Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 178/2026 |
| Dato: | 12-08-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Søren Juhl Wenøe, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klagerne, H og M, var kunder i Nordea Danmark, hvor de havde konti og netbankadgang.
Den 10. februar 2026 blev der foretaget to netbankoverførsler på i alt 80.000 kr. til tredjemands konti i andre pengeinstitutter, P1 og P2.
Der blev foretaget en netbankoverførsel på 40.000 kr. fra H’s konto -983 i banken. Af kontooversigt for konto -983 fremgår blandt andet:
”…
|
Bogføringsdato |
Valør dato |
Transaktionstype |
Yderligere information |
Beløb |
Saldo |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
|
11.02.2026 |
10.02.2026 |
Netbank betaling |
til […] |
-40.000,00 |
… |
|
10.02.2026 |
10.02.2026 |
Overførsel |
Fra Lønkonto |
70.000,00 |
… |
|
… |
… |
… |
… |
... |
… |
|
10.02.2026 |
10.02.2026 |
Overførsel |
Fra Opsparing |
577,00 |
… |
|
10.02.2026 |
10.02.2026 |
Overførsel |
Fra Opsparing |
327,00 |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
…”
Der blev derudover foretaget en netbankoverførsel på 40.000 kr. fra M’s konto -327 i banken, der var klagernes fælleskonto. Af kontooversigt for konto -327 fremgår blandt andet:
”…
|
Bogføringsdato |
Valør dato |
Transaktionstype |
Yderligere information |
Beløb |
Saldo |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
|
11.02.2026 |
10.02.2026 |
Netbank betaling |
pc |
-40.000,00 |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
…”
Om baggrunden for transaktionerne har H oplyst, at hun blev ringet op af en person S, som udgav sig for at være politibetjent. Person S sagde, at hendes MitID var blevet misbrugt, og overtalte hende derved til at overføre 40.000 kr. to gange til to forskellige kontonumre.
Banken har fremlagt transaktionslister for konti -983 og -327. Af transaktionsliste for konto -983 fremgår blandt andet:
”…
|
session_id |
start_timestamp |
login |
transactions |
ip_adress |
country |
asn |
user_agent |
… |
|
… |
… |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
|
|
10-02-2026 18:59 |
[… Touch ID] |
[-983 … -938 DKK 40.000] |
… |
DK |
[Virksomhed A] |
… |
… |
|
… |
10-02-2026 18:55 |
[… MitID] |
|
… |
ES |
[Virksomhed B] |
… |
… |
|
… |
10-02-2026 18:05 |
[… -065] |
|
… |
ES |
[Virksomhed B] |
… |
… |
|
… |
10-02-2026 17:47 |
[… MitID] |
[-061 … -233 DKK 72000, -233 … -983 DKK 70.000] |
… |
ES |
[Virksomhed B] |
… |
… |
|
… |
10-02-2026 17:03 |
[… Touch ID] |
|
… |
DK |
[Virksomhed A] |
… |
|
|
… |
… |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
…”
Af transaktionsliste for konto -327 fremgår blandt andet:
”…
|
session_id |
start_timestamp |
login |
transactions |
ip_adress |
country |
city |
asn |
user_agent |
… |
|
… |
… |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
|
… |
10-02-2026 19:30 |
[… MitID] |
[-327 … -234 DKK 40.000] |
… |
DK |
… |
[Virksomhed C] |
… |
… |
|
… |
… |
… |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
…”
Banken har oplyst, at H den 10. februar 2026, klokken 18:59 loggede ind i netbanken og foretog en overførsel på 40.000 kr. fra konto -983 til en konto i pengeinstitut P1. Banken har anført, at overførslen blev godkendt med MitID via H’s mobiltelefon.
Banken har endvidere oplyst, at H forsøgte at foretage en overførsel på 10.000 kr. efter at have overført 50.000 kr. fra sin konto -983, men at transaktionen blev afvist i moniteringen. H’s netbank blev herefter spærret. Samme dag, klokken 19:30 loggede M ind i netbanken og foretog en overførsel på 40.000 kr. fra konto -327 til en konto i pengeinstitut P2. Overførslen blev godkendt med MitID via M’s mobiltelefon.
Banken har anført, at overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 11. februar 2026 kontaktede H banken og forklarede forløbet.
Samme dag indgav H ved tro og love-erklæring en indsigelse til banken. Af tro og love-erklæringen fremgik blandt andet:
”…
|
… |
||
|
Hvilken Internetudbyder benytter du hjemme? [virksomhed A] |
||
|
… |
||
|
Er du på noget tidspunkt blevet bedt om at oplyse dit Mit-ID brugernavn og Password til personer du ikke kender? |
JA |
NEJ |
|
Hvis ja, til hvem? Kun brugernavn til Politibetjenten |
||
|
… |
||
I forbindelse med indsigelsen krydsede klageren endvidere følgende punkt af:
|
|
Jeg har ikke selv foretaget, indtastet, accepteret eller beordret andre til at lave transaktioner, hverken med min Netbank, Mobilbank App, eller ved telefonisk henvendelse fra Nordea. |
|
|
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner med henblik på investering af midlerne |
|
X |
Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af transaktionerne |
Det lykkedes banken at få i alt 8.904 kr. retur fra P1 og P2. Det samlede tab udgør herefter 71.096 kr.
Klagerne anmeldte endvidere sagen til politiet.
