Indsigelse mod at hæfte for gæld.
| Sagsnummer: | 151 /2025 |
| Dato: | 28-10-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Forældelse - udlån Udlån - bodeling, samlivsophævelse Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for gæld. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for gæld.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank.
Klageren har oplyst, at han sammen med sin tidligere samlever, H, ejede en fast ejendom, indtil han overdrog sin andel til H. Banken har oplyst, at H siden 2007 har ejet den faste ejendom alene.
Klageren har oplyst, at han i juni 2009 indbetalte 150.000 kr. til pengeinstitut A for at nedbringe sin og H’s fælles gæld.
Den 1. februar 2010 overdrog pengeinstitut A sit kundeengagement med klageren og H til pengeinstitut B.
Klageren har fremlagt dokumenter af 25. oktober 2010 og 20. marts 2011 fra kommune C med en beskrivelse af klagerens personlige forhold.
Den 27. juni 2011 underskrev klageren og H et gældsbrev med kontonummer -479, hvoraf blandt andet fremgår:
” Gældsbrev
Debitor
[Klageren]
og
Meddebitor(er)
[H]
Kreditor
[Pengeinstitut B]
Debitor erkender at skylde [pengeinstitut B] DKK 306.800,00 (det lånte beløb).
Afvikling
Lånet tilbagebetales som et annuitetslån med 407 ydelser. De enkelte ydelser og disses forfaldstidspunkt fremgår af ydelsesoversigten. Første ydelse forfalder den 30-06-2011. Sidste ydelse forfalder den 30-04-2045.
…
Ved etablering af nærværende lån indfries kassekredit nr. [-178], restgæld pr. 31.12.2010 kr. 302.249,71 samt rente 3 % indtil indfrielsestidspunktet senest 30.06.2011.
Betingelser og sikkerhedsstillelse
Til sikkerhed for opfyldelse af samtlige debitors forpligtelser, ifølge denne kreditaftale, og som betingelse for debitors ret til at disponere over det samlede kreditbeløb gives der [pengeinstitut B] pant i følgende effekter:
- Fast ejendom
Der henvises til pantsætningserklæring 23-01-2009, […]”
Banken har oplyst, at der var tale om et fælleslån, og at H i 2012 indbetalte 125.000 kr. til pengeinstitut B. I den forbindelse blev H frigjort for sin hæftelse på lånet.
Den 5. november 2012 indgav pengeinstitut B stævning til retten i by D, hvoraf fremgår, at klageren i henhold til konto -479 skyldte pengeinstitut B 184.574,27 kr. med tillæg af procesrente og inkassoomkostninger. Klageren blev ved udeblivelsesdom af 15. februar 2013 dømt til at betale pengeinstitut B 184.574,27 kr. med procesrenter og sagens omkostninger med 8.680 kr.
Den 14. maj 2013 blev sagen foretaget i fogedretten i by E.
Banken har oplyst, at pengeinstitut B i januar 2017 overgav sagen til inkasso hos gældsinddrivelsesvirksomhed F.
Af bankens selskabsmeddelelse nr. 26 af 22. december 2020 fremgår blandt andet, at banken havde indgået en betinget aftale om køb af pengeinstitut B’s danske forretning.
Banken har oplyst, at pengeinstitut B den 1. februar 2021 overdrog samtlige krav mod klageren til banken. Banken har anført, at klageren modtog besked i e-Boks om overdragelsen den 16. marts 2021. Klageren har afvist, at han modtog besked herom.
Den 21. maj 2021 bekræftede pengeinstitut B, at det pr. 1. februar 2021 havde overdraget samtlige krav mod klageren til banken.
Banken har oplyst, at klageren modtog sin første årsopgørelse fra banken den 30. december 2021, og at klageren efterfølgende har modtaget årsopgørelser hvert år. Derudover sendte gældsinddrivelsesvirksomhed F breve til klageren fra 2017-2022.
Den 15. marts 2023 sendte gældsinddrivelsesvirksomhed F fogedrekvisition til fogedretten i by E.
Klageren har oplyst, at han den 3. maj 2023 gjorde indsigelse over for gældsinddrivelsesvirksomhed F.
