Afgørelse

Sagen vedrører krav i anledning af selvskyldnerkaution, indsi-gelse mod gebyr i forbindelse med kassekreditaftale og mod andre gebyrer. Indsigelse mod at hæfte for en ikke-vedkendt hævning, mod usaglig kreditvurdering og opsigelse af kunde-forhold. Krav om undskyldning. Spørgsmål om forældelse.

Sagsnummer:	361/2024
Dato:	28-08-2025
Ankenævn:	Kristian Korfits Nielsen, Karin Duerlund, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen.
Klageemne:	Afslag - Lån Afvisning - anden myndighed § 4 Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2 Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Forældelse - øvrige spørgsmål Gebyr - øvrige spørgsmål Indlån - opsigelse Kassekredit - omkostninger Kaution - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Sagen vedrører krav i anledning af selvskyldnerkaution, indsi-gelse mod gebyr i forbindelse med kassekreditaftale og mod andre gebyrer. Indsigelse mod at hæfte for en ikke-vedkendt hævning, mod usaglig kreditvurdering og opsigelse af kunde-forhold. Krav om undskyldning. Spørgsmål om forældelse.
Indklagede:	Skjern Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav i anledning af selvskyldnerkaution, indsigelse mod gebyr i forbindelse med kassekreditaftale og mod andre gebyrer. Indsigelse mod at hæfte for en ikke-vedkendt hævning, mod usaglig kreditvurdering og opsigelse af kundeforhold. Krav om undskyldning. Spørgsmål om forældelse.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Skjern Bank, hvor hun blandt andet havde en konto og en kassekredit.

Banken har oplyst, at den i 2006 indgik en aftale om et billån med en kunde, M. Klageren har oplyst, at hun i 2010 kautionerede for M.

Banken har oplyst, at banken og M den 18. marts 2010 indgik aftale om forhøjelse af det eksisterende billån til 229.191,41 kr. Af gældsbrevet fremgik blandt andet:

”…

Særlige vilkår SÅFREMT AFVIKLING AF LÅNET IKKE OVERHOLDES PROMPTE, VIL BILEN BLIVE FORLANGT SOLGT TIL NEDBRINGELSE AF LÅNET. DETTE ER ET KRAV FRA SÅVEL BANKEN SOM SELVSKYLDNERKAUTIONISTEN.

…

Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, som debitor har indgået i henhold til nærværende gældsbrev

Selvskyldner- indestår underskrevne

kautionist [klageren]

som selvskyldnerkautionist.

Regresret Underskrevne selvskyldnerkautionist erklærer sig herved indforstået med, at banken forbeholder sig ret til at realisere eller frigive evt. andre sikkerheder og afskrive provenuet efter bankens frie valg. Underskrevne selvskyldnerkautionist har således ikke regresret i eventuelle andre sikkerheder.

Gyldigheds-

periode Nærværende kaution bortfalder 10 år efter underskriftstidspunktet, medmindre det forinden aftales at kautionen fornyes eller banken forinden har gjort krav gældende over for selvskyldnerkautionisten som følge af debitors misligholdelse af den kautionssikrede fordring.

…”

Klageren underskrev som selvskyldnerkautionist den 28. marts 2010. Klageren har oplyst, at hun ikke afviser at have underskrevet dokumentet, men hun erindrer det ikke.

Banken har oplyst, at banken den 29. november 2010 indgik en pantsætningsaftale med M, hvoraf blandt andet fremgik, at M stillede et ejerpantebrev på 250.000 kr. i en bil til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse overfor banken.

Bankens pant i bilen blev aflyst den 29. februar 2012. Af låneindstilling samme dag fremgik blandt andet:

”Bilen er solgt, EP tkr. 250 slettes, Peugeot 307. Provenuet (44) blev brugt til inddækning af overtræk på lønkontoen.”

Banken og M indgik den 1. oktober 2012 en ny låneaftale. Af gældsbrev dateret 24. september 2012 fremgik blandt andet, at det samlede kreditbeløb var på 145.029,60 kr., og at lånet var til afløsning af eksisterende lån. Herudover fremgik blandt andet:

"…

Særlige vilkår Debitor forpligter sig til at oplyse kautionisten om væsentlige ændringer i de økonomiske forhold. Derudover kræves nuværende livsforsikringsdækning opretholdt.