Banken afviste klagernes indsigelse.
Parternes påstande
Den 3. marts 2026 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal erstatte deres tab.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at de blev svindlet for 80.000 kr., der blev hævet fra deres konti, men at banken kun vil tilbagebetale 8.904 kr. De er uenige i afgørelsen. De blev udsat for professionel svindel, hvor person S udgav sig for at være fra politiet. Den falske politibetjent sagde, at der var oprettet lån i H’s navn. H fik at vide, at hun skulle gendanne betalingsoverførsler for at beskytte sine midler.
Person S oplyste en del af to forskellige kortnumre og spurgte, om det ikke var korrekt, at det var deres, hvilket H bekræftede. Person S gik herefter på FaceTime og viste H en QR-kode, som hun skulle scanne. Person S overførte derefter 72.000 kr. fra deres opsparingskonto til deres lønkonto, hvorfra der flyttes 70.000 kr. videre til deres madkonto, som de har kort til, og som de kan foretage udbetaling fra. De interne overførsler skete uden deres medvirken. Banken burde have opdaget, at der var tale om uregelmæssige overførsler, da det ikke var klagerne, der overførte pengene. Det var store beløb, som banken burde have reageret på og standset.
Person S bad herefter H om at overføre i alt 80.000 kr. fra to forskellige konti. Først 40.000 kr. fra deres madkonto til en anden bankkonto og derefter yderligere 40.000 kr. fra deres budgetkonto.
Person S oplyste dem om, at de havde tavshedspligt, og at de ikke måtte udtale sig om noget af det, som de havde talt om. De fik at vide, at de ikke måtte tage telefonen, selvom banken ringede, da det kunne være falske bankfolk.
De blev udsat for grov manipulation i fire timer, og de medvirkede ikke selv til at overføre penge til to forskellige konti, hvorfra de 80.000 kr. kunne udbetales fra. De bør ikke hæfte for deres tab på 71.096 kr.
Nordea Danmark har anført, at overførslerne ikke skyldtes tredjemands misbrug af klagernes netbank eller MitID. Det forhold, at klagerne telefonisk blev overtalt til at gennemføre transaktionerne, medfører ikke, at overførslerne må anses som uautoriserede efter betalingsloven. H har oplyst i sagen, at hun selv godkendte transaktionerne på baggrund af telefonsamtalen med den falske politibetjent.
Da H selv har iværksat og godkendt de pågældende transaktioner, er de dermed autoriserede transaktioner, jf. betalingslovens § 82, og klagerne kan således ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.
Banken sikrede 8.904kr., som den 17. februar 2026 blev indsat på klagernes konto.
Hvis Ankenævnet i nærværende sag måtte finde, at betalingstransaktionerne er uautoriserede, og at sagen derfor skal afgøres i overensstemmelse med hæftelsesbestemmelserne i betalingslovens § 100, gøres det gældende, at det måtte have stået H klart, at en politibetjent ikke ville anmode om at overføre beløb til en anden bank, idet det mest naturlige i sådan en sag ville være at bede personen om at kontakte sin bank med henblik på en spærring. Der har i medierne været utallige historier om telefonsvindel, ligesom banken blandt andet på sin netbank og hjemmeside har advaret imod svindlere.
H har oplyst sin personlige sikkerhedsforanstaltning til tredjemand, som har foretaget den uberettigede anvendelse, og at dette er sket under omstændigheder, hvor H indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug, hvorfor klagerne hæfter uden beløbsbegrænsning for transaktionerne jf. betalingslovens § 100, stk. 5.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne, H og M, var kunder i Nordea Danmark, hvor de havde konti og netbankadgang.
Den 10. februar 2026 blev der foretaget to netbankoverførsler på i alt 80.000 kr. til tredjemands konti i andre pengeinstitutter, P1 og P2. Der blev foretaget dels en netbankoverførsel på 40.000 kr. fra H’s konto -983 i banken og dels en netbankoverførsel på 40.000 kr. fra klagernes fælleskonto -327 i banken.
Om baggrunden for transaktionerne har H oplyst, at hun blev ringet op af en person S, som udgav sig for at være politibetjent. Person S sagde, at hendes MitID var blevet misbrugt, og overtalte hende derved til at overføre 40.000 kr. to gange til to forskellige kontonumre.
Banken har oplyst, at H den 10. februar 2026, klokken 18:59 loggede ind i netbanken og foretog en overførsel på 40.000 kr. fra konto -983. Overførslen blev godkendt med MitID via H’s mobiltelefon. Samme dag, klokken 19:30 loggede M ind i netbanken og foretog en overførsel på 40.000 kr. fra konto -327. Overførslen blev godkendt med MitID via M’s mobiltelefon.
Banken har fremlagt transaktionslister for klagernes konti -983 og -327.
Banken har oplyst, at overførslerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Den 11. februar 2026 kontaktede H banken og forklarede forløbet. Samme dag indgav H ved tro og love-erklæring en indsigelse til banken.
Det lykkedes banken at få samlet 8.904 kr. retur fra P1 og P2. Det samlede tab udgør herefter 71.096 kr.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge og Søren Juhl Wenøe – udtaler:
Ud fra klagernes egne oplysninger om, at klagerne selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klagerne, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at H blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagernes tab.
Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klagerne er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klagerne har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klagerne har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klagerne bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klagerne skal have 63.096 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.