Krav om tilbageførsel af beløb overført til tredjemands konto i pengeinstitut. Manglende kundeforhold mellem klageren og pengeinstituttet.
| Sagsnummer: | 6 /2025 |
| Dato: | 28-08-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - tilbageførsel
Tilbageførsel |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af beløb overført til tredjemands konto i pengeinstitut. Manglende kundeforhold mellem klageren og pengeinstituttet. |
| Indklagede: | Finansiel Stabilitet (Københavns Andelskasse) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af beløb overført til tredjemands konto i Københavns Andelskasse. Manglende kundeforhold mellem klageren og Københavns Andelskasse.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er bosat i Belgien, var kunde i et udenlandsk pengeinstitut.
Klageren var ikke kunde i Københavns Andelskasse.
Klageren har oplyst, at han i 2017 blev svindlet af et investeringsfirma F, hvor han overførte beløb på henholdsvis 50.000 EUR, 50.000 EUR og 100.000 EUR, i alt 200.000 EUR. Investeringsfirma F instruerede ham i at overføre beløbene til en konto i Københavns Andelskasse tilhørende et udenlandsk selskab M. Overførslerne skete henholdsvis den 23. august, den 19. september og den 19. oktober 2017.
Klageren har anført, at selskab M, som var kunde i andelskassen, begik økonomisk kriminalitet og med det samme overførte de beløb, som han havde overført til selskabets konto, til andre banker.
Finansiel Stabilitet overtog den 13. september 2018 kontrollen med Københavns Andelskasse i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Finansiel Stabilitet har oplyst, at F ikke var kunde i Københavns Andelskasse, og at Finansiel Stabilitet lægger til grund, at klageren har overført penge til tredjemand, som har været kontohaver i andelskassen.
Klageren har oplyst: “A swift control has been executed to recuperate the amounts on 22 June 2018.”
Klageren har endvidere oplyst, at han sendte endnu en skriftlig klage (en ”second written complaint”) til Finansiel Stabilitet den 20. november 2021.
Klageren har fremlagt en e-mail af 22. november uden angivelse af årstal fra Finansiel Stabilitet til ham og har benævnt filen ”2021-11-23-Respons Kobehagen Andelskasse-Finansiel Stabilitet”, hvori Finansiel Stabilitet henviste til hans e-mail af 20. november og orienterede om afviklingen af Københavns Andelskasse.
Klageren har fremlagt et ”Demand Letter – Fraud” af 13. april 2023, som han sendte til Finansiel Stabilitet, hvori han anførte, at Finansiel Stabilitet skulle erstatte hans tab inden 14 dage.
Parternes påstande
Den 3. januar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet skal betale 200.000 EUR til ham.
Finansiel Stabilitet har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han er blevet svindlet af investeringsfirma F/selskab M.
Den 9. september 2016 oplyste Financial Conduct Authority, at investeringsfirma F svindlede.
Selskab M, som var kunde i andelskassen, begik økonomisk kriminalitet lige for næsen af andelskassen og overførte med det samme de beløb, som han havde overført til selskabets konto, til andre banker.
I Danmark pålægger hvidvaskloven bankerne strenge forpligtelser til at forhindre, at deres tjenester bruges til ulovlige aktiviteter, herunder svindel. Denne lovgivning kræver, at finansielle institutioner implementerer Know Your Customer (KYC) og Customer Due Diligence (CDD) procedurer for at verificere kundens identitet og vurdere potentielle risici.
Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af disse regler og sikrer, at banker har effektive systemer til at opdage og forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
I tilfælde, hvor banker ikke overholder disse forpligtelser, kan de blive pålagt betydelige bøder. For eksempel accepterede et dansk pengeinstitut i 2017 en bøde på 12,5 mio. kroner på grund af overtrædelser, der blev identificeret under en inspektion foretaget af Finanstilsynet i 2015. Derfor var danske banker i perioden 2017-2018 lovmæssigt forpligtet til at implementere omfattende hvidvaskforanstaltninger for at forhindre, at deres tjenester blev udnyttet af svindlere, hvad enten det var bevidst eller ubevidst.
Andelskassen har ikke lavet KYC (Know Your Customer) og AML (Anti Money Laundering) undersøgelser på selskab M som foreskrevet i hvidvaskloven. Det er åbenbart, at selskab M aldrig var blevet undersøgt nærmere af andelskassen, og det burde have været åbenbart for andelskassen, at selskab M brugte andelskassen til hvidvask. Hvis andelskassen havde haft advarselssystemer til at forhindre hvidvask, kunne hans tab være blevet undgået.
Det bestrides, at hans krav er forældet. I de fleste europæiske lande kan sager relateret til hvidvask retsforfølges i 10 år.
Finansiel Stabilitet har til støtte for afvisningspåstanden henvist til Ankenævnets afgørelser af 30. marts 2023 i prøvesagerne 437/2021, 468/2021, 505/2021 og 568/2021, hvor Ankenævnet afviste at behandle disse prøvesager, som er sammenlignelige med nærværende sag.
I de ovennævnte udvalgte prøvesager havde klagerne overført beløb til en konto i Københavns Andelskasse. Klagerne forsøgte efterfølgende at få deres indbetalinger tilbageført fra andelskassen og gjorde gældende, at andelskassen havde handlet ansvarspådragende, og at andelskassen (nu FS Finans VI A/S) dermed var erstatningsansvarlig for klagernes tab. Ankenævnet fandt, at sagerne ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kunne ske for Ankenævnet, men som i givet fald måtte finde sted for domstolene. Ankenævnet afviste derfor sagerne, jf. § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Denne klage er sammenlignelig med de ovenfor nævnte sager og bør derfor også afvises.