Den 8. maj 2023 blev sagen foretaget i fogedretten i by E. Af fogedbogen fremgår blandt andet:
”Det skyldige beløb blev opgjort således:
Sagen opgjort til 248.916,08 kr.
…
Ialt: 250.166,08 kr.
…
Skyldneren [klageren] erklærede sig ude af stand til at betale og erklærede intet at kunne påvise til genstand for udlæg.
Skyldner mente ikke at han hæftede for kravet, fogeden henviste til at der er afsat en dom i februar 2013, så kravet er ikke forældet og fogedretsmødet gennemføres, kravet fastholdes. …”
Den 3. september 2023 skrev klageren til gældsinddrivelsesvirksomhed F, at han ikke vedkendte sig gælden, og at sagen stammede fra pengeinstitut A. Klageren tilbød at betale 50.000 kr. som et engangsbeløb.
Den 7. september 2023 skrev gældsinddrivelsesvirksomhed F til klageren, at den gerne ville have et indblik i klagerens husstands økonomiske situation, inden den tog stilling til klagerens akkordtilbud, og bad klageren sende en række oplysninger.
Klageren har oplyst, at han først i 2024 eller 2025 modtog meddelelse om, at banken havde overtaget pengeinstitut B’s krav mod ham.
I perioden fra den 3. januar til den 18. marts 2025 korresponderede klageren og banken via e-mail blandt andet om kravets gyldighed og om indgåelse af en akkordaftale.
Den 27. marts 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Banken tilbød senest klageren en akkordaftale den 27. juni 2024 mod betaling af et éngangsbeløb på 125.000 kr.
Af bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder gældende fra den 1. februar 2022 fremgår blandt andet:
”10. OVERTRÆKSRENTE OG RYKKERGEBYR M.V.
…
Banken kan til enhver tid på misligholdte fordringer administrativt og regnskabsmæssigt vælge at standse rentetilskrivningen. En sådan undladelse af at tilskrive renter, der ikke beror på en aftale med kunden, kan ikke betragtes som et afkald fra Banken på at få forrentet sit krav og kræve dækning for senere påløbne omkostninger.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Spar Nord Bank skal anerkende, at kravet mod ham helt eller delvis er ophørt.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han sammen med H havde et fælleslån i pengeinstitut B. Lånet var oprindelig optaget i pengeinstitut A, der til sikkerhed for lånet havde pant i deres bolig.
Han overdrog sin andel af boligen til H uden kontant betaling og med samtykke fra deres pengeinstitut. Det blev ikke aftalt, hvordan gælden skulle håndteres.
Han indbetalte 150.000 kr. i juni 2009 til pengeinstitut B for at indfri lånet, men beløbet blev uden hans samtykke flyttet til en anden konto, som relaterede sig til H’s virksomhed. Han modtog ingen dokumentation for fordelingen eller om en eventuel restgæld. Det var en grov tilsidesættelse af hans rettigheder. Banken skal anerkende, at indbetalingen var en betaling af hans andel af fællesgælden
Bodelingen mellem ham og H blev gennemført uden hans viden. Han blev frataget rettigheder og handlemuligheder. Han fik ikke mulighed for at sikre, at gældsforholdet blev behandlet korrekt. Han har dokumenteret, at han havde alvorlige helbredsproblemer fra 2011 og flere år frem.
Den 21. august 2012 indgik pengeinstitut B en akkord med H, der indbetalte 125.000 kr. Pantet i boligen blev aflyst uden hans viden. Han blev ikke friholdt for hæftelsen, og hans interesser blev ikke varetaget loyalt. Håndteringen af pantet skete ikke på en korrekt og loyal måde. Han havde retlig interesse i pantet. Han blev heller ikke tilbudt en tilsvarende ordning. Det er usagligt og urimeligt, at han blev efterladt med hele restgælden, og at der ses bort fra hans indbetaling på 150.000 kr. Det var i strid med aftalelovens § 36, at han ikke blev tilbudt en akkordaftale på samme vilkår som H.
Han var ude af stand til at overskue post eller deltage i retslige processer. Han deltog derfor ikke ved domsafsigelsen i 2013 eller ved fogedretsmødet umiddelbart derefter. Dommen bør tillægges begrænset vægt, da centrale forhold ikke blev inddraget eller vurderet.
