Indsigelse mod stiftelse og gyldighed af kautionsforpligtelse

Sagsnummer:391/2011
Dato:15-05-2012
Ankenævn:Eva Hammerum, Hans Daugaard, Peter Stig Hansen, Morten Bruun Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne:Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Kaution - stiftelse
Ledetekst:Indsigelse mod stiftelse og gyldighed af kautionsforpligtelse
Indklagede:Finanshuset Farsø
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod stiftelse og gyldigheden af en kautionsforpligtelse.

Sagens omstændigheder

Klageren i denne sag er K, som er separeret fra hendes ægtefælle, M, der bl.a. driver et anpartsselskab med ejendomsinvestering.

På et ikke oplyst tidspunkt købte Finanshuset Farsø Pantebrevsselskab A/S (datterselskab af Sparekassen Farsø) 2 stk. pantebreve på hver 500.000 kr. med løbetid fra den 1. juni 2008 vedrørende en fast ejendom. Finanshusets køb blev formidlet af et pengeinstitut, B.

Finanshuset har anført, at B modtog underskrifter på pantebrevet fra debitor og K som selvskyldnerkautionist, ligesom to medarbejdere hos B underskrev som vitterlighedsvidner. K har anført, at hun ikke har underskrevet kautionserklæringerne og ikke er bekendt med erklæringerne.

Den 1. oktober 2009 meddelte Finanshuset K, at hun som selvskyldnerkautionist var forpligtet til at betale et afdrag som følge af M’s ApS’ misligholdelse af en terminsydelse på pantebrevene.

Samme dag sendte Finanshuset en e-mail til klageren med en kopi af de underskrevne kautionserklæringer, hvoraf K’s navn fremgår.

Af udateret "Erklæring om selvskyldnerkaution" fremgår:

"…

Til sikkerhed overfor pantekreditor indestår undertegnede selvskyldnerkautionist(er):

[M]

[K]

Som solidarisk hæftende selvskyldnerkautionist(er), for opfyldelse af de forpligtelser som debitor(er):

[M’s ApS]

har påtaget sig overfor kreditor for følgende lån:

Privat pantebrev stort kr. 500.00,00 med variabel rente p.t. 9,2200% p.a. Med pant i ejendommen matr.nr. …

Selvskyldnerkautionsforpligtelsen omfatter ethvert krav som pantekreditor måtte have eller få hos debitor, herunder krav på betaling af påløbne renter, morarenter, eventuelt tab ved førtidsindfrielse samt øvrige omkostninger i forbindelse med nødvendig retsforfølgning.

Hvis debitor misligholder forpligtelserne overfor pantekreditor, kan pantekreditor straks efter sidste rettidige betalingsdag forlange, at selvskyldnerkautionisten på anfordring betaler den misligholdte terminsydelse eller det opsagte lånebeløb med tilhørende påløbne rente, morarenter, eventuelt tab ved førtidsindfrielse samt øvrige omkostninger i forbindelse med nødvendig retsforfølgning.

Pantekreditor er berettiget til, uden samtykke fra selvskyldnerkautionisten, at give debitor henstand. I påkommende fald påhviler der pantekreditor at ori[e]ntere selvskyldnerkautionisten(erne).

Hvis debitor kommer under bobehandling er pantekreditor, indtil fuld dækning er opnået, berettiget til at oppebære dividende, også af krav der måtte tilkomme kautionisten i kraft af hans regresret, hvad enten regreskravet er opnået før eller efter bobehandlingens begyndelse.

Selvskyldnerkautionisten erklærer samtidig ved sin underskrift på nærværende selvskyldnerkautionserklæring, at have modtaget og gennemlæst vilkårene i ovenstående lån.

Selvskyldnerkautionen er kun gældende så længe … ApS er forpligtet i henhold til ovenstående pantebrev

Som selvskyldnerkautionist

[M’s navn påført med maskinskrift på et tomt underskriftsfelt.]

[K’s navn påført med maskinskrift på et tomt underskriftsfelt.]

Til vitterlighed om selvskyldnerkautionistens myndighed, dateringens rigtighed samt underskriftens ægthed:

(personlig underskrift)

[Ud fra K og M’s underskrevne navn er påført pile til underskriftsfeltet for selvskyldnerkautionist.]

…"

Samme tekst fremgår af en ligelydende erklæring om selvskyldnerkaution dateret 19. september 2008, bortset fra en variabel rentesats på 10,2200% p.a.

Af en fremlagt erklæring, der er dateret 3. maj 2011 og underskrevet af M, fremgår:

"Jeg, [M], har i april 2008 anmodet min daværende hustru [K] om at underskrive lånedokumenter mv. vedrørende ændring af fælles andelsboliglån [hos [pengeinstitut] ] i fælles bolig beliggende … Undertegnede vedlagde ved samme lejlighed 2 separate selvskyldnerkautioner overfor Farsø Sparekasse vedrørende undertegnedes køb af 5 stk. ejerlejligheder beliggende … [K] underskrev herefter ubevidst, u[]vidende og i god tro disse, idet at hun var af den opfattelse, at disse hørte til andelsboliglånet."

Af en anden fremlagt erklæring af samme dato og underskrevet af M fremgår:

"…

Vedr. dokumentfalsk ved kautionsforpligtelse (selvskyldnerkautioner)

Jeg, [M], erklærer hermed, at jeg i april 2008, forfalskede min daværende hustrus, [K] underskrift. Jeg underskrev i hendes navn selvskyldnerkautioner i to pantebreve af 500.000 kr. i alt 1.000.000 kr. De forfalskede underskrifter vedrører selvskyldnerkautionerne i Ejendommen beliggende …

[K] var ikke involveret i forfalskningen af disse underskrifter. Jeg handlede imod hendes vilje. Det var altid min hensigt at snyde hende.