Kaution Til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse som debitor har indgået i henhold til nærværende gældsbrev indestår

[Klageren]

som selvskyldnerkautionist

…

Gyldigheds-

Periode Nærværende kaution bortfalder 10 år efter underskriftstidspunktet, medmindre det forinden aftales at kautionen fornyes eller Skjern Bank A/S forinden har gjort krav gældende over for selvskyldnerkautionisten som følge af debitors misligholdelse af den kautionssikrede fordring.

…”

Af en e-mail afsendt fra banken den 15. januar 2013 fremgik, at M fik 46.500 kr. for bilen.

Den 4. marts 2013 skrev klagerens advokat blandt andet til banken, at det var advokatens opfattelse, at banken klart havde overtrådt god skik for finansielle virksomheder, og at domstolene ville tilsidesætte kautionsforpligtelsen, blandt andet fordi klageren i 2008 og 2010 kautionerede mod sit eget ønske.

Banken besvarede den 15. april 2013 klagerens advokat. Af brevet fremgik blandt andet, at kautionsdokumentet fra 2006 var gået tabt i forbindelse med digitaliseringen af bankens dokumenter, og at den omtalte kautionsforpligtelse fra 2008 ikke påhvilede klageren. Banken anførte, at klageren havde været fuldt informeret og vidende om sin kautionsforpligtelse og afviste enhver tilsidesættelse af klagerens kautionsforpligtelser.

Banken har oplyst, at banken og klageren indgik en privat kreditaftale med en trækningsret på 100.000 kr. Af kreditaftalen der var dateret den 1. juli 2013, fremgik blandt andet:

”… Kreditaftale – Privatkredit

Låntager [klageren]

erkender at indgå aftale om kredit med

Kreditgiver Skjern Bank A/S

…

Tilbage-

betaling Du skal genforhandle kreditten med banken næste gang senest den 01.06.2015. Indgår du ikke en ny aftale med banken om kredittens tilbagebetaling falder trækningsretten bort og du skal indfri restgælden senest …”

Banken har oplyst, at klageren den 27. maj 2014 underskrev et tillæg til låneaftalen mellem banken og M, hvoraf blandt andet fremgik, at ydelsen blev nedsat fra 3.800 kr. til 500 kr. om måneden med årlig genforhandling, samt at klageren fortsat kautionerede for hele lånet. Klageren har oplyst, at hun aldrig har hørt om eller set lånetillægget.

Af kreditaftale dateret den 29. december 2015 fremgik blandt andet:

”… Kreditaftale – Privatkredit

Låntager [Klageren]

erkender at indgå aftale om kredit med

Kreditgiver Skjern Bank A/S

…

Kredittens 100.000,00 kr.

trækningsret

Tilbage-

betaling Kredittens trækningsret nedbringes med 25.000,00 kr.

ultimo hvert år, første gang den 31.12.2016 og i alt 4 gange.

Det giver en løbetid på 4 år og 2 dage, regnet fra datoen for forventet etablering af kreditten, som er den 29.12.2015. …

…”

Klageren underskrev kreditaftalen den 25. januar 2016.

Den 15. maj 2024 skrev banken til klageren, at hendes kautionsforpligtelse ville udløbe den 27. maj 2024. Banken bad klageren om at indfri det skyldige beløb på 74.692,81 kr. eller alternativt om at forlænge kautionen samtidig med, at låneydelsen blev fordoblet til 1.000 kr. om måneden.

Den 17. maj 2024 skrev banken til klageren, at hun havde to muligheder. Enten skulle lånet indfries eller kautionen forlænges. Banken oplyste klageren om, at banken havde indgået en aftale med M om, at han afviklede mere på lånet, hvilket stillede klageren i en bedre situation.

Den 5. juni 2024 skrev klageren en e-mail til banken, hvoraf fremgik, at hun vil klage til Ankenævnet.

Den 6. juni 2024 oplyste banken klageren om, at kautionen var udløbet. Banken meddelte ved brev af 7. juni 2024 klageren, at hun var frigjort for sin kautionsforpligtelse.

Den 12. juni 2024 skrev klageren en e-mail til banken, hvoraf blandt andet fremgik, at banken løbende havde ført hende bag lyset og undladt at informere hende om status på kautionsforpligtelsen. Klageren opfattede bankens brev af 15. maj 2024 som en trussel og anførte, at bankens ansatte burde straffes og afskediges på grund af deres løgne og dårlige sagsbehandling.

