Krav om tilbageførsel af betalinger med Visa/dankort og overførsler via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet foretaget i perioden fra juli 2016 til januar 2017. Indsigelse om svindel og manglende levering af de købte ydelser.
| Sagsnummer: | 336/2019 |
| Dato: | 15-05-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Jesper Claus Christensen, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af betalinger med Visa/dankort og overførsler via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet foretaget i perioden fra juli 2016 til januar 2017. Indsigelse om svindel og manglende levering af de købte ydelser. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører et krav fra klageren om tilbageførsel af betalinger med Visa/dankort og overførsler via netbank til investeringsvirksomhed i udlandet foretaget i perioden fra juli 2016 til januar 2017. Indsigelse om svindel og manglende levering af de købte ydelser
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet Visa/debit kort -473, en konto med et tilknyttet Visa/debit kort -972, en konto med et tilknyttet Visa/dankort -803 og adgang til netbanken.
I perioden fra den 26. juli 2016 til den 13. januar 2017 gennemførte klageren en række kortbetalinger og tre netbankoverførsler til nogle udenlandske investeringsvirksomheder. Klageren har oplyst, at der var tale om betalinger i forbindelse med investering i binære optioner hos en investeringsvirksomhed, G.
Ved en mail af 12. april 2017 oplyste klageren banken om, at han var ved at undersøge, om han var havnet i en investeringsfælde. Efterfølgende oplyste han, at han havde været udsat for grov finansiel kriminalitet, idet de aftalte månedlige afkast for hans VIP konto hos G var udeblevet. Han spurgte i den forbindelse, om han kunne tilbageføre 50.000 EUR, som han via netbank havde overført til en konto i en engelsk bank.
Banken oplyste, at den ikke kunne tilbageføre overførslerne. Endvidere oplyste banken, at klageren kunne gøre indsigelse mod korttransaktionerne.
Klageren henvendte sig herefter selv forgæves til den engelske bank. Klageren har fremlagt sin henvendelse, der blandt andet var vedlagt en ”Declaration of Deposits” vedrørende netbankoverførslerne på 12.500 EUR, 12.500 EUR og 25.000 EUR underskrevet af klageren den 10. januar 2017, hvoraf følgende blandt andet fremgik:
”I, [klageren] with account number [-375] hereby confirm that I fully agree to the following deposit/s made by me using my Credit Card/s, Bank Wire or Skrill account.
…
I confirm that I have received from the Company services which the Company can provide in accordance with its Terms of Use, and with using my Credit Card/Pay Pal/Skrill related to the services my requests have been met.
I have read the Company’s Terms of Use, I understand and agree to them and I acknowledge the risk involved in trading binary options.”
Ved en tro- og loveerklæring af 2. maj 2017 gjorde klageren indsigelse mod tre korttransaktioner til G foretaget med kort -473 med den begrundelse, at han ikke havde modtaget de bestilte varer eller tjenesteydelser. Af tro- og loveerklæringen fremgik endvidere følgende:
”Furthermore, these three uploads was a process of escalation to become [navn på G] VIP member.
Upload of additional EUR 50.000,- by wire transfer Jyske Bank account [nummer] to [H], [navn på udenlandsk bank], [konto nummer, IBAN nummer og SWIFT nummer], on 9th and 10th January 2017 for protected execution of EUR/USD expiring on 31. March 2017. Expected returns of 4.5% by 1-April -17 is a FRAUD.”
Ved to tro- og loveerklæringer af 3. maj 2017 gjorde klageren indsigelse mod henholdsvis to korttransaktioner til en investeringsvirksomhed, I, foretaget med kort -972 og syv korttransaktioner til investeringsvirksomhederne F og G foretaget med kort -803 med den begrundelse, at han ikke havde modtaget de bestilte varer eller tjenesteydelser. Det fremgik, at klageren havde forventet at modtage varen/servicen den 1. februar 2017. Klageren anførte endvidere: ”[G] er efterhånden bevist at være Fraud/Scam af særdeles grov karakter. Indsigelse over svigt og bedrag, ikke at have modtaget den tilbudte service og ydelse for konto [-375]. De har efterladt kontoen i et rod og stukket af.”
Det lykkedes bankens indsigelsesafdeling via Nets at få tilbageført to kortbetalinger på henholdsvis 2.100 EUR og 2.000 EUR svarende til 30.488,22 DKK. Banken afviste at tilbageføre de resterende korttransaktioner.
Den 22. august 2017 gjorde klageren indsigelse mod, at banken ikke tilbageførte de korttransaktioner, som han havde gjort indsigelse mod den 3. maj 2017.
