiko på grund af kundens opsigelse i tidligere pengeinstitut udgør ikke i sig selv en tilstrækkelig eller saglig begrundelse.
Ifølge Finanstilsynets vejledning kan pengeinstitutter i tvivlstilfælde iværksætte risikobegrænsende tiltag efter kontoåbning, såsom øget overvågning – frem for at nægte oprettelse.
Finanstilsynets vejledning om udsatte borgeres adgang til basal betalingskonto præciserer, at banker i denne type sager kan iværksætte risikobegrænsende tiltag efter kontoen er oprettet, f.eks. i form af øget overvågning eller lignende.
Banken anser sig berettiget til at anvende skærpede kundekendskabsprocedurer, jf. hvidvasklovens § 17. Finanstilsynets vejledning, pkt. 14, fastslår, at banken i sin vurdering skal tage højde for de højrisikofaktorer, der fremgår af bilag 3 til hvidvaskloven, samt andre højrisikofaktorer, som vurderes relevante. Disse faktorer kan være kunderisikofaktorer, f.eks. at forretningsforholdet eksisterer under usædvanlige omstændigheder. Det kan også være risikofaktorer i forbindelse med produkter, tjenesteydelser, transaktioner eller leveringskanaler, samt geografiske risikofaktorer. Hun kan ikke se, at banken har henvist til sådanne faktorer eller andre højrisikofaktorer i relation til hende og den konkrete kontooprettelse.
På trods af, at det er bankens ansvar at vurdere, hvilke situationer der medfører skærpede kundekendskabsprocedurer, er det ikke tilstrækkeligt at henvise til, at hun er blevet opsagt i et andet pengeinstitut, og at banken derfor ikke kan udelukke, at opsigelse af kundeforholdet med hende i det tidligere pengeinstitut skyldes hvidvask. Det undrer hende, at banken på denne baggrund mener, at der foreligger en konkretiseret og høj risiko for hvidvask ved indgåelse af kundeforhold med hende.
Finanstilsynet har som nævnt indskærpet reglerne om forbrugernes ret til en basal betalingskonto, og så sent som i august 2024 har tilsynet præciseret, at adgang til en basal betalingskonto udgør en grundlæggende rettighed. Denne adgang er afgørende for, at forbrugerne kan deltage i de økonomiske relationer, som danner fundamentet for den daglige økonomi.
Retten til en basal betalingskonto følger desuden af EU’s Betalingskontodirektiv (2014/92/EU), som pålægger medlemsstaterne at sikre, at ingen lovligt bosiddende forbrugere udelukkes fra adgang til basale finansielle tjenester. Et afslag som det foreliggende – begrundet alene i hypotetiske risici – strider mod direktivets formål og proportionalitetsprincip.
Banken har således nægtet oprettelse af konto uden lovlig hjemmel, idet banken alene henviser til en ikke-dokumenteret mistanke, idet hun fuldt ud har opfyldt kravene til legitimation og oplysninger, og da mindre indgribende tiltag, jf. hvidvasklovens § 21, ikke er overvejet.
Afslaget er derfor i strid med betalingskontoloven § 11, hvidvasklovens proportionalitetsprincip samt EU’s betalingskontodirektiv.
Jyske Bank har anført, at banken kan afslå at åbne en basal betalingskonto, hvis åbning af kontoen vil føre til overtrædelse af reglerne i hvidvaskloven. En overtrædelse af hvidvaskloven vil finde sted, hvis banken ikke kan etablere et tilstrækkeligt kundekendskab, jf. hvidvasklovens krav.
Banken skal gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, når den vurderer, at der er øget risiko for hvidvask, jf. hvidvasklovens § 17. Banken vurderer, at der er en øget risiko for hvidvask ved at etablere et kundeforhold, hvor den, der anmoder om at blive kunde, er blevet opsagt i sit tidligere pengeinstitut, og opsigelsen knytter sig til en mistænkelig kontoadfærd.
Forpligtede efter hvidvaskloven har pligt til at hemmeligholde, at de har indgivet underretning på en kunde til hvidvasksekretariatet, jf. hvidvasklovens § 38, og derfor har banken brug for indsigt i opsigelsen fra klagerens tidligere pengeinstitut og i den kontohistorik, der ligger forud for opsigelsen, for at kunne vurdere, om opsigelsen relaterer sig til hvidvask.
Såfremt klageren havde indleveret de efterspurgte dokumenter, havde banken kunne foretage denne vurdering og på den baggrund have tilpasset sine kundekendskabsprocedurer, som banken er forpligtet til, jf. hvidvasklovens § 17.
Det er de forpligtede enheder efter hvidvaskloven, der skal tage stilling til, hvilke foranstaltninger, der skal iagttages i relation til de skærpede kundekendskabsprocedurer, og at dette kan bestå i indhentelse af yderligere dokumentation og oplysninger, herunder fra andre kilder end kunden, jf. hvidvasklovens § 17.
