Anmodning om at ejerpantebrev skulle rykke for rentetilpasningslån. Ændring af konti i forbindelse med samlivsophævelse. Afvisning af anmodning om flytning til anden afdeling.
| Sagsnummer: | 94 /2002 |
| Dato: | 05-11-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Christian Egeskov, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - rykning
Konto - registreringsforhold |
| Ledetekst: | Anmodning om at ejerpantebrev skulle rykke for rentetilpasningslån. Ændring af konti i forbindelse med samlivsophævelse. Afvisning af anmodning om flytning til anden afdeling. |
| Indklagede: | BG Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes afslag på klagernes anmodning om rykning med et ejerpantebrev, ændring af klagernes konti i forbindelse med samlivsophævelse samt indklagedes afvisning af klagernes ønske om at flytte til en anden afdeling af indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klagerne, M og H, der er kunder i indklagedes Nørreport afdeling, ophævede i efteråret 2001 samlivet. I forbindelse hermed rettede de i oktober 2001 henvendelse til indklagede om ændring af deres løn- og budgetkonti.
M, der skulle forblive i den fælles bolig, ønskede et eksisterende obligationslån i ejendommen omlagt til et rentetilpasningslån, som han havde modtaget tilbud om. Indklagede blev i den anledning anmodet om at rykke med et ejerpantebrev, der ligger til sikkerhed for klagernes engagement.
Indklagede afslog anmodningen og rådede klagerne til at sælge ejendommen.
M forsøgte forgæves at få overført engagementet først til indklagedes Strandmarksvej afdeling og senere til indklagedes Hvidovre afdeling.
Ved skrivelse af 11. januar 2002 til M bekræftede Nørreport afdelingen, at man ikke ønskede at medvirke ved en omlægning til rentetilpasningslån, og afdelingen fastholdt samtidig sit råd om at sælge huset. Begrundelsen for afslaget var, at M's økonomi ikke var god nok til, at han kunne blive boende i ejendommen alene, og at en omlægning til rentetilpasningslån ikke ville ændre herpå.
Ved skrivelse af 7. februar 2002 meddelte indklagede, at ændringerne vedrørende løn- og budgetkontiene nu var gennemført, således at en lønkonto og en budgetkonto var registreret alene i M's navn, mens en separat lønkonto var registreret alene i H's navn. Indklagede refunderede endvidere 50 kr. i gebyr for hver klagers "Plus-aftale" for december og januar, idet disse var opsagt.
Den 29. marts 2002 fremsendte indklagede en udskrift for budgetkontoen, som havde en positiv saldo på ca. 14.000 kr. Kontoudskriften var stilet til såvel M og H.
Parternes påstande.
Den 26. februar 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand:
"Erstatning for forhøjet tlf. regning, kopier og porto. At en bankrådgiver er sin stilling bevidst og rådgiver mennesker til at finde den bedste løsning. Ikke at skabe fejl for egen vindings skyld. At en bankrådgiver ikke kan misbruge sin personlige indflydelse til at miskreditere kunder i flere afd. så kunden på forhånd bliver afvist."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår kravet om erstatning for omkostninger til telefonregning, kopier og porto og om afvisning for så vidt angår de øvrige punkter.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at der på grund af fejl, misforståelser og langsommelig ekspedition fra indklagedes side opstod rod og forvirring i forbindelse med deres anmodning om låneomlægning og ændring af konti.
Først den 7. februar 2002 kunne indklagede meddele, at ændringerne vedrørende kontiene var gennemført, men dette viste sig ikke at være korrekt, idet kontoudskriften for budgetkontoen den 29. marts 2002 var stilet til dem begge.
Til brug for ansøgningen om låneomlægning udarbejdede M et budget, men rådgiveren i Nørreport afdelingen rådede dem alligevel til at sælge ejendommen. Da de kommunikerede dårligt med rådgiveren, forsøgte de at overføre engagementet til Strandmarksvej afdelingen. Denne afdeling kunne imidlertid ikke overtage engagementet, idet der i indklagedes EDB system var registreret "uregelmæssigt i kundeforhold", og de blev derfor henvist til på ny at kontakte Nørreport afdelingen.
Hvidovre afdelingen ville efter at have talt med Nørreport afdelingen heller ikke overtage engagementet.
Nørreport afdelingen modarbejdede på usagligt grundlag deres ønske om flytning til en anden afdeling.
