Afgørelse

Krav om erstatning som følge af pengeinstituts betaling af fakturaer udstedt af entreprenøren og godkendt af bygherren fra byggekonto til konto i andet pengeinstitut, der tilhørte en anden end entreprenøren. Spørgsmål om der bestod en pligt til kontrol af betalingsmodtager i modtagende pengeinstitut.

Sagsnummer:	61 /2024
Dato:	06-11-2024
Ankenævn:	Bo Østergaard, Janni Visted Hansen, Klaus Tougaard Kristensen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Byggelån Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
Ledetekst:	Krav om erstatning som følge af pengeinstituts betaling af fakturaer udstedt af entreprenøren og godkendt af bygherren fra byggekonto til konto i andet pengeinstitut, der tilhørte en anden end entreprenøren. Spørgsmål om der bestod en pligt til kontrol af betalingsmodtager i modtagende pengeinstitut.
Indklagede:	Nykredit Bank og Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning som følge af pengeinstituts betaling af fakturaer udstedt af entreprenøren fra byggekonto til konto i andet pengeinstitut, der tilhørte en anden end entreprenøren. Spørgsmål om der bestod en pligt til kontrol af betalingsmodtager i modtagende pengeinstitut.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Nykredit Bank.

I forbindelse med køb af en ejendom fik klagerne i foråret 2020 bevilget et realkreditlån på 6 mio. kr. i Totalkredit formidlet af Nykredit Bank. I forbindelse med opførelse af et parcelhus på ejendommen fik klagerne i efteråret 2020 endvidere bevilget et realkreditlån som et forhåndslån på 3,5 mio. kr. i Totalkredit formidlet via banken. Nykredit Bank stillede i den forbindelse en forhåndslånsgaranti over for Totalkredit på i alt 9,5 mio. kr.

Af ”Vilkår for Byggefinansiering og garantirekvisition”, som klagerne ifølge det oplyste underskrev i forbindelse med, at banken stillede forhåndslånsgarantien, fremgår blandt andet:

” 2. Byggekontoen

Provenuet af det af Nykredit A/S tilbudte forhåndslån indsættes på en særskilt sikringskonto i banken og pantsættes til banken i henhold til særskilt pantsætningserklæring. Denne sikringskonto benævnes herefter "Byggekontoen".

Indeståendet på byggekontoen anvendes til finansiering af den påtænkte ny- eller om/tilbygning efter nedenstående regler.

3. Udbetaling fra Byggekontoen

Udbetaling fra Byggekontoen sker i rater i henhold til ratefordelingsplanen. Inden første udbetaling kan finde sted, skal betingelserne i tilbuddet om stillelse af garanti for forhåndslån være opfyldt, blandt andet skal krævede offentlige tilladelser og attester foreligge, krævet egenbetaling skal være indbetalt til banken og pantebrevet til Nykredit skal være anmeldt til tinglysning.

Udbetaling af rater fra Byggekontoen kan kun ske på baggrund af faktura(er), der er behørigt attesteret af bygherren (garantirekvirenten), bygherrens evt. sagkyndige bistand og den ansvarlige boligkonsulent i Nykredit A/S.

Banken vil normalt få foretaget en besigtigelse af byggeriet forinden udbetaling af en eller flere rater. Banken er imidlertid ikke forpligtet til at foretage en sådan besigtigelse.

Opfylder byggeriet ikke efter bankens vurdering de stillede krav til værditilførsel til byggeriet, kan banken afvise at udbetale en rate. Er andre betingelser for udbetaling af en rate ikke opfyldt, er banken ligeledes berettiget til at afvise at udbetale raten.

…”

Klagerne har oplyst, at det første byggefirma, som de indgik en byggekontrakt med, gik konkurs efter få måneder. Herefter fik et andet entreprenørselskab, som overtog byggeriet, betalingsproblemer med en kunde, og de indgik herefter en byggekontrakt med et anpartsselskab, E, og forsøgte i den forbindelse at sikre sig bedst muligt, blandt andet ved at hyre en professionel byggerådgiver, B, til at indgå kontrakten med E. Det blev endvidere aftalt, at de skulle betale E over et usædvanligt stort antal byggerater, og først når arbejdet var udført og godkendt til betaling af B.

Provenuet fra forhåndslånet på 3,5 mio. kr. blev i november 2020 indsat på en midlertidig byggekonto i Nykredit Bank tilhørende klagerne.

