Indsigelser vedrørende gæld fra kreditaftale fra 2002.
| Sagsnummer: | 354/2022 |
| Dato: | 21-04-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelser vedrørende gæld fra kreditaftale fra 2002. |
| Indklagede: | Handelsbanken (nu Jyske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelser vedrørende gæld fra kreditaftale fra 2002.
Sagens omstændigheder
Den 20. november 2002 underskrev klageren som låntager en kreditaftale nr. -107 (herefter kreditaftalen) vedrørende et kreditbeløb på 25.667 kr. i Lokalbanken (senere Handelsbanken og nu Jyske Bank) (herefter tilsammen betegnet indklagede). Af kreditaftalen fremgik, at gælden skulle afvikles med 500 kr. den 30. november 2002 og derefter en månedlig ydelse på 2.000 kr., og at renten var variabel, for tiden 15,5 % om året.
Ved et brev til klageren af 3. september 2003 opsagde indklagede lånet som misligholdt til fuld indfrielse. Indklagede opgjorde gælden til 23.445,23 kr.
Den 13. april 2004 indsendte indklagede sagen til fogedretten. Indklagede opgjorde gælden til 25.893,74 kr. med tillæg af renter 18 % om året.
Fra efteråret 2011 til maj 2012 drøftede klageren med en rådgiver hos indklagede, R1, overflytning af sit private og sit erhvervsmæssige engagement til Handelsbanken, der havde overtaget Lokalbanken. Klageren har anført, at indklagede lovede, at han kunne blive kunde hos indklagede, hvis de fandt en løsning på den gamle gæld i henhold til kreditaftalen, og at han i den forbindelse var i dialog med en anden rådgiver hos indklagede, R2, fra den pågældende afdeling hos indklagede, hvor gælden var optaget i 2002. Klageren har fremlagt korrespondance mellem ham og R1 og R2 i perioden fra december 2011 til maj 2012. I en e-mail af 16. februar 2012 til R1 anførte klageren:
”Tak for det fremsendte.. Ja der er jo ikke så meget at rafle om. Hvad er det totale beløb i ønsker at jeg indfrier?”
Den 26. april 2012 sendte R2 klageren et udkast til aftale om tilbagebetaling af gælden, der var opgjort til 25.893,74 kr. pr. den 13. april 2004. Gælden skulle afdrages med 3.250 kr. pr. måned. I maj 2012 indbetalte klageren 3.250 kr. vedrørende gælden i henhold til kreditaftalen. Klageren har oplyst, at indklagede umiddelbart derefter afviste ham som kunde.
Indklagede har fremlagt rykkerbreve vedrørende gælden i henhold til kreditaftalen sendt til klageren i 2013-2016. I brev af 28. juni 2016 til klageren opgjorde indklagede kravet til 22.643,74 kr. (25.893,74 kr. med fradrag af 3.250 kr. afdrag pr. 30. maj 2012) med tillæg af tre års renter.
Den 24. marts 2022 indgav indklagede betalingspåkrav på i alt 28.030,68 kr. (hovedstol 22.643,74 kr. samt renter fra den 25. marts 2019 frem til betalingspåkravets indlevering) til fogedretten vedrørende kreditaftalen. Indklagede anførte:
”Kravet udgør skyldig saldo på kreditkontonummer [-107] uden §478 pengekrav jf. Forældelseslovens §6 pr. den 30.05.2012 pr. hvilken dato kontoudtog sidst er tilsendt og pr. hvilken dato, der sidst er beregnet og tilskrevet renter.
Der er mellem parterne den 20.11.2002 indgået skriftlig kreditaftale med variabelt lånebeløb …
… Der beregnes renter med procesrente af betalingspåkrav fra den 25.03.2019 til betaling sker. …
Da der sidst er betalt aftalt månedlig ydelse den 30.05.2012, er kreditaftalen som følge af misligholdelse opsagt …
Der er mellem skyldners løbende forældelsesafbrydende afdragsbetalinger før misligholdelse mindre end 3 år, således at kravet hverken er helt eller delvist forældet. …”
Den 19. maj 2022 påtegnede fogedretten betalingspåkravet. Kravet blev opgjort til i alt 31.705,38 kr. (28.030,68 kr. med tillæg af grundafgift, betalingspåkrav 750 kr. og inkassosalær samt moms af salær 2.925 kr.). Klageren anmodede herefter om genoptagelse af sagen. Sagen blev genoptaget. Den 6. september 2022 henviste retten sagen til behandling i Ankenævnet efter klagerens anmodning, jf. retsplejelovens § 361.
Parternes påstande
Den 26. september 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken (nu Jyske Bank) skal frafalde sit krav mod ham i henhold til kreditaftalen samt tilbagebetale det tidligere af ham indbetalte beløb.
