Afgørelse

Indsigelse om indførelse af provision af kreditmaksimum på Friværdikonto (kassekredit).

Sagsnummer:	539/2025
Dato:	23-03-2026
Ankenævn:	Katrine Waagepetersen, Signe Kjørup Carlsson, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Elizabeth Bonde.
Klageemne:	Kassekredit - omkostninger Provision
Ledetekst:	Indsigelse om indførelse af provision af kreditmaksimum på Friværdikonto (kassekredit).
Indklagede:	Lån & Spar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod indførelse af provision af kreditmaksimum på Friværdikonto (kassekredit).

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Lån & Spar Bank. Klagerne ejede en ejendom i fællesskab.

I august 2024 ændrede klagerne deres realkreditlån med pant i deres ejendom til en Friværdikonto i banken. Klagerne har oplyst, at kontoen blev oprettet efter anbefaling og rådgivning fra banken, der fremhævede produktet som en fleksibel boligkredit, der var omkostningseffektiv og uden provision på den ubenyttede del af kreditten. De oprettede kreditten for fleksibilitetens skyld baseret på forsikringer om ingen løbende gebyrer på "potentielle" lån. Til sikkerhed for kreditten fik banken underpant i et ejerpantebrev med pant i deres hus.

Af ”Kassekreditkontrakt” vedrørende friværdikontoen underskrevet af klagerne henholdsvis den 14. og 15. august 2024 fremgår blandt andet:

”Debitor har af Lån & Spar Bank fået tilsagn om en kreditramme på DKK 1.200.000,00.

…

Del 1. Individuelle vilkår

Afvikling

Kreditrammen nedskrives med DKK 1.200.0000,00 på en gang, den 08-08-2054.

…

Kredittens væsentligste karakteristika

Kreditten har variabel rente. …

Renter og omkostninger

Renter og omkostninger fastsættes til enhver tid af Lån & Spar Bank A/S.

Debitorrente (Debetrente)

Den årlige debitorrente er variabel og udgør p.t. 5,27000 %.

…

Særlige bestemmelser

Kreditten er gældende i 30 år. Kreditten skal være indfriet i sin helhed 30 år efter udbetalingsdagen, og i øvrigt på vilkår som fastsat af banken.

Når kreditten har løbet i 10 år fra udbetalingsdagen, genforhandles vilkårene. I de første 10 år fra udbetalingsdagen tilskrives alene renter på kreditten. Derefter kan banken kræve at afvikling/nedskrivning af kreditten påbegyndes.

…

Lån & Spar kan i øvrigt ændre rentesatsen i overensstemmelse med regler i Lån & Spar Bank A/S Almindelige forretningsbetingelser og Lånebetingelser

…

Det samlede beløb, som skal betales

Beløb i DKK

Det samlede kreditbeløb 1.991.175,00

Renter i hele kreditaftalens løbetid 1.897.130,87

Provision i hele kreditaftalens løbetid 0,00

Stiftelsesomkostninger

Beregningsmåde se *)

1 Stiftelsesprovision 2.500,00

2 Tinglysningsafgift 1.825,00

3 Gebyr for dokumentudfærdigelse 4.500,00

Samlede omkostninger 1.905.955,87

Det samlede beløb der skal betales 3.097.130,87

Det samlede beløb, som skal betales, er beregnet ud fra 100% udnyttelse af kreditaftalen, gældende rente og omkostninger på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen. Beløbet vil variere ved ændringer heri.

De årlige omkostninger i procent (ÅOP) udgør p.t. 5,43 % under følgende antagelser:

at det samlede kreditbeløb udnyttes i sin helhed og for kreditaftalens fulde løbetid,
at kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum,
at alle parter opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen,
at renten og andre omkostninger er konstant i forhold til udgangspunktet og finder anvendelse, indtil kreditaftalen udløber.

…

Vilkår for kreditaftalen

Ændring af rente og gebyrer

Renter og gebyrer er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt.

1.1 Ændring af variable rentesatser og priser

Lån & Spar Bank A/S kan sætte rentesatser op på lån og kreditter.

…

6. Opsigelse og indfrielse

Lån & Spar Bank A/S kan opsige lån og kreditter med 3 måneders varsel og forlange betaling af det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger.

