Afgørelse

Krav om erstatning som følge af håndtering af fuldmagter afgivet i 2008 og 2009 til klagerens bror til at disponere over konti og bankbokse tilhørende klagerens nu afdøde mor begrundet i påstand om falsk eller ugyldige fuldmagter. Dødsboet havde udlagt et eventuelt krav mod banken til klageren.

Sagsnummer:	180/2025
Dato:	28-08-2025
Ankenævn:	Kristian Korfits Nielsen, Karin Duerlund, Signe Kjørup Carlsson, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen.
Klageemne:	Fuldmagt - gyldighed
Ledetekst:	Krav om erstatning som følge af håndtering af fuldmagter afgivet i 2008 og 2009 til klagerens bror til at disponere over konti og bankbokse tilhørende klagerens nu afdøde mor begrundet i påstand om falsk eller ugyldige fuldmagter. Dødsboet havde udlagt et eventuelt krav mod banken til klageren.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning som følge af håndtering af fuldmagter afgivet i 2008 og 2009 til klagerens bror til at disponere over konti og bankbokse tilhørende klagerens nu afdøde mor begrundet i påstand om falsk eller ugyldige fuldmagter. Dødsboet havde udlagt et eventuelt krav mod banken til klageren.

Sagens omstændigheder

Klagerens mor, V, der var født i 1920, var kunde i Danske Bank, hvor hun havde konti, værdipapirer og bankbokse.

I februar 2015 afgik V ved døden, og boet efter V blev behandlet som et bobestyrerbo.

Af en e-mail af 12. september 2016 til banken fra klagerens tidligere advokat fremgik blandt andet:

”Om baggrunden for min henvendelse oplyser jeg følgende

Afdøde, [V], efterlod sig ved sin død to adoptivsønner, [H] og [klageren], som i henhold til hendes sidste vilje skulle arve hendes bo ligeligt. Afdøde havde forlods betænkt [H]’s tre døtre med hver et legat på kr. 25.000.

Boet behandles med advokat [navn] som bobestyrer

Ved boets indledende opgørelse viste det sig, at der forefandtes en samlet formue på i alt kr. 121.528,79 i boet.

Da afdøde efter min klients oplysninger gennem livet havde været særdeles formuende, blev der i samarbejde med bobestyreren taget skridt til foretagelse af en nærmere undersøgelse af dennes formueforhold og økonomiske dispositioner forud for sin død. Der blev i den forbindelse blandt andet rettet henvendelse til Danske Bank, som fremkom med supplerende kontooplysninger vedrørende afdødes konti i Banken. Det blev i den forbindelse konstateret, at der tilsyneladende forelå fuldmagter til [H], dels til at sælge afdødes faste ejendom i [by] og dels til at disponere over dennes konti i Danske Bank.

Undersøgelsen viste, at [H] regelmæssigt havde trukket meget betydelige beløb fra afdødes konto i Danske Bank til sig selv og til sin familie. [H] havde således over en 7 årig periode forud for dødsfaldet disponeret mere end kr. 6 millioner fra afdødes konto. Af dette beløb er det min klients opfattelse, at ca. kr. 5,3 millioner er brugt til fordel for [H] selv og/eller dennes nærmeste (ægtefælle og børn).

[H] har allerede erkendt, at det er ham, der har disponeret på afdødes konto. Han mener dog alene, at han har disponeret kr. 3,2 millioner til fordel for sig selv og sin familie. I øvrigt gør han gældende, at der for så vidt angår hele dette beløb er tale om gavedispositioner foretaget af afdøde.

[H] har ikke på nogen måde kunnet dokumentere eller sandsynliggøre påstanden om, at der skulle være foretaget gavedispositioner mellem afdøde og ham og/eller hans familie. Der foreligger simpelthen ingen form for dokumentation overhovedet. Der er således hverken gavebreve eller andet understøttende materiale, og der er ikke foretaget anmeldelser af gaver endsige berigtiget gaveafgift af noget beløb.

