| Sagsnummer: | 404/2021 |
| Dato: | 04-07-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Mette Lindekvist Højsgaard, Kritte Sand Ni-elsen, Lisbeth Baastrup Burgaard og Finn Borgquist |
| Klageemne: | Tavshedspligt - øvrige spørgsmål Boks - øvrige spørgsmål Afvisning - kundeforhold § 2, stk. 3 |
| Ledetekst: | Afvisning af en klage på grund af manglende kundeforhold. Krav om erstatning som følge af fejl fra banken i forbindelse med opboring og tømning af en bankboks tilhørende et dødsbo, som klageren var arving i. Boet blev behandlet som et bobestyrerbo. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning som følge af fejl fra banken i forbindelse med opboring og tømning af en bankboks tilhørende et dødsbo, som klageren var arving i. Boet blev behandlet som et bobestyrerbo.
Sagens omstændigheder
Klageren har oplyst, at hun var arving i dødsboet efter sin gudmor og desværre har været involveret i en ”grim” arvesag, Der blev afsagt dom om sagen i byretten, og dommen blev ikke anket. Afdødes noterede testamente fra 2001 blev respekteret. Der var væsentlige midler i boet.
Afdøde havde en bankboks i Danske Bank.
Afdøde afgik ved døden i slutningen af september 2019, og boet blev behandlet som bobestyrerbo med en advokat som bobestyrer.
Afdødes bankboks blev imidlertid tømt af en person, K, inden bobestyreren blev udpeget. Klageren har rejst et erstatningskrav mod banken som følge heraf.
Til belysning af sagen har klageren fremlagt en mail af 6. februar 2020 fra K til bobestyreren, hvori K anførte følgende:
” Til [advokat]
Som bekendt er vi ved at arrangere et møde mellem de mulige arvinger. Jeg vil orientere om udfaldet, når mødet har fundet sted.
Omkring bankboksen har jeg i fredags talt med banken. Banken åbnede bankboksen for mig på grundlag af skrivelse fra skifteretten. At der var en bankboks, ses af udskriften fra banken, som jeg også modtog. Der er en fotodokumentation på indholdet i boksen taget i banken. Indholdet er urørt siden, og var meget sparsomt. Jeg tager det med til mødet mellem de mulige arvinger.”
Da klagen ikke vedrører klagerens eget kundeforhold i banken, men et dødsbo, hvori klageren er arving, har banken oplyst, at den i henhold til § 117 i lov om finansiel virksomhed ikke må videregive oplysninger om dødsboet til klageren. Banken har dog oplyst, at den til brug for klagen kan oplyse følgende:
”K fik medio oktober 2019 adgang til afdødes bankboks, som blev opboret. Bankens medarbejder havde fejlagtigt den opfattelse, at K repræsenterede boet og var berettiget til at få adgang til boksen. K fik udleveret indholdet af boksen. Bankens medarbejder, der overværede opboringen og tømning af boksen, har oplyst, at indholdet i boksen efter hans opfattelse ikke havde nogen økonomisk værdi. Banken gemte ikke dokumentation i forbindelse med opboring af boksen.
Som følge af en fejl fra bankens medarbejder blev bankens sædvanlige procedurer ved opboring og tømning af en afdød kundes boks ikke fulgt. K fik dermed uberettiget adgang til boksen og indholdet deri, og derudover opsagde K også boksaftalen.
I december 2019 sendte bobestyreren en skifteretsattest til banken, hvoraf fremgik, hvem der var udpeget som bobestyrer for afdødes bo. Skifterestattesten var dateret ultimo november 2019.
Banken havde efterfølgende en dialog med både K og bobestyreren og var i den forbindelse af den opfattelse, at bobestyreren ville tage sig af forholdet vedrørende den fejlagtige opboring og tømning af afdødes boks i forbindelse med den videre bobehandling.”
Parternes påstande
Den 19. september 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun har været kunde i Danske Bank, siden hun blev født.
K var ikke arving i dødsboet, det var K’s mor.
Afdøde har levet sammen med hendes fraskilte far. De giftede sig i november 1990 og oprettede et notartestamente. Der var tale om, at hendes fars bo var sammenlagt med afdødes bo. Hendes far tilførte ca. 750.000 kr. til afdødes bo.