Klageren har fremlagt screenshot af 19. juni 2024, hvoraf fremgik, at der på hendes konto var trukket 487,75 kr. med kommentaren ”Hvad er det”. Den 21. juni 2024 kontaktede hun banken vedrørende hævningen. Samme dag svarede banken klageren, at der ikke var noget at gøre, og at klageren kunne spærre sit betalingskort og bestille et nyt, hvis hun havde været udsat for svindel.

Banken har oplyst, at klageren omkring den 3. juli 2024 på bankens offentligt tilgængelige Facebook-profil blandt andet skrev, at hun havde anmeldt banken for mandatsvig, da den havde truet, vildledt og forsøgt at stjæle fra hende.

Den 4. juli 2024 skrev klageren flere e-mails til banken, hvor hun blandt andet anførte, at hun var blevet truet af banken til at betale kautionen, og oplyste banken om, at hun havde anmeldt den for mandatsvig.

Den 5. juli 2024 fastholdt banken sin klagebesvarelse og opfordrede klageren til at gå til politiet, hvis hun mente, at hun havde været udsat for noget strafbart. Samme dag indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Af bankens forretningsbetingelser af 1. maj 2024 fremgik blandt andet, at banken kan opsige kundeforholdet med et rimeligt og sædvanligt varsel efter almindelig pengeinstitutpraksis, og at kunden ved opsigelse fra bankens side har krav på en begrundelse.

Banken opsagde den 15. august 2024 kundeforholdet med klageren fra den 15. oktober 2024. Af opsigelsen fremgik blandt andet, at banken på baggrund af klagerens henvendelser havde undersøgt klagerens påstande omkring tyveri, mandatsvig og svindel med værdipapirer, og at det var bankens vurdering, at anklagerne var grundløse. Endvidere fandt banken, at sprogbruget i klagerens e-mails var groft og ubehageligt, hvorfor klagerens kundeforhold blev opsagt med begrundelse i klagerens sprogbrug.

Den 26. november 2024 har banken oplyst, at den ikke ville foretage en spærring eller effektuering af opsigelsen af klagerens kundeforhold, før der foreligger en afgørelse fra Ankenævnet.

Den 4. marts 2025 blev der gennemført en transaktion på 4.206,25 kr. fra klagerens konto via Apple Pay, som klageren ikke kan vedkende sig.

Klageren har oplyst, at hun den 5. marts 2025 modtog en besked fra Nets om, at Nets havde spærret hendes betalingskort. Banken har oplyst, at den samme dag efter aftale udstedte et nyt betalingskort til klageren.

I perioden fra den 27. marts til den 24. april 2025 korresponderede banken og klageren blandt andet om betaling af et kortgebyr på 400 kr. samt en overførsel på 500 kr., som klagerens søster havde foretaget. Banken refunderede i den forbindelse 200 kr. til klageren.

Den 25. april 2025 godtgjorde banken klageren 4.206,25 kr.

Af bankens prisbog fremgik blandt andet, at det årlige kortgebyr var 200 kr., at der hvert kvartal opkræves et servicegebyr på 180 kr., et månedsgebyr på 15 kr. for netbank, og at der i erhvervsforhold er et gebyr på mellem 1.500 kr. og 5.000 kr. ved oprettelse af lån og kreditter. Derudover fremgik, at opkrævede kortgebyrer ikke refunderes.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens påstande således, at Skjern Bank skal:

tilbageføre hende 4.206,25 kr. i forbindelse med uvedkommende hævning,

tilbageføre hende et gebyr på 5.000 kr.,

annullere sin opsigelse af hendes kundeforhold,

tilbageføre gebyrer, herunder kortgebyrer, som er pålagt efter bankens opsigelse af kundeforholdet,

give hende en undskyldning samt pålægges straf, og

erstatte hendes tab i forbindelse med kautionsforholdet.

Skjern Bank har nedlagt påstand om afvisning vedrørende påstand 1.

Skjern Bank har nedlagt påstand om afvisning vedrørende påstand 2 og 6, subsidiært frifindelse.

Skjern Bank har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har vedrørende påstand 1 blandt andet anført, at der den 6. marts 2025 blev hævet cirka 4.200 kr., selvom hendes bankkonto var lukket. Det er ikke rigtigt, hvad banken har anført. Nets skrev den 5. marts, at hendes kort var spærret. Hun ringede og de aftalte, at hun fik et nyt. Dagen efter den 6. marts 2025 blev der hævet cirka 4.200 kr. Den 25. april 2025 fik hun pengene tilbage.