Nykredit Bank har oplyst, at der normalt i sådanne sager på forhånd bliver aftalt en fast rateudbetaling i takt med byggeriets færdiggørelse. Men i denne konkrete sag blev det aftalt med klagerne, at der skulle ske udbetaling løbende, og at udbetaling kun kunne ske på baggrund af klagernes godkendelse og fremsendelse af fakturaer for henholdsvis indkøbt materiale og for hver enkelt udført delopgave.

Klagerne har oplyst, at Nykredit Bank i 2021/2022 betalte fakturaer fra deres byggekonto på i alt 3.112.321 kr. til en konto i Danske Bank tilhørende et kosmetikfirma og ikke til E’s konto.

Nykredit Bank har oplyst, at de fakturaer, som blev betalt fra byggekontoen, blev fremsendt til banken af M med anmodning om betaling. Som en ekstra kontrolforanstaltning og på baggrund af en særskilt aftale kontaktede banken derudover M telefonisk forinden betaling for endelig bekræftelse.

Nykredit Bank har endvidere oplyst, at alle fakturaer blev betalt som kontooverførsler i overensstemmelse med de oplysninger, som fremgik af fakturaerne. På alle fakturaerne var angivet et registrerings- og kontonummer i Danske Bank. Banken angav ved kontooverførslerne fakturanummeret i tekstfeltet.

Klagerne har oplyst, at de på tidspunktet for betaling af fakturaerne var bosiddende i udlandet. I juni 2022 opdagede de, at B ikke havde kontrolleret, om kvaliteten af E’s byggeri var i orden, inden B frigav raterne til betaling, og at B heller ikke havde kontrolleret, om E havde en aktiv byggeansvarsforsikring.

Klagerne har endvidere oplyst, at E byggede noget ”klamphuggeri”, som efter et langvarigt syn og skøn måtte nedrives helt i januar 2023.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2023 gik E konkurs.

I januar 2024 oplyste kurator i konkursboet efter E, at den konto i Danske Bank, hvortil der var overført, ikke var ejet af E, men af et andet anpartsselskab, der var et kosmetikfirma, som var ejet af kæresten/ægtefællen til direktøren i E.

Klagerne rettede herefter henvendelse til Nykredit Bank og anførte, at banken havde et medansvar for deres tab, fordi den ikke havde kontrolleret, om pengene fra deres byggekonto gik til den rette modtager. Banken afviste, at den havde handlet ansvarspådragende.

Klagerne har oplyst, at de kører en retssag mod B. På grund af det lange forløb - ikke mindst i voldgiftsretten – har de måttet indfri forhåndslånet på grund af to-års fristens udløb.

Klagerne har endvidere oplyst, at de sørgede for at betale og købe byggematerialerne personligt for ikke at få penge igennem E. Det lykkedes for ca. 3 mio. kr. byggematerialer, men lykkedes ikke for ca. 0,5 mio. kr. På ca. tre måneder lykkedes det E at stjæle 0,5 mio. kr., hvilket politiet nu forfølger.

Parternes påstande

Den 31. januar 2024 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank og/eller Danske Bank skal erstatte dem 3.112.312 kr.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klagerne har blandt andet anført, at Nykredit Banks kontrolfunktion af, at pengene på deres byggekonto gik til byggeriet, svigtede totalt og har medført et tab for dem. Banken har ikke kontrolleret, at modtager og kontonummer var overensstemmende. Den har tilsyneladende heller ikke skrevet modtagerdata ved overførslerne.

I lyset af alle de sikkerhedsforanstaltninger, de i øvrigt havde foretaget sig omkring kontrakten med E, ville de øjeblikkeligt have stoppet samarbejdet med selskabet, hvis Nykredit Bank allerede ved første betaling havde oplyst dem om, at deres betalinger gik til et kosmetikfirma, og ikke til E, der havde ansvaret for at bygge deres hus. Det ”ville lugte langt væk”, og deres tillid til samarbejdet med E ville være forsvundet - ikke mindst i lyset af, hvad de tidligere havde oplevet. Det ville allerede være sket i december 2021 efter første faktura, og de ville have fundet et andet byggefirma til at bygge deres hus.