Nørreport afdelingens beregning af M's budget var forkert. Der opstod ikke underskud på budgetkontoen som hævdet af rådgiveren, men i stedet et pænt overskud. Fra november 2001 blev alle regninger betalt rettidigt af M med dennes egne midler. Ejendommen er nu solgt på grund af flytning til udlandet.
Under et møde med indklagede den 11. januar 2002 slog M en enkelt gang på bordet idet han sagde: "Det er en skandale". Baggrunden for bemærkningen var indklagedes manglende gennemførelse af de kontoændringer, som de havde anmodet om.
Indklagede har anført, at ændringerne af klagernes løn- og budgetkonti desværre først blev gennemført sent i forløbet, hvilket blev beklaget i skrivelsen af 7. februar 2002, ligesom det for meget betalte gebyr blev refunderet.
Budgetkontoen blev korrekt registreret med M som enekontohaver, men adresseringen af kontoudskrifterne blev ikke ændret, hvilket er baggrunden for, at kontoudskriften af 29. marts 2002 er adresseret til såvel M som H. Denne registrering er nu ændret, således at kontoudtog fremover adresseres til M.
Det blev afvist at påføre ejerpantebrevet den ønskede rykningspåtegning under henvisning til klagernes økonomiske situation. M ønskede at stå som enedebitor på realkreditlånet, som desuden ønskedes omlagt fra et fastforrentet obligationslån til et rentetilpasningslån. Da H var fraflyttet fællesadressen, blev klagerne anbefalet at sælge ejendommen.
Efterfølgende ønskede M at flytte sine konti til enten indklagedes Strandmarksvej eller Hvidovre afdeling. De pågældende afdelinger kontaktede Nørreport afdelingen for at høre nærmere om kundeforholdet. På baggrund heraf ønskede ingen af afdelingerne at overtage kundeforholdet.
M's engagement med Nørreport afdeling består udelukkende af indlånskonti, men M har tidligere ansøgt om lån for at kunne overtage fællesejendommen som eneejer. Dette afslog Nørreport afdeling. M's økonomi er meget stram, og hans lønindtægt er ikke tilstrækkelig til at dække de faste udgifter. Indklagede ønsker ikke at basere en kreditgivning på M's tilkendegivelse af, at familiemedlemmer vil støtte ham økonomisk.
Herudover er M kendt i afdelingen som værende meget temperamentsfuld. Han har over for sin tidligere rådgiver været opfarende, slået i bordet og råbt højt i ekspeditionslokalet, hvilket generer såvel afdelingens personale som kunder.
Ovennævnte personlige og økonomiske faktorer er grunden til, at hverken Strandmark eller Hvidovre afdeling ønskede at få M som kunde.
I en afgørelse fra 7. juli 1997 har Finanstilsynet tilkendegivet, at spørgsmålet om i hvilken afdeling en kundes indlånsengagement skal administreres falder udenfor Bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6.
M blev tilbudt en anden rådgiver i Nørreport afdeling.
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at klagerne ikke har krav på dækning af omkostninger til porto, telefon og kopiering, idet der i den konkrete sag ikke er basis herfor.
Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at der for så vidt angår de øvrige klagepunkter ikke er tale om en formueretlig tvist.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at afvise nogen del af klagen.
Indklagede var ikke forpligtet til at lade sit ejerpantebrev rykke for det påtænkte nye rentetilpasningslån.
Indklagede har erkendt, at de ønskede ændringer vedrørende klagernes konti ikke blev ekspederet tilstrækkeligt hurtigt, og at der blev begået en fejl vedrørende budgetkontoen, som nu er rettet. Som følge af den forsinkede ekspedition har indklagede godtgjort klagerne gebyr for "plusaftaler". Ankenævnet finder, at der ikke foreligger sådanne særlig omstændigheder, at der er grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klagerne omkostninger til telefon, porto og kopier.
Ankenævnet finder, at indklagede ikke har anført en saglig og rimelig begrundelse for at modsætte sig klagernes ønske om, at deres indlånskonti overflyttes til en anden afdeling af indklagede. Klagernes påstand tages derfor til følge på dette punkt som nedenfor bestemt.
Som følge af det anførte
Indklagede skal, såfremt klagerne inden 4 uger fremsætter ønske herom, overflytte klagernes indlånskonti til en anden afdeling af indklagede. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.