Klageren har vedrørende påstand 2 blandt andet anført, at banken ikke var berettiget til at opkræve et gebyr på 5.000 kr. i forbindelse med oprettelse af hendes kassekredit. Kassekreditten var tilknyttet hendes tatoveringsvirksomhed. Hun havde den før årtusindskiftet. Hun har aldrig haft overtræk. Hun betalte ikke for den, og hun brugte den kun få gange. Hun har en gang hævet 30.000 kr. Hun havde penge i banken, men fik at vide, at hun skulle indbetale 5.000 kr. for at beholde kassekreditten i yderligere ti år. Det gjorde hun så. Banken løb fra aftalen, efter hun havde betalt gebyret.

Banken nedsatte kassekreditten med 25.000 kr. om året over de næste fire år. Kassekreditten blev derved skåret med seks år. Banken fastholdt det fulde gebyr, selvom hun ikke fik den ydelse, som hun havde betalt for. Hun var nødt til at underskrive aftalen, da banken sagde, at alternativet var, at kassekreditten helt bortfaldt.

Hun vil have sine 5.000 kr. tilbage fra købet af kassekreditten, da hun ikke fik, hvad hun betalte for. Hun fik et brev fra banken om, at den mente, at den havde handlet helt korrekt samt en halvkvædet telefonisk undskyldning.

Klageren har vedrørende påstand 3 blandt andet anført, at banken har opsagt hende, da den ikke tjener penge på hende. Bankens opsigelse af hende er uberettiget. Den må ikke opsige hendes Nemkonto og lønkonto. Hun kan ikke få en anden bank. Hun lod penge stå på sin budgetkonto, så hun kunne betale sine forsikringer og sin telefonregning. Hun frygter for sikkerheden i en bank uden fysisk betjening, da hun ikke er god til it. Hun har oplevet udenlandske hævninger, hvor banken ikke kan gøre andet end at spærre kortet. Hun får problemer med at indsætte kontanter. Det er ikke trygt at ligge inde med mange kontanter.

Banken truede hende til enten at betale restgælden eller kautionere yderligere. Det var skruppelløst. Hun blev chikaneret af banken. Banken er uden etik og moral. Det var formentlig et udtryk for hendes frustration, at hun brugte ukvemsord overfor banken og dens medarbejdere. Banken og dens medarbejdere ved udmærket godt, at korporlig afstraffelse ikke er en del af straffesystemet i Danmark.

Klageren har vedrørende påstand 4 blandt andet anført, at hun forsøgte at få et nyt kort, efter at hun havde talt med Nets om, at det gamle kort skulle lukkes. Hun ved ikke, hvor banken har sendt koden til. Hun har ikke et kort til banken. Banken har hævet 1.000 kr. fra hendes konto i forskellige kortgebyrer, selvom hun ikke har et kort til banken. Hun har kun en konto tilbage til at betale regninger. Banken hævede 400 kr. for to kort, som hun ikke har. Derudover har hun uberettiget betalt 180 kr. i servicegebyr.

Banken var ikke berettiget til at opkræve gebyrer, herunder kortgebyr efter bankens opsigelse af kundeforholdet.

Klageren har vedrørende påstand 5 blandt andet anført, at banken skal stå til ansvar for sine handlinger. Banken skal give hende en personlig undskyldning og straffes for svindel og mandatsvig. Hun blev advaret om, at banken snød hende. Det er ulovligt, hvad banken har gjort. Det er mandatsvig.

Hun er 66 år gammel. Hun fik i 2018 tildelt førtidspension. I mange år boede hun i sit eget hus, hvorfra hun indtil 2017 drev en tatoveringsvirksomhed. Hun arbejdede sideløbende som freelancer på hospital J. Hun udlejede derudover husets overetage. Hun er gældfri. Hun har hele sit liv haft sit engagement hos banken og et andet pengeinstitut, pengeinstitut P. Banken foretog en usaglig kreditvurdering af hende ved oprettelse af hendes kassekredit. Bankens vurdering af hendes økonomi var ikke grundig. Hun sad i eget hus, som hun havde ejet i tyve år. Hun arbejdede stadig på hospitalet. Hun fik en god løn. Hun havde ingen økonomiske problemer og ingen gæld.

