Spørgsmål om klagerens ret til at få adgang til mindekonto, der var blevet oprettet af en anden arving, der sammen med klageren var eneste arving efter afdøde.
| Sagsnummer: | 330/2024 |
| Dato: | 12-02-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Janni Visted Hansen, Ann-Marie Agerlin og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Konto - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om klagerens ret til at få adgang til mindekonto, der var blevet oprettet af en anden arving, der sammen med klageren var eneste arving efter afdøde. |
| Indklagede: | Betri Banki P/F |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om klagerens ret til at få adgang til en mindekonto, der var blevet oprettet af en anden arving, der sammen med klageren var eneste arving efter afdøde.
Sagens omstændigheder
Klageren er bosat på Færøerne, og han er ikke kunde i Betri Bank.
Den 18. februar 2024 afgik klagerens søn, S, ved døden 19 år gammel.
Den 20. februar 2024 anmodede S’ mor, M, sin søster, der arbejdede i Betri Banki, medarbejder A, om at få oprettet en mindekonto i banken i sit navn til gaver i forbindelse med begravelsen af S. Samme dag anmodede medarbejder A bankens kundeservice om at få oprettet en konto i M’s navn i anledningen af S’ begravelse.
Banken har oplyst, at det er meget almindeligt på Færøerne, at der i forbindelse med dødsfald oprettes en bankkonto, som kondolencedonationer i form af penge kan overføres til, i stedet for at sende blomster og kranse til begravelsen.
Den 21. februar 2024 oprettede bankens kundeservice en konto i M’s navn.
Samme dag ringede klageren til medarbejder A for at drøfte de praktiske forhold i forbindelse med begravelsen af S.
Om telefonsamtalen har klageren oplyst, at medarbejder A meddelte, at M gerne ville have oprettet en mindekonto til brug for udgifter i forbindelse med begravelsen, og at de resterende midler skulle doneres til en velgørenhedsorganisation. Han havde ingen planer om at oprette en mindekonto, men han gav samtykke til, at en konto kunne oprettes i begge forældres navne. Han understregede, at han og M var eneste arvinger efter S, og at boet efter S tilhørte dem begge, hvilket medarbejder A var meget bevidst om. Medarbejder A oplyste ham ikke om, at M allerede havde anmodet om at få oprettet en mindekonto i banken. Under telefonsamtalen sendte medarbejder A et billede på Messenger til ham, hvor han kunne læse, hvordan radioannoncen i forbindelse med begravelsen skulle lyde. Han svarede, at det var rigtig godt og afsluttede med at sende et hjerte. Klageren har fremlagt en dansk oversættelse af Messenger-beskederne.
Banken har oplyst, at medarbejder A ikke var på arbejde denne dag, og hun opfattede det sådan, at klageren ringede til hende som søster til M. Banken har endvidere oplyst, at klageren under telefonsamtalen gav udtryk for, at han ikke ønskede, at der blev oprettet en mindekonto. Medarbejder A meddelte klageren, at M allerede havde besluttet, at der skulle oprettes en mindekonto, og at banken var blevet anmodet om at oprette en sådan. Klageren forlangte at få adgang til kontoen, hvortil medarbejder A svarede, at M i så fald skulle spørges først. Medarbejder A spurgte M, men M ville ikke acceptere, at klageren fik adgang til kontoen. Medarbejder A mente ikke, at klageren kunne gives adgang til kontoen uden M’s samtykke. Medarbejder A spurgte M, om hun kunne acceptere, at klageren blev tilføjet som medkontohaver sammen med hende, hvilket M dog afviste.
Klageren har oplyst, at han den 11. marts 2024 ringede til medarbejder A for at høre, hvordan han tilgik kontoen. Medarbejder A svarede, at hun havde glemt at sætte hans navn på kontoen, og at hun måtte spørge M først.