Han anerkender, at pengeinstitut B ultimo 2020 opgjorde gælden til 197.506 kr., og at beløbet fremgår af årsopgørelsen for 2021, men banken har ikke dokumenteret, hvordan den efterfølgende blev overdraget, opgjort og forvaltet. Banken har ikke det fornødne overblik til at gøre kravet retligt gældende.
Pengeinstitut B modtog op til den påståede overdragelse alvorlig kritik fra Finanstilsynet, der blandt andet pålagde banken flere påbud om at sikre korrekt håndtering af engagementer. Det kan ikke lægges til grund, at kravet blev lovligt overdraget.
Bankens generelle selskabsmeddelelse var ikke en individuel underretning. Han modtog ikke en konkret og individuel varsling i overensstemmelse med kravene i kreditaftaleloven og almindelige aftaleretlige principper om, at hans specifikke engagement var overgået til banken. Han blev derfor ikke orienteret korrekt eller rettidigt.
Det fremgik ikke af brevet af 16. marts 2021, at hans specifikke lån var en del af overdragelsen. Han modtog ingen dokumentation, der bekræftede, at banken lovligt havde overtaget gælden. Meddelelsen var generel massekommunikation uden henvisning til lån, saldo eller øvrige oplysninger.
Han fik først i 2024 eller 2025 besked om, at pengeinstitut B’s danske aktiviteter var overtaget af banken. Han modtog ikke besked herom i e-Boks. Han kan ikke se, at han modtog den generelle varsling eller meddelelsen om overdragelsen. Meddelelsen blev oprindeligt sendt til en forkert adresse.
Der gælder klare regler for overdragelse af fordringer, herunder at debitor skal informeres præcist og rettidigt, og at det skal kunne dokumenteres, at fordringen er overgået med samme rettigheder. Banken har ikke dokumenteret, at hans specifikke lån var omfattet af overdragelsen.
Ved overdragelsen i 2010 fra pengeinstitut A til pengeinstitut B modtog han en detaljeret overdragelsesmeddelelse, som klart angav engagementet, saldo, pant og navne. Det understøtter, at overdragelsen til banken ikke er tilstrækkelig dokumenteret.
Han har aldrig underskrevet eller tiltrådt bankens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder.
Banken kan ikke kræve den fulde gæld, hvis den overtog hans engagement som led i en samlet pakke af gamle fordringer til nedsat pris. Det er urimeligt og ulovligt at fastholde det fulde beløb, hvis banken kun betalte et mindre beløb for fordringen.
Banken har ikke dokumenteret, hvad den betalte for hans engagement, eller hvordan værdien blev opgjort. Overdragelsen skal være transparent og veldokumenteret. Overdragelsessummen er nødvendig for at vurdere, om kravet er proportionelt, rimeligt og i overensstemmelse med god kreditskik.
Han gjorde den 3. maj 2023 skriftlig indsigelse over for gældsinddrivelsesvirksomhed F. Han gentog indsigelsen i fogedretten den 8. maj 2023. Retsbogen viser, at han afviste, at han hæftede for kravet, men Fogedretten så bort fra hans dokumenterede sygdomsperiode. Ankenævnet skal tage hensyn til hans dokumenterede sygdomsforløb og hans fravær i forbindelse med bankens retlige skridt.
Fogedretten fastslog, at kravet ikke var forældet, men påpegede, at sagen var misligeholdt, da banken i perioden fra 2013 til 2021 ikke havde tilskrevet renter eller foretaget opfølgning.
Der er ikke tilskrevet renter på fordringen i næsten ti år. Det er disproportionalt og retsstridigt, at banken uden yderligere forklaring pålægger renter. Det er ikke retligt holdbart, at banken opkræver store rentebeløb med tilbagevirkende kraft. Det er uforeneligt med god kreditskik, loyal kreditoradfærd og rentelovens bestemmelser. Det udgør retsfortabende passivitet. Banken har mistet retten til tvangsfuldbyrdelse af kravet.
