Spørgsmål om omlægning af fondsbeholdning.

Sagsnummer:639/1994
Dato:23-08-1995
Ankenævn:Niels Waage, Peter Stig Hansen, Ole Just, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne:Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:Spørgsmål om omlægning af fondsbeholdning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 26. oktober 1993 rettede indklagedes Køge afdeling henvendelse til klageren vedrørende klagerens værdipapirdepot, idet indklagede oplyste, at man mente, at depotets afkast kunne forbedres, hvorfor man opfordrede klageren til at deltage i et møde hos indklagede herom. Klageren, der er født i 1928, hensad i uskiftet bo, idet hendes mand var død mindre end et år forinden.

Under et møde den 1. november 1993 i afdelingen foretoges en omlægning af klagerens beholdning af nominelt 548.000 kr. 10% Kreditforeningen Danmark S 2007 og nominelt 64.000 kr. 7% Danske Statslån 2004, idet disse obligationer blev solgt. Provenuet med fradrag af ca. 30.000 kr. blev anvendt til køb af nominelt 659.000 kr. 6% Danske Kredit 2016.

Den 20. november 1993 blev klagerens beholdning af nominelt 300.000 kr. 7% Danske Statslån udtrukket.

Den 6. december 1993 afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 363.000 kr. 6% Danske Kredit 2016.

I skrivelse af 5. september 1994 til afdelingen rejste klageren indsigelse mod omlægningen af depotet den 1. november 1993 samt genplaceringen af det pr. 20. november 1993 udtrukne beløb. Indklagede afviste klagerens indsigelser.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre fondshandlerne foretaget den 1. november 1993 eller betale kompensation svarende til, at handlerne ikke var indgået, at tilbageføre fondshandlen foretaget den 6. december 1993 og forrente det investerede beløb med almindelig bankbogsrente.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indtil hendes mands død, var det denne, der havde forestået placeringen af deres formue. Ved mødet den 1. november 1993 gav hun udtryk for, at hun ikke ønskede at sælge 10% obligationerne. Indklagedes medarbejder gav imidlertid udtryk for, at hele beholdningen ville være udtrukket inden for kort tid. Hun havde en fornemmelse af fuldstændig afmagt og spurgte, hvad hun så kunne gøre, hvortil medarbejderen forespurgte, om denne måtte anbefale indklagedes "egen realkredit" til erstatning for 10% papirerne. Indklagede burde ved rådgivningen af hende have taget hensyn til hendes alder og forventelige levetid, privatøkonomi samt den fremtidige kursrisiko ved de købte papirer. Ved at placere i 6% papirer med udløb år 2016 blev hendes beholdning gjort meget konjunkturfølsom. En kompetent rådgivning burde have fordelt investeringen på et antal papirer med forskellige løbetider. Det var hendes indtryk, at indklagede havde et stort ønske om at sælge netop Danske Kredit papirer, og at indklagedes hensyn til egen forretning overskyggede indklagedes mulighed/ønske om at give en uvildig rådgivning. Indklagedes råd om salget af 7% statspapirerne medførte et direkte rentetab, idet et papir med et overskueligt restløbetid blev udskiftet med et konjunkturfølsomt papir med lang løbetid. Indklagede burde på mødet have foretaget en konsekvensberegning ved forskellige forventede renteudviklinger, så hun kunne have været sat i stand til at vurdere, om hun skulle foretage omlægning nu eller vente. Dette skete imidlertid ikke. Med hensyn til omplaceringen af det udtrukne beløb på 300.000 kr. var dette et beløb, som hun ville anvende til udbetaling af arveforskud til sine arvinger inden for et år, hvorfor genplacering i papirer med løbetid til 2016 var dårlig rådgivning. Indklagede oplyste, at der ikke kunne placeres i papirer med et års løbetid. Indklagedes rådgivning vil medføre et tab fremover i form af mindre renteindtægt, som hun har opgjort til ca. 235.000 kr.

Indklagede har anført, at man primo november 1993 forventede et fortsat faldende renteniveau. Der måtte derfor forventes relative store ekstraordinære udtrækninger blandt 10% obligationer, som udgjorde en betydelig del af klagerens depot. Det er indklagedes vurdering, at klagerens beholdning af 10% obligationer pr. 1. oktober 1994 ville være nedbragt til nominelt 238.000 kr. gennem udtrækninger. Med hensyn til 7% papirerne var en omlægning begrundet i opnåelse af en højere effektiv rente efter skat. Den effektive rente for 7% papirerne var 3,02% mod 4,11% for de indkøbte papirer. Gennem en årrække har klageren løbende haft samtaler med indklagede om investering af egne kapitalpensionsmidler. Man har herved fået den opfattelse, at klageren selv har været i stand til at træffe beslutning om investering og vurdere en forudgående rådgivning fra indklagede. Det er indklagedes klare opfattelse, at der ikke på nogen måde har været tale om pres fra indklagedes side i forbindelse med omlægningen af obligationsporteføljen. Med hensyn til genplaceringen af de 300.000 kr. var den herskende forventning om et faldende renteniveau i Danmark fortsat gældende primo december 1993. Udviklingen siden mødet den 1. november s.å. bekræftede, at renten var faldende. Det bestrides, at klageren skulle have tilkendegivet, at beløbet skulle anvendes til kontant arveforskud i løbet af 1994. Det bestrides endvidere, at indklagede skulle have benægtet, at det var muligt at købe obligationer med 1-årig løbetid; var dette spørgsmål bragt frem, ville man have givet oplysning om muligheden for køb af sådanne papirer, som er en velkendt mulighed for de af indklagedes medarbejdere, som beskæftiger sig med værdipapirhandel.

Ankenævnets bemærkninger:

3 voterende medlemmer - Niels Waage, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:

Vi finder ikke grundlag for at forkaste indklagedes oplysninger om, at den skete rådgivning var begrundet i indklagedes forventninger til det fremtidige renteniveau og risikoen for udtrækningen af obligationer med en pålydende rente højere end den aktuelle markedsrente. Vi finder på den baggrund ikke grundlag for at karakterisere de af klageren trufne dispositioner som uforsvarlige. Det må have stået klageren klart, at indklagede ikke indestod for, at de forudsætninger, der dannede grundlag for rådgivningen, ville vise sig at holde stik. Vi finder det herefter ikke godtgjort, at der foreligger omstændigheder, som kan medføre, at klageren ikke er bundet af de omlægninger af klagerens værdipapirbeholdning, som skete i november/december 1993.

2 medlemmer - Ole Just og Lars Pedersen - udtaler:

Vi kan tiltræde flertallets afgørelse, men finder anledning til at udtale, at vi ikke finder, at indklagede ved sin rådgivning tog tilstrækkeligt hensyn til klagerens alder og behov. Vi finder det endvidere under disse omstændigheder uheldigt, at indklagede rådede klageren til at købe obligationer udstedt af indklagedes eget datterselskab.

Efter det anførte

Den indgivne klage tages ikke til følge.