Banken har oplyst, at klageren ringede til medarbejder A nogle uger efter den 21. februar 2024, og at medarbejder A under samtalen gjorde det klart for klageren, at hvis han skulle have adgang til kontoen, så måtte det ske med samtykke fra M, og at medarbejder A i øvrigt ikke ønskede at være mellemmand mellem klageren og M.
Banken har endvidere oplyst, at medarbejder A udelukkende kender klageren som faderen til hendes nevø, S. Medarbejder A havde derfor ikke havde haft korrespondance med klageren i bankmæssig anledning.
Klageren har oplyst, at han den 12. marts 2024 korresponderede pr. e-mail med M, og at M i den forbindelse skrev, at hun ville give ham en udskrift over, hvem der havde doneret. Korrespondancen er ikke fremlagt i sagen. Den 13. marts 2024 opsøgte han en filial i banken, men fik igen afslag på at få adgang til kontoen.
I marts 2024 skrev klagerens advokat til banken angående klagerens adgang til kontoen. Banken svarede, at klageren ikke kunne få adgang, da kontoen ikke var oprettet i hans navn. I samme og følgende måned korresponderede parterne videre om klagerens adgang til kontoen. Korrespondancen er ikke fremlagt i sagen.
Klageren har oplyst, at han og advokaten talte i telefon med banken den 18. og 29. april 2024, og at bankdirektøren under telefonsamtalen den 29. april 2024 undskyldte på bankens vegne og bad ham indgive en klage over medarbejder A, hvilket han gjorde.
Klageren har endvidere oplyst, at banken den 17. maj 2024 afviste hans klage og at give ham adgang til kontoen.
Efter at have indhentet samtykke fra M sendte banken den 27. maj 2024 et kontoudtog vedrørende kontoen til klagerens advokat.
Klageren har oplyst, at det fremgik af kontoudtoget, at der blev indsat cirka 80.000 kr. på kontoen, og at der i slutningen af maj 2024 var 50.000 kr. tilbage på kontoen. Han har endvidere oplyst, at banken ved samme lejlighed meddelte ham, at M på et senere tidspunkt vil oplyse skifteretten, hvordan pengene på kontoen er blevet brugt.
Klageren har fremlagt et mødereferat af 5. juli 2024 fra mødet, hvor boet efter S blev opgjort. Mødereferatet er på færøsk, men klageren har oplyst, at det blandt andet fremgår heraf, at arvingerne efter S var M og klageren, og at M’s krav mod boet i forbindelse med begravelsen blev opgjort til 25.819 kr., som M oplyste, at hun havde betalt, herunder til blomster, sang, fotograf, tøj og transport.
Klageren har endvidere fremlagt to kontoudskrifter over mindekontoen af henholdsvis af 29. februar 2024 og 1. april 2024, hvoraf blandt andet fremgår, at der blev hævet 15.600 kr. på kontoen den 27. februar 2024, 3.600 kr. den 28. februar 2024, 1.500 kr. den 1. marts 2024, 1.670 kr. og 6.560 den 5. marts 2024, 4.000 kr. den 7. marts 2024, 3.049 kr. den 11. marts 2024 og 30.000 kr. den 20. marts 2024.
Parternes påstande
Den 16. juni 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået hans påstand således, at Betri Bank skal give ham adgang til mindekontoen og udarbejde helt klare retningslinjer om, hvordan bankkonti oprettes i banken, specielt i tilfælde, hvor familie er indblandet i form af medarbejdere i banken.
Betri Banki har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han klager over den behandling, som både han og offentligheden har fået af banken, da der blev oprettet en konto og givet offentlig meddelelse i forbindelse med hans søns begravelse.
Klagen vedrører et konkret økonomisk mellemværende. Han har stadig ikke nogen indflydelse på, hvad pengene på kontoen skal bruges til.
Banken har ikke handlet loyalt og redeligt, således som bekendtgørelsen om god bankskik tilskriver, da banken har medvirket til 1) at boet efter S ikke er blevet korrekt forvaltet, 2) at der over for ham er tilbageholdt oplysninger, 3) at offentligheden er blevet vildledt og 4) partisk og inhabil sagsbehandling.