Nykredit Banks rådgivning af dem om oprettelse af en tvungen, spærret byggekonto, har derfor ikke kun været værdiløs, men direkte ført til, at de har fået et milliontab. Tabet kunne have været helt undgået, idet banken i modsætning til dem som privatpersoner havde mulighed for at kontrollere, om modtager og kontonummer var overensstemmende. Den burde straks have oplyst dem om en sådan uoverensstemmelse, så de kunne have taget deres forholdsregler overfor E. Banken var flink nok til at ringe til M personligt og bekræfte betalingen, hver gang han havde sendt banken en faktura. Hvis banken blot tog byggefakturaer overført til banken fra dem for gode varer, udøvede den overhovedet ingen kontrolfunktion, hverken overfor dem eller overfor realkreditinstituttet. Så var den spærrede byggekonto til mere skade end til gavn for dem som forbrugere - og potentielt for realkreditinstituttet. De havde ingen beskyttelse mod de fejl, som banken lavede.

Kontonummeret på E’s fakturaer kunne også have tilhørt terrorister. Det er der i andre sammenhænge stor fokus på med Danmarks nuværende høje terroristtrusselniveau. Ved ikke at kontrollere om modtager og kontonummer var overensstemmende, kunne Nykredit Bank også have medvirket til hvidvask af dette millionbeløb, som SKAT helt sikkert aldrig har set en krone af. Og E har aldrig registreret det som indkomst og er nu gået konkurs. Pengene er blot forsvundet i den blå luft.

Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar, fordi banken undlod at gøre Nykredit Bank opmærksom på, at Nykredit Bank overførte penge til en konto tilhørende et firma uden overensstemmelse med betalingsmodtageren, således at Nykredit Bank kunne have advaret dem, så de straks kunne have stoppet samarbejdet med E. De stoppede øjeblikkeligt samarbejdet med E, men desværre først i juni 2022, fordi de af en underentreprenør blev gjort opmærksom på, at E ikke betalte sine underentreprenører. Da havde Nykredit Bank allerede overført de 3.112.312 kr. til kosmetikfirmaets Danske Bank konto. Danske Bank anfører imidlertid, at banken i henhold til databeskyttelse og tavshedspligt ikke måtte varsko Nykredit om denne besynderlige transaktionstrafik.

Danske Bank burde i det mindste havde underrettet Hvidvasksekretariatet om de betydelige og volatile kapitaltransaktioner. Danske Bank har i et svar til dem citeret følgende fra hvidvasklovgivningen: ”Hvis en bank opdager en transaktion, der virker mistænkelig, skal banken undersøge sagen nærmere. Det kan f.eks. være, at der kommer en stor sum penge ind på en kundes konto.”

Danske Bank kan ikke oplyse, hvorvidt den har fundet det mistænkeligt, at kontohaveren, kosmetikfirmaet, der aldrig tidligere havde haft tilnærmelsesvist sådanne indtægter – pludselig fik over 3 mio. kr. ind på sin konto, som hurtigt blev hævet igen og i øvrigt heller ikke senere figurerede i selskabets regnskaber for 2021 og 2022.

De formoder, at Danske Bank ikke har indberettet mistanke om hvidvask og terrorfinansiering hos kosmetikfirmet til Hvidvasksekretariatet. Hvis banken havde gjort det, går de ud fra, at Hvidvasksekretariatet ville have kontaktet dem og/eller Nykredit Bank. I så fald kunne de have undgået deres milliontab.

Nykredit Bank har blandt andet anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med betaling af fakturaerne.

Banken foretog betalingerne fra byggekontoen på vegne af klagerne og på baggrund af klagernes godkendelse. Når en kunde sender fakturaer til betaling fra en byggekonto hos banken, lægges det til grund, at kunden forinden har godkendt, at oplysningerne i fakturaen er korrekte, i overensstemmelse med vilkårene for byggekontoen.

De omhandlede fakturabetalinger blev alle betalt som kontooverførsler. Klagerne har anført, at banken skulle have tjekket, at modtager og kontonummer var overensstemmende. Banken kan dog ikke se andet eller mere om en betalingsmodtager i et andet pengeinstitut ved en kontooverførsel, end hvad man som privatperson selv kan se, når man via netbank foretager en kontooverførsel.

Det er reguleret ved lov, hvilke oplysninger der må følge med en kontooverførsel. Det følger således af betalingslovens § 70, stk. 1, nr. 1, at når betalers udbyder modtager en betalingsordre, så skal der oplyses en reference, hvormed betaleren kan identificere betalingstransaktionen, og oplysninger om betalingsmodtageren.

Af bemærkningerne til betalingslovens § 70, stk. 1, nr. 1, fremgår, at: ”Dette krav kan opfyldes ved at oplyse betalingstransaktionens transaktionsnummer. Har betaleren kun oplyst et kontonummer, hvortil der skal overføres et beløb, vil betalerens udbyder ikke kunne oplyse navnet på betalingsmodtageren i forbindelse med afgivelse af oplysninger efter denne bestemmelse, jf. reglerne om videregivelse i lov om finansiel virksomhed kapitel 9.”

