Afgørelse

Indsigelse vedrørende afgiftsberegning i forbindelse med ophævelse af kapitalpensionskonti.

Indledning

Denne sag vedrører klagernes indsigelser vedrørende afgiftsberegning i forbindelse med deres ophævelser af kapitalpensionskonti i Nordea Bank.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er parret M og H, der er født i henholdsvis 1963 og 1959.

H blev med virkning fra den 1. november 1991 tilkendt mellemste førtidspension. M fik førtidspension i 1999.

Ved brev af 6. april 1993 fra et pensionsselskab fik H udbetalt en forsikringssum vedrørende en gruppelivsforsikring, idet selskabet havde ”modtaget meddelelse om, at De er fundet berettiget til invalidepension fra den 1. november 1991.” H har oplyst, at hun også blev tilkendt en løbende pension fra pensionsselskabet.

I 2003 oprettede klagerne hver en kapitalforsikring i selskabet S.

Med virkning fra den 1. maj 2004 blev M tilkendt mellemste førtidspension.

I 2006 anmodede klagerne om, at kapitalpensionerne, der hver havde en værdi på knap 33.000 kr., blev overført til Nordea Bank. Overførslen skete den 10. oktober 2006.

Ved brev af 27. november 2012 informerede banken om, at der fra 2013 ikke kunne opnås skattemæssigt fradrag for indbetaling på kapitalpension. Ved konvertering til en aldersopsparing i løbet af året kunne der opnås en rabat ved afgiftsberegningen.

Den 17. marts 2013 underskrev klagerne hver en erklæring i henhold til pensionsbeskatningslovens § 25/26, idet banken blev anmodet om at udbetale kapitalpensionerne. Ved afkrydsning anførte klagerne som årsag til, at de ønskede kapitalpensionerne udbetalt, at ”min funktionsevne er varigt nedsat, og jeg modtog invaliditetsydelse før oprettelsen af kapitalpensionen.” Ligeledes ved afkrydsning erklærede de, at de ikke tidligere havde modtaget hel- eller deludbetaling.

Ved brev af 29. april 2013 til klagerne anførte banken:

”…

Hvis I ønsker at få udbetalt jeres kapitalpension i år, skal I betale afgift på 49,84 %.

Årsagen til at I skal betale den højere afgift er, at I var tilkendt førtidspension før I oprettede kapitalpensionen.

Hvis det havde været invaliditetsydelse I var tilkendt før I oprettede kapitalpensionen kunne den have været udbetalt til afgiften på 37,2 %.

Jeg henviser til § 25, stk. 1 punkt 3 i pensionsbeskatningsloven.

…”

Ved brev af 6. juni 2013 fastholdt banken oplysningerne i brevet af 29. april 2013. Banken oplyste supplerende, at klagerne alternativt kunne vælge ”at konvertere kapitalpensionerne til aldersopsparinger i år, så betaler I 37,3 % i afgift og aldersopsparingerne kan I få udbetalt, når I fylder 60 år, da kapitalpensionerne er oprettet før den 1. maj 2007.”

Det var klagernes opfattelse, at de ved udbetaling af kapitalpensionerne alene skulle betale den lave afgift, hvilket de begrundede med, at de modtog invaliditetsydelse, da pensionerne blev oprettet.

Ved brev af 15. juli 2013 til klagerne oplyste banken blandt andet:

”…

I har oplyst, at I modtager førtidspension med et invaliditetsbeløb (§§ 13 og 14 i førtidspensionsloven). Det er ikke det samme som invaliditetsydelse, der giver mulighed for lav afgift på pensionerne (§ 25, stk. 1, nr. 3, i pensionsbeskatningsloven).

Invaliditetsydelse var en speciel ydelse, man kunne få tildelt indtil 2003 (§ 18 i den gamle lov om social pension). Man kunne ikke få invaliditetsydelse samtidig med førtidspension.

Nordea har ingen interesse i at tilbageholde afgifterne, men vi er forpligtet til det (§ 38 i pensionsbeskatningsloven).

Hvis I fortsat mener, I skal have kapitalpensionerne med lav afgift, skal I anmode SKAT om at sende os et brev herom.

…”

Ved brev af 20. maj 2014 til en repræsentant for klagerne oplyste SKAT blandt andet:

”…

Det er SKATs opfattelse, at der skal betales 49,84 % i afgift i 2013 og 2014, hvis en kapitalforsikring ophæves i utide, jf. pensionsbeskatningslovens § 28.

