Indsigelse om spærring af engagement begrundet i regler om hvidvask.
| Sagsnummer: | 448/2024 |
| Dato: | 28-11-2024 |
| Ankenævn: | Ankenævnets næstformand, Bo Østergaard i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: |
Formandsafgørelse - Formandsafgørelse
Indlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om spærring af engagement begrundet i regler om hvidvask. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om spærring af engagement begrundet i regler om hvidvask.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han blandt andet havde en konto og betalingskort.
Ved brev af 14. juni 2024 meddelte banken klageren, at den for at overholde lovgivningen var forpligtet til at kende sine kunders brug af banken. Banken anmodede klageren om senest den 9. juli 2024 at sende dokumentation for et familielån og dokumentation for en transaktion på 373.500 EUR af 14. februar 2024. Banken meddelte herudover klageren, at den ville være nødsaget til at spærre klagerens engagement i banken, hvis den ikke modtog de efterspurgte oplysninger.
Den 15. juni 2024 oplyste klageren banken, at transaktionen på 373.500 EUR vedrørte et køb af en feriebolig, og at han ville sende dokumentation for købet af ferieboligen og familielånet inden tre måneder.
Den 18. juni 2024 svarede banken klageren, at han skulle sende dokumentationen til banken inden den i brevet af 14. juni 2024 fastsatte frist.
Samme dag svarede klageren, at det ikke var muligt for ham at sende dokumentationen inden fristen den 9. juli 2024.
Den 19. juni 2024 fastholdt banken sit svar om, at klageren skulle sende dokumentationen inden den i brevet af 14. juni 2024 fastsatte frist.
Ved brev af 2. juli 2024 anmodede banken på ny om samme oplysninger som i brevet af 14. juni 2024. Banken meddelte klageren, at den ville være nødsaget til at spærre klagerens engagement, hvis den ikke modtog de efterspurgte oplysninger senest den 9. juli 2024.
Ved brev af 10. juli 2024 meddelte banken klageren, at den havde spærret klagerens engagement, herunder net- og mobilbank samt betalingskort, da den fortsat ikke havde modtaget den efterspurgte dokumentation fra klageren. Banken meddelte herudover klageren, at brevet skulle betragtes som en opsigelse af klagerens engagement med to måneders varsel, jf. pkt. 20 i bankens ”Vilkår for betalingskonti”, hvis banken ikke modtog de efterspurgte oplysninger inden fristens udløb.
Ved brev af samme dag meddelte banken klageren, at den havde spærret klagerens betalingskort.
Den 15. juli 2024 gjorde klageren indsigelse mod, at banken havde spærret hans engagement.
Den 18. juli 2024 fastholdt banken sin beslutning om at spærre klagerens engagement.
I perioden fra den 19. juli 2024 havde klageren og banken en e-mailkorrespondance vedrørende klagerens indsigelse.
Ved meddelelse af 23. juli 2024 anmodede banken klageren om oplysninger, herunder blandt andet om et billede af klagerens sundhedskort. Banken har oplyst, at klageren i stedet for et gult sundhedskort sendte banken et stykke papir, hvoraf fremgik:
”Da jeg bor i [udlandet], har jeg ikke noget sundhedskort.”
Den 3. september 2024 afviste bankens klageansvarlige klagerens indsigelse.
Klageren har fremlagt en opkaldsliste over opkald til banken, hvoraf blandt andet fremgår, at klageren den 12. februar 2024 ringede til banken. Klageren har anført, at han ved dette opkald orienterede banken om transaktionen på 373.500 EUR, som ville ske to dag senere, og at han ringede til banken for at imødekomme eventuelle spørgsmål, så overførslen ikke blev forsinket.
Klageren har oplyst, at banken den 20. august 2024 modtog alle ønskede oplysninger, og at den ikke siden har efterspurgt yderligere oplysninger.
