Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 441/2026 |
| Dato: | 24-09-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Nykredit Bank/Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank/Spar Nord Bank, hvor hun havde en konto -404 med et tilknyttet betalingskort -633.
Den 16. april 2026 kl. 17:33:07 blev der gennemført en kortbetaling på 2.644,43 USD svarende til 17.040,76 DKK med klagerens betalingskort -633 til en udenlandsk betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at hun den 20. april 2026 forsøgte at købe et onlinespil til 0,1 DKK på en hjemmeside. Hjemmesiden viste sig at være en professionel svindelside/abonnementsfælde, som opsnappede hendes kortoplysninger.
Den 21. april 2026 blev transaktionen af 16. april 2026 bogført på klagerens konto -404.
Banken har oplyst, at transaktionen er korrekt registreret og bogført.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation med klagerens MitID -817, som blev aktiveret på klagerens mobiltelefon den 1. december 2024. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets’ ACS Admin system med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgår:
”Betal 2644,34 USD til Hotel at [betalingsmodtager B] fra kort [-633]”
Banken har fremlagt et uddrag af klagerens MitID hændelseslog. Af loggen fremgår blandt andet:
”16-04-2026 17:33:00 (…) App – autentificering lykkedes
(…)
MitID identifikationsmiddel-ID [-817]”
Den 21. april 2026 meddelte klageren banken:
”Denne trækning er fusk jeg har kun betalt et spil på 0.1 kr. De skal trækkes tilbage”
Samme dag svarede banken, at den hverken kunne stoppe eller tilbageføre betalinger, der var foretaget som en kortbetaling. Banken henviste klageren til at fremsætte indsigelse.
Klageren fremsatte indsigelse mod betalingen over for banken. Af klagerens indsigelse fremgår blandt andet:
”Skriv en kort redegørelse over hændelsesforløbet
Jeg har i dag set at der er trukket 17.040,76 fra mit visa kort, jeg har stadig mit kort er spærret skal ikke kunne sige hvordan det er sket. Desværre. (…)
(…)
Har du nogen idé om, hvordan dit kort er blevet misbrugt?
Måske via en spilleapp har ingen ide, jeg har je min Wallet der ved det ikke desværre”
Klageren anmeldte sagen til politiet.
Den 22. april 2025 spurgte klageren banken, hvem hun skulle have betalt til. Endvidere anførte klageren, at hun ikke kunne se, hvad hun havde godkendt, men blot at hun skulle have været på 17 gange.
Banken svarede, at betalingen var sket til betalingsmodtager B. Endvidere anførte banken, at i forhold til at kunne se, hvad klageren havde godkendt, så kunne hun ikke i MitID se, hvilke beløb hun havde godkendt. Hun kunne derimod se, at hun havde foretaget en godkendelse den 16. april 2026 kl. 17:33:00. Banken anførte, at den pågældende godkendelse var til betalingen på 2.644,34 USD.
Den 22. april 2026 meddelte banken klageren, at klageren hæftede med 8.000 DKK af tabet, hvorfor banken tilbageførte 9.040,76 DKK til hendes konto.
Parternes påstande
Den 17. juni 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank/Spar Nord Bank skal tilbageføre 8.000 DKK til hende.
Nykredit Bank/Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun den 20. april 2026 i god tro forsøgte at købe et onlinespil til 0,1 DKK på en hjemmeside. Denne hjemmeside viste sig at være en professionel svindelside/abonnementsfælde, som opsnappede hendes kortoplysninger.
Banken oplyser, at transaktionen til hotellet er godkendt med MitID den 16. april 2026 kl. 17:33. På dette tidspunkt var hun udelukkende på sin telefon og har intet kendskab haft til en hotelbooking.
Hvis der er sket en MitID-godkendelse, har svindlerne teknisk manipuleret eller maskeret skærmvisningen, så hun har været i god tro om, at hun godkendte spillet til 0,1 DKK og ikke en hotelbooking på over 16.000 DKK. Da hun aldrig har givet gyldigt samtykke til det store beløb eller den specifikke modtager, har hun ikke udvist grov uagtsomhed. Svindlen har været så professionel, at hun var i undskyldelig god tro. Hun hæfter ikke for noget beløb efter betalingsloven.
Hun har aldrig udleveret sit kort, kortoplysninger, koder eller MitID til andre. Hun har altid passet godt på sine oplysninger og har i mange år anvendt MitID til køb på internettet uden problemer.