Bankens tilbud om akkord er fremsat uden at banken har fremlagt dokumentation for kravet eller overdragelsen. Bankens dokumentation er mangelfuld. Det er uklart, hvilken restgæld banken baserer tilbuddet på. Kravet er udokumenteret, selvom beløbet svarer til en tidligere betaling fra meddebitor. Der skete ikke en saglig, gennemsigtig og ensartet behandling af ham og H. Henvisningen til Ankenævnets praksis om solidarisk hæftelse og frivillig akkord er vildledende.
Bankens krav er urimeligt fastholdt, da det er ugyldigt samt fejlagtigt opgjort. Kravet er bortfaldet helt eller skal nedsættes som følge af bankens manglende overholdelse af reglerne for overdragelse, manglende dokumentation og bankens utilstrækkelige dokumentation og usaglige behandling af hans rolle som meddebitor.
Alle inddrivelsesskridt skal ophæves, indtil banken har fremlagt korrekt behandlet dokumentation. Banken udviste en række alvorlige fejl og udeladelser i behandlingen af engagementet, og kravet skal bortfalde, hvis den ikke kan dokumentere den konkrete overdragelse og opgøre gælden klart. Banken kan højst kræve det dokumenterede beløb, som banken betalte for kravet.
Der foreligger en række fejl og udeladelser, der samlet set underminerer kravet. Banken har ikke dokumenteret at være rette kreditor. Efter forældelsesloven kan afbrydelse af forældelse ved fogedretten kun ske, hvis sagen indbringes af den rette kreditor. Banken havde ikke legitimation til at indbringe sagen. Bankens krav er forældet, da fogedsagen ikke afbrød forældelsen.
Spar Nord Bank har blandt andet anført, at pengeinstitut B overdrog kravet mod klageren til banken. Det er den vedlagte dom, hvor klageren blev dømt til at betale kr. 184.574,27 til pengeinstitut B, der blev overdraget til banken.
Pengeinstitut B havde som kreditor ret til at indgå en aftale med den ene debitor på lånet mod, at den samlede gæld blev nedskrevet med indbetalingen fra denne meddebitor. Kravet mod klageren blev nedskrevet med H’s indbetaling.
Banken er ikke forpligtet at dokumentere hvilken pris, der er betalt for fordringen mod klageren, da klageren stadig hæfter for hele den overdragne fordring, uanset hvilken pris, der er betalt for fordringen.
Klageren hæftede solidarisk med H for hele gælden. Når der er tale om et fælleslån med solidarisk hæftelse, så hæfter klageren for hele gælden på gældsbrevet, og en bank kan vælge at afkræve den fulde betaling hos den ene debitor. Det fremgår af Ankenævnets praksis, at en bank kan vælge at indgå en aftale om akkord med den ene debitor og fastholde det reducerede krav mod den anden debitor.
Banken har ikke mulighed for at vurdere klagerens indsigelse om, at en indbetaling fra klageren i 2009 skulle have nedbragt klageren og H’s fælles gæld. Klageren havde mulighed for i 2009 at indbringe denne uenighed med pengeinstitut A for pengeinstitutankenævnet. Indsigelsen er forældet efter forældelsesloven.
Da fordringen mod klageren blev overdraget til banken, var klageren allerede inkassokunde hos pengeinstitut B, og der er ikke overdraget sikkerhed vedrørende den overdragne fordring til banken.
Klageren gjorde ikke indsigelse imod pengeinstitut B’s opgørelse af gælden i 2013, da der blev afsagt en dom om klagerens gæld til pengeinstitut B. Kravet blev fastslået ved dom i 2013.
Klageren gjorde først indsigelse mod bankens krav overfor gældsinddrivelsesvirksomhed F den 3. september 2023, hvor klageren samtidig tilbød at betale 50.000 kr. som et engangsbeløb. Klageren har forpasset muligheden for at gøre indsigelse mod pengeinstitut B’s opgørelse af kravet.
Som det fremgår af bankens selskabsmeddelelse nr. 26, overtog banken pengeinstitut B’s danske forretning med cirka 60.000 kunder for en samlet pris på 255.000.000 kr. Banken sendte besked via e-Boks og breve med post til de overtagne kunder. Det er ikke registreret, at der ikke kunne leveres post til klageren.