Fra begyndelsen af januar 2020 til april 2020 forsøgte K på alle måder at ”true” hende med blandt andet økonomiske tiltag, og i april 2020 blev der indgivet endelig stævning af hans samarbejdspartner, der var advokat.
Boopgørelsen viser et kontant indestående i Danske Bank på ca. 1 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med, at der ikke skulle have været værdier i bankboksen.
Der er ingen usikkerhed om faktiske oplysninger. Banken erkender selv dokumentfalsk, utilbørlig og usømmelig behandling, selv om banken stadig bevidst forsøger at skjule faktuelle oplysninger og ikke mindst påtage sig ansvar.
Hun (som sagsøgt og frikendt lovmæssig arving) blev ikke alene udsat for K’s og hans advokats svindel og uretmæssige udsættelser og forsøg på at skjule fakta. Hun havde aldrig drømt om, at også hendes bank ville følge i ”disse samme fodspor”.
Hun har en massiv korrespondance om alt og kan naturligvis dokumentere.
Det ville kunne oplyse sagen fuldt ud, såfremt banken fremlagde al korrespondance omkring bankboksen samt gav den ønskede indsigt i konti.
Denne sag gør principielt, at alle førende pengeinstitutter – uanset de har overvågede bankbokse – ikke kan garantere den sikkerhed, som leje af en bankboks forsikrer og garanterer.
Hun anmoder hermed om aktindsigt i dokumenter, der vedrører sagen, således at de bliver tilgængelige for Ankenævnet. Det drejer sig blandt andet om dokumenter/korrespondance til bobestyrer, arvinger, advokater m.m. Disse kan ikke være underlagt diskretion, og disse dokumenter er essentielle for nærværende sag.
Danske Bank har anført, at klageren som arving ikke er berettiget til at få udleveret oplysninger om afdødes engagement med banken, medmindre hun har fuldmagt til at repræsentere dødsboet. På nuværende tidspunkt er dødsboet i øvrigt afsluttet, hvorfor ingen i øjeblikket er berettiget til at få adgang. til sådanne oplysninger. Bankens tavshedspligt følger af § 117 i lov om finansiel virksomhed.
Banken kan derfor alene kan oplyse, at kundeboksen blev opboret og tømt medio oktober 2019, at bankens medarbejder overværede opboringen og tømningen af boksen, og at boksindholdet efter medarbejderens oplysninger og opfattelse ikke havde nogen økonomisk værdi. Banken gemte ikke dokumentation for forløbet i forbindelse med opboring af boksen og udlevering af indholdet heri.
Det var en fejl fra bankens side, at boksindholdet blev udleveret til K.
Klageren har ikke bestridt, at indholdet af afdødes boks ikke havde nogen økonomisk værdi, og hun har efter bankens opfattelse ikke lidt et økonomisk tab. Klageren har ej heller dokumenteret et økonomisk tab.
Banken erkender, at der blev begået procedurefejl i forbindelse med opboring af boksen. Uanset om fejlen som påstået af klageren er sket ved dokumentfalsk eller på anden måde, ændrer det ikke ved, at klageren ikke har dokumenteret at have lidt et økonomisk tab som følge af fejlen. Det bemærkes, at bobestyreren ej heller fremsatte et krav om erstatning på afdødes vegne som følge af det passerede.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren, bankens medarbejder og eventuelle andre relevante vidner under strafansvar afgiver mundtlige forklaringer, og at Ankenævnet derfor bør afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4, i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Afdødes dødsbo blev behandlet som et bobestyrerbo. Klageren har på denne baggrund ikke den fornødne legitimation til at indhente oplysninger hos Danske Bank om tømning af afdødes bankboks i banken, herunder at fremsætte et erstatningskrav mod banken for udlevering af indholdet til K.
Der er således ikke tale om en klage vedrørende et kundeforhold mellem klageren og banken, med derimod om en klage vedrørende bankens tidligere kundeforhold med dødsboet repræsenteret ved bobestyreren. Ifølge det oplyste er boet afsluttet på nuværende tidspunkt.
Som følge heraf har Ankenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.