Det følger således af lov om betalinger § 70, stk. 1, nr. 1, at i forbindelse med en kontooverførsel, er det ikke muligt at få oplyst navnet på betalingsmodtageren på baggrund af reglerne om bankhemmelighed i kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed. Og det er altså uagtet om betalingen iværksættes af en kunde selv eller af en bank på vegne af kunden.

Banken kunne derfor ikke vide, at navnet på modtageren af kontooverførslen ikke stemte overens med navnet på fakturaen. Banken kunne alene konstatere, at betalingen gik til en konto i Danske Bank, hvilket var i overensstemmelse med, hvad der fremgik af de af klagerne fremsendte fakturaer.

Banken har i hele forløbet betalt alle fakturaer i overensstemmelse med de oplysninger, som fremgik af de fremsendte fakturaer, hvilket heller ikke bestrides af klagerne. Nykredit anførte i øvrigt også fakturanummer i forbindelse med betalingerne.

Banken har således ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med betaling af fakturaer fra klagernes byggekonto. Banken har betalt alle fakturaer på klagernes foranledning, på baggrund af klageres samtykke og i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgik af de af klagerne fremsendte og godkendte fakturaer.

Banken har i øvrigt ikke haft nogen kontrolforpligtelse i forhold til at sikre, om oplysningerne på de af klagerne fremsendte fakturaer var korrekte.

Danske Bank har blandt andet anført, at sagen skal afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3, idet klagen ikke vedrører et kundeforhold. Klagerne er ikke og har heller ikke været kunder i banken.

Der henvises til sag 377/2020, hvor Ankenævnet afviste at behandle en klage med henvisning til vedtægternes § 2, stk. 3, idet der ikke var tale om et kundeforhold mellem klageren og det indklagede pengeinstitut.

Banken er underlagt en særlig tavshedspligt i henhold til § 117 i lovbekendtgørelse 2022-03-29 nr. 406 om finansiel virksomhed, hvorefter banken og dennes ansatte er underlagt en fortrolighed omkring oplysninger vedrørende kundeforhold i banken. Denne fortrolighed kan imidlertid brydes, hvis der foreligger en klar og konkret hjemmel f.eks. i form af retskendelse, eller hvis banken i øvrigt er underlagt anden lovgivning, som tilsiger dette. I nærværende sag foreligger ikke en klar og konkret hjemmel til at bryde denne tavshedspligt.

Desuden har banken, herunder bankens ledelse og ansatte, i henhold til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) § 38, stk.1, pligt til at hemmeligholde: 1) at der er sket underretning til Hvidvasksekretariatet, 2) at det overvejes, om der skal gives en underretning, 3) at der er iværksat en undersøgelse af mistænkelige transaktioner eller 4) at der vil blive iværksat en undersøgelse heraf.

I henhold til hvidvasklovens § 38, stk. 6, kan bankens videregivelse af oplysninger om underretning til Hvidvasksekretariatet og undersøgelse af mistænkelige transaktioner kun ske til et andet pengeinstitut, såfremt følgende tre betingelser er opfyldt: 1) oplysningerne vedrører samme kunde og samme transaktion, 2) modtageren af oplysningerne er underlagt krav til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der svarer til kravene i fjerde hvidvaskdirektiv, og 3) modtageren er underlagt forpligtelser med hensyn til tavshedspligt og beskyttelse af personoplysninger.

I henhold til første betingelse er det et krav, at kunden er kunde hos både modtageren og afsenderen af oplysningerne, og at oplysningerne vedrører en transaktion, som både involverer modtageren og afsenderen. Kunden skal derfor være en fælles kunde på tidspunktet for videregivelsen af oplysningerne.

Da klagerne ikke er eller har været kunder i Danske Bank, er betingelserne for videregivelse af oplysninger om underretning til Hvidvasksekretariatet og undersøgelse af mistænkelige transaktioner til Nykredit Bank ikke opfyldt, og Danske Bank vil være omfattet af tavshedspligten i hvidvaskloven § 38, stk. 1.

På baggrund af ovenstående er sagen uegnet til behandling i Ankenævnet, fordi banken slet ikke vil kunne udtale sig om de faktiske oplysninger, som klagen drejer sig om, og sagen skal derfor desuden afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Nykredit Bank.