Det fremgår i øvrigt af sagen, herunder af afdødes sygejournal og af udtalelser fra plejepersonale, at afdøde gennem hele den periode, hvorunder [H] disponerede, var dement og anbragt på plejehjem. Afdødes svækkelse er naturligvis et selvstændigt moment i sagen. Plejepersonalet har over for mig oplyst, at afdøde ikke modtog post (herunder breve fra Banken) idet al post blev opsamlet og afleveret til [H] efter aftale med [H].

…

Boet har gjort kravet gældende over for [H] og indledningsvis anmodet denne om tilbagebetaling af i alt ca. kr. 3,2 millioner, svarende til det beløb, [H] selv erkender at have brugt på sig selv og sin familie. Da boet imidlertid ikke har midler til at forfølge kravet mod [H], har det været nødsaget til at frafalde kravet i medfør af dødsboskiftelovens § 109, idet det således er blevet overladt til min klient at forfølge sagen på vegne af boet ved domstolene.

…

Det er under sagen kommet frem, at Danske Bank ikke sidder inde med en original af den fuldmagt, der ligger til grund for [H]'s træk på afdødes konto og at den kopi, der foreligger i Banken, mangler side 2 (hvortil der er refereret på side 1).

Ligeledes bemærker jeg, at der på min klients foranledning er blevet indhentet en ekspertudtalelse fra grafolog [navn], hvoraf det fremgår, at ægtheden af underskriften på fuldmagten betvivles. [Grafologens] redegørelse i sagen, som også vedrører andre forhold/dokumenter, vedlægges til Bankens orientering

Forholdene omkring [H]'s træk på afdødes konto i Danske Bank, herunder forholdene omkring fuldmagten er på min klients foranledning blevet anmeldt til politiet, der pt. efterforsker sagen.

Således som sagen foreløbig foreligger oplyst, ser jeg mig hermed nødsaget til at tage forbehold om at rejse erstatningskrav direkte over for Banken som følge af, at der tilsyneladende ikke foreligger en original/fuldstændig fuldmagt og/eller som følge af at fuldmagten rent faktisk er falsk.

…”

Af en e-mail af 28. oktober 2016 fra banken til klagerens tidligere advokat fremgik blandt andet:

”Vores position er kort fortalt stadig, at vi mener at fuldmagten til [H] er gyldig og behørigt underskrevet.

Vi er enige med dig i, at hvis den politimæssige undersøgelse skulle vise andet om underskiftsforholdene, så kan sagen være en ganske anden, og i så fald må vi vurdere om der er grundlag for at vi evt. betaler erstatning til boet.

Vi vil som aftalt ikke kontakte vitterlighedsvidnerne på fuldmagten, men overlader det til politiet at afhøre disse.

Du oplyser at du på vegne af arvingerne har anlagt sag mod [H]. I den anledning skal vi oplyse, at vi naturligvis vil fremkomme med de oplysninger, som en evt. editionskendelse i forbindelse med sagen måtte give grundlag for og i øvrigt i det omfang at sådanne oplysninger er tilgængelige for banken.

Hvis I måtte ønske at medinddrage banken i den verserende sag, så kan jeg kun bekræfte, at vi har fuld forståelse for et sådanne processuelt skridt, og vi vil i så fald loyalt medvirke til at oplyse sagen.

…”

Der var herefter en dialog mellem klagerens tidligere advokat og banken om en aftale om suspension af forældelsesfristen. I en e-mail af 12. oktober 2017 til klagerens tidligere advokat oplyste banken, at den bekræftede en aftale om suspension af frister, som var beskrevet i en e-mail af samme dag fra klagerens advokat. Af e-mailen fremgik blandt andet:

”Under vores telefonsamtale i går eftermiddag, hvorunder jeg kort orienterede dig om den seneste udvikling i ovennævnte sag, aftalte vi, at samtlige frister, der måtte gælde for et eventuelt sagsanlæg mod Danske Bank om bankens eventuelle erstatningsansvar over for boet og/eller mine klienter fortsat skal være suspenderet og at suspenderingen opretholdes fra det tidspunkt Banken oprindelig modtog orientering om sagen fra mig og indtil (a) det måtte stå klart, at der enten ikke rejses tiltale i sagen eller (b) der er afsagt en endelig straffedom i forhold til [H] og/eller [H’s ægtefælle].”

