Indsigelse om rådgivnings- og ekspeditionsfejl i forbindelse med geninvestering af økonomisk udbytte fra værdipapirer samt krav om erstatning.
| Sagsnummer: | 245/2026 |
| Dato: | 04-09-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Iben Leisner, Kritte Sand Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Nielsen. |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om rådgivnings- og ekspeditionsfejl i forbindelse med geninvestering af økonomisk udbytte fra værdipapirer samt krav om erstatning. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om rådgivnings- og ekspeditionsfejl i forbindelse med geninvestering af økonomisk udbytte fra værdipapirer samt krav om erstatning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en aktiesparekonto, et åbent depot, en aldersopsparing og en ratepension.
Ved meddelelse af 20. januar 2026 meddelte klageren banken, at hun ønskede at aktivere automatisk geninvestering af udbytter fra de fleste af hendes værdipapirer. Hun anmodede banken om at oplyse, hvordan hun lettest fik dette.
Ved meddelelse af 21. januar 2026 svarede banken, at klageren skulle oplyse banken, hvilke udbytter fra værdipapirer, der skulle foretages geninvestering af.
Ved meddelelse af 26. januar 2026 sendte klageren en liste over værdipapirer, som hun ønskede, der skulle foretages geninvestering af udbytter fra. Banken har fremlagt klagerens liste af 26. januar 2026.
Ved meddelelse af 31. januar 2026 meddelte klageren banken, at hun havde konstateret, at der var indgået udbytte, som ikke var blevet geninvesteret. Hun havde modtaget seks dokumenter til underskrift vedrørende geninvestering i værdipapirer, men det var uklart, hvordan dokumenterne knyttede sig til hendes værdipapirer, herudover var der angivet værdipapirer, som hun ikke ønskede geninvesteret.
Ved meddelelse af 2. februar 2026 svarede banken klageren, at sidste frist for registrering af automatisk geninvestering var den 29. januar 2026, hvorfor udbytterne ikke ville blive automatisk geninvesteret i 2026. Banken kunne herefter manuelt geninvestere udbytterne for klageren og skulle dertil bruge en oversigt med ISIN-koder på de enkelte værdipapirer. Handelsomkostningerne ville blive dyrere herved, end hvis klageren selv geninvesterede værdipapirerne.
I perioden fra den 8. til den 19. februar 2026 gjorde klageren indsigelse mod bankens manglende geninvestering af udbytter, uden der blev fundet en mindelig løsning.
Ved meddelelse af 3. marts 2026 skrev banken til klageren:
”…
Efter at have gennemgået din klage, er det min vurdering, at vi burde have været mere præcise på, hvornår vi skulle høre fra dig for at kunne geninvestere udbytte i dine porteføljer.
Grundlaget er derfor til stede for at Nordea foretager disse geninvesteringer og stiller dig og dine porteføljer som hvis geninvesteringerne var sket automatisk. Et eventuelt samlet kursfald falder tilbage på Nordea.
Send mig venligts en bekræftelse på at det fortsat er det du ønsker - og også gerne listen over de papirer hvor der skal geninvesteres fra. Jeg er med på, at den er fremsendt tidligere, men du har så nu mulighed for at foretage eventuelle korrektioner.
…”
Ved meddelelse af 4. marts 2026 skrev banken til klageren, at den afventede svar fra hende. Banken gjorde klageren opmærksom på, at den ikke var indstillet på at påtage sig en kursrisiko, der skyldtes manglende bekræftelse.
Ved meddelelse af 5. marts 2026 svarede klageren blandt andet:
”Jeg fastholder den liste, jeg oprindeligt fremsendte med ønsket om geninvesteringer i de fire depoter, bortset fra at der ikke skal geninvesteres for følgende afdelinger i nogen af de fire depoter:
Maj Invest DK Aktier
Sparinvest Index Europa Value”
Samme dag bekræftede banken, at den ville iværksætte geninvesteringerne.
I perioden fra 9. til den 13. marts 2026 anmodede klageren banken om at oplyse, hvorfor udbytterne ikke var geninvesteret. Banken svarede klageren, at markederne ændrede sig fra dag til dag, og at den ønskede at finde den mest hensigtsmæssige løsning for klageren, hvorfor banken ønskede at tale med klageren. Klageren svarede banken, at hun foretrak at holde dialogen skriftlig på grund af de problemer, der havde været i sagen og af hensyn til sagens klarhed.