I forbindelse med køb af en ejendom fik klagerne i foråret 2020 bevilget et realkredit-lån på 6 mio. kr. i Totalkredit formidlet af Nykredit Bank. I forbindelse med opførelse af et parcelhus på ejendommen fik klagerne i efteråret 2020 endvidere bevilget et realkreditlån som et forhåndslån på 3,5 mio. kr. i Totalkredit formidlet via banken. Nykredit Bank stillede i den forbindelse en forhåndslånsgaranti over for Totalkredit på i alt 9,5 mio. kr.

Provenuet fra forhåndslånet på 3,5 mio. kr. blev i november 2020 indsat på en midlertidig byggekonto i Nykredit Bank tilhørende klagerne.

Klagerne har oplyst, at Nykredit Bank i 2021/2022 betalte fakturaer fra deres byggekonto på i alt 3.112.321 kr. til en konto i Danske Bank tilhørende et kosmetikfirma og ikke til entreprenøren, E’s konto.

Klagerne har yderligere oplyst, at de på tidspunktet for betaling af fakturaerne var bosiddende i udlandet. I juni 2022 opdagede de, at deres byggerådgiver, B, ikke havde kontrolleret, om kvaliteten af E’s byggeri var i orden, inden B frigav raterne til betaling, og at B heller ikke havde kontrolleret, om E havde en aktiv byggeansvarsforsikring.

Klagerne har endvidere oplyst, at E byggede noget ”klamphuggeri”, som efter et lang-varigt syn og skøn måtte nedrives helt i januar 2023.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2023 gik E konkurs.

Vedrørende Nykredit Bank

Ankenævnet finder, at Nykredit Banks udbetaling fra byggekontoen skete i overensstemmelse med ”Vilkår for Byggefinansiering og garantirekvisition”, og at det var en del af betalingsinstruksen fra klagerne, at betalingerne skulle foretages til det på fakturaerne opgivne registrerings- og kontonummer i Danske Bank.

Ankenævnet lægger i overensstemmelse med det af banken oplyste til grund, at navnet på betalingsmodtagerens konto i Danske Bank ikke var tilgængeligt for Nykredit Bank ved overførslerne, jf. kapitel 9 om videregivelse af fortrolige oplysninger i lov om finansiel virksomhed, og Ankenævnet finder ikke, at det i forbindelse med kontooverførslerne påhvilede Nykredit Bank at undersøge, om den angivne konto i Danske Bank tilhørte E.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen over Nykredit Bank.

To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive – bemærker:

Det er ikke et lovkrav, at der skal foretages besigtigelse i forbindelse med forhåndslån. Dog er det kendt, at det ofte indgår i interne forretningsgange, at besigtigelse udføres for at beskytte både banken og kunderne. Ifølge Nykredit Banks egne vilkår anses det også som det ”normale”.

Da det ikke er et lovkrav, kan det ikke pålægges banken som en ansvarspådragende handling. Det ville dog klæde banken, hvis der i sager af denne størrelse blev udvist større vilje til at beskytte både bankens og kundernes investeringer.

Vedrørende Danske Bank

Ankenævnet finder ikke, at klagen skal afvises som følge af, at klagerne ikke var kunder i Danske Bank.

Danske Bank har anført, at banken på grund af reglerne om tavshedspligt i henholdsvis § 117 i lov om finansiel virksomhed og hvidvasklovens § 38 ikke har mulighed for at udtale sig om de faktiske oplysninger i sagen, og at sagen derfor skal afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Som følge af Danske Banks manglende udtalelse om de faktiske oplysninger i sagen, kan Ankenævnet ikke tage stilling til sagen i forhold til Danske Bank, herunder hvorvidt banken har overholdt reglerne i hvidvaskloven i forbindelse med kontooverførslerne fra Nykredit Bank til betalingsmodtagerens konto i banken. Ankenævnet finder derfor ikke, at sagen er egnet til behandling i Ankenævnet, og at det derfor kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen ved en retssag, hvor bankens tavshedspligt ophæves, og banken vil være berettiget til at udtale sig om de faktiske oplysninger i sagen. Ankenævnet bemærker dog, at der ikke i sagen foreligger oplysninger, der giver grundlag for at antage, at der foreligger den for et erstatningsansvar fornødne årsagsforbindelse og påregnelighed, hvis Danske Bank eventuelt ikke måtte have overholdt reglerne i hvidvaskloven.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen over Nykredit Bank.

Ankenævnet kan ikke behandle klagen over Danske Bank.

Kontakt