Ad 1) Da han talte med medarbejder A den 21. februar 2024, var han meget tydelig om, at boet efter S tilhørte både ham og M som de eneste arvinger, og det var medarbejder A meget bevidst om, da hun oprettede kontoen.
Mindegaver er de facto gaver til boet. De personer, der gav en gave i forbindelse med begravelsen, gav således ikke en gave til S eller til M. Det var derimod en gave til boet efter S, som arvingerne på boets vegne disponerer over. Selvfølgelig er det ikke donationer til afdøde eller den, der tilfældigvis måtte finde på at tage initiativ til at stifte en mindekonto i afdødes navn. Banken kan ikke oprette en konto, der gør den ene arving til enearving. Det er en tilsidesættelse af hans interesser, og det udgør en bristende forudsætning for gavegiverne.
Af mødereferatet af 5. juli 2024 fremgår, at M har gjort et krav gældende mod boet for udgifter, som er blevet betalt med midler fra mindekontoen. Det vil sige, at M tilkendegiver, at udgifter på mindekontoen indgår i boet. Derfor indgår indtægter på mindekontoen selvfølgelig også i boet.
Ad 2) Under korrespondancen med medarbejder A den 21. februar 2024, nævnte hun ikke, at hun dagen forinden havde givet medarbejdere i banken besked om at oprette en konto i M’s navn. Denne oplysning fik han først fra banken tre måneder senere, den 17. maj 2024.
Både som den ene af kun to værger og arvinger efter S, og da hans navn blev brugt offentligt i forbindelse med kontoen, havde han selvfølgelig krav på at få at vide, at en konto allerede var oprettet.
Medarbejder A ved udmærket, hvor svært han og M har haft det med hinanden i mange år, og at de var lige berettigede i forhold til boet. Derfor er det svært at tro, at medarbejder A var i god tro, da hun “glemte” at orientere ham om, at der i hendes søsters (M’s) navn allerede var oprettet en konto.
Hans kone var til stede og hørte hele samtalen mellem ham og medarbejder A, og hun bekræfter hans gengivelse. Derudover fremgår det af Messenger-korrespondancen med medarbejder A, at han takkede for beskeden og sendte et hjerte. Hvorfor skulle han gøre det, hvis medarbejder A havde fortalt, at der ville blive oprettet en konto, som han ikke fik indflydelse på? Hvorfor skulle han lade M, som han desværre har et dårligt forhold til, disponere over en del af boet efter S, da han er lige berettiget med M?
Ad 3) Den 21. og 22. februar 2024 bragte færøsk radio annonceringen om, at hans og M’s søn skulle begraves, og til hvilken konto folk kunne give gaver. Både hans og M’s navne blev nævnt. Dette blev også oplyst på radioens hjemmesiden.
På dette tidspunkt var medarbejder A som ansat i banken udmærket klar over, at han ikke havde adgang til den konto, som M havde ladet oprette den 20. februar 2024. Det vil sige, at alle på Færøerne fik at vide, at hvis de ville give en gave til boet efter S, kunne de overføre penge til denne konto. Hans navn blev misbrugt til at få folk at give en gave, som i realiteten var en gave til medarbejder A’s familie.
Både offentligheden og han blev vildledt i forbindelse med dødsannoncen, fordi en vigtig forudsætning for, at han accepterede annoncen, var, at han ikke havde fået at vide, at en konto allerede var oprettet i M’s navn.
Hans far og flere andre af hans bekendte overførte tilsammen 10.000 kr. til kontoen, hvilket svarer til ca. 12 % af det samlede beløb. Hverken hans far eller hans bekendte ville naturligvis have overført pengene, hvis de ikke havde fået at vide, at det var en konto med forbindelse til ham. Nu står M tilbage med fuld kontrol over penge fra hans familie og bekendte.
Forholdet repræsenterer et misbrug af hans navn og en vildledning af offentligheden, som banken har været vidende om.