Hun har gennem årene købt for mindre beløb, blandt andet spil via sin telefon, hvor betalingen er blevet godkendt med MitID. Hun er ikke tidligere blevet udsat for svindel. Hvis hun var så uansvarlig, som banken nu beskriver hende, ville det sandsynligvis være sket tidligere. Denne sag viser først og fremmest, hvor professionelle svindlerne er blevet, og hvor svært det kan være for en almindelig forbruger at gennemskue det.
Hun havde på intet tidspunkt til hensigt at betale 2.644,34 USD for et hotelophold via betalingsmodtager B. Havde hun været klar over, at hun godkendte en betaling af den størrelse og til den modtager, ville hun naturligvis aldrig have godkendt den.
Det understøtter hendes forklaring, at hun umiddelbart efter kontaktede banken og spurgte, hvem hun skulle have betalt til. Hvis hun bevidst havde godkendt en hotelbetaling på over 17.000 DKK, ville hun næppe have stillet det spørgsmål. Det viser, at hun ikke vidste, hvem betalingen var gået til.
Hun er et almindeligt menneske og ikke en IT-ekspert. Det kan ikke forventes, at almindelige bankkunder kan gennemskue alle former for professionel internetkriminalitet. Hun blev udsat for svindel, som hun ikke havde forestillet sig, kunne lade sig gøre.
Banken anfører, at teksten "Betal 2644,34 USD til Hotel at [betalingsmodtager D]" fremgik tydeligt i MitID. Samtidig har banken efterfølgende skriftligt oplyst, at man ikke kan se i MitID, hvad man konkret har godkendt, men kun at der er foretaget en godkendelse på det pågældende tidspunkt. Hun har derfor ingen mulighed for selv at kontrollere eller efterprøve bankens oplysninger om, hvad der faktisk blev vist på hendes telefon.
Det undrer hende, at betalingen ifølge transaktionsloggen blev foretaget den 16. april 2026 kl. 17:33, mens den først fremgår af hendes konto og bogføres den 21. april 2026. Hun reagerede straks, da hun opdagede betalingen. Hun vil gerne have belyst dette tidsforløb nærmere.
Nykredit Bank/Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har udvist en groft uforsvarlig adfærd, som har muliggjort den uautoriserede transaktion, hvorfor klageren hæfter med 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Det fremgår af bankens systemer, at betalingen blev godkendt med MitID-app serienummer -817, som er den MitID-app, som klageren almindeligvis anvender. Da et serienummer er unikt og kun kan være installeret på en enhed, og MitID-godkendelse kræver et fysisk swipe, er det derfor usandsynligt, at klageren ikke selv er kommet til at swipe på godkendelsesanmodningen. Dette stemmer overens med klagerens sagsfremstilling, hvori hun oplyser, at hun forsøgte at købe et onlinespil til 0,1 DKK, men i stedet er kommet til at godkende en betaling på 17.040,76 DKK.
Ved godkendelsen af betalingen med MitID fremgik beløbsmodtager og tekst tydeligt. Ud fra de tekniske beviser tyder det på, at klageren er kommet til at godkende betalingen uden at læse teksten. Denne adfærd anses efter Ankenævnets praksis som værende groft uforsvarlig adfærd, som muliggjorde det uberettigede anvendelse af kortet.
På baggrund heraf er det bankens vurdering, at klageren har godkendt betalingen, og ved godkendelse af betalingen udviste klageren en groft uforsvarlig adfærd, som muliggjorde, at den omtvistede betaling blev gennemført, hvorefter klageren hæfter med 8.000 DKK, jf. betalingsloven § 100, stk. 4, nr. 3.
Denne vurdering er desuden i overensstemmelse med Ankenævnets praksis.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer for en gennemgang af hele forløbet, hvilket ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene, hvorfor sagen bør afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank/Spar Nord Bank, hvor hun havde en konto -404 med et tilknyttet betalingskort -633.
Den 16. april 2026 kl. 17:33:07 blev der gennemført en kortbetaling på 2.644,43 USD svarende til 17.040,76 DKK med klagerens betalingskort -633 til en udenlandsk betalingsmodtager B, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren har oplyst, at hun den 20. april 2026 forsøgte at købe et onlinespil til 0,1 DKK på en hjemmeside. Hjemmesiden viste sig at være en professionel svindelside/abonnementsfælde, som opsnappede hendes kortoplysninger.
Den 21. april 2026 blev transaktionen af 16. april 2026 bogført på klagerens konto -404.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation med klagerens MitID -817, som blev aktiveret på klagerens mobiltelefon den 1. december 2024. Banken har fremlagt en udskrift fra Nets’ ACS Admin system med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgår: ”Betal 2644,34 USD til Hotel at [betalingsmodtager B] fra kort [-633]”
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionen, efter den var godkendt, uanset tidspunkt for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbet på klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.