Klageren har vedrørende påstand 6 blandt andet anført, at hun i 2006 påtog sig en kautionsforpligtelse overfor banken i forbindelse med sin daværende kæreste, M’s lån til køb af en bil til 260.000 kr. M overholdt ikke sine forpligtigelser, hvilket banken først gav hende besked om efter mere end et år. I 2010 havde M ikke afdraget på gælden i fire år, og hun var til møde i banken. Hun og M var gået fra hinanden. M lovede, at han ville afbetale på lånet. Hun forlangte bilen solgt, men banken bestemte, at den ikke skulle sælges, da M så havde bedre mulighed for at finde et arbejde. Banken forsikrede hende om, at M ikke kunne sælge bilen udenom banken. Hun antog, at banken havde pant i bilen. Hun gav banken 10.000 kr. i kontanter, hvilket passede med de påløbne renter. Hun mener, at hun underskrev en forhøjelse af lånet. Banken orienterede hende ikke, da bilen blev solgt, men en kammerat fortalte hende, at bilen var solgt for cirka 200.000 kr. Hun konfronterede banken. Banken sagde, at bilen var solgt for cirka 40.000 kr., der blev brugt til at dække M’s øvrige gæld. Hun modtog ingen salgsaftale eller dokumentation. Banken sagde, at det kun vedkom hende, hvis M ikke betalte.

Hun troede ikke på, at bilen blev solgt for 40.000 kr. Hun gik derfor til en advokat, da hun ville se salgspapirerne. Banken skrev, at papirerne var blevet væk. Det var underligt, men advokaten frarådede hende at gå videre.

Banken har ikke forklaret, hvorfor den accepterede, at bilen blev solgt for 40.000 kr., når værdien var 260.000 kr. Hun skulle have haft mulighed for at købe bilen. Banken skjulte pengene for hende og afbetalte i stedet på M’s øvrige gæld. Banken indsatte 40.000 kr. på billånet, da hun sagde, at det var ulovligt.

Banken var ikke berettiget til at acceptere salget af M’s bil eller til at nedsætte den månedlige ydelse på billånet uden hendes forudgående accept. Hun led et tab som følge heraf, som banken skal erstatte.

En kammerat fortalte, at banken havde nedsat M’s ydelse på billånet fra 3.600 kr. om måneden til 500 kr. rentefrit om måneden, hvilket forlængede lånet betydeligt. Hun fik intet at vide af banken. Banken har ikke forklaret, hvorfor banken accepterede, at M’s månedlige betalinger blev nedsat til 500 kr. Nedsættelsen skulle have været forelagt hende.

Banken sagde, at hun for sin egen skyld skulle betale eller underskrive en forlængelse. Det var ikke en fejl, da banken krævede kautionen indfriet eller forlænget. Det var svindel og mandatsvig. Banken brugte lang tid på at undersøge sagen. Hun skulle have haft besked mindst tre måneder i forvejen. Banken blev ved med at true hende. Hun skulle betale de resterende cirka 80.000 kr. Det var først den 16. juni 2024, at banken fandt ud af, at kautionen var udløbet. Den slettede efterfølgende korrespondancen, så det så ud som om, at hun holdt enetale.

Hun antog, at kautionsforpligtelsen først ophørte, når lånet var indfriet. Banken burde have fortalt, at den var tidsbegrænset. Hun har aldrig hørt eller set lånetillægget af 27. maj 2014. Hun gjorde indsigelse mod, at kautionen blev forlænget.

Banken gav sig til sidst og indrømmede, at hun var ude af kautionsforpligtelsen, og at hun ikke skyldte banken noget. Det var en grim tid. Hun betroede banken sin økonomi. Hun regnede ikke med, at banken forsøgte at stjæle fra hende. Hun fortalte banken, at hun ville klage til Finanstilsynet og anmelde sagen til politiet, hvorefter hun pludselig godt kunne se salgspapirerne på bilen, som banken ellers havde sagt var blevet væk.

Skjern Bank har til støtte for afvisningspåstanden vedrørende påstand 1 blandt andet anført, at klageren er kompenseret for hele transaktionen på 4.206,25 kr., som blev foretaget via klagerens konto den 4. marts 2025, hvorfor denne del af klagen skal afvises, jf. § 5, stk. 3, nr. 2, i Ankenævnets vedtægter.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden vedrørende påstand 2 blandt andet anført, at det er uklart om klagen vedrører klagerens private kassekredit, klagerens tidligere virksomhed eller begge dele.