Ved meddelelse af 13. marts 2026 svarede banken klageren:
”…
Vi kan tilbyde dig en af 2 løsninger:
1. Gøre som du har oplyst os tidligere:
"Jeg fastholder den liste, jeg oprindeligt fremsendte med ønsket om geninvesteringer i de fire depoter, bortset fra at der ikke skal geninvesteres for følgende afdelinger i nogen af de fire depoter:
Maj Invest DK Aktier
Sparinvest Index Europa Value"
2. Du kan selv købe op i de papirer du ønsker, og så betaler vi dig kurtagen retur efter du har købt det du ønsker.
Lad mig vide senest mandag hvilken løsning du ønsker at benytte. Hvis du ønsker at benytte løsning nr. 2 kan du blot købe, så får jeg vores trading afdeling til at se på kurtagen efterfølgende. Hvis du ønsker løsning 1 sætter jeg det straks igang.
…”
Ved meddelelse af 16. marts 2026 svarede klageren, at hun forudsatte, at genivesteringerne skete til de aktuelle markedskurser på tidspunktet for bankens effektuering, hvis det var mest fordelagtigt for hende, i stedet for at handle til de kurser, der var gældende på det tidspunkt, hvor geninvesteringerne rettelig skulle være gennemført. Hvis banken mente, at en anden fremgangsmåde ville være mere hensigtsmæssig for hende, anmodede hun banken om at redegøre herfor.
Ved meddelelse af samme dag svarede banken:
”…
Vi kan tilbyde en af 2 løsninger.
1. Stille dig helt som hvis der var udbyttebeviser på dine papirer jf. den liste du havde sendt.
2. At du selv køber til dagskursen og vi betaler kurtagen for dig efterfølgende.
Hvilken af mulighederne ønsker du at vi hjælpe dig med?
…”
Ved meddelelse af 17. marts 2026 fastholdt klageren, at geninvesteringerne skulle ske til de aktuelle markedskurser på tidspunktet for bankens effektuering, hvis dette var mere fordelagtigt for hende i stedet for de kurser, der gjaldt på det tidspunkt, hvor geninvesteringerne rettelig skulle have været gennemført.
Ved e-mail af den 23. marts 2026 gjorde klageren indsigelse mod forløbet, herunder blandt andet, at genivesteringerne ikke var foretaget, at hun ikke havde fået en ny bankrådgiver, og at der fortsat ikke var fundet en mindelig løsning.
Ved meddelelse af 26. marts 2026 fastholdt banken, at den kunne stille klageren som om, at fejlen ikke var sket, hvorved geninvesteringen skulle ske, hvilket betød, at geninvesteringen skulle ske til de samme kurser, som var gældende, da geninvesteringen skulle være sket automatisk, eller at klageren selv genkøbte til de gældende markedskurser, hvorefter banken ville godtgøre hende kurtagen. Banken anmodede klageren om at oplyse, om den skulle geninvestere udbyttet.
Parternes påstande
Den 28. marts 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal stille hende som om, at geninvesteringerne var gennemført korrekt og i overensstemmelse med det, der var mest hensigtsmæssigt for hende.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har erkendt, at den ydede hende en mangelfuld rådgivning og ikke foretog genivestering af udbytter korrekt, rettidigt og i henhold til aftale. Banken forsømte at foretage genivestering af udbytter fra en række værdipapirer, men foretog geninvestering i en afdeling, som ikke skulle geninvesteres.
Den 11. marts 2026 skrev banken til hende, at den ønskede at foretage det, der var det mest hensigtsmæssige for hende. Bankens udsagn var det styrende udgangspunkt for den videre dialog. Den 16. marts 2026 skrev hun til banken, at bankens eget kriterium måtte føre til, at genivestering, hvis den skulle ske, skulle ske til de aktuelle markedskurser på effektueringstidspunktet, hvis dette var mest fordelagtigt for hende. Banken forholdt sig ikke til dens eget kriterium og fastholdt sine løsningsforslag uden at anvende sit eget kriterium. Banken har ikke begrundet, hvorfor dens løsningsforslag skulle være mest hensigtsmæssige i hendes situation. Banken har tilkendegivet, at der skulle foretages det, der er mest hensigtsmæssigt for hende, men dette er ikke efterlevet.