Af et brev af 8. september 2017 fra banken til klageren fremgik blandt andet:
”Jeg vender hermed tilbage med mit svar på din indsigelse mod nogle beløb, som er foretaget med dit Visa/Debit [-972] og dit Visa/Dankort [-803] tilbage i december januar 2016 og januar 2017.
Indledningsvis skal jeg sige tak for modtagelsen af det omfattende materiale til belysning af sagen.
…
Jeg kan forstå af den korrespondance, som jeg har modtaget i sagen, herunder Tro- og loveerklæringerne, at beløbene blev betalt som følge af en aftale mellem dig og [G] og udgjorde betaling for køb af nogle optioner.
I forbindelse med købene blev der indgået en aftale om, at du skulle modtage afkast af optionerne fra og med februar 2017.
Du oplyser, at du ikke modtog afkastet den 1. februar 2017 og forsøgte derefter forgæves at kontakte betalingsmodtager med krav om tilbagebetaling.
Du gjorde indsigelse mod betalingerne over for Jyske Bank ved Tro- og loveerklæring underskrevet den 3. maj 2017.
…
Der kan godt rejses spørgsmål ved, om køb af optioner er omfattet af Betalingstjenestelovens bestemmelser om ”varer eller tjenesteydelser”. De i sagen omhandlede optioner falder efter min umiddelbare vurdering ikke naturligt ind under begreberne ”varer eller tjenesteydelser”, som er en af betingelserne for at være inden for reglerne i Betalingstjenestelovens § 74.
Jyske Bank kan ikke godtgøre dig indsigelsesbeløbet
Selv hvis det måtte lægges til grund, at dit køb af optionerne er omfattet af reglerne i Betalingstjenestelovens § 74, er det min vurdering, at din indsigelse er fremsat for sent.
De månedlige afkast skulle være betalt fra den 1. februar 2017. Du gjorde imidlertid først indsigelse over for Jyske Bank den 3. maj 2017. Det vil sige, at du først gjorde indsigelse over for banken senere end 3 måneder efter, at afkastet skulle være betalt.
Det er efter min vurdering ikke ”snarest muligt” efter, at du blev eller burde være blevet opmærksom på, at du ikke havde modtaget afkastet.
Vi kan således ikke godtgøre dig de ovennævnte beløb, som du har gjort indsigelse mod.
…”
Ved en mail af 9. september 2017 til banken takkede klageren for svaret og oplyste, at han ikke ville indbringe sagen for Ankenævnet.
Ved en mail til banken i starten af april 2019 indgav klageren en klage over bankens manglende tilbageførsel af nogle af de korttransaktioner, som han havde klaget over den 22. august 2017 samt nogle yderligere betalingstransaktioner. Klagen omfattede følgende betalingstransaktioner:
|
|
Dato |
Transaktionstype |
Modtager |
Beløb EUR |
Beløb DKK |
Kort |
|
1 |
26-07-2016 |
Visa/dankort |
F |
500,00 |
3.758,31 |
-803 |
|
2 |
28-07-2016 |
Visa/dankort |
F |
500,00 |
3.758,69 |
-803 |
|
3 |
25-08-2016 |
Visa/dankort |
G |
3.300,00 |
24.822,75 |
-803 |
|
4 |
26-10-2016 |
Visa/dankort |
G |
499,98 |
3.757,99 |
-803 |
|
5 |
26-20-2016 |
Visa/dankort |
G |
1.499,97 |
11.274,20 |
-803 |
|
6 |
01-12-2016 |
Visa/dankort |
G |
2.500,00 |
18.789,72 |
-803 |
|
7 |
13-01-2017 |
Visa/dankort |
G |
1.250,00 |
9.389,48 |
-803 |
|
8 |
13-01-2017 |
Visa/dankort |
G |
1.250,00 |
9.389,48 |
-803 |
|
9 |
06-01-2017 |
Netbankoverførsel |
H |
12.500,00 |
93.093,75 |
|
|
10 |
06-01-2017 |
Netbankoverførsel |
H |
12.500,00 |
93.093,75 |
|
|
11 |
09-01-2017 |
Netbankoverførsel |
H |
25.000,00 |
186.187,50 |
|
|
I alt |
|
|
|
61.299,95 |
457.315,62 |
|
Netbankoverførsel nr. 9,10 og 11 blev foretaget til H’s konto i en engelsk bank.
Ved en mail af 4. juni 2019 afviste banken at tilbageføre de omtvistede betalingstransaktioner. Banken anførte blandt andet, at klageren først havde gjort indsigelse mod korttransaktionerne nr. 1, 2, 3, 4,5, 6 og 8 den 3. maj 2017, og at klageren ikke tidligere havde gjort indsigelse mod korttransaktion nr. 7 og netbankoverførsel nr. 9, 10 og 11.
