Indsigelse mod overførsel i 2012 foretaget fra konto tilhørende klagerens nu afdøde datter, hvis bo blev behandlet som et bobestyrerbo.
| Sagsnummer: | 348 /2021 |
| Dato: | 24-05-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Kritte Sand Nielsen, Karin Duerlund, Tina Thygesen, Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Afvisning - kundeforhold § 2, stk. 3
Fuldmagt - fuldmagtsgivers død Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod overførsel i 2012 foretaget fra konto tilhørende klagerens nu afdøde datter, hvis bo blev behandlet som et bobestyrerbo. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod overførsel i 2012 foretaget fra konto tilhørende klagerens nu afdøde datter, hvis bo blev behandlet som et bobestyrerbo.
Sagens omstændigheder
Klagerens datter, D, var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en konto -820.
Klageren har oplyst, at D efter en længere sygdomsperiode fik konstateret kræft i 2007, og at D blev lam og fik andre alvorlige fysiske eftervirkninger af sin sygdom.
Klageren har endvidere oplyst, at hun havde fuldmagt til D’s konti. Klageren har fremlagt en fuldmagt af 22. september 2009 fra D til klageren, hvorefter klageren fik fuldmagt til konto -820 og to andre konti tilhørende D. Af fuldmagten fremgik:
”… Fuldmagten ophører ved fuldmagtsgivers død, og konti … bliver spærret, indtil skifteretten har taget stilling til boets behandling. …
Konto-fuldmagt giver adgang til
- at forespørge om og disponere over den/de anførte konto/konti, herunder ved … ordrer afgivet gennem Telefonservice, Danske Netbank eller på anden måde. Telefonservice og Danske Netbank kan benyttes i det omfang fuldmagtshaver har særskilt fuldmagt til at benytte disse systemer. …”
Klageren har endvidere fremlagt korrespondance mellem klageren og D’s bankrådgivere i banken i perioden fra august 2011 til december 2013.
Den 19. marts 2012 blev der via netbank foretaget en overførsel på 16.867 kr. fra konto -820 til et finansieringsselskab.
I maj 2014 afgik D ved døden. Klageren har fremlagt uddrag af et regnskab i bobestyrerboet efter D, hvoraf fremgik, at boet var insolvent, og at klageren var eneste arving. Det fremgik endvidere, at D’s andelslejlighed var belånt med et andelsboliglån i banken, og at lånet oversteg lejlighedens værdi.
Den 1. september 2020 kontaktede klageren banken via netbank vedrørende overførslen og anførte:
”… Den 19. marts 2012 overførte Danske Bank 16.867 kr. fra min konto … 820 … Nederst stod der Der er íkke sendt meddelelse til modtager. Jeg kontaktede jer efterfølgende og spurgte hvorfor i bare kunne overføre disse penge uden mit vidende, og hvad denne overførsel dækkede. Jeg fik bare det svar, at det var gæld og at det var noget de gerne måtte gøre. Jeg har derfor gemt dette i de mange år …”
Parternes påstande
Den 10. august 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale 16.867 kr. til hende samt det beløb, der svarer til hvad hun ”kunne have haft i hele perioden fra 19.03.2020”.
Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun havde fuldmagt til konto -820 og til D’s øvrige konti i Danske Bank. Dette fremgår af den fremlagte fuldmagt. Hun har fremlagt e-mail korrespondance mellem hende og D’s afdeling i banken og D’s to bankrådgivere. De fleste drøftelser foregik på møder og ved korrespondance i netbank, som hun desværre ikke har kopi af.
Hun var eneste arving efter D, og det er derfor rimeligt, at hun kan gå videre med sagen.
Banken udbetalte uretmæssigt 16.867 kr. fra konto -820. Banken skal derfor betale dette beløb til hende samt et beløb svarende til, hvad hun kunne have haft i hele perioden.
Hun betalte D’s regninger og øvrige udgifter i måneden, hvor overførslen skete. Det var angivet i bankens kvittering, at der ikke var sendt meddelelse til modtager. Hun fandt dette besynderligt. Hun kontaktede efterfølgende banken og spurgte, hvordan den kunne overføre beløbet uden hendes vidende. Banken svarede, at det bare var gæld, og at den gerne måtte overføre beløbet. Hun gemte derfor kvitteringen i mange år.
Da det kom frem i pressen, at der var sket utrolig mange fejl med penge i forbindelse med Danske Banks kunder gennem mange år, henvendte hun sig til banken vedrørende overførslen. Hun anførte ved en fejl, at overførslen var sendt fra hendes egen konto. Dette skyldtes, at hun har været hårdt ramt af sygdom efter D’s død og derfor ikke fik tjekket den fremsendte kvittering af 19. marts 2012.
Danske Bank har anført, at den omhandlede overførsel ikke blev foretaget fra en konto tilhørende klageren.
Klageren har ikke været medkontohaver eller på anden måde haft dispositionsadgang til den omhandlede konto på overførselstidspunktet, f.eks. i form af fuldmagt. Det af klageren fremlagte materiale ændrer ikke herpå. Fuldmagten af 22. september 2009 ophørte ved D’s død.
Der er således ikke tale om en konkret formueretlig tvist mellem klageren og banken, hvorfor sagen bør afvises under henvisning til Ankenævnets vedtæger § 5, stk. 3, nr. 2.
Ankenævnets bemærkninger
Sagen vedrører indsigelse mod en kontooverførsel foretaget i 2012 via netbank fra en konto i Danske Bank tilhørende klagerens nu afdøde datter, D.
Klageren fik i 2009 fuldmagt til kontoen. Fuldmagten ophørte efter sin ordlyd ved D's død i maj 2014. Boet efter D blev behandlet som et insolvent bobestyrerbo, der repræsenteres af bobestyrer.
Klagen angår ikke et kundeforhold mellem klageren og banken, men et tidligere kundeforhold mellem banken og D/boet efter D.
Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at hun er bemyndiget til på vegne af boet at klage til Ankenævnet over bankens udførelse af overførslen.
Ankenævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.