Bankens forslag om, at hun kunne gennemføre geninvesteringerne uden kurtage, var ikke et rimeligt løsningsforslag. Hun har som en lille privatkunde ikke mulighed for at gennemføre det betydelige antal handler og geninvesteringer, som sagen omfatter. Det ville indebære omfattende og unødigt arbejde som følge af forhold, der skyldes bankens egen fejl. Denne løsning ville ikke indebære geninvestering til de kurser, der var gældende på udbyttedagene, men derimod udgøre et nyt og usikkert investeringsforløb på aktuelle markedsvilkår og med de risici, som følger heraf. Hun ville ikke have påtaget sig at gennemføre dispositionerne, hvis ikke banken havde tilbudt automatisk geninvestering.
Bankens andet løsningsforslag indebærer, at hun fastholdes på en liste over investeringer uden reel mulighed for at tage hensyn til den ændrede markedssituation, som opstod som følge af bankens egne fejl. Det er urimeligt, at banken kan fastholde dispositioner, der ikke længere er hensigtsmæssige at gennemføre.
Geninvesteringerne er ikke blevet gennemført, og hun har i en længere periode været afskåret fra at disponere over midlerne og dermed været eksponeret for markedsrisiko.
Hun anmodede om en ny bankrådgiver. Trods denne anmodning, har hun ikke fået en ny rådgiver. På trods af hendes henvendelser til ledelsen i banken, blev disse ikke realitetsbehandlet.
Nordea Danmark har anført, at banken den 3. marts 2026 afgav et tilbud om, at klageren vil blive stillet som om geninvesteringerne havde været foretaget i overensstemmelse med klagerens ønsker. Dette tilbud var og er i overensstemmelse med dansk rets altovervejende udgangspunkt om positiv opfyldelse af en aftalemæssig forpligtelse. Klageren accepterede først dette tilbud to dage efter. Efter bekræftelsen beregnede banken værdien af geninvesteringerne, så klageren kunne stilles som aftalt. Banken konstaterede i dagene omkring forberedelsen, at der var stor bevægelse i markederne. Derfor - som led i almindelig konduite - blev klageren tilbudt alternativt at foretage de efter klagerens egne præferencer relevante geninvesteringer, uden at skulle betale kurtage. Samtidig gentog banken sit tilbud om at stille klageren som om, at geninvesteringerne havde været foretaget efter klagerens ønske. I den forbindelse oplyste banken, at den var indstillet på en alternativ løsning, hvis klageren selv vurderede, at dette kunne være hensigtsmæssigt.
Klageren har argumenteret for, at ”hensigtsmæssigt” måtte forstås som et udtryk for, at klageren frit kan hoppe frem og tilbage mellem de to tilbudte løsninger. Det er ikke en forståelse, som loyalt kan udledes af den kommunikation, der har været mellem klageren og banken.
Banken skrev til klageren på e-mail den 13. marts 2026, at banken imødeså en stillingtagen til hvilken løsning, klageren måtte vælge, senest den følgende mandag. Dette kan ikke forstås anderledes, end at klageren blev præsenteret for to mulige løsninger på de fejl, banken allerede havde erkendt, og at det var op til klageren at give besked om, hvilken løsning hun ønskede gennemført.
Det har aldrig været en del af de løsninger, som banken stillede klageren i udsigt, at klageren skulle kunne vælge dele af både den ene og den anden løsning. Denne form for ”cherry picking” ville medføre, at klageren ville blive stillet bedre end udgangspunktet. Der er i sagen ingen hverken juridiske eller faktiske omstændigheder, der kan begrunde, at klageren skulle opnå en sådan berigelse.
Klageren har ikke dokumenteret et økonomisk tab. Hvis klageren under sagen vil dokumentere et tab, gør banken opmærksom på, at forløbet efter den 3. marts 2026 har været præget af klagerens egen passivitet, både på grund af den forløbne tid, og da klageren ikke har accepteret en af de to klart formulerede tilbudte løsninger. Klageren har i sine bestræbelser på at opnå en uretmæssig berigelse ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Eventuelle tab opstået efter bankens tilbud den 3. marts 2026 må tilskrives klagerens egne dispositioner og undladelser, hvorfor banken ikke er erstatningsansvarlig herfor.