Den 10. september 2019 indbragte klageren sagen for Ankenævnet og vedlagde sin tidligere klage til banken fra starten af april 2019 med bilag vedrørende de 11 omtvistede betalingstransaktioner.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Jyske Bank skal tilbageføre de omtvistede transaktioner på i alt 61.299,95 EUR svarende til 457.315,62 DKK.
Jyske Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han fra 26. juli 2016 til 13. januar 2017 foretog betalinger til G for et samlet beløb på 70.110 EUR. G er et svindelforetagende inden for binære optioner, valuta og CFD’er.
G investerede ikke hans penge, men stjal dem blot. Hans penge gik ikke til investeringer, men blev blot overført til firmaets bankkonto. Han har i alt tabt 65.000 EUR af sin opsparing, som han har sparet op gennem et helt liv.
Han bad forgæves G om at få sine penge tilbageført.
Han indgav indsigelse om charge back til banken i maj 2017 og i april 2019. Banken afviste indsigelsen, fordi han selv havde autoriseret betalingerne. Endvidere afviste banken indsigelsen, idet den anførte, at han havde fremsat indsigelsen for sent.
Da han autoriserede betalingerne fra sit kort og sin konto, vidste han ikke, at G var et svindelforetagende. Det fandt han først ud af i starten af april 2017, idet den sidste binære option på 50.000 EUR udløb den 31. marts 2017, hvorefter alle i G ”forsvandt”.
Det bestrides, at han fremsatte indsigelsen for sent.
Vedrørende netbankoverførslerne spurgte han i april 2017 banken, om den kunne hjælpe ham med at tilbageføre overførslerne til den engelske bank, hvilket banken oplyste, at den ikke kunne. Banken oplyste samtidig, at han alene kunne gøre indsigelse mod kortbetalingerne og afviste, at han kunne gøre indsigelse mod netbankoverførslerne.
Det er således ikke korrekt, at han ikke gjorde indsigelse mod netbankoverførslerne. Han nævnte endvidere netbankoverførslerne i indsigelsesblanketten af 2. maj 2017.
Det følger af reglerne i betalingstjenesteloven, at banken skal tilbageføre de omtvistede betalinger, idet hans penge ikke blev investeret, og han ikke fik udbetalt de beløb, der var aftalt.
Han fandt efterfølgende ud af, at der var adskillige advarsler til bankerne, herunder fra FCA, mod at tillade betalingsoverførsler til G.
Det følger af VISA and MasterCard Core Rules No. 0004630 5.2.1.2., at der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, skal foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler. Denne betingelse blev ikke opfyldt, idet der, så vidt han ved, ikke fandtes forretning på de anførte adresser i EU.
Mange andre er ligeledes blevet snydt og svindlet af G.
Banken burde have blokeret betalingerne til et firma, der var blacklistet af offentlige myndigheder, ligesom den ville have gjort med andre ulovlige forretninger og aktiviteter som f.eks. terror eller hvidvask.
Banken har overtrådt en række bestemmelser i lovbekendtgørelse 2019-09-06 nr. 930 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Banken har blandt andet ikke lavet KYC (Know Your Customer) og AML (Anti Money Laundering) undersøgelser på investeringsfirmaet/beløbsmodtageren som foreskrevet i hvidvaskloven.
Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at betalingerne skete med klagerens samtykke. Der var således ikke tale om uautoriserede betalinger.
De omtvistede betalinger er alle gennemført før den 1. januar 2018 og skal derfor behandles efter den dagældende betalingstjenestelov.
Vedrørende kortbetalingerne har klageren hverken efter betalingstjenesteloven eller efter Visa’s regler krav på godtgørelse af de omhandlede betalinger.
Klageren modtog en investeringskonto og password til sin investeringskonto hos G, og den bestilte vare/ydelse blev således leveret. Klageren kan derfor ikke gøre indsigelse over for banken i henhold til § 74 i den dagældende betalingstjenestelov.
Banken har behandlet klagerens indsigelser efter gældende dansk lovgivning, herunder i overensstemmelse med praksis fra Det finansielle ankenævn.
Det fremgår af flere afgørelser fra Ankenævnet, blandt andet sag 124/2019, at når en kunde overfører et beløb til et investeringsfirma og i den forbindelse får kundekonti med passwords hos investeringsfirmaet, så er den bestilte vare/tjenesteydelse leveret, og pengeinstituttet er ikke forpligtet til at tilbageføre betalingen.
Klageren modtog den bestilte ydelse i form af en investeringskonto og password.
