Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 252/2026 |
| Dato: | 12-08-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Søren Juhl Wenøe, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Lægernes Bank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 DKK af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lægernes Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -563.
Den 28. januar 2026 modtog klageren en SMS, der fremstod som at være fra GLS. Af beskeden fremgik, at klageren skulle trykke på linket ”https://glswe.bond/dk” for at opdatere sit postnummer i leveringsoplysningerne.
Klageren har oplyst, at hun modtog SMS’en i samme beskedtråd som tidligere legitime GLS-beskeder, og at hun i SMS’en blev bedt om at betale 0,27 DKK for at få udleveret en pakke, som hun afventede. Hun fulgte linket til en hjemmeside, som fremstod som at være GLS’ hjemmeside, og godkendte betalingen med sit MitID i den tro, at hun godkendte en betaling på 0,27 DKK.
Den 28. januar 2026 blev der gennemført en kortbetaling på 2.070 GBP (britiske pund), svarende til 18.011,47 DKK med klagerens betalingskort til betalingsmodtager U, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har oplyst, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID, hvor hun indtastede sit selvvalgte MitID og blev præsenteret for følgende tekst i sin MitID-app:
”Pay 2070.00 GBP to [betalingsmodtager U] from card [-563]”
Banken har anført, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Ved indsigelsesblanket af 10. februar 2026 gjorde klageren indsigelse mod kortbetalingen.
Ved besked i netbanken af 16. februar 2026 godtgjorde banken klageren 10.011,47 DKK og meddelte hende, at hun selv hæftede for 8.000 DKK, da hun selv havde godkendt betalingen.
Klageren har oplyst, at hun anmeldte svindlen til politiet.
Ved e-mail af 26. februar 2026 gjorde klageren indsigelse mod bankens svar af 16. februar 2026.
Den 3. marts 2026 fastholdt banken sit svar af 16. februar 2026.
Parternes påstande
Den 30. marts 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lægernes Bank A/S skal godtgøre hende 8.000 DKK.
Lægernes Bank A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at SMS-beskeden blev sendt i en eksisterende beskedtråd med GLS, og hvor hun tidligere havde modtaget legitime beskeder fra GLS. Samtidig ventede hun en pakke fra GLS. Hjemmesiden fremstod meget troværdig. Hun var i den klare opfattelse, at hun godkendte en betaling på 0,27 DKK, og havde ingen grund til at betvivle beskeden eller hjemmesidens ægthed. Hun havde ingen intentioner om at foretage en betaling på 2.070 GBP til betalingsmodtager U.
Hun har ikke handlet groft uforsvarligt alene af den grund, at der fremgik de pågældende oplysninger om beløbet og betalingsmodtageren i MitID. Hun befandt sig i en situation, der fremstod troværdig og relevant. Hun handlede i god tro på baggrund af de oplysninger, hun blev præsenteret for. Hun er blevet vildledt gennem en overbevisende og målrettet svindel og kan derfor ikke have handlet groft uforsvarligt. Beløbet på 2.070 GBP indeholdt samme cifre, som den betaling hun ønskede at gennemføre på 0,27 DKK. Dette bidrog til vildledningen. Hun blev snydt ved en veltilrettelagt phishing- og spoofing-svindel, som i sig selv er tilstrækkelig til, at hendes adfærd ikke kan anses som groft uforsvarlig.
Betalingen skete til en udenlandsk sundhedsforsikring og svarede til to års sundhedsforsikring for en immigrant. Det er en specifik betalingstype, der er relateret til en immigrant i udlandet, som hun ingen relation har til. Hendes betalingskortoplysninger blev misbrugt til en anden betaling, end den hun agtede at fortage.
Hun reagerede straks, da hun blev opmærksom på svindlen. Hun spærrede sit betalingskort, lukkede MitID og foretog politianmeldelse.
Lægernes Bank A/S har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den ikke vedkendte kortbetaling blev godkendt med klagerens MitID. Ved godkendelsen af kortbetalingen har klageren udvist groft uforsvarlig adfærd, som muliggjorde gennemførsel af transaktionen, hvorfor klageren selv hæfter med 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Godkendelsesanmodningen blev sendt til den enhed, hvor klagers MitID -698 var installeret. Gennemførelsen af godkendelsen forudsætter en aktiv handling i form af swipe i MitID. Det var klageren, der foretog den fysiske godkendelse af transaktionen. Forud for godkendelsen af transaktionen fremgik følgende besked i MitlD: "Pay 2070.00 GBP to [betalingsmodtager U] from card [-563]".
Der var uoverensstemmelse mellem betalingsmodtageren og beløbet, som klageren ønskede at betale. Klageren burde have indset, at der forelå uoverensstemmelse mellem den forventede handling og den konkrete betalingsanmodning. Hun burde på den baggrund have undladt at godkende transaktionen. Godkendelsen skete som led i klagerens egen håndtering af den modtagne SMS og det tilhørende link, og der forelå ikke omstændigheder, der kunne begrunde en mindre agtpågivenhed. Klagerens godkendelse af betalingsanmodningen anses for at udgøre groft uforsvarlig adfærd.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke på det foreliggende grundlag har løftet sin bevisbyrde, og at en stillingtagen til sagens afgørelse forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4, bør klagen afvises.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lægernes Bank, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -563.
Den 28. januar 2026 modtog klageren en SMS, der fremstod som at være fra GLS. Af beskeden fremgik, at klageren skulle trykke på linket ”https://glswe.bond/dk” for at opdatere sit postnummer i leveringsoplysningerne.
Klageren har oplyst, at hun modtog SMS’en i samme beskedtråd som tidligere legitime GLS-beskeder, og at hun i SMS’en blev bedt om at betale 0,27 DKK for at få udleveret en pakke, som hun afventede. Hun fulgte linket til en hjemmeside, som fremstod som at være GLS’ hjemmeside, og godkendte betalingen med sit MitID i den tro, at hun godkendte en betaling på 0,27 DKK.
Den 28. januar 2026 blev der gennemført en kortbetaling på 2.070 GBP (britiske pund), svarende til 18.011,47 DKK med klagerens betalingskort til betalingsmodtager U, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har oplyst, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID, hvor hun indtastede sit selvvalgte MitID og blev præsenteret for følgende tekst i sin MitID: ”Pay 2070.00 GBP to [betalingsmodtager U] from card [-563]”
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge og Søren Juhl Wenøe – udtaler:
Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren må have godkendt betalingen på 2.070 GBP svarende til 18.011,47 DKK med sit MitID.
Vi finder, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da hun burde have reageret på teksten i MitID, hvor hun fik oplysninger om beløbet på 2.070 GBP, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 DKK.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde – udtaler:
Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Vi finder, at der er tale om organiseret professionel svindel.
Forbrugere har forskellige forudsætninger for at gennemskue professionel svindel. Det må aldrig blive utrygt for den almindelige forbruger at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.
Vi finder derfor ikke, at klageren, ved at blive snydt af en professionel svindler, har udvist groft uforsvarlig adfærd. Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville klageren ikke have godkendt transaktionen.
Hertil bemærkes et generelt forbehold for så vidt angår systemfejl. Det kan ikke udelukkes, at der i sager med phishing, er tale om raffineret systemteknisk misbrug, hvor svindleren er lykkedes med at udvikle tekniske løsninger, som muliggjorde svindlen.
Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt.
Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, forbrugerne anvender, er tilstrækkelig sikkert og tydeligt til at hindre svindel.
Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.
Vi stemmer derfor for, at banken skal tilbageføre 7.625 DKK til klageren.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.