Den 7. december 2020 afsagde byretten dom i en sag, som klageren havde anlagt mod H og hans ægtefælle. Af en ekstrakt af dommen, som klageren har fremlagt, fremgår, at H skulle betale 4.655.294,28 kr. til boet efter V med procesrente af 2.300.000 kr. fra den 1. marts 2016 og af 2.355.294,28 kr. fra den 14. oktober 2016. H’s ægtefælle blev frifundet i sagen. Af rettens begrundelse og resultat fremgår blandt andet:

”Det lægges som ubestridt til grund, at sagsøger og [H] i henhold til afdødes testamente skal arve lige, at [H] har haft fuldmagt til deres adoptivmor, afdødes, konti, og i perioden 2008-2015 har hævet beløb til sig selv og sin familie, at [H] i den forbindelse har erkendt hævninger til sig og sin familie på 3.513.000 kr., at [H] har solgt en mængde værdifuldt indbo tilhørende afdøde og beholdt salgssummen, at [H] i den forbindelse erkender at have beholdt en salgssum på 258.321 kr., at der ved dødsboets etablering henstod godt 120.000 kr. på afdødes konto, og at der ikke er oprettet gavebreve eller betalt gaveafgift.

Det bemærkes, at [V] kom på plejehjem i 2009 og boede dér til sin død i 2015, og retten lægger til grund, at hun i den periode ikke har haft behov for større pengebeløb. Der er på bankkontoen indgået pension og overført beløb vedrørende husleje.

Efter de foreliggende oplysninger om [V]’s psykiske tilstand, herunder navnlig, men ikke udelukkende, Retslægerådets udtalelse af 25. september 2018 [bilag …], var hun psykisk mærkbart svækket, og der må derfor være en formodning for, at hun ikke var i stand til at overskue sagsøgtes dispositioner over sine aktiver, endsige give tilladelse til dem.

…

Retten finder derfor, at alle [H]’s dispositioner over penge, indbo og andre af afdødes aktiver er sket uden hendes accept eller indforståelse, men er udtryk for misbrug og uberettiget tilegnelse. [H] har derved uretmæssigt stort set tømt boet for midler på bekostning af afdøde og [klageren]. Det kan ikke føre til nogen anden vurdering, at der ikke er rejst straffesag mod de sagsøgte.

…”

Klageren har oplyst, at dødsboet efter V i en slutopgørelse fra februar 2022 overdrog boets fordring mod H i henhold til byretsdommen af 7. december 2020 til ham. Kravet blev pr. den 23. februar 2022 opgjort til 6.391.071,85 kr. Af slutopgørelsen fremgik endvidere:

”Krav mod Danske Bank

Et selvstændigt erstatningskrav mod Danske Bank blev drøftet med [klageren]’s advokat. Baggrunden for et krav mod Danske Bank skulle være, at fuldmagten til afdødes konti udstedt til [H] kunne være falsk og det åbenlyse misbrug af fuldmagten.

Allerede fordi boet ikke havde midler til at forfølge et muligt krav mod Danske Bank, og der ikke ville blive stillet sikkerhed for en retssag, måtte bobestyrer træffe en beslutning om, at boet opgav kravet.

Herefter kunne [klageren] på egen hånd have anlagt en sag mod Danske Bank, hvilket dog ikke er sket.”

Ved en e-mail af 18. september 2024 rettede klageren på ny henvendelse til banken med et erstatningskrav og ønskede at genoptage en forligsmæssig drøftelse med banken.