Banken har ikke opnået kendskab til klagerens tidligere kontoadfærd og begrundelsen for, at klageren blev opsagt i sit tidligere pengeinstitut. Banken kan derfor ikke udelukke, at opsigelsen af kundeforholdet med klageren i det tidligere pengeinstitut skyldes hvidvask.
Det finansielle ankenævn har i en række afgørelser fastslået, at det er op til det enkelte pengeinstitut at fastsætte, hvilke oplysninger og hvilken dokumentation der er nødvendige for at opfylde kravene efter hvidvaskloven.
I forbindelse med klagerens ansøgning om en basal betalingskonto vurderede banken, at det var nødvendigt, at klageren fremlagde oplysninger om og dokumentation for opsigelsen af klagerens kundeforhold i det tidligere pengeinstitut samt kontoudtog for de seneste tre måneder fra klagerens daværende konto. Klageren ønskede ikke at imødekomme bankens anmodninger.
Det er således ikke de oplysninger og den dokumentation, klageren har indsendt, der begrunder afslaget på oprettelse af en basal betalingskonto, men derimod de oplysninger og den dokumentation, som fortsat ikke er fremlagt. Den manglende indsigt i klagerens forhold betyder, at banken ikke kan opnå det fornødne kundekendskab, som er en forudsætning for etablering af et kundeforhold.
Oplysningen om, at klageren er blevet opsagt i sit tidligere pengeinstitut, udgør efter bankens vurdering en skærpende omstændighed, der nødvendiggør skærpede kundekendskabsprocedurer.
Klagerens tilbageholdenhed med at fremlægge de nødvendige oplysninger og dokumentation styrker også bankens bekymring for, at opsigelsen kan skyldes forhold omfattet af hvidvasklovgivningen. Banken kan på det foreliggende grundlag ikke udelukke dette.
Klageren henviser til Finanstilsynets vejledning om udsatte borgeres adgang til en basal betalingskonto og anfører, at banken kan iværksætte risikobegrænsende foranstaltninger efter kontoens oprettelse. Det bemærkes hertil, at denne mulighed ikke ændrer på, at banken før etableringen af et kundeforhold skal have opnået tilstrækkeligt kundekendskab i overensstemmelse med hvidvaskloven.
Ankenævnets bemærkninger
Ved e-mail af 26. august 2025 til banken anmodede klagerens repræsentant om oprettelse af en basal betalingskonto til klageren og fremlagde i den forbindelse klagerens opholdskort, sundhedskort, årsopgørelse fra SKAT og oplysninger om klagerens agtede brug af banken.
Ved e-mail af 19. september 2025 til klagerens repræsentant anmodede banken om dokumentation for opsigelsen af kundeforholdet i klagerens tidligere pengeinstitut samt kontoudskrift for de seneste tre måneders aktiv brug af klagerens konto. Klageren afviste at fremlægge de efterspurgte oplysninger.
Den 23. september 2025 afviste banken at oprette en konto til klageren begrundet i, at klageren havde afvist at fremlægge dokumentation for opsigelsen af kundeforholdet i hendes tidligere pengeinstitut samt kontoudtog for de sidste tre måneders aktiv brug af hendes opsagte konto. Endvidere henviste banken til blandt andet, at banken som pengeinstitut er forpligtet til at forstå sine kunders brug af banken og være i stand til at godtgøre dette overfor rette myndigheder, samt at banken skulle have den fornødne viden om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede beskaffenhed.
Det følger af lov om betalingskonti § 11, stk. 1, at pengeinstitutter skal tilbyde en for-bruger, der har lovligt ophold i EU, en basal betalingskonto, jf. § 9, i danske kroner, medmindre åbning af en sådan konto vil føre til en overtrædelse af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Ankenævnet finder, at banken var berettiget og forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer og at indhente oplysninger fra klageren med henblik på at efterleve sine forpligtelser efter hvidvaskloven. Ankenævnet finder, at det som udgangspunkt må være op til et pengeinstitut selv at afgøre, hvilke krav der bør stilles til kunder om indlevering af dokumentation og oplysninger til opfyldelse af pengeinstituttets forpligtelser efter hvidvaskloven.
Klageren har ikke indsendt de efterspurgte oplysninger og dokumentation, og Ankenævnet finder derfor, at banken ikke på det foreliggende grundlag er forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om en basal betalingskonto. Det bemærkes dog, at Ankenævnet ikke herved har taget stilling til, hvorvidt banken – hvis de efterspurgte oplysninger og dokumentation var blevet fremlagt – efter klagerens oplysninger om sin begrænsede anvendelse af den ønskede basal betalingskonto, skulle have tilbudt klageren en basal betalingskonto.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at begrunde sit afslag yderligere.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.