En ophævelse i utide kan være, hvis man har oprettet en kapitalforsikring, efter man er tilkendt førtidspension, og denne hæves før ens fyldte 60. år.

…”

Af lovbekendtgørelse nr. 586 af 24. maj 2013 om beskatning af pensionsordninger m.v. fremgår blandt andet:

”…

§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct.

…

…”

Parternes påstande

Den 9. juli 2013 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal udbetale kapitalpensionerne med fradrag af den lave afgift på 37,3 %.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at banken bør udbetale kapitalpensionerne med fradrag af den lave afgift på 37,3 %.

Da kapitalpensionerne blev oprettet oplyste de, at de var førtidspensionister. De blev lovet, at de til enhver tid kunne ophæve kapitalpensionerne med den lave afgift på 40 %, for tiden 37,3 %.

Nordea Bank lovede også, at de skulle betale den lave afgift på ny 37,3 %, da de begge fik mellemste førtidspension, og da de ønskede at ophæve ordningerne i 2013. Banken har ikke holdt sit løfte.

Først efterfølgende oplyste banken, at de også skulle opfylde krav om invalideydelse. Det har på intet tidspunkt været muligt at få både førtidspension og invalideydelse samtidig. Bestemmelsen om invalideydelse er senere blevet ophævet og bliver betragtet som forældet.

Det følger af § 25, stk. 1 nr. 2, at de som førtidspensionister er berettiget til at få udbetalt kapitalpensionerne med fradrag af den lave afgift.

Banken bør betale differencen mellem den lave afgift på 37,3 % på deres kapitalpensioner og den høje afgift på 49,84 %.

Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at spørgsmålet om den korrekte afgiftsstørrelse må afgøres af SKAT.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at den i medfør af pensionsbeskatningslovens § 38 er forpligtet til at tilbageholde afgift til SKAT i forbindelse med ophævelse af kapitalpensionerne. Klagerne opfylder ikke betingelserne for udbetaling til den lavere afgift, som for tiden er 37,3 %.

Det bestrides, at banken som anført af klagerne skulle have lovet, at udbetaling kunne ske til den lave afgift. Dette understøttes af den fremlagte korrespondance.

Klagernes første henvendelse om ophævelse af kapitalpensionerne skete ved henvendelse til filialens ekspeditionsskranke. Den ekspederende medarbejder behandlede sagen som en almindelig anmodning om førtidig udbetaling med den forhøjede afgift. Medarbejderen afviser, at der blev drøftet lempeligere afgifter ved ekspeditionen.

Banken er ikke bekendt med, hvad klagerne blev lovet ved oprettelsen af kapitalpensionerne hos S, og banken hæfter ikke herfor.

Banken er heller ikke bekendt med, at klagerne skulle være blevet lovet en bestemt afgift ved førtidigt ophør i forbindelse med overførslen i 2006 eller senere.

Ankenævnets bemærkninger

Klagernes M og H’s kapitalpensioner i Nordea Bank blev oprindeligt oprettet som kapitalforsikringer i selskabet S i 2003.

På oprettelsestidspunktet var H og M førtidspensionister.

Klagerne var ikke fyldt 60 år, da de i 2013 ønskede at ophæve kapitalpensionerne. Nordea Bank var derfor som udgangspunkt forpligtet til at beregne afgift af kapitalpensionerne med den høje afgiftssats på for tiden 49,84 %, svarende til afgiftssatsen ved ophævelse i utide. Ifølge SKATs brev af 20. maj 2014 til klagernes repræsentant kan en ophævelse i utide være, hvis man har oprettet en kapitalforsikring efter man er tilkendt førtidspension, og denne hæves før ens fyldte 60. år.

Ankenævnet finder, at en afgørelse af spørgsmålet om afgiftens størrelse hører under skattemyndighederne og således ikke er omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 4.

Det kan ikke lægges til grund, at Nordea Bank som anført af klagerne på bindende måde skulle have lovet, at afgiften var begrænset til 37,3 %. Det kan heller ikke lægges til grund, at bankens rådgivning vedrørende kapitalpensionerne har været mangelfuld. Det bemærkes herved, at banken ikke hæfter for en eventuel mangelfuld rådgivning, som klagerne måtte have fået før kapitalpensionerne blev overført til banken.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører størrelsen af afgiften til SKAT ved klagernes ophævelse af deres kapitalpensioner.

Klagerne får i øvrigt ikke medhold i klagen.