Ved Lån & Spar Bank A/S’s opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse på papir eller elektronisk.

…

For kreditten og eventuel kaution og sikkerhedsstillelse gælder Lån & Spar Bank A/S's til enhver tid gældende Almindelige forretningsbetingelser - Privatkunder samt Vilkår for betalingskonti, som kan findes på Lån & Spar Bank A/S's hjemmeside. De nugældende Almindelige forretningsbetingelser findes i del 2 til denne kreditaftale.

Vi har hver især modtaget kopi af denne kreditaftale. Vi er indforstået med, at underretninger, meddelelser mv. fra Lån & Spar Bank A/S kan sendes til kun en enkelt af os med virkning for os alle.

Vi er særskilt blevet oplyst om de årlige omkostninger i procent.

…

Del 2: Almindelige forretningsbetingelser – Privatkunder

Lån & Spar Banks almindelige forretningsbetingelser – Privatkunder

Gældende fra den 30-10-2023

…

2. Gebyrer på serviceydelser

…

2.3 Ændring af gebyrer med 1 måneds varsel

Lån & Spar Bank A/S kan i løbende aftaleforhold med 1 måneds varsel sætte sine gebyrer op og indføre nye gebyrer, hvis ændringen er begrundet i forretnings-, markeds- eller lovgivningsmæssige forhold. Det kan f.eks. være:

der sker ændringer i de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelsen af dine gebyrvilkår. Det kan f.eks. være ændringer i dit forretningsomfang med Lån & Spar Bank A/S, herunder ændringer i størrelsen og omfanget af dine indlån, lån eller kreditter,
ændringen sker for at imødegå øgede omkostninger, herunder som følge af ændrede lovgivningsmæssige krav til pengeinstitutter, stigninger i generelle garantiordninger, eller for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget,
for at imødegå øgede solvens-, kapital- eller likviditetskrav eller øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital,
Lån & Spar Bank A/S ændrer sin generelle gebyrfastsættelse af forretningsmæssige grunde, f.eks. for at øge indtjeningen eller opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Lån & Spar Bank A/S's ressourcer eller kapacitet,
For at imødekomme en generel øget kreditrisiko for Lån & Spar Bank A/S.

Nye gebyrer er gebyrer for ydelser, som Lån & Spar Bank A/S ikke tidligere har taget betaling for.

2.4 Ændring af gebyrer for betalingskonti med 2 måneders varsel

I løbende aftaleforhold om betalingskonti, hvorved forstås en konto oprettet med henblik på at gennemføre betalingstransaktioner, kan Lån & Spar Bank A/S kun sætte sine gebyrer op og indføre nye gebyrer med et varsel på 2 måneder.

2.5 Ændring af gebyrer med 3 måneders varsel

For etablerede boliglån kan Lån & Spar Bank A/S af samme årsager, som nævnt under pkt. 2.3, kun sætte sine gebyrer op og indføre nye gebyrer med et varsel på 3 måneder.

…”

I et brev af 19. marts 2025 til M skrev banken:

”Vi indfører en provision og nedsætter samtidig renten på din Friværdikonto

Kære [M]

Den 1. juli 2025 indfører vi en provision på 0,50 % af det beløb, som du har mulighed for at trække på din Friværdikonto.

Vi indfører provisionen, fordi vores omkostninger ved at stille kredit til rådighed er steget.

Den 1. juli 2025 nedsætter vi samtidig renten på din Friværdikonto med 0.50 procentpoint, så det bliver billigere for dig at trække på din kredit.

Vil du nedsætte eller lukke din kredit?

Du har lige nu en kredit på din Friværdikonto på 1.200.000 kr. Hvis du ikke længere har brug for den kredit, anbefaler vi, at du nedsætter den, så du ikke skal betale unødig provision. På www.lsb.dk/provision kan du bruge vores beregner for at se, hvad det fremover koster at have kreditten, og derefter nedsætte den i din netbank. Hvis du vil lukke kreditten helt, skal du skrive til mig i din net- eller mobilbank.

Hvordan opkræver vi provisionen?

Den samlede årlige provision på 0,50 % bliver trukket i fire rater: 31/3, 30/6, 30/9 og 31/12. Den første rate bliver derfor trukket den 30. september 2025 og vil fremgå af din konto.