Ad 4) Da han aftalte med medarbejder A, hvordan hun skulle oprette en konto, var han selvfølgelig bevidst om, at hun var M’s søster. I den sørgelige situation forekom det dog “praktisk”, at medarbejder A tog sig af opgaven, da hun tilbød sig. Han har dog siden tænkt over, om en bank ikke har visse habilitetsregler, som skal sikre, at banken ikke ender i interessekonflikter? Fra banken får vi at vide, at medarbejder A har givet bankens medarbejdere besked om at oprette en konto til M. Kan banken forlade sig på oplysninger givet af M’s søster?
Banken skriver, at M på et møde i skifteretten vil oplyse, hvad pengene på kontoen er brugt til. Banken agerer således pludselig budbringer for en medarbejders søster.
Banken har forsvaret medarbejder A, fordi det er svært at skelne mellem, om medarbejder A har ageret som familiemedlem eller bankmedarbejder. Der er ingen tvivl om, at medarbejder A skulle tage sig af alt omkring mindekontoen, fordi hun var bankmedarbejder. Han ville heller aldrig give samtykke til, at M alene oprettede en konto, som hans navn skulle bruges til at samle penge ind til, på grund af deres turbulente fortid. Han ville aldrig lade M disponere alene over en del af boet efter S. Men han gav samtykke til, at medarbejder A kunne oprette kontoen, da han forventede en vis redelighed og standard, da det var en afdelingsleder i banken, han talte med. Medarbejder A fik og påtog sig kun opgaven, fordi hun arbejdede i banken.
Banken har også forsøgt at forsvare medarbejder A med, at hun var påvirket af sorg. Selvfølgelig. Det ved han bedre end nogen. Men hvis medarbejder A var så stærkt påvirket, så burde banken måske have fritaget hende fra opgaven. Banken burde have interne regler, der sikrer, at den ikke ender i interessekonflikt.
Betri Banki har til støtte for afvisningspåstanden blandt andet anført, at klagen vedrører en klage over bankens tilsidesættelse af reglerne om god skik for finansielle virksomheder, jf. bekendtgørelse nr. 1582 af 6. december 2023 for Færøerne om god skik for finansielle virksomheder.
Af Ankenævnets hjemmeside fremgår, at hvis en forbruger ønsker at klage over et pengeinstituts tilsidesættelse af reglerne om god skik for finansielle virksomheder, er det ikke Det finansielle ankenævn, der skal klages til. Bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder indeholder alene offentligretlige regler, der ikke kan påberåbes direkte af klageren.
Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til klagen. En stillingtagen til klagen kræver en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet.
Klagen vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken. At kontohaver – M – ikke indvilligede i, at kontoen blev oprettet med klageren som medkontohaver og efterfølgende har nægtet ham adgang til kontoen, samt at han ingen indflydelse har på, hvad pengene på mindekontoen anvendes til, er et anliggende mellem klageren og M.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken blandt andet anført, at
Ad. 1) Det var ikke medarbejder A, der oprettede kontoen til M, men derimod bankens kundeservice efter anmodning fra medarbejder A. Anmodningen om oprettelsen af kontoen kom på foranledning af M, hvilket M har bekræftet over for banken.
Bankens kundeservice henhører ikke organisatorisk under privatkundeafdelingen, hvor medarbejder A arbejder. Medarbejderne i kundeservice er derfor ikke under ledelse af medarbejder A.
Medarbejder A kunne ikke tilføje klageren som medkontohaver uden samtykke fra M.
Banken har handlet redeligt og loyalt i overensstemmelse med god-skik bekendtgørelsen i anledning af oprettelsen af kontoen.
Donationer til en mindekonto, som der er tale om her, indgår ikke i boet og bliver derfor ikke en del af bomassen efter den afdøde.
Banken har derfor ikke medvirket til, at boet ikke blev korrekt forvaltet.
