Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. Krav om kompensation.
| Sagsnummer: | 517/2024 |
| Dato: | 16-01-2025 |
| Ankenævn: | Ankenævnets formand, Kristian Korfits Nielsen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: |
Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Indlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. Krav om kompensation. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Indsigelse mod opsigelse af kundeforhold begrundet i regler om hvidvask. Krav om kompensation.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto -680 med et tilknyttet betalingskort -252, samt adgang til net- og mobilbank. Klageren havde en ægtefælle, H, som også var kunde i banken.
Banken har oplyst, at klageren den 27. juli 2022 foretog en udenlandsk kontooverførsel med et ukendt formål til en betalingsmodtager i land T, som havde en ukendt relation med klageren. Banken har endvidere oplyst, at den efter en undersøgelse af klagerens brug af banken i perioden 11. april til 11. oktober 2023 konstaterede, at klageren modtog betalinger via MobilePay, som han hævede kontant kort efter. Banken har endvidere oplyst, at der var kontantindsættelser af midler med ukendt oprindelse, som efterfølgende blev hævet kontant, og at der blev foretaget kontooverførsler fra klagerens konto via et pengeinstitut, der handler med valuta, til en ukendt betalingsmodtager.
Banken har endvidere oplyst, at klageren i perioden 25. december 2023 til 28. august 2024 modtog 9.749 DKK om måneden fra Udbetaling Danmark, at han i perioden indsatte i alt 40.900 DKK, og at han foretog kontante hævninger på 55.000 DKK. Banken er ikke bekendt med oprindelsen eller anvendelsen af de kontante midler. I samme periode modtog klageren indbetalinger for i alt 33.000 DKK via MobilePay fra ægtefælle H.
Banken har herudover oplyst, at klageren i sommeren 2024 afgav en bestilling af USD (US dollars), og i den forbindelse gav banken skiftende forklaringer om formålet med bestillingen, blandt andet at valutaen var til brug for rejse til land S og til opbevaring som reserve i hjemmet. Klagerens forklaringer om formålet med valutakøbet var ikke understøttet af faktuelle forhold, såsom køb af flybilletter, hotelophold el.lign. og blev afvist af banken. Banken havde i den forbindelse en dialog med klageren om bankens politik for salg af valuta og sanktionerede lande.
Banken har endvidere oplyst, at klageren den 2. oktober 2024 på ny afgav en bestilling på i alt 2.000 USD i 100 og 200 USD-sedler. Banken anmodede klageren om at oplyse, hvad formålet med valutaen var. Klageren oplyste, at valutaen var til brug for hans og ægtefælle H’s tandbehandlinger i land T og land I. Banken vurderede, at forklaringen var utroværdig, især i lyset af tidligere forløb og dialog med klageren. Banken afviste derfor igen at gennemføre valutabestillingen.
Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere af 15. oktober 2024 fremgår blandt andet:
”…
16 Kundeforholdets ophør
Både du og vi kan som udgangspunkt når som helst opsige kundeforholdet, medmindre du har aftalt andet med os.
Vores opsigelse skal være saglig, og begrundelsen vil stå i et opsigelsesbrev.
Vi kan f.eks. opsige dit kundeforhold, hvis det efter vores vurdering medfører, at vi ikke kan opfylde kravene i hvidvaskloven eller anden lovgivning, f.eks. fordi du ikke giver os de oplysninger, som vi beder dig om.
…”
Ved brev af 8. oktober 2024 opsagde banken klagerens engagement pr. 8. januar 2025 vedrørende klagerens konto -680, betalingskort -252 og net- og mobilbank. Banken opsagde engagementet med henvisning til pkt. 16 i bankens Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere, da klageren anvendte sit engagement på en måde, som banken ikke kunne stå inde for, da den ikke kunne opfylde sine forpligtelser som bank. Banken har oplyst, at den samtidig med opsigelsen og på baggrund af det samlede forløb, herunder særligt klagerens reaktioner i dialogen med banken, afskar klagerens adgang til sit betalingskort og MobilePay for at forebygge risikoen for misbrug af banken til illegitime formål.
Ved e-mail af 9. oktober 2024 meldte klageren banken til politiet, da den uberettiget havde spærret hans engagement. Ved e-mail af en ikke nærmere oplyst dato afviste politiet anmeldelsen, og henviste klageren til Ankenævnet.
Parternes påstande
Den 16. oktober 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal begrunde, hvorfor den lukkede hans engagement med øjeblikkelig virkning, og betale erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han var forbavset over bankens opsigelse af hans kundeforhold. Han kontaktede banken for at høre, hvad problemet var, men banken svarede bare, at der manglende dokumentation.
Hans familie kommer fra land I. De mødtes i land T, da han ikke må rejse til land I. Ved besøget brugte han så mange penge, at han blev nødt til at låne penge af sin ven. Han sendte 14.000 TRY (tyrkiske lira) til sin ven i land T som betaling herfor.