Parternes påstande
Den 5. september 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal godtgøre ham 2.500 DKK.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han kontaktede banken telefonisk i februar 2024 for at høre, om han skulle sende noget til banken i forbindelse med transaktionen. Banken meddelte ham, at dette ikke var nødvendigt.
Transaktionen på 373.500 EUR skete i februar 2024, så kravet om dokumentation burde ikke haste. Hvis det hastede, burde banken havde anmodet ham om dokumentationen noget før. Det var indlysende, at det ikke var noget, der hastede. En frist på tre uger i en sommerferie er ikke rimelig. Han meddelte banken, at han ville sende dokumentationen, så snart han kunne. Det var noget svineri, at banken spærrede hans engagement med så kort varsel og midt i hans sommerferie, især når han havde meddelt banken, hvordan det forholdt sig, og at han ville sende dokumentationen snarest muligt. Banken tjente i øvrigt adskillige tusinde kroner i valutatillæg på transaktionen, som banken først fire måneder senere med en kort og ufravigelig frist ønskede dokumentation for.
Allerede dagen efter bankens første henvendelse oplyste han banken, at formålet med transaktionen af 14. februar 2024 var køb af feriebolig. Han meddelte også, at han ville sende dokumentation efter sin sommerferie. Der var på intet tidspunkt tale om, at han ikke ønskede at oplyse sagen overfor banken. Det havde han allerede gjort i februar 2024. Han var blot forhindret i at sende dokumentationen på grund af rejse og ferie. Dette bør være forventeligt for banken.
Det fremgår ikke af bankens breve af 14. juni, 2. juli eller 10. juli 2024 eller i øvrigt af bankens beskeder til ham, at banken ikke var betrygget i kundekendskabet. Banken meddelte ham heller ikke på noget tidspunkt, hvorfor fristen den 9. juli 2024 var ufravigelig og ikke kunne forlænges.
Banken opsagde hans kundeforhold med to måneders varsel den 10. juli 2024 og spærrede også hans betalingskort, hvilket medførte en lang række besværligheder, da han i halvanden måned ikke havde adgang til sit indestående i banken, ikke kunne betale regninger og ikke kunne bruge sit betalingskort. Banken skal godtgøre ham 2.500 DKK for dette besvær.
Han skulle sende kopi af pas, kopi af sundhedskort og adressedokumentation til banken. Dette skulle sendes via en formular i netbanken. Da han har bopæl i udlandet, har han ikke noget sundhedskort, og han kunne derfor ikke indsende formularen, da indsendelse af en kopi af et sundhedskort var et krav for at afslutte formularen. I stedet sendte han et dokument, hvoraf fremgik, at han boede i udlandet.
Banken har tilsidesat sin pligt til at behandle sine kunder på en ordentlig og anstændig måde under hensyn til de konkrete omstændigheder. Han kunne intet gøre, da han var bortrejst og derfor ikke havde efterspurgte oplysninger ved hånden. Han har igennem ingeniørforeningen været kunde i banken i mere end 20 år. Banken burde derfor have et så godt kendskab til ham som kunde, at banken i en sommerferie i det mindste burde have været i stand til at forlænge en frist, i stedet for at spærre hans adgang til banken. På grund af dette og bankens handlinger i øvrigt er der grundlag for at finde, at bankens handlinger mod ham var uberettigede.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens henvendelse til Ankenævnet ikke vedrører et konkret og dokumenteret økonomisk mellemværende, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det var op til banken selv at afgøre, hvilke krav banken af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer stiller i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i dette tilfælde. Bankens opsigelse af klagerens kundeforhold var berettiget.
Klageren er ikke påført et tab. Der er ikke grundlag for at pålægge banken at betale erstatning, når klageren ikke er påført et dokumenteret tab eller for at yde klageren en økonomisk kompensation.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han blandt andet havde en konto og betalingskort.
Ved brev af 14. juni 2024 meddelte banken klageren, at den for at overholde lovgivningen var forpligtet til at kende sine kunders brug