Afgørelse

Krav om godtgørelse for udgifter til renovering af ejendom, som banken havde overtaget som kreditor i dødsbo efter klagerens tidligere ægtefælle og krav om godtgørelse for udgifter til advokatbistand til datter, der var arving i boet

Indledning

Sagen vedrører krav om godtgørelse for udgifter til renovering af ejendom, som banken havde overtaget som kreditor i dødsbo efter klagerens tidligere ægtefælle og krav om godtgørelse for udgifter til advokatbistand til datter, der var arving i boet.

Sagens omstændigheder

M, der var kunde i Arbejdernes Landsbank, afgik ved døden den 25. april 2008. Klageren K2 var datter af M. K2 er født i juni 1991 og var således umyndig på tidspunktet for M’s død. Klageren K1 er tidligere ægtefælle til M og mor til K2. Banken har oplyst, at K1 og M blev skilt flere år før M’s død, og at parrets fællesbo blev skiftet i forbindelse med skilsmissen.

K2 var enearving i boet efter M, der blev behandlet som et bobestyrerbo. Banken har oplyst, at K2 var repræsenteret ved advokat under bobehandlingen. Der var endvidere en legatar i boet.

Banken var hovedkreditor i boet med et krav på ca. 400 mio. kr. Kravet var bl.a. opstået i forbindelse med M’s kaution for sit selskab, S’ gæld til banken. Banken havde håndpant i aktierne i S og overtog under bobehandlingen aktierne i S.

Boets aktiver omfattede bl.a. en ejendom. I juni 2008 flyttede klagerne ind i ejendommen efter aftale med bobestyreren og med bankens tilladelse. Klagerne boede i ejendommen frem til boets afslutning i efteråret 2010.

Klagerne har fremlagt et udkast til aftale af 6. januar 2010 mellem boet, K2 og banken, bankens kommentarer hertil samt et revideret udkast til aftale af 11. februar 2010, udarbejdet af bobestyreren. Af det reviderede udkast fremgik bl.a., at ejendommen skulle udlægges til K2 som arv med henblik på hurtigst muligt salg til tredjemand. K2 skulle give banken uigenkaldelig fuldmagt til salg af ejendommen til tredjemand og medvirke til, at ejendommen blev solgt hurtigst muligt. Banken skulle på anfordring af bobestyreren stille midler til rådighed til boets betaling af diverse omkostninger samt stille et månedligt beløb til rådighed til K2. Det er ikke oplyst, om udkastet resulterede i en endelig aftale.

Ifølge et udkast til boopgørelse overdrog boet pr. 26. oktober 2010 ejendommen til banken via S mod bankens saldokvittering for anmeldte krav og for et privat valutalån til M. Ejendommens værdi var ansat til 13,5 mio. kr.

Boet blev afsluttet med skæringsdag den 30. november 2010.

I brev af 1. december 2010 til banken anmodede K1 banken om at betale udgifter, som hun havde afholdt til renovering af ejendommen. I brevet hedder det blandt andet:

"… Endvidere sendes hermed kopier af kvitteringer som jeg har udlagt for renovering af huset …, som må siges at være steget i værdi pga. istandsættelsen, min datter [K2] og undertegnede ønskede at istandsætte huset i håb om at vi kunne få lov til at beholde huset som [K2’s] arv – da det ikke er sket syntes jeg det er rimeligt at jeg kan få dækket 90 % af udgifterne som løber op i 153.453,-. …"

Ved brev af 9. december 2010 afviste banken kravet.

K1 har oplyst, at der endvidere blev afholdt et beløb på ca. 82.000 kr. til advokatbistand til K2 i forbindelse med bobehandlingen.

Den 29. december 2010 sendte bobestyreren et udkast til boopgørelse til banken. Heraf fremgik, at boet med henblik på afslutning som solvent og som led i en aftale om boets frigørelse for M’s kautionsforpligtelser havde overdraget aktierne i S til banken og til et anpartsselskab samt solgt ejendommen til banken. Af udkastet fremgik endvidere, at K1 havde anmeldt et krav vedrørende børne- og ægtefællebidrag på i alt ca. 62.000 kr. i boet, og at boet havde afholdt visse driftsudgifter for ejendommen.

Parternes påstande

Den 12. april 2011 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal refundere afholdte udgifter til istandsættelse af ejendommen på ca. 153.000 kr. samt udgifter til advokat.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at de istandsatte ejendommen, da det på første bomøde blev besluttet, at der skulle arbejdes på, at ejendommen skulle udlægges til K2 som arv.

Det er dybt urimeligt, at K1 ikke har fået disse udgifter refunderet. Ejendommens værdi steg som følge af istandsættelserne.

Det er endvidere dybt urimeligt, at legataren fik mere end livsarvingen K2.

De blev opfordret til at søge hjælp hos en advokat. Banken bør betale omkostningerne til advokatbistand til K2.

Banken handlede hen over hovedet på dem. K1 fik ikke adgang til at deltage i møder med banken på trods af, at hun og M havde boet sammen i ca. 25 år, og på trods af at hun havde et stort indblik i M’s forretninger. Banken undlod at omlægge M’s lån i schweizerfranc til anden valuta med store tab til følge.

K1 har fuldmagt til at handle på K2’s vegne.

Arbejdernes Landsbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at K1 ikke opfylder betingelserne i Ankenævnets vedtægter, § 2, da hun ikke er kunde i banken.

Klagerne har intet formueretligt krav mod banken. Banken var ikke bekendt med, at der blev udført istandsættelse af ejendommen, og istandsættelse er ikke sket efter krav fra banken. Kravet, som er udokumenteret, må i givet fald rettes mod ejendommens tidligere ejer, som er boet efter M. Kravet blev ikke rejst mod boet, jf. boopgørelsen.

Arbejdernes Landsbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at i det omfang klagerne måtte have et dokumenteret krav, må dette rettes mod ejendommens daværende ejer, som er boet efter M.

Det var på intet tidspunkt hensigten at lade K2 overtage ejendommen. K2 er en ung studerende. Underbalancen på M’s engagement var på ca. 60 mio. kr. efter realisation af sikkerhederne. Dette illustrerer i sig selv, at det aldrig kunne komme på tale, at K2 skulle overtage ejendommen. Banken tillod K2 at bebo ejendommen sammen med K1, indtil der kunne findes en køber til ejendommen, og indtil der kunne findes en lejlighed til K2 i en af de andre ejendomme, som banken måtte realisere.

K2 var under hele forløbet repræsenteret af egen advokat.

Ankenævnets bemærkninger

Selv om der ikke består et egentligt kundeforhold mellem klagerne og Arbejdernes Landsbank, finder Ankenævnet efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage afvisningspåstanden til følge. Ankenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at nu afdøde M var kunde i banken, og at banken gav tilladelse til, at K1 og K2 boede i boets ejendom, som udgifterne til istandsættelse angives at vedrøre.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klagerne og banken havde indgået aftale om, at banken skulle afholde udgifter til klagernes istandsættelse af ejendommen eller til advokatbistand i forbindelse med bobehandlingen.

Ankenævnet finder endvidere, at Arbejdernes Landsbank ikke på andet grundlag kan tilpligtes at dække klagernes udgifter til istandsættelse og advokatbistand.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.