Klageren har tidligere haft et erhvervsengagement i banken. Banken har ikke længere adgang til data omkring virksomheden, da det er mange år siden virksomheden var kunde i banken. Ifølge CVR-registeret ophørte virksomheden den 8. august 2015. Ifølge bankens prisbog er der fastsat et gebyr i intervallet 1.500 kr. til 5.000 kr. vedrørende forlængelse af kredit i erhvervsforhold. Klagen skal afvises, hvis klagen vedrører et gebyr relateret til et erhvervskundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 4.

Banken har til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand vedrørende påstand 2 blandt andet anført, at en klage over et gebyr opkrævet forud for 2015 er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Klageren indgik en privat kreditaftale med banken den 1. juli 2013 med en trækningsret på 100.000 kr. Det fremgik direkte af kreditaftalen, at kreditten skulle genforhandles senest den 1. juni 2015. Klageren indgik den 29. december 2015 en ny aftale med banken om kredit med en trækningsret på 100.000 kr., hvoraf fremgik, at kredittens trækningsret skulle nedbringes med 25.000 kr. ultimo hvert år. Kreditaftalen blev underskrevet elektronisk af klageren den 25. januar 2016. Kreditten udløb i henhold til aftale den 31. december 2019.

Banken kan ikke ved gennemgang af klagerens private konti afstemme, at klageren har betalt et gebyr på 5.000 kr., men da der er er gået mere end tre år fra opkrævningstidspunktet til klagens indgivelse, er klagen over gebyret forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende påstand 3 blandt andet anført, at den opsagde kundeforholdet med klageren den 15. august 2024 på grund af, at klageren blandt andet via bankens offentligt tilgængelige Facebook-profil har anvendt ubehagelig og upassende retorik overfor bankens medarbejdere, såsom at bankens medarbejdere skulle piskes offentligt på torvet og straffes hårdt samt fremsat grundløse anklager om blandt andet mandatsvig, tyveri, og bedrageri.

Klagerens ubehagelige og upassende adfærd overfor banken med flere er en saglig begrundelse for at opsige kundeforholdet. Opsigelsen har hjemmel i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5, samt i bankens generelle forretningsbetingelser. Klageren har modtaget en begrundelse for opsigelsen.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende påstand 4 blandt andet anført, at den ikke kan genkende gebyropkrævninger for 1.000 kr. Banken har fremlagt kontoudskrift fra klagerens konto, hvoraf det fremgår, at banken den 31. marts 2025 opkrævede årsgebyr for kort på 400 kr., hvoraf 200 kr. samme dag blev tilbageført til klageren. Det opkrævede årsgebyr vedrørende kort udgør herefter i alt 200 kr., servicegebyr på 180 kr., der også tidligere kvartalsvis er opkrævet hos klageren, månedsgebyr for netbank på 15 kr., hvilket også tidligere er opkrævet på månedsbasis. Banken var fuldt ud berettiget til at opkræve årsgebyr på 200 kr. for det nyoprettede kort.

Bankens forretningsbetingelser fremgår af bankens hjemmeside og under afsnit 7 i forretningsbetingelserne fremgår det, at banken tager gebyr for serviceydelser med videre, samt at banken oplyser om de mest almindelige gebyrer i en prisliste, som kunden kan få via henvendelse til banken eller på bankens hjemmeside www.skjernbank.dk. De opkrævede gebyrer følger bankens prisliste.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden vedrørende påstand 5 blandt andet anført, at banken har foretaget en intern undersøgelse af klagerens meget alvorlige påstande og anklager mod bankens medarbejdere, og at det er bankens vurdering, at klagerens anklager er grundløse. Banken er berettiget til at afvise en anmodning om kredit, hvis banken ikke finder, at kunden er kreditværdig, eller hvis banken af andre årsager ikke ønsker at tilbyde kredit til den pågældende kunde.

Banken har til støtte for sin afvisningspåstand vedrørende påstand 6 blandt andet anført, at klageren er fri af sin kautionsforpligtelse. Klageren har ikke lidt et tab i forbindelse med kautionen, hvorfor klagen vedrørende kautionsforpligtelsen skal afvises, da den ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Banken har til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand vedrørende påstand 6 blandt andet anført, at banken og M i 2006 indgik en aftale om et billån. Billånet findes ikke længere i bankens arkiv og kan derfor ikke fremsendes som dokumentation i sagen.