Banken overtog klagerens gæld på 197.506,77 kr. Gælden var opgjort af pengeinstitut B ultimo 2020. Det samme beløb fremgik af årsopgørelsen, som blev sendt til klageren i 2021.
Banken har ikke indsigt i klagerens tidligere aftaler med andre banker og kan derfor ikke kommentere på disse.
Det fremgår af tingbogen, at H har ejet den i 2011 pantsatte ejendom alene siden 2007, hvorfor klageren ikke har skulle samtykke i det tidligere pengeinstituts aflysning af dette pant.
Det fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser pkt. 10, at banken kan undlade at opkræve renter. Renter forældes efter 3 år, jf. forældelsesloven § 6 stk. 3 jf. § 3. Selvom rentekravet forældes efter forældelsesloven, så betyder dette ikke, at selve hovedstolen forældes.
Fogedretten fastslog den 8. maj 2023, at bankens krav mod klageren ikke var forældet. Fogedretten vurderede, at kravet ikke var forældet med henvisning til den afsagte dom fra 2013, og lagde til grund, at banken er rette kreditor på kravet mod klageren. Klageren fik ikke medhold i de under fogedretsmødet fremførte indsigelser. Fogedretten fastslog, at banken har et krav mod klageren, og klageren kærede ikke afgørelsen.
Det er beklageligt at klageren af helbredsmæssige årsager ikke kunne møde op i 2013, men banken har overtaget den dom, der blev afsagt på dette tidspunkt, og banken kan støtte ret på denne dom. Banken vil gerne mødes med klageren for at indgå i dialog om en akkordaftale.
Klageren har tidligere ikke ønsket at afgive sine økonomiske oplysninger. Banken har tilbudt klageren en akkord på 125.000 kr. uden at afgive økonomiske oplysninger. H har indbetalt 125.000 kr. på engagementet i den tidligere bank og med dette forslag til akkord, har banken forsøgt at give klageren mulighed for akkord mod betaling af det samme beløb som H.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Spar Nord Bank.
Den 1. februar 2010 overdrog pengeinstitut A sit kundeengagement med klageren og H til pengeinstitut B.
Den 27. juni 2011 underskrev klageren og H et gældsbrev med kontonummer -479, hvoraf blandt andet fremgår, at de erkendte at skylde 306.800 kr. til pengeinstitut B.
Banken har oplyst, at H i 2012 indbetalte 125.000 kr. til pengeinstitut B, og at H i den forbindelse blev frigjort for sin hæftelse.
Klageren blev ved udeblivelsesdom af 15. februar 2013 dømt til at betale pengeinstitut B 184.574,27 kr. med procesrenter og sagens omkostninger med 8.680 kr.
Den 14. maj 2013 blev sagen foretaget i fogedretten.
Banken har oplyst, at pengeinstitut B i januar 2017 overgav sagen til inkasso hos gældsinddrivelsesvirksomhed F.
Banken har oplyst, at pengeinstitut B den 1. februar 2021 overdrog samtlige krav mod klageren til banken, og at klageren den 16. marts 2021 modtog besked i e-Boks om overdragelsen. Klageren har afvist, at han modtog besked herom.
Den 8. maj 2023 blev sagen foretaget på ny i fogedretten. Af fogedbogen fremgår blandt andet, at det skyldige beløb blev opgjort til 250.166,08 kr.
Den 3. september 2023 skrev klageren til gældsinddrivelsesvirksomhed F, at han ikke vedkendte sig gælden, og at sagen stammede fra pengeinstitut A. Klageren tilbød at betale 50.000 kr. som et engangsbeløb.
Klageren har oplyst, at han først i 2024 eller 2025 modtog meddelelse om, at banken havde overtaget pengeinstitut B’s krav mod ham.
Den 27. marts 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Det følger af Ankenævnets vedtægter § 3, stk. 1, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, hvor der foreligger endelig retsafgørelse. Af § 5, stk. 1, litra e, i Ankenævnets vedtægter fremgår, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen har været behandlet af en domstol.
Kravet er fastslået ved dom af 15. februar 2013 og har været behandlet i fogedretten den 8. maj 2023 den 14. maj 2013 og den 8. maj 2023. Ankenævnet finder derfor, at klagen skal afvises.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.