Ved en e-mail af 2. oktober 2024 til klageren afviste banken at være erstatningsansvarlig for H’s uberettigede dispositioner.

Ved et brev af 15. januar 2025 til banken oplyste klagerens advokat, at politiet havde standset undersøgelsen af sagen den 25. oktober 2024, og at han netop havde modtaget et brev fra politiet/anklagemyndigheden, hvoraf fremgik, at politiet ikke foretog sig yderligere i sagen. Klagerens advokat spurgte endvidere banken, om det kunne aftales, at suspensionen fortsatte fra den 25. oktober 2024, indtil det var afklaret, om sagen kunne forliges med banken. Brevene om sagens behandling hos politiet er ikke fremlagt i sagen.

Banken afviste at forlænge den aftalte suspension af forældelsesfristen.

Den 21. april 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Klageren har blandt andet fremlagt uddrag af politirapporter vedrørende fuldmagter afgivet i 2008 og 2009 af V til H, uddrag af lægejournal og plejehjemsjournal vedrørende V og en oversigt over indestående samt store træk på V’s konto i banken i perioden fra 2010 til 2015.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal:

anerkende at være erstatningsansvarlig for den fordring mod hans halvbror, som det var påtænkt at indlede en dialog om, og som han herefter fik tilkendt ved en byretsdom af 7. december 2020
meddele, at suspensionsfristen i suspensionsaftale af 1 oktober 2017 fortsat skal være gældende
sende sine interne og eksterne retningslinjer for fuldmagter i perioden fra 2009 til 2015

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at V’s ejendom og samtlige værdier uden undtagelser blev annekteret af H, uden at banken på noget tidspunkt forhindrede dette. De skulle testamentarisk arve lige.

Banken var vidende om, at V ikke var i stand til selv at underskrive fuldmagter ved møde i banken. V var indlagt, meget syg (herunder psykisk), led af demens og boede fra 2009 til hun gik bort i 2015 på plejehjem. Banken var vidende om, at V var en ældre borger, der var kommet på plejecenter. Banken burde derfor alene på den baggrund have ført kontrol med, hvorledes store transaktioner kunne forekomme og burde have sørget for at få vished om, at der ikke foregik noget, der ikke var i V’s interesse, jf. det fremlagte uddrag fra lægejournal og plejehjemsjournal.

Banken var aktivt medvirkende til, at det lykkedes for H at tømme V’s konti og bankbokse samt sælge hendes værdipapirer indtil hendes bortgang ved hjælp af forfalskede dokumenter. Der blev hævet meget store beløb på kontoen ad flere omgange, og der blev foretaget en række posteringer, der burde have fået banken til at reagere. Banken har på intet tidspunkt reageret. Selv da indholdet på kontoen gik kraftigt i minus, efter at der var tilgået kontoen store beløb fra salget af værdipapirer umiddelbart forinden, var der ingen reaktion fra banken. Havde banken udvist rettidig omhu, ville det ikke have været muligt for H at sælge V’s ejendom og derefter systematisk at tømme hendes konti for værdier, sælge alle hendes ejendele, herunder hendes smykkesamling og sælge hendes værdipapirer.

Det har aldrig været på tale, at banken skulle involveres i den civile retssag, der udelukkende havde til formål at få en dom for, at H havde begået ulovlige handlinger. Den civile retssag mod H omfattede ikke undersøgelser af dokumentfalsk. Disse undersøgelser blev alene foretaget af politiet.

Det var påtænkt at anlægge en sideløbende retssag mod banken, der imidlertid blev udsat grundet bankens ønske om at vente med forligsforhandlinger, indtil politiets efterforskning var afsluttet. I den forbindelse modtog bobestyreren og hans tidligere advokat den 12. oktober 2017 en skriftlig suspension af frister fra banken.