Klagerens underskrift på gældsbrevet dateret den 24. september 2012 samt underskriften dateret den 27. maj 2014 på tillæg til privatlån har en påfaldende lighed med klagerens underskrift, ligesom et vitterlighedsvidne har skrevet under på, at klageren underskrev som selvskyldnerkautionist på den pågældende dato. Det tilsidesætter ikke aftalens gyldighed, at klageren ikke vidste, hvad formuleringen i låneaftalen betød. Klageren har ved sin underskrift på låneaftalen som selvskyldnerkautionist accepteret de risici, der var forbundet med at kautionere for debitors lån, ligesom klageren accepterede, at banken kunne realisere andre sikkerheder og anvende pengene fra bilsalget til at nedbringe anden gæld, som debitor havde til banken.

Ifølge bankens viden blev bilen solgt for 44.000 kr., som blev anvendt til at afvikle på M’s øvrige gæld til banken. Salgsprisen på de 44.000 kr. fremgår af et internt lånedokument relateret til M. Det vil medføre et brud på bankens tavshedspligt, hvis lånedokumentet udleveres til klageren.

Banken er ikke i besiddelse af en salgsaftale. Det er uklart om banken på noget tidspunkt har været i besiddelse heraf. Det er ikke standardprocedure, at banken modtager en kopi af en salgsaftale, når en kunde sælger en bil, som er helt eller delvist finansieret ved banklån.

Låneaftalen af 1. oktober 2012 blev underskrevet af klageren som selvskyldnerkautionist. Bilen var solgt på tidspunktet for låneaftalen, og der var ikke længere en bil, der kunne forlanges solgt, hvis debitor ikke afviklede på lånet. Den tidligere passus fra låneaftalen fra 2010 omkring bilsalg fremgik derfor ikke. Det fremgik direkte af gældsbrevet, at lånet var til afløsning af et eksisterende lån, hvormed lånet var en afløsning af lånet fra den 18. marts 2010.

Kautionen bortfaldt 10 år efter underskriftstidspunktet, medmindre der forinden blev aftalt en fornyelse af kautionen, eller hvis banken forinden havde gjort krav gældende over for selvskyldnerkautionisten som følge af debitors misligholdelse af den kautionerede fordring.

Klageren underskrev den 27. maj 2014 et tillæg til låneaftalen af 24. september 2012. Det er det senest underskrevne dokument vedrørende kautionen, hvorfor forældelsesfristen på kautionen var den 27. maj 2024, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 9.

Banken orienterede klageren om kautionens udløb i sin skrivelse af 15. maj 2024. Banken er enig med klageren i, at banken ikke var berettiget til at opsige låneaftalen og kræve lånet indfriet af klageren i klagerens egenskab af kautionist. Banken erkender, at der skete en fejl i forbindelse med brevet, men det er bankens klare opfattelse, at banken ikke har fremsat trusler af nogen art overfor klageren.

Banken var ikke berettiget til at kræve lånet indfriet af klageren, hvorfor banken sendte en ny skrivelse til klageren den 7. juni 2024, hvoraf det fremgik, at klageren var frigjort fra sin kautionsforpligtelse overfor debitor. Klageren har derfor ikke haft et økonomisk tab i sagen, hvorfor banken skal frifindes.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Skjern Bank, hvor hun blandt andet havde en konto og en kassekredit.

Banken har oplyst, at den i 2006 indgik en aftale om et billån med en kunde, M. Klageren har oplyst, at hun kautionerede for M.

Banken og M indgik den 18. marts 2010 en aftale om forhøjelse af det eksisterende billån til 229.191,41. Klageren underskrev som selvskyldnerkautionist den 28. marts 2010. Klageren har oplyst, at hun ikke erindrer underskriften.

Banken har oplyst, at den aflyste sit pant i bilen den 29. februar 2012, og at det af låneindstilling samme dag fremgik, at bilen var solgt.

Banken og M indgik den 1. oktober 2012 en ny låneaftale. Af gældsbrev dateret 24. september 2012 fremgik blandt andet, at det samlede kreditbeløb var 145.029,60 kr., og at lånet afløste et eksisterende lån. Banken har oplyst, at klageren underskrev som selvskyldnerkautionist.

Banken har oplyst, at banken og klageren den 1. juli 2013 indgik en privat kreditaftale med en trækningsret på 100.000 kr.

Den 29. december 2015 indgik banken og klageren en ny aftale om kredit med en trækningsret på 100.000 kr. Kredittens trækningsret skulle nedbringes med 25.000 kr. ultimo hvert år, første gang den 31. december 2016 og i alt 4 gange. Klageren underskrev kreditaftalen den 25. januar 2016.