Formanden for Ankenævnet kan bemyndiges til at afgøre klagesager, hvor der er fast praksis, jf. nærmere § 22 i Ankenævnets vedtægter. En sådan fast praksis synes at foreligge med henvisning til prøvesagerne 437/2021, 468/2021, 505/2021 og 568/2021, jf. f.eks. 431/2021 og 433/2021.
Klageren har anført, at et dansk pengeinstitut har accepteret en bøde for overtrædelse af hvidvasklovgivningen.
FS Finans VI A/S har ligeledes accepteret en bøde for overtrædelse af hvidvasklovgivningen for forhold, der ligger forud for Finansiel Stabilitets overtagelse af andelskassen.
En strafferetlig sanktion er imidlertid ikke automatisk ensbetydende med en erstatningsretlig konsekvens for et pengeinstitut i den enkelte situation, idet et sådant ansvar i hvert enkelt tilfælde vil kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene.
Finansiel Stabilitet har til støtte for frifindelsespåstanden henvist til Ankenævnets afgørelser fra den 16. december 2020 i sagerne 158/2020 og 133/2020 og Ankenævnets afgørelse i sag 102/2020 fra den 20. december 2021, hvor Ankenævnet i sammenlignelige sager ikke gav klagerne medhold.
I sagerne havde klagerne overført et beløb til en konto i andelskassen. Klagerne forsøgte efterfølgende at få deres indbetalinger tilbageført fra andelskassen. Ankenævnet fandt, at andelskassen ikke var forpligtet til at tilbageføre beløbene uden samtykke fra kontoindehaveren, og at klagerne ikke havde godtgjort, at andelskassen på andet grundlag var forpligtet til at skadesløsholde klagerne for eventuelle tab. Klagerne fik derfor ikke medhold.
Andelskassen (FS Finans VI A/S) er heller ikke i nærværende sag forpligtet til at tilbageføre det overførte beløb uden samtykke fra kontoindehaveren. Et sådant samtykke foreligger ikke.
Klageren har ikke været kunde i andelskassen, hvorfor andelskassen ikke har haft en forpligtelse til at vejlede, advare eller på anden vis rådgive klageren. Andelskassen har alene ageret som kontoførende pengeinstitut. Klageren har ikke dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem det påståede tab og andelskassens oprettelse af bankkonti, som klageren har overført beløb til.
Andelskassen kunne ikke ud fra indbetalingen konstatere, hvorvidt der skulle være tale om en fejl eller påstået bedrageri, hvorfor andelskassen ikke kunne handle anderledes end gjort, og der forelå ikke adækvans. Som følge heraf har andelskassen ikke tilsidesat nogen forpligtelser, der kan berettige til erstatning eller tilbageførsel uden samtykke fra kontohaveren.
Andelskassen har således ikke handlet ansvarspådragende, og erstatningsbetingelserne er ikke er opfyldt, hvorfor klageren ikke er berettiget til erstatning.
Under alle omstændigheder må klagerens påståede krav anses for at være forældet, da indbetalingerne blev foretaget i 2017 af klageren, som havde eller burde have haft kendskab til kravet tidligere end tre år, før sagen blev indbragt for Ankenævnet den 3. januar 2025, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Dette understøttes ligeledes af det af klageren oplyste om, at Financial Conduct Authority allerede i 2016 oplyste, at investeringsfirma F svindlede.
Såfremt andelskassen måtte anses som erstatningsansvarlig, har klageren udvist egen skyld ved ikke at undersøge modtageren nærmere før overførslen, hvorfor et eventuelt erstatningsbeløb skal bortfalde eller nedsættes.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der er bosat i Belgien, var kunde i et udenlandsk pengeinstitut.
Klageren var ikke kunde i Københavns Andelskasse.
Klageren har oplyst, at han i 2017 blev svindlet af et investeringsfirma F, hvor han overførte beløb på henholdsvis 50.000 EUR, 50.000 EUR og 100.000 EUR, i alt 200.000 EUR.
Investeringsfirma F instruerede ham i at overføre beløbene til en konto i Københavns Andelskasse tilhørende et udenlandsk selskab M. Overførslerne skete henholdsvis den 23. august, den 19. september og den 19. oktober 2017. Betalingerne blev med det samme overført til andre banker.
Klageren har oplyst, at Financial Conduct Authority den 9. september 2016 oplyste, at investeringsfirma F svindlede.
Klageren har anført, at Andelskassen ikke har lavet KYC (Know Your Customer) og AML (Anti Money Laundering) undersøgelser på sin kunde, selskab M, som foreskrevet i hvidvaskloven. Det er åbenbart, at selskab M aldrig var blevet undersøgt nærmere af andelskassen, og det burde have været åbenbart for andelskassen, at selskab M brugte andelskassen til hvidvask. Hvis andelskassen havde haft advarselssystemer til at forhindre hvidvask, kunne hans tab være blevet undgået.
Finansiel Stabilitet har anført, at klagerens påståede krav under alle omstændigheder må anses for at være forældet, da indbetalingerne blev foretaget i 2017 af klageren, som havde eller burde have haft kendskab til kravet tidligere end tre år, før sagen blev indbragt for Ankenævnet den 3. januar 2025, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Den almindelige forældelsesfrist er tre år, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1. Ved fordringshaverens ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.
Allerede fordi betalingerne blev foretaget i 2017, og klageren har oplyst, at han forsøgte at få pengene retur i 2018 og sendte en ”second written complaint” til Finansiel Stabilitet den 20. november 2021, finder Ankenævnet, at klagerens eventuelle erstatningskrav var forældet efter den treårige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, da klagen blev indgivet til Ankenævnet den 3. januar 2025.
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får ikke medhold i klagen.