Klagerens anbringende vedrørende henvendelse til filialledelsen og skift af rådgiver angår ikke et økonomisk mellemværende mellem klageren og banken.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en aktiesparekonto, et åbent depot, en aldersopsparing og en ratepension.
Ved meddelelse af 20. januar 2026 meddelte klageren banken, at hun ønskede at aktivere automatisk geninvestering af udbytter fra de fleste af hendes værdipapirer og anmodede banken om at oplyse, hvordan hun lettest fik dette.
Ved meddelelse af 21. januar 2026 svarede banken, at klageren skulle oplyse banken, hvilke værdipapirer, der skulle foretages geninvestering af udbytter fra.
Ved meddelelse af 26. januar 2026 sendte klageren en liste over værdipapirer, som hun ønskede, der skulle foretages geninvestering af udbytter fra.
Ved meddelelse af 31. januar 2026 meddelte klageren banken, at hun havde konstateret, at der var indgået udbytte, som ikke var blevet geninvesteret. Hun havde modtaget seks dokumenter til underskrift vedrørende geninvestering i værdipapirer, men det var uklart, hvordan dokumenterne knyttede sig til hendes dokumenter, herudover var der angivet værdipapirer, som hun ikke ønskede geninvesteret.
I perioden fra den 2. februar til 19. februar 2026 havde klageren og banken en dialog om forløbet, og klageren gjorde indsigelse mod bankens manglende geninvestering af udbytterne fra hendes værdipapirer.
Ved meddelelse af 3. marts 2026 skrev banken til klageren, at den kunne have rådgivet klageren mere præcist om, hvornår klageren skulle have meddelt, hvilke udbytter der skulle genivesteres, hvorfor der var grundlag for, at banken foretog geninvesteringerne og stillede klageren som om, at geninvesteringerne var sket automatisk, hvorefter klageren ville får godtgjort et eventuelt samlet kursfald af banken. Klageren skulle meddele banken, om hun ønskede dette.
Ved meddelelse af 5. marts 2026 svarede klageren blandt andet, at hun fastholdt, at geninvesteringerne skulle ske i henhold til hendes liste af 26. januar 2026 bortset fra, at der ikke skulle ske geninvestering af to afdelinger.
Samme dag bekræftede banken, at den ville iværksætte geninvesteringerne.
I perioden fra 9. til den 13. marts 2026 anmodede klageren banken om at oplyse, hvorfor udbytterne ikke var geninvesteret. Banken svarede klageren, at markederne ændrede sig fra dag til dag, og at den ønskede at finde den mest hensigtsmæssige løsning for klageren, hvorfor banken ønskede at tale med klageren.
Klageren svarede banken, at hun foretrak at holde dialogen skriftlig på grund af de problemer, der havde været i sagen og af hensyn til sagens klarhed.
Ved meddelelse af 13. marts 2026 svarede banken klageren, at den kunne tilbyde hende to løsninger. Den ene var, at den geninvesterede udbytter i henhold til den af klageren fremsendte liste og den anden løsning var, at klageren selv kunne geninvestere udbytterne i de værdipapirer, hun ønskede, hvorefter banken ville godtgøre klageren kurtagen. Hvis klageren svarede, at hun ville geninvestere udbytterne i henhold til den fremsendte liste, ville banken straks sætte det i gang.
Ved meddelelse af 16. marts 2026 svarede klageren blandt andet, at hun forudsatte, at genivesteringerne skete til de aktuelle markedskurser på tidspunktet for bankens effektuering, hvis det var mere fordelagtigt for hende, end at handle til de kurser, der var gældende på det tidspunkt, hvor geninvesteringerne rettelig skulle være gennemført.
I perioden fra den 16. til den 26. marts 2026 fastholdt banken sit tilbud af 13. marts 2026. Klageren fastholdt sit krav af 16. marts 2026.
Ankenævnet finder, at bankens meddelelse til klageren om, at den ville foretage det, der var mest hensigtsmæssigt for klageren, skal forstås i sammenhæng med bankens to forslag til løsninger af 13. marts 2026. Banken har hermed ikke tilsikret klageren andre løsninger end løsningerne af 13. marts 2026. Klageren får derfor ikke medhold i sin påstand om, at banken skal stille hende som om, at geninvesteringerne var gennemført korrekt og i overensstemmelse med det, der var mest hensigtsmæssigt for hende.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har godtgjort, at hun har lidt et erstatningsberettiget tab.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.