Ad 2) Under telefonsamtalen den 21. februar 2024 meddelte medarbejder A klageren, at M havde besluttet, at der skulle oprettes en mindekonto, og at banken allerede var anmodet om at oprette kontoen. Medarbejder A har fastholdt, at klageren fik den orientering. Medarbejder A har ikke tilbageholdt nogen oplysninger over for klageren.
Uanset set hvordan det nu forholder sig desangående, er klageren ikke blevet forholdt nogen oplysninger, som han havde krav på.
Medarbejder A fastholder, at hun aldrig har talt med klageren i anledning af denne sag som medarbejder i banken. Uagtet klagerens opfattelse af at have talt med medarbejder A i dennes egenskab af medarbejder i banken, havde denne ikke været berettiget til at imødekomme klagerens ønske om at tilføje ham som medkontohaver uden samtykke fra M.
I anordning nr. 397 af 20. april 2010 om ikrafttræden for Færøerne af værgemålsloven, som senest ændret ved lagtingslov nr. 159 fra 10. december 2021 §§ 1 og 2 bestemmes: § 1. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. § 2. For mindreårige er indehaveren af forældremyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed, er indehaverne begge værger.
S var 19 år, og ikke umyndiggjort, da han afgik ved døden. Klageren var således ikke værge for S i værgelovens forstand. Det bestrides, at klageren i egenskab af arving var berettiget til – uden samtykke fra M – at få oplyst fra banken, at en konto allerede var oprettet.
Ad. 3) Korrespondancen mellem klageren og medarbejder A om indholdet af dødsannoncen til radioen har intet med banken at gøre og er banken uvedkommende. Offentligheden er ikke blevet vildledt i tilknytning til dødsannoncen, som klageren i øvrigt accepterede ordlyden af. Banken har således ikke vildledt eller medvirket til at vildlede, hverken klageren eller offentligheden.
Det er meget sædvanligt, at banken efter anmodning opretter mindekonti i anledning af dødsfald, det sker hver uge. At oprette mindekonti på opfordring, sædvanligvis fra pårørende, som er kunder i forvejen, er et naturligt led i bankens virksomhed.
Det må have stået klageren klart, at medarbejder A ikke var beføjet til at bidrage med hensyn til annoncen i radioen i egenskab af medarbejder i banken. Det ligger uden for bankens virksomhed og uden for medarbejder A’s stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, stk. 2. Medarbejder A handlede som søster til M og moster til S.
Bankdirektøren rådgav klageren til at klage til den klageansvarlige i banken, efter at klageren havde drøftet forholdet med banken uden at nå til enighed med banken. Dette var i overensstemmelse med § 2 i bekendtgørelse nr. 179 af 23. februar 2010 for Færøerne om en klageansvarlig i finansielle virksomheder.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren er bosat på Færøerne, og han er ikke kunde i Betri Bank.
Den 18. februar 2024 afgik klagerens søn, S, ved døden 19 år gammel.
Den 20. februar 2024 anmodede S’ mor, M, sin søster, der arbejdede i Betri Banki, medarbejder A, om at få oprettet en mindekonto i banken i sit navn til gaver i forbindelse med begravelsen af S. Samme dag anmodede medarbejder A bankens kundeservice om at få oprettet en konto i M’s navn i anledningen af S’ begravelse.
Den 21. februar 2024 oprettede bankens kundeservice en konto i M’s navn.
Samme dag ringede klageren til medarbejder A for at drøfte de praktiske forhold i forbindelse med begravelsen af S.
Klageren har anført, at det under telefonsamtalen blev aftalt, at medarbejder A skulle sørge for, at der blev oprettet en mindekonto i både hans og M’s navn. Banken har anført, at medarbejder A oplyste til klageren, at M allerede havde anmodet om og fået oprettet en mindekonto i eget navn uden klageren som medkontohaver.
Klageren forsøgte herefter at få adgang til kontoen, hvilket kontohaveren M ikke ville tillade.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at give klageren adgang til den omhandlede konto.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til sagen, herudover til om banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med oprettelsen af kontoen, forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.