[M’s navn med maskinskrift]

[Med håndskrift er påført:]

Nærværende dokument er gennemlæst af undertegnede

3/5-2011 [sign. M]"

Af en tredje fremlagt erklæring underskrevet af M af samme dag fremgår:

"…

Vedr. dokumentfalsk ved kautionsforpligtelse (selvskyldnerkautioner)

Jeg, [M], erklærer hermed, at jeg i april 2008 snød [overstreget og ovenover med håndskrift påført "anmodede"] min daværende hustru, [K], til at underskrive selvskyldnerkautioner i to pantebreve af 500.000 kr. I alt 1.000.000 kr. Jeg [overstreget] formåede at udnytte hende til at underskrive disse, da vi samtidig omlagde lån i vores andelsbolig, som [overstregning ophørt] skulle underskrives. Jeg handlede i ethvert henseende imod hendes vilje. Det var altid min hensigt at snyde hende. Underskrifterne vedrører selvskyldnerkautionerne i Ejendommen …

[K] var ikke vidende om, at jeg snød hende til at underskrive kautionsforpligtelsen. Jeg handlede imod hendes vilje. Det var altid min hensigt at snyde hende.

[M’s navn påført med maskinskrift.]

[Med håndskrift er påført:]

Jeg,

Nærværende dokument er gennemlæst af undertegnede

[Sign. M]"

Parternes påstande

Den 12. august 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at blive frigjort for kautionsforpligtelser.

Finanshuset Farsø har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at kautionsforpligtelserne er ugyldige, da hun ikke var bekendt med kautionserklæringerne og ikke har underskrevet dem. Underskrifterne er enten falsk eller forløbet er sket som det fremgår af de fremlagte erklæringer.

I forbindelse med det misligholdte afdrag henvendte hun sig til M, som bagatelliserede sagen og betalte det skyldige beløb. M oplyste, at han i forbindelse med omlægningen af boliglån i deres daværende fælles bolig vedlagde to underskriftssider fra kautionserklæringerne til fælles underskrift.

Hun fik på intet tidspunkt hverken fra M eller Finanshuset oplyst, at hun var kautionist og skulle underskrive kautionserklæringerne. M indrømmede såvel mundtligt som skriftligt, at han "med fuldt overlæg har udnyttet [hendes] underskrift."

Hun har aldrig været til møde med Finanshuset om indholdet og konsekvenserne af selvskyldnerkautionerne. Første gang hun havde kontakt med Finanshuset var den 1. oktober 2009, hvor hun benægtede at have underskrevet kautionserklæringerne.

Det er korrekt, at hun i begyndelsen af 2011 igen var i kontakt med Finanshuset. Det skyldes, at Finanshuset kontaktede hende via brev som følge af M’s misligholdelse af terminer.

"Hendes" underskrift på kautionserklæringerne står ved underskriftsfeltet for vitterlighedsvidner og ikke ved underskriftsfeltet for kautionisten. Hun har aldrig mødt eller talt med de pågældende vitterlighedsvidner. Hun ved ikke, hvem der har påført de henførende pile til underskriftsfeltet for kautionisten, ligesom der ikke er påført dato på den ene selvskyldnerkautionserklæring.

Finanshuset har handlet i strid med god bankskik. Finanshuset burde ikke have ydet lån til M.

Finanshuset Farsø har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren som kautionist er bundet afkautionserklæringerne.

Finanshusets køb af de to pantebreve blev formidlet af B, der modtog underskrift på pantebrevene fra debitor og klageren qua selvskyldnerkautionist. To medarbejdere hos B underskrev som vitterlighedsvidner på kautionserklæringerne.

Det er korrekt, at K den 1. oktober 2009 fik sendt en kopi af kautionserklæringerne. K henvendte sig efterfølgende telefonisk med forespørgsel om, hvorvidt terminsydelserne på pantebrevene var betalte. K havde ingen indsigelser mod kautionserklæringerne.

Bestemmelsen om rådgivning i lov om finansiel virksomhed § 48 vedrører alene pengeinstitutter, hvilket fremgår af kendelsen VL-B-2657-10.

Finanshuset er uforstående over for K’s påstand, idet der er fremlagt erklæringer og påstande om både forfalskning og misbrug af kautionistens påståede uvidenhed. Det ønskes afklaret, om K fremsætter påstand om vildfarelse eller falsk underskrift med henblik på politianmeldelse. I så fald vil pengeinstitut B blive inddraget som part i en erstatnings-/regressag.

Finanshuset Farsø har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen omhandler forfalskning af underskrifter. Sagen kræver en bevisførelse i form af blandt andet parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Pengeinstitutankenævnet. Sagen bør afvises jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren har anført, at kautionsforpligtelserne er ugyldige, da hun ikke var bekendt med kautionserklæringerne. Underskrifterne er enten falske eller forløbet er sket som fremgår af de fremlagte erklæringer.

Finanshuset Farsø har anført, at et formidlende pengeinstitut fik underskrifter fra debitor og klageren som selvskyldnerkautionist på de omhandlede to pantebreve, ligesom to medarbejdere hos det formidlende pengeinstitut underskrev som vitterlighedsvidner.

Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i så fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen jf. vedtægternes § 7, stk. 1.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.