Den 5. juni 2024 skrev klageren en e-mail til banken, hvoraf fremgik, at hun vil klage til Ankenævnet. Den 6. juni 2024 oplyste banken klageren om, at kautionen var udløbet. Banken meddelte ved brev af 7. juni 2024 klageren, at hun var frigjort for sin kautionsforpligtelse.

Ved e-mail af 12. juni 2024 meddelte klageren banken blandt andet, at banken løbende havde ført hende bag lyset og undladt at informere hende om status på kautionsforpligtelsen. Klageren opfattede bankens brev af 15. maj 2024 som en trussel og anførte, at bankens ansatte burde straffes og afskediges på grund af deres løgne og dårlige sagsbehandling.

Banken opsagde den 15. august 2024 kundeforholdet med klageren fra den 15. oktober 2024. Den 26. november 2024 har banken oplyst, at den ikke ville foretage en spærring eller effektuering af opsigelse af klagerens kundeforhold, før der foreligger en afgørelse fra Ankenævnet.

Den 4. marts 2025 blev der gennemført en transaktion på 4.206,25 kr. fra klagerens konto via Apple Pay, som klageren ikke kan vedkende sig.

Banken har oplyst, at den efter aftale med klageren udstedte et nyt betalingskort til klageren den 5. marts 2025.

Den 25. april 2025 godtgjorde banken klageren 4.206,25 kr.

I perioden fra den 27. marts til den 24. april 2025 korresponderede banken og klageren blandt andet om betaling af et kortgebyr på 400 kr. Banken refunderede i den forbindelse 200 kr. til klageren.

Vedrørende påstand 1:

Banken har kompenseret klageren for hele transaktionen på 4.206,25 kr. Ankenævnet finder herefter, at der ikke er et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken vedrørende transaktionen den 4. marts 2025, der er omfattet af Ankenævnets kompetence. Ankenævnet afviser herefter klagerens påstand 5 i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Vedrørende påstand 2:

Ankenævnet finder på det foreliggende grundlag, at klagerens eventuelle krav mod banken vedrørende gebyret må anses for at have været forældet, da klageren indbragte klagen for Ankenævnet den 5. juli 2024, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2.

Klageren får derfor ikke medhold i klagerens påstand 2.

Vedrørende påstand 3:

Banken har blandt andet anført, at klageren har anvendt en ubehagelig og upassende retorik overfor bankens medarbejdere, fremsat grundløse anklager mod banken og truet banken med politianmeldelse. Ankenævnet finder ikke anledning til at tilsidesætte bankens vurdering af, at klageren, uanset det forløb, der har været, har optrådt anstødeligt i forhold til bankens ansatte, og at banken på den baggrund ikke ønsker, at klageren forbliver kunde i banken.

Klageren får herefter ikke medhold i sin påstand 3.

Vedrørende påstand 4:

Banken har fremlagt kontoudskrift fra klagerens konto, hvoraf det blandt andet fremgår, at banken den 31. marts 2025 opkrævede årsgebyr for kort på 400 kr., hvoraf 200 kr. samme dag blev tilbageført til klageren. Opkrævningen af kortgebyret relaterer sig til et nyt betalingskort, som banken udstedte til klageren den 5. marts 2025. Betalingskortet blev udstedt efter aftale med klageren og er fortsat aktivt.

Ankenævnet bemærker, at de omhandlede gebyrer fremgår af bankens prisliste, og Ankenævnet finder, at gebyrerne ikke kan tilsidesættes som urimelige.

Klageren får herefter ikke medhold i klagerens påstand 4.

Vedrørende påstand 5:

Klagerens krav om en personlig undskyldning udgør ikke et konkret økonomisk mellemværende. Ankenævnet afviser derfor behandlingen af dette spørgsmål, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Ankenævnet finder, at den del af klagen, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt banken skal straffes for svindel og mandatsvig, hører under politiet og anklagemyndigheden, hvorfor Ankenævnet afviser behandlingen af dette spørgsmål, jf. Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 1.

Vedrørende påstand 6:

Klageren har blandt andet oplyst, at der er flere dokumenter, hun aldrig har set, herunder tillæg til privatlån af 27. maj 2014. Banken har anført, at klageren har underskrevet dokumenterne, og at underskriften på tillæg til privatlån af 27. maj 2014 har en påfaldende lighed med klagerens underskrift.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagerens påstand 1, 5 og 6.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.

Kontakt