Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel for betaling af køb af guldmønt, der viste sig at være svindel
| Sagsnummer: | 179 /2024 |
| Dato: | 21-10-2024 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Janni Visted Hansen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Agerlin. |
| Klageemne: |
Betalingsformidling - tilbageførsel
Netbank - øvrige spørgsmål Tilbageførsel |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel for betaling af køb af guldmønt, der viste sig at være svindel |
| Indklagede: | Danske Bank og Middelfart Sparekasse |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel for betaling af køb af guldmønt, der viste sig at være svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto og netbankadgang.
Klageren har oplyst, at han i slutningen af 2023 via Facebook Marketplace kom i kontakt med en ukendt tredjemand, der ønskede at sælge en guldmønt.
Klageren indgik aftale med sælgeren om køb af guldmønten og valgte herefter at betale varen ved en kontooverførsel via sin netbank til et af sælgeren oplyst kontonummer.
Den 11. januar 2024 foretog klageren en kontooverførsel på 1.146 kr. til sælgerens konto i Middelfart Sparekasse.
Klageren har oplyst, at han aldrig modtog guldmønten, og han efterfølgende rykkede sælgeren flere gange uden held.
Den 14. januar 2024 anmeldte klageren sagen til politiet.
Klageren kontaktede ligeledes Middelfart Sparekasse for at forsøge at få det overførte beløb retur. Sparekassen meddelte den 19. marts 2024 klageren, at den ikke kunne sende pengene retur, da de ikke længere var på modtagerkontoen, og opfordrede klageren til at kontakte Danske Bank.
Danske Bank afviste ligeledes at tilbageføre beløbet til klageren.
Parternes påstande
Den 21. marts 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank og/eller Middelfart Sparekasse skal betale 1.146 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Middelfart Sparekasse har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han har været udsat for svindel, og at han ønsker at få pengene tilbageført til sin konto.
Danske Bank har anført, at kontooverførslen, som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registeret og bogført.
Klageren har oplyst, at han selv foretog og godkendte den pågældende kontooverførsel til en konto i Middelfart Sparekasse, og der er således tale om en autoriseret kontooverførsel, jf. betalingslovens § 82.
Den pågældende kontooverførsel er dermed ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.
Kontooverførslen er autoriseret med klagerens MitID-app og dermed godkendt med stærk kundeautentifikation.
MitID-appen var installeret på klagerens telefon, der var i klagerens besiddelse på tidspunktet for godkendelse af betalingen.
Klageren hæfter dermed selv for det fulde beløb, idet der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.
Betalingslovens § 112 om manglende levering finder ikke anvendelse i denne sag, da der er tale om en kontooverførsel, jf. Ankenævnets afgørelse nr. nr. 183/2019.
Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.
Middelfart Sparekasse har anført, at det på baggrund af sagens hændelsesforløb og det faktum at klageren ikke er kunde hos Middelfart Sparekasse, er sparekassens vurdering, at Middelfart Sparekasse ikke er part i denne sag.
Sparekassen er hverken forpligtet eller berettiget til at overføre beløb fra sparekassens kunders konti på baggrund af en telefonisk henvendelse fra en ukendt person. Dette åbenlyse faktum bør ikke danne grundlag for en sag hos Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han havde en konto og netbankadgang.
Klageren har oplyst, at han i slutningen af 2023 via Facebook Marketplace kom i kontakt med en ukendt tredjemand, der ønskede at sælge en guldmønt. Klageren indgik aftale med sælgeren om køb af guldmønten og valgte herefter at betale varen ved en kontooverførsel via sin netbank til et af et af sælgeren oplyst kontonummer. Den 11. januar 2024 foretog klageren en kontooverførsel på 1.146 kr. til sælgerens konto i Middelfart Sparekasse.
Klageren har oplyst, at han aldrig modtog guldmønten, og at det efterfølgende viste sig, at der var tale om svindel.
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslen, finder Ankenævnet, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger ikke et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100.
Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på den i sagen omhandlede transaktion, der blev gennemført som en kontooverførsel i klagerens netbank.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen over Danske Bank.
Ankenævnet finder ikke, at klagen over Middelfart Sparekasse skal afvises.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Middelfart Sparekasse har udvist fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen over Middelfart Sparekasse.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen over Danske Bank og Middelfart Sparekasse.