Handelsbanken (nu Jyske Bank) har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han i efteråret 2011 drøftede flytning af sit private og erhvervsmæssige engagement til indklagede (Handelsbanken). Gennem hele forløbet fra efteråret 2011 til maj 2012 oplevede han, at indklagede meget gerne ville have ham som kunde. R1 oplyste i december 2011 og januar 2012, at der var et gammelt udestående fra Lokalbanken, som Handelsbanken havde overtaget. I februar 2012 meddelte R1, at gælden drejede sig om et misligholdt lån, som indklagede gerne ville have på plads inden overflytning af hans engagement. Herefter var han fra februar til maj 2012 i dialog med R2, som oplyste, at hun ikke kunne forstå, at han ønskede at genoptage gælden, da den jo var afskrevet, og da han reelt ikke skyldte indklagede penge mere. Han fortalte R2, at han ønskede at flytte sit private og sin virksomheds engagement til Handelsbanken. R2 fik lavet de respektive papirer klar og fremsendte dem til ham. Han underskrev aftalen og fremsendte den til R2.
Parallelt hermed havde han stadig dialog med R1 om flytningen, og R1 bekræftede løbende, at interessen var der fra indklagedes side, dog således at aftalen med R2’s afdeling skulle på plads først. På dette grundlag var han interesseret i at finde en løsning på den af indklagede afskrevne gæld. Det var derfor en afvejning for ham at få genoptaget den afskrevne gæld for at kunne få et samarbejde med en ny bank.
Efter at aftalen var på plads og dagen efter, at han den 22. maj 2012 betalte 3.250 kr. vedrørende gælden på kreditaftalen, fik han at vide, at indklagede ikke ønskede ham som kunde. Hele dialogen med R1 over seks måneder drejede sig reelt kun om at få genoptaget den gamle gæld. Han føler sig ført bag lyset. Havde forudsætningerne været anderledes, ville han med glæde have afdraget på den gamle gæld.
Handelsbanken (nu Jyske Bank) har anført, at klageskriftet ikke fremstår tydeligt.
Klageren erkender den indgåede kreditaftale af 8. november 2002.
Klageren har endvidere løbende erkendt det skyldige beløb.
Indklagede afviser klagerens påstand om, at indklagede skal frafalde klagerens gæld.
Den ved betalingspåkravet nedlagte påstand fastholdes.
Indklagede henviser til de i sagen fremlagte bilag og fremlægger supplerende kopi af rykkerskrivelse. Indklagede henviser til sagsfremstillingen i betalingspåkravet. Klageren opfordres til at redegøre for, hvad klageren bestrider, og hvad klageren er enig i.
Ankenævnets bemærkninger
Den 20. november 2002 underskrev klageren som låntager en kreditaftale nr. -107 (herefter kreditaftalen) vedrørende et kreditbeløb på 25.667 kr. i Lokalbanken (senere Handelsbanken og nu Jyske Bank) (herefter tilsammen betegnet indklagede). Af kreditaftalen fremgik, at gælden skulle afvikles med 500 kr. den 30. november 2002 og derefter en månedlig ydelse på 2.000 kr., og at renten var variabel, for tiden 15,5 % om året.
Ved et brev til klageren af 3. september 2003 opsagde indklagede lånet som misligholdt til fuld indfrielse. Indklagede opgjorde gælden til 23.445,23 kr.
Fra efteråret 2011 til maj 2012 drøftede klageren overflytning af sit private og sit erhvervsmæssige engagement fra sit pengeinstitut til Handelsbanken, der havde overtaget Lokalbanken. Klageren har anført, at indklagede lovede, at han kunne blive kunde hos indklagede, hvis de fandt en løsning på den gamle gæld i henhold til kreditaftalen.
Den 16. april 2012 sendte indklagede et udkast til aftale om tilbagebetaling af gælden, der var opgjort til 25.893,74 kr. pr. den 13. april 2004. Gælden skulle afdrages med 3.250 kr. pr. måned. I maj 2012 indbetalte klageren 3.250 kr. vedrørende gælden i henhold til kreditaftalen. Klageren har oplyst, at indklagede umiddelbart derefter afviste ham som kunde.
Den 24. marts 2022 indgav indklagede betalingspåkrav på i alt 28.030,68 kr. (hovedstol 22.643,74 kr. samt renter frem til betalingspåkravets indlevering) til fogedretten vedrørende kreditaftalen. Sagen blev efterfølgende henvist til Ankenævnet.
Det må lægges til grund, at klageren på baggrund af indklagedes opgørelse den 16. april 2012 uden indsigelse foretog indbetaling af 3.250 kr. i maj 2012 til afvikling af gælden. På baggrund heraf er der ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes opgørelser indeholder forældede krav, jf. forældelseslovens § 15.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at indklagede havde givet ham tilsagn om, at han og hans virksomhed kunne blive kunder hos indklagede, hvis han indbetalte beløbet på 3.250 kr. i maj 2012.
Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at indklagede skal frafalde sit krav mod klageren i henhold til kreditaftalen, eller at indklagede skal tilbagebetale noget beløb til klageren.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.