Det er korrekt, at han foretog de kontantindsættelser og kontanthævninger, som banken oplyser. Banken oplyste dog ikke, hvilke sedler der var tale om. Han satte gamle 500 kr. sedler ind og hævede nye 500 kr. sedler. Han havde disse kontanter derhjemme og var bange for, at de ville udløbe.
Han oplyste banken, at han ville klage over banken til politiet. Dette gjorde bankrådgiveren sur, hvorfor hun straks spærrede hans betalingskort og netbank.
Alt foregår via netbanken. Han var lammet uden sit betalingskort. Han kunne ikke handle. Han kunne ikke tage en bus eller toget, og hans søn kunne ikke købe mad i skolen. Han kan ikke få sin løn, betale PBS-regninger til husleje og telefon etc. Han kontaktede kommunen, politiet og en anden filial i banken, men ingen gjorde noget. Ingen kunne hjælpe ham.
Han forstår ikke, hvorfor hans engagement blev opsagt med tre måneders varsel, men at banken spærrede hans betalingskort øjeblikkeligt. Han accepterer at blive opsagt i banken, men det er ikke i orden, at den blokerede for hans og ægtefælle H’s betalingskort. Det er atypisk. Banken havde ikke ret til at spærre betalingskortet med øjeblikkelig virkning. Banken mangler at forklare, hvorfor den gjorde det.
Danske Bank har anført, at banken i henhold til hvidvaskloven er forpligtet til at forstå kundens brug af banken og være i stand til at godtgøre dette, jf. lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme § 11, stk. 1 og 4.
Banken har et ansvar for at overholde internationale sanktioner. Overtrædelse heraf, herunder omgåelse af sanktioner, kan føre til strafferetligt ansvar for banken i form af bøder og i alvorlige tilfælde fængselsstraf for de involverede parter, jf. straffelovens 110 c.
Banken skal sikre, at den ikke faciliterer transaktioner eller andre finansielle aktiviteter, der kan være i strid med gældende sanktioner, herunder - men ikke begrænset til - handel med bestemte lande, virksomheder eller individer, der er opført på sanktionslister.
Banken konstaterede efter en gennemgang af klagerens transaktioner og dialog med klageren, at den ikke forstår klagerens brug af banken. Banken forstår ikke oprindelsen og formålet med de kontante transaktioner. Klagerens engagement og transaktioner er uigennemsigtige og er ikke mulige for banken at redegøre for. Banken har ikke modtaget dokumentation, der understøtter klagerens forklaringer vedrørende klagerens brug af banken.
Banken har grundlag for mistanke om omgåelse af internationalt vedtagne sanktioner, hvilken mistanke ikke har kunnet afkræftes. Dette bringer banken i risiko for ikke at opfylde sine lovmæssige forpligtelser som finansiel virksomhed.
Det bemærkes i den forbindelse, at klagerens oprindelsesland, land I, fra et sanktionsretligt perspektiv er en højrisiko-jurisdiktion, idet både FN, EU, UK og USA har vedtaget omfattende sanktioner relateret til landet. Ligeledes har organisationen Transparency International og Verdensbanken givet land I dårlige bedømmelser i forhold til bestikkelse og korruption. Land T betragtes også som et risikoland i forhold til omgåelse af internationale sanktioner, især på grund af landets geografiske placering og historiske tilfælde af sanktionsomgåelse.
Banken er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at imødegå risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme samt brud på og omgåelse af internationalt vedtagne sanktioner.
Banken var berettiget til at opsige kundeforholdet og samtidigt afskære klageren adgang til dertil knyttede banktjenester, da banken ikke var betrygget i, at den forstod klagerens brug af banken og derfor ikke kunne opfylde kravene i hvidvask- og straffeloven ved en fortsat opretholdelse af kundeforholdet.
Efter Ankenævnets faste praksis er det op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af lovgivning pålagt dem bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation og forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken.
Banken kan i henhold til sine Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere opsige en kundes engagement, hvis det er bankens vurdering, at den ikke kan opfylde kravene i hvidvasklovgivningen, eller det er nødvendig for at sikre overholdelse af internationale sanktioner.
Bankens opsigelse af klagerens engagement var sagligt begrundet og skete i papirformat eller andet varigt medium i overensstemmelse med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 6, stk. 5.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en konto -680 med et tilknyttet betalingskort -252, samt adgang til net- og mobilbank.
Den 8. oktober 2024 opsagde banken klagerens kundeforhold vedrørende klagerens konto -680, betalingskort -252, og adgang til net- og mobilbank med tre måneders varsel. Opsigelsen var begrundet i, at banken efter indhentelse af oplysninger hos klageren efter hvidvaskloven ikke var betrygget i kundekendskabet til klageren. Samme dag spærrede banken blandt andet klagerens betalingskort.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens spærring eller opsigelse af klagerens kundeforhold var uberettiget.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.