Han har over for banken fremlagt utvetydige beviser på, at der var blevet påført falske vitterlighedsvidner på samtlige fuldmagter, hvilket var fremkommet ved politiets analyser, som konstaterede ukorrekt angivelse af adresse og forkert stavning af efternavn, herunder ved gentagne afhøringer af samtlige vitterlighedsvidner. Dette gør ifølge dansk lovgivning fuldmagterne ugyldige.

Det er konstateret, at kontofuldmagten er sammenstykket af forskelligt kopimateriale indhentet fra flere af bankens afdelinger, og at side 2 af fuldmagten mangler. Det fremgår endvidere af politisagen, at boksfuldmagten ligeledes er en forfalskning.

Det giver derfor ingen mening, at banken på trods af ovenstående forhold fortsat fastholder sin påstand om, at fuldmagterne skulle være gyldige.

Hans fordring, som han har opnået dom for den 7. december 2020, med tillæg af procesrenter kan aktuelt opgøres til ca. 10 mio. kr.

Der er ikke tale om passivitet fra hans side. Det var bankens ønske, at politisagen skulle være tilendebragt, førend banken ville indgå i en yderligere dialog om et erstatningsansvar. Hans henvendelse til banken i september 2024 skete i umiddelbar forlængelse af afslutningen af politiets behandling af sagen. Han har fulgt de krav og ønsker, som banken opstillede, hvorfor kravet ikke kan anses for at være forældet.

Der er ikke tale om at få forlænget en aftale om suspension, men tale om, at den suspensionsaftale, der allerede er indgået, ikke kan brydes af banken.

Det har ikke været muligt at få banken til at fremkomme med oplysninger om de specifikke procedurer, der gælder for håndtering af henholdsvis fuldmagter og åbning af bankbokse for tredjemand. Banken vil ikke fremlægge sine interne dokumenter og regelsæt, men henviser i stedet til de generelle oplysninger, som findes på bankens hjemmeside.

Banken anfører, at den ikke er forpligtet til at holde øje med kunders transaktioner, hvilket er i direkte modstrid med oplysninger fra Finanstilsynets hjemmeside, hvoraf fremgår, at banker er forpligtede til at undersøge transaktioner, der er usædvanlige for kunden for at afdække, om der er tale om forsøg på mulig hvidvask.

Der har været utallige anledninger til en sådan mistanke i adskillige år med alle de store beløb, der blev hævet på V’s konti, herunder hvor kontoen gik i minus. Han har dokumenteret de store transaktioner og den hvidvask, der blev foretaget, blandt andet med falske fakturaer og mystiske hævninger af meget store beløb inden for to dage.

Danske Bank har anført, at der ikke foreligger dokumentation for, at den i banken anvendte fuldmagt var falsk eller ugyldig, og at der ikke er afsagt dom herom.

Byretsdommen af 7. december 2020 tager alene stilling til det civilretlige krav mellem boet og klagerens halvbror, H, og fastslår, at H med sine dispositioner har handlet ud over fuldmagtens bemyndigelse, og derfor er erstatningspligtig over for boet for den berigelse, han har opnået.

Klageren har ikke dokumenteret sit krav mod banken, men alene anslået beløbet til 10 mio. kr. Banken bestrider tabsopgørelsen, der fremstår udokumenteret. I byretsdommen blev H dømt til at betale 4.655.294,28 kr. plus procesrente.

Klagerens krav er alene et internt anliggende mellem ham/dødsboet og H.

Der foreligger passivitet, da de omhandlede dispositioner er tilbage fra 2009, byretsdommen er afsagt i 2020, og klageren først har indbragt sagen for Ankenævnet i april 2025.

Kravet er af de samme årsager som anført ovenfor forældet.

Banken er ikke forpligtet til at forlænge aftalen om suspension af forældelsesfristen. Ud fra de foreliggende oplysninger kan det konstateres, at politiet har afsluttet sagen, uden at der er blevet rejst tiltale mod H med henblik på en straffesag. Forudsætningerne for aftalen om suspension af forældelsesfristen er derfor bortfaldet.