Klageren var ikke berettiget til godtgørelse efter Visa’s regler, da betalingerne blev gennemført inden den 14. oktober 2017. Der var først for betalinger gennemført den 14. oktober 2017 eller senere under visse betingelser mulighed for at gøre indsigelse efter Visa’s regler, hvis en betaler forgæves havde forsøgt at formå investeringsvirksomheden til at udbetale sit indestående på investeringskontoen.
Klageren har som følge af retsfortabende passivitet fortabt et eventuelt krav på indsigelse efter betalingstjenesteloven. Det følger af § 74 i den dagældende betalingstjenestelov, at klageren, hvis han mente, at han ikke havde fået leveret den bestilte ydelse, skulle have reageret snarest muligt efter, at han blev eller burde være blevet bekendt med, at debitering var uretmæssig. Betalingerne blev foretaget i perioden fra juli 2016 til januar 2017, men klageren gjorde først indsigelse over for banken mellem ca. tre måneder og to år og fire måneder efter, at de var blevet gennemført.
Vedrørende netbankoverførslerne må det lægges til grund, at klageren selv valgte at foretage betalingerne som en overførsel via netbank, hvorfor den dagældende § 74 i betalingstjenesteloven ikke finder anvendelse i sagen.
Såfremt Ankenævnet måtte nå frem til, at overførslerne via netbanken måtte være omfattet af den dagældende § 74 i betalingstjenesteloven, har klageren som følge af retsfortabende passivitet fortabt et eventuelt krav på at gøre indsigelse mod betalingerne. Klageren har ikke fremsat sin indsigelse snarest muligt efter, at han var blevet bekendt med, at debitering var sket uretmæssigt. Klageren gjorde først indsigelse over for banken mod betalingerne gennemført i netbanken ca. to år og fire måneder efter, at de var gennemført.
Klageren må rette sit krav mod beløbsmodtageren, hvis han mener at have et krav mod denne.
Banken er i henhold til hvidvaskloven alene forpligtet til at foretage KYC (Know Your Customer) på egne kunder.
Banken foretager AML-undersøgelser i henhold til gældende regler, herunder foretages screeninger af betalinger og beløbsmodtagere op imod de lister, som banken er forpligtet til.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der er en sådan usikkerhed om de i sagen fremkomne oplysninger, at en afgørelse af sagen kræver en bevisvurdering i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må ske for domstolene, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren gjorde den 2. og 3. maj 2017 over for Jyske Bank indsigelse mod en række korttransaktioner foretaget med hans tre betalingskort i banken. I indsigelsesblanketten af 2. maj 2017 oplyste klageren ligeledes, at han havde været udsat for svindel i forbindelse med tre netbankoverførsler på henholdsvis 12.500 EUR, 12.500 EUR og 25.000 EUR foretaget i januar 2017.
Det lykkedes bankens indsigelsesafdeling via Nets at få tilbageført to kortbetalinger på henholdsvis 2.100 EUR og 2.000 EUR svarende til 30.488,22 DKK. Banken afviste at tilbageføre de resterende korttransaktioner.
Ved klagen til Ankenævnet har klageren gjort indsigelse mod bankens manglende tilbageførsel af i alt 11 transaktioner foretaget i perioden fra den 26. juli 2016 til den 13. januar 2017, herunder tre netbankoverførsler på henholdsvis 12.500 EUR, 12.500 EUR og 25.000 EUR samt otte betalinger foretaget med klagerens Visa/dankort på i alt 11.299,95 EUR
Betalingerne skete med klagerens samtykke, hvilket han heller ikke har bestridt.
Klageren har oplyst, at da han autoriserede betalingerne fra sin konto og sit kort, vidste han ikke, at betalingsmodtageren, investeringsvirksomheden, G, var et svindelforetagende. Han fandt først den 1. februar 2017 ud af, at han var blevet udsat for grov svindel, idet G ikke investerede hans penge, men stjal dem. Han forsøgte herefter forgæves at få sine penge tilbage fra G.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren selv foretog både netbankoverførslerne og kortbetalingerne til de betalingsmodtagere/konti, som han fik anvist af G, og at indbetalingerne blev indsat på hans kundekonto hos G.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort, at der foreligger omstændigheder, som kan føre til, at banken i medfør af den dagældende § 74 i betalingstjenesteloven er forpligtet til at opfylde klagerens krav om tilbageførsel af kortbetalingerne.
For så vidt angår betalingerne på i alt 50.000 EUR må det lægges til grund, at klageren, efter at han blev oprettet som kunde hos G, selv valgte at foretage betalingerne som overførsler via sin netbank. Ankenævnet finder herefter ikke, at den dagældende § 74 i betalingstjenesteloven finder anvendelse på betalingerne på i alt 50.000 EUR.
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.