Indsigelse mod afvisning af akkord
| Sagsnummer: | 504/2025 |
| Dato: | 14-08-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Jonas Thestrup Nielsen, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Akkord - afslag
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod afvisning af akkord |
| Indklagede: | AL Sydbank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod afvisning af akkord.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i AL Sydbank (tidligere Vestjysk Bank/Sparekassen Farsø).
Klageren har oplyst, at hun i 2009 blev taget under konkursbehandling, og at hun havde en gæld til Sparekassen Farsø, som senere fusionerede med Vestjysk Bank.
I forbindelse med konkursen tilbød hun banken at betale cirka 7.000 kr. om måneden i en årrække til afvikling af gælden, hvilket banken afslog.
Klageren har oplyst, at hun i 2023 blev langtidssygemeldt og fraflyttede sin lejlighed, idet der blev konstateret asbest i bebyggelsen. Hun flyttede i en anden lejlighed, hvor lejen var højere.
Banken har oplyst, at klagerens gæld i banken blev overdraget til advokatkontor A til inddrivelse, og at klageren gennem flere år har afdraget på gælden.
Den 3. januar 2024 sendte advokatkontor A på vegne af banken et tilbud om en akkord til klageren, hvoraf blandt andet fremgår:
”Gælden, som i dag kan opgøres til kr. 5.058.755,47, nedskrives til kr. 100.000,00.
Afviklingen sker som følger:
Der betales kr. 1.000 pr. måned fra 1. februar 2024, indtil ovennævnte akkordbeløb er betalt.
Akkordaftalen vil således løbe over 8 år og 4 måneder.”
Klageren har oplyst, at hun svarede advokatkontor A, at hun ikke havde mulighed for at indgå akkorden på grund af hendes høje husleje, men at hun ville vende tilbage, når hun havde fået en lavere husleje.
Klageren har oplyst, at hun i marts 2025 kontaktede advokatkontor A angående det tidligere tilbud om en akkord. Klageren har fremlagt en udateret e-mail fra advokatkontor A, hvoraf blandt andet fremgår:
”Jeg har nu fået svar fra Vestjysk Bank.
De ønsker ikke at indgå en akkord på nuværende tidspunkt.
Den akkord du blev tilbudt […], er bortfaldet da sagen blev sendt retlig.
Deres forslag er, at vi sætter afdragene på op til 1.000 kr. om måneden i 3 år og herefter taler om muligheden for en akkord. Det vil selvfølgelig fortsat være rentestop, så dine afdrag nedskriver gælden med 1.000 kr. hver måned.”
Den 22. maj 2025 klagede klageren til banken over, at banken ikke længere ønskede at tilbyde hende en akkord.
Den 28. maj 2025 afviste banken klagen blandt andet med henvisning til, at klageren ikke havde godkendt bankens oprindelige tilbud om en akkord, hvorfor det var bortfaldet.
Parternes påstande
Den 20. oktober 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S skal tilbyde hende en akkord med de samme vilkår, som fremgik af bankens akkordtilbud i 2024, hvor hun afvikler sin gæld med 1.000 kr. om måneden over cirka otte år.
AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken i januar 2024 tilbød hende en akkord, hvor hun betalte kr. 1.000 kr. om måneden i de næste otte år, så banken fik dækket 100.000 kr. af gælden. Hun ville gerne acceptere tilbuddet, men på grund af en huslejestigning, og at hun var i flexjob, ville hun ikke være i stand til at overholde akkorden. Hun ville vende tilbage, når hun havde fået en lavere husleje igen.
Da hun i marts 2025 kontaktede banken, havde hun en berettiget forventning om, at bankens tilbud om en akkord fortsat var gældende. Hun havde fået luft i sit budget til at afdrage på sin gæld i banken med 1.000 kr. om måneden. Banken ville ikke stå ved sit tilbud, men tilbød hende i stedet at betale 1.000 kr. om måneden i tre år, hvorefter banken ville ”snakke om det med akkorden”.
Hun blev bedt om at fremsende opdaterede økonomiske oplysninger, hvilket hun gjorde med det samme.