Banken har ikke af egen drift pligt til at overvåge transaktioner på kunders konti udover, hvad er følger af lovgivningen om forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering, og denne pligt omfatter ikke anden kriminalitet.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens mor, V, der var født i 1920, var kunde i Danske Bank, hvor hun havde konti, værdipapirer og bankbokse.

I februar 2015 afgik V ved døden, og boet efter V blev behandlet som et bobestyrerbo.

Den 12. september 2016 rettede klagerens advokat henvendelse til banken, idet man i forbindelse med skiftet af boet efter V var blevet opmærksom på, at klagerens halvbror, H, havde foretaget en række dispositioner over V’s aktiver til egen fordel.

H havde på baggrund af en fuldmagt disponeret over V’s konti, værdipapirer og bankbokse i Danske Bank.

Klagerens advokat gjorde gældende, at dispositionerne i forhold til banken var sket på baggrund af en falsk fuldmagt, og at banken derfor var erstatningsansvarlig.

Klageren anlagde samtidig sag mod H ved byretten.

I en e-mail af 28. oktober 2016 anførte banken, at fuldmagten efter bankens vurdering var gyldig, men at banken havde forståelse for, hvis klageren ville inddrage banken i den verserende retssag.

Banken blev ikke inddraget i retssagen.

Der var herefter en dialog mellem klagerens advokat og banken om en aftale om suspension af forældelsesfristen. I en e-mail af 12. oktober 2017 meddelte banken sig indforstået med følgende aftale om suspension, som var beskrevet i en e-mail af samme dag fra klagerens advokat: ”Under vores telefonsamtale i går eftermiddag, hvorunder jeg kort orienterede dig om den seneste udvikling i ovennævnte sag, aftalte vi, at samtlige frister, der måtte gælde for et eventuelt sagsanlæg mod Danske Bank om bankens eventuelle erstatningsansvar over for boet og/eller mine klienter fortsat skal være suspenderet og at suspenderingen opretholdes fra det tidspunkt Banken oprindelig modtog orientering om sagen fra mig og indtil (a) det måtte stå klart, at der enten ikke rejses tiltale i sagen eller (b) der er afsagt en endelig straffedom i forhold til [H] og/eller [H’s ægtefælle].”

Den 7. december 2020 afsagde byretten dom i retssagen, som klageren havde anlagt mod H. Af en ekstrakt af dommen, som klageren har fremlagt, fremgår, at H skulle betale 4.655.294,28 kr. til boet efter V med procesrente af 2.300.000 kr. fra den 1. marts 2016 og af 2.355.294,28 kr. fra den 14. oktober 2016.

Ved en e-mail af 18. september 2024 rettede klageren på ny henvendelse til banken med et erstatningskrav og ønskede at genoptage en forligsmæssig drøftelse med banken.

Ved en e-mail af 2. oktober 2024 til klageren afviste banken at være erstatningsansvarlig for H’s uberettigede dispositioner.

Banken afviste at forlænge den aftalte suspension af forældelsesfristen.

Ankenævnet kan ikke pålægge banken at forlænge suspensionsaftalen. Det beror på bankens egen afgørelse, om den er indstillet på at indgå en aftale om forlængelse af forældelsesfristen.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt klagerens eventuelle krav mod banken er forældet, og spørgsmålet om banken har pådraget sig et ansvar over for V’s dødsbo/klageren, kræver en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2, at Ankenævnet kan afvise at behandle en klage, som ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende. Spørgsmål om bankens udlevering af sine interne og eksterne retningslinjer for fuldmagter i perioden fra 2009 til 2015 falder uden for Ankenævnets kompetence.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over, at banken ikke vil forlænge suspensionsfristen i suspensionsaftale af 12. oktober 2017.

Ankenævnet kan ikke behandle den øvrige del af klagen.

Kontakt