Har du spørgsmål?

Indførelsen af denne provision sker med tre måneders varsel. Du kan læse mere i bankens Almindelige forretningsbetingelser, pkt. 1.3.

…”

Klagerne gjorde over for banken indsigelse mod indførelse af provision på deres Friværdikonto.

Banken fastholdt den varslede provision på klagernes kreditmaksimum på Friværdikontoen.

Parternes påstande

Den 31. oktober 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal fjerne "årlig provision" som vilkår for deres Friværdikonto med retroaktiv virkning fra den 1. juli 2025 og refundere den provision, som de har betalt efter den 1. juli 2025.

Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at friværdikontoen blev oprettet 20. august 2024 som en fleksibel boligkredit uden løbende gebyrer på ubenyttet kredit. Bankens indførelse af en ny årlig provision på 0,50 % af hele kreditmaksimum pålægger dem unødige omkostninger uden tilstrækkelig kompensation trods deres betydelige oprettelsesomkostninger på 16.652,36 kr., herunder stiftelsesprovision: på 2.500 kr., gebyr for dokumentudfærdigelse på 4.500 kr., tinglysningsafgift på 1.825 kr. og omkostninger til indfrielse af eksisterende realkreditlån på 7.827,36 kr.

Det af banken anførte om, at de accepterede muligheden for nye gebyrer ved deres underskrift af aftalen i august 2024, bestrides. Selv om betingelserne tillader ændringer med en måneds varsel, og banken gav dem tre måneder via brevet af den 19. marts 2025, strider dette mod princippet om forudsigelighed i forbrugerrettigheder, jf. markedsføringsloven § 3 og forbrugerbeskyttelsesloven. Under rådgivningen blev Friværdikontoen fremhævet som en fordelagtig mulighed for at udnytte friværdi uden unødvendige gebyrer på den ubenyttede del, og de fik udtrykkelige forsikringer fra bankens rådgivere om, at der ikke ville komme løbende gebyrer på ubenyttet kredit. De var skeptiske, men oprettede kontoen baseret på disse forsikringer. Ændringen til 0,50 % provision på hele maksimum på 1.200.000 kr. ændrer produktets kerneværdi væsentligt og er vildledende.

EU's CRR III (kapitalkravsforordning III), der dannede grundlag for ændringen om højere kapitaldækning, blev vedtaget den 31. maj 2024 og offentliggjort den 19. juni 2024, det vil sige før deres oprettelse af Friværdikontoen den 20. august 2024. Banken burde således have haft kendskab til de kommende krav og givet dem en klar heads-up under rådgivningen. Dette understøtter den manglende transparens og bankens vildledende markedsføring.

Banken henviser til Ankenævnets afgørelse 184/2025 af 28. august 2025, der afviste en lignende klage om Friværdikonto-provision. Tidslinjen i afgørelse 184/2025 er forskellig fra deres sag, og afgørelsen er ikke sammenlignelig med denne sag. Afgørelsen omhandler en kontrakt fra 10. februar 2024 (før CRR III-vedtagelsen) med fokus på en specifik "0,00 kr. provision"-klausul som permanent garanti, men ikke rådgivningsforsikringer eller oprettelsesomkostninger som i deres sag.

Deres kontrakt er fra august 2024 (efter CRR III) med unikke elementer som betydelige oprettelsesudgifter på16.652,36 kr. og vildledende salg til skeptiske kunder, som peger på misvisende rådgivning.

At andre banker har lignende provisioner fritager ikke banken for manglende transparens i dette tilfælde.

Ankenævnet har i lignende sager givet klageren medhold, hvis rådgivningen har været misvisende, eller ændringerne har været urimelige.

Lån & Spar Bank har anført, at kassekreditkontraktens betingelser blev accepteret ved klagernes underskrift i august 2024.

Klagerne var bekendt med stiftelsesomkostningerne i form af stiftelsesprovision på 2.500 kr., gebyr for dokumentudfærdigelse på 4.500 kr. og tinglysningsafgift på 1.825 kr., og har accepteret disse ved deres underskrift af aftalen. Disse tre gebyrer fremgik endvidere af bankens prisliste på bankens hjemmeside. Det af klagerne nævnte beløb på 7.827,36 kr. var ikke en stiftelsesomkostning i forbindelse med oprettelse af friværdikontoen, idet der var tale om betaling af låneydelse på deres nu indfriede realkreditlån frem til indfrielsen.

Det fremgår af kassekreditkontrakten, at banken kan indføre nye gebyrer.

Klagerne blev varslet om indførelsen af provision rettidigt.

Ved långivning er banken forpligtet til at opretholde en vis mængde kapital i henhold til gældende solvenskrav. Dette har til formål at sikre bankens robusthed i tilfælde af væsentlige tab. Kapitalberedskabet medfører en direkte omkostning for banken. Indførelsen af nye regulatoriske krav har øget det kapitalkrav, der skal stilles i forbindelse med udlån, herunder kassekreditter, hvilket har resulteret i højere samlede omkostninger for banken.

Opkrævning af provision i forbindelse med kassekreditter skal således ikke ses som et forsøg på at øge bankens indtjening, men som en nødvendig kompensation for de omkostninger, der er forbundet med at stille kreditfaciliteter til rådighed. Det at tilbyde kassekreditter forudsætter, at banken har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, hvilket i sig selv er en omkostningskrævende forpligtelse. Det anses derfor for rimeligt og sagligt begrundet, at de kunder, der vælger at anvende kassekredit, bidrager forholdsmæssigt til dækning af disse omkostninger. Det skal understreges, at tiltaget har til formål at sikre en ansvarlig og bæredygtig drift i overensstemmelse med gældende lovgivning og finansiel praksis.

Det bestrides, at indførelsen af provision udgør en ændring af produktets kerneværdi eller er udtryk for vildledende markedsføring.

Klagernes henvisning til CRR III ændrer ikke herpå, idet banken er berettiget til at tilpasse sine priser og vilkår som følge af ændrede omkostninger og regulatoriske krav, uanset tidspunktet for vedtagelsen heraf.

Der henvises endvidere til Ankenævnets tidligere afgørelse 184/2025.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Lån & Spar Bank. Klagerne ejede en ejendom i fællesskab.

Den 20. august 2024 underskrev klagerne en kassekreditkontrakt vedrørende en Friværdikonto med et kreditmaksimum på 1.200.000 kr.

I et brev af 19. marts 2025 til klagerne skrev banken, at den pr. den 1. juli 2025 indførte en provision på 0,50 % af det beløb, som klagerne havde mulighed for at trække på deres Friværdikonto, fordi bankens omkostninger ved at stille kredit til rådighed var steget. Banken nedsatte samtidig renten på klagernes Friværdikonto med 0,50 %. Banken oplyste, at indførelsen af provision skete med tre måneders varsel og henviste til sine almindelige forretningsbetingelser.

Klagerne har stillet krav om, at banken skal fjerne "årlig provision" som vilkår for deres Friværdikonto med retroaktiv virkning fra den 1. juli 2025 og refundere den provision, som de har betalt efter den 1. juli 2025.

Klagerne har blandt andet anført, at selv om betingelserne for aftalen tillader ændringer med en måneds varsel, og banken gav dem tre måneder via brevet den 19. marts 2025, strider indførelsen af en ny provision mod princippet om forudsigelighed i forbrugerrettigheder, jf. markedsføringsloven § 3 og forbrugerbeskyttelsesloven. Endvidere oprettede de Friværdikontoen efter rådgivning fra banken. Under rådgivningen blev Friværdikontoen fremhævet som en fordelagtig mulighed for at udnytte friværdi uden unødvendige gebyrer på den ubenyttede del, og de fik udtrykkelige forsikringer fra bankens rådgivere om, at der ikke ville komme løbende gebyrer på ubenyttet kredit. Ændringen til 0,50% provision på hele maksimum på 1.200.000 kr. ændrer produktets kerneværdi væsentligt og er vildledende.

Hertil kommer, at EU's CRR III (kapitalkravsforordning III), der dannede grundlag for ændringen om højere kapitaldækning, blev vedtaget den 31. maj 2024 og offentliggjort den 19. juni 2024, det vil sige før deres oprettelse af Friværdikontoen den 20. august 2024. Banken burde således have haft kendskab til de kommende krav og givet dem en klar heads-up under rådgivningen.

Banken har anført, at det fremgår af kassekreditkontrakten, at banken kan indføre nye gebyrer. Af kassekreditkontrakten fremgår det flere steder, at der henvises til de almindelige forretningsbetingelser, og del 2 af kassekreditkontrakten er de almindelige forretningsbetingelser. I henhold til de almindelige forretningsbetingelser, særligt punkt 2.3, kan banken indføre nye gebyrer med en måneds varsel. Banken valgte dog at give en noget længere frist, idet varselsbrevet om indførelse af provision blev sendt den 19. marts 2025 med ikrafttræden den 1. juli 2025. Klagerne blev således varslet om indførelsen af provision rettidigt.

Af de individuelle vilkår for kassekreditten (del 1) fremgår, at renter og omkostninger fastsættes til enhver tid af banken. Det fremgår endvidere, at renter og gebyrer er variable, medmindre andet fremgår udtrykkeligt. Herudover fremgår, at bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder gælder. Under rubrikken ”Det samlede beløb, som skal betales”, er det oplyst, at det samlede kreditbeløb udgør 1.991.175 kr., og at renter i hele kreditaftalens løbetid udgør 1.897.130,87 kr. I rubrikken er provision i hele kredittens løbetid oplyst til 0,00 kr. Herudover er der oplyst om stiftelsesomkostninger. Det samlede beløb, som skal betales for kreditten, er på baggrund heraf oplyst til at udgøre 3.097.130,87 kr. I forlængelse heraf er anført, at ”det samlede beløb, som skal betales, er beregnet ud fra 100 % udnyttelse af kreditaftalen, gældende rente og omkostninger på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen. Beløbet vil variere ved ændringer heri.” Det fremgår endvidere, at de årlige omkostninger i procent (ÅOP) som i samme rubrik er angivet til pt. 5,43 %, er under antagelse af bl.a., at renten og andre omkostninger er konstant i forhold til udgangspunktet, og finder anvendelse, indtil kreditten udløber.

Oplysningerne om ÅOP og det samlede beløb, som skal betales, er kreditoplysninger, som efter lovgivningen skal meddeles en forbruger ved indgåelsen af kreditaftalen. Det er som nævnt oplyst fra bankens side, at de oplyste beløb er beregnet på baggrund af gældende renter og omkostninger på aftaletidspunktet, og at beløbene vil kunne ændre sig, hvis der ændres ved renter og omkostninger.

Ankenævnet finder det i den forbindelse ikke godtgjort, at banken mundtligt har givet tilsagn om, at der kun ville være udgifter til renter og gebyrer, som angivet i kreditoplysningerne i låneaftalen.

Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Signe Kjørup Carlsson og Janni Visted Hansen – udtaler:

Vi finder, at klagernes kassekreditaftale vedrørende friværdikonto ikke kan forstås således, at der er indgået aftale mellem banken og klagerne om, at provision i hele kredittens løbetid på 30 år skal være 0 kr.

Af bankens Almindelige forretningsbetingelser – Privatkunder pkt. 2.3 fremgår, at banken i løbende aftaleforhold blandt andet kan indføre et nyt gebyr, hvis ændringen er begrundet i forretnings-, markeds- eller lovgivningsmæssige forhold. Det kan efter pkt. 2.3 f.eks. være for at imødegå øgede omkostninger, herunder som følge af ændrede lovgivningsmæssige krav til pengeinstitutter, stigninger i generelle garantiordninger, eller for at opretholde eller styrke kapitalgrundlaget eller for at imødegå øgede solvens-, kapital- eller likviditetskrav eller øgede omkostninger ved tilvejebringelse af kapital.

Banken har oplyst, at indførelsen af en provisionssats var nødvendigt til dækning af de øgede omkostninger, der var for banken ved at stille kreditfaciliteten til rådighed for klagerne.

Vi finder, at banken under henvisning til sine Almindelige forretningsbetingelser – Privatkunder pkt. 2.3 var berettiget til at indføre et nyt gebyr, herunder som sket i form af at indføre en provisionssats begrundet i, at bankens omkostninger ved at stille kredit til rådighed var steget, jf. de hensyn, der er opregnet i pkt. 2.3., og at det kunne ske med det af banken meddelte varsel på tre måneder. Formuleringen af pkt. 2.3., særligt 2. og 3. bullet, savner efter vores opfattelse mening, hvis kontraktvilkåret alene skulle angå betaling for tjenesteydelser, der ikke har med selve det at stille kreditfaciliteten til rådighed at gøre og altså ikke skulle omfatte betaling for den belastning, som det udgør, at banken stiller kreditten til rådighed for kunden. Klagernes henvisning til CRR III ændrer ikke herpå, idet banken er berettiget til at tilpasse sine priser og vilkår som følge af ændrede omkostninger og regulatoriske krav, uanset tidspunktet for vedtagelsen heraf.

Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Tina Thygesen og Elizabeth Bonde – udtaler:

Bankens Almindelige forretningsbetingelser – Privatkunder pkt. 2 omfatter gebyrer på serviceydelser. Provision er ikke nævnt i forretningsbetingelserne. Vi finder på den baggrund, at bankens almindelige forretningsbetingelser - Privatkunder gældende fra den 30. oktober 2023 ikke indeholder en tilstrækkelig klar hjemmel til at indføre en provisionssats på bankens Friværdikonti/kassekreditter.

Vi finder, at det vil være i strid med de almindelige principper om koncipistreglen og forbrugerbeskyttelse i dansk ret, hvis en forbruger uden klar og tydelig beskrivelse i aftalen kan pålægges en provision.

Der er i kassekreditkontrakten angivet, at provision udgør 0 kr. Der er flere steder i aftalegrundlaget omtalt provision som et selvstændigt begreb. Der er ikke i forretningsbetingelserne eller kassekreditkontrakten angivet, at banken kan indføre en provision.

Det vil skabe en meget utryg retsstilling, hvis en bank uden tydelig oplysning i aftalen eller forretningsbetingelserne kan pålægge forbrugeren en så betydelig økonomisk byrde.

Vi finder, at der ikke er hjemmel i aftalen. Måtte man mene, at vilkåret i pkt. 2 i aftalen, der vedrører gebyrer, udgør en hjemmel, skal punktet fortolkes til forbrugerens fordel. Et vilkår om gebyrer vil ikke kunne udstrækkes til provision, da der begrebsmæssigt er tale om to vidt forskellige ting.

Provision adskiller sig væsentlig fra gebyrer. Gebyrer udgør betaling for en serviceydelse, hvorimod provision udgør en fast løbende betaling for en trækningsret.

Det fremgår af forretningsbetingelsernes pkt. 2, at ”Nye gebyrer er gebyrer for ydelser, som Lån & Spar Bank A/S ikke tidligere har taget betaling for”. Det understøtter argumentet om, at provision ikke er et gebyr, da der ikke er tale om en ydelse, men en løbende betaling for en trækningsret.

Vi finder, at det ikke kan føre til andet resultat, at den nye provision begrundes med øgede kapitalkrav, som i forretningsbetingelserne angives som en gyldig årsag til at indføre nye gebyrer. Det ændrer ikke ved, at en provision ikke er et gebyr, og at der ikke er hjemmel til at indføre provisionen.

Det er vores opfattelse, at det ikke er forbrugerens opgave at fortolke eller forestille sig, hvor vidtrækkende en formulering/hensyn i forretningsbetingelserne kan række. Hvis forbrugeren ikke kan regne med den aftaletekst, der faktisk fremgår, men selv skal gætte sig til øvrige og ikke nævnte omkostninger, forringes trygheden i forhold til banken betydeligt. Man må kunne stole på aftalens tekst, og er der fejl i denne, påhviler ansvaret koncipisten – banken.

Vi finder, at banken som koncipist og professionel part skal bære ansvaret for, at aftalens indhold er klart, gennemsigtigt og forståeligt for forbrugeren.

Vi finder herefter, at banken ikke var berettiget til at beregne provision af klagernes kassekredit med virkning fra den 1. juli 2025, og at banken skal frafalde indførelsen af en provision og tilbageføre den samtidige rentenedsættelse på klagernes kredit, samt stille klagerne, som om vilkårene for kreditten inden den 1. juli 2025 fortsat er gældende.

Vi stemmer derfor for, at klagerne får medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse om indførelse af provision af kreditmaksimum på Friværdikonto (kassekredit).