Hun har de seneste par år cirka hver anden måned betalt gælden med et mindre beløb for at vise, at hun ønsker at betale, men hun har ikke meget ”luft ud af flexlønnen”, da hun også har øvrige afdragsordninger.
Hun har ingen planer om ikke at betale i henhold til akkorden, men har også brug for at vide, at parterne kan indgå den ordning, som oprindelig blev foreslået af banken.
Hun ejer i dag intet.
Der gik så kort tid imellem bankens tilbud, og til at banken nu ændrer på sit aftaleforslag, at man som kunde kan blive i tvivl om, hvad der foregår.
Hun har anmodet om at komme i gang og håber, at banken vil genoverveje sagen, da hun som kunde på ingen måde føler sig hørt. Banken kan ikke løbe fra en aftale, og banken har tilsidesat god bankskik og har handlet uredeligt og illoyalt.
AL Sydbank A/S har blandt andet anført, at i det omfang en kunde ikke ser sig i stand til at tilbagebetale sin gæld, er det banken, der skal afgøre, i hvilket omfang banken ønsker at indgå en akkord med kunden. I den forbindelse foretager banken en vurdering af kundens muligheder for at betale og konkluderer på den baggrund, om banken ønsker at indgå en akkordaftale.
Bankens tilbud om en akkord fra januar 2024 kom ikke i gang og er dermed bortfaldet. Bortfaldet og indholdet af bankens nye tilbud om tilbagebetaling er ikke i strid med god skik-reglerne.
Banken er på ingen måde forpligtet til at indgå en akkordordning og ønsker heller ikke at indgå en akkordordning med det indhold, som klageren har foreslået. Klageren har ikke angivet forhold eller behandlingsskridt i banken, der har været fejlbehæftet.
Hvis klageren ønsker en samlet ordning med sine kreditorer, kan dette søges via en gældssanering.
Klageren har erkendt bankens opgørelse af hendes gæld, og hun har igennem flere år afdraget på gælden.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i AL Sydbank (tidligere Vestjysk Bank/Sparekassen Farsø), hvor hun havde gæld hidrørende fra, at hun i 2009 blev taget under konkursbehandling.
Banken har oplyst, at klagerens gæld blev overdraget til advokatkontor A til inddrivelse, og at klageren gennem flere år har afdraget på gælden.
Den 3. januar 2024 sendte advokatkontor A på vegne af banken et tilbud om en akkord til klageren, hvoraf blandt andet fremgår, at restgælden, der på daværende tidspunkt udgjorde 5.058.755,47 kr., ville blive nedskrevet til 100.000 kr. ved akkordens indgåelse. Klageren ville skulle betale 1.000 kr. om måneden i 8 år og 4 måneder, hvorefter gælden ville være betalt.
Klageren har oplyst, at hun svarede advokatkontor A, at hun ikke havde mulighed for at indgå akkorden blandt andet på grund af for høj husleje, men at hun ville vende tilbage, når hun havde fået en lavere husleje.
Klageren har oplyst, at hun i marts 2025 kontaktede advokatkontor A angående bankens akkordtilbud. Advokatkontoret svarede hende, at tilbuddet om en akkord var bortfaldet, og at banken ikke ønskede at indgå en akkord. Banken havde i stedet foreslået, at afdragene blev sat op til 1.000 kr. om måneden i tre år, hvorefter parterne kunne drøfte mulighederne for en akkord. Restgælden ville fortsat være rentefritaget.
Klageren har stillet krav om, at banken skal tilbyde hende en akkord med de samme vilkår, som fremgik af bankens tilbud om akkord i 2024, hvori hun afvikler sin gæld med 1.000 kr. om måneden over cirka otte år.
Ankenævnet lægger ud fra klagerens oplysninger til grund, at klageren som følge af manglende betalingsevne afslog bankens tilbud om en akkord, som blev sendt til hende den 3. januar 2024.Tilbuddet må dermed anses for bortfaldet, og banken var herefter ikke bundet af sit tilbud til klageren. Banken var således ikke forpligtet til at indgå en akkord med klageren i forbindelse med klagerens henvendelse i marts 2025.
Ankenævnet finder, at det beror på bankens egen vurdering, om den vil acceptere et tilbud om akkord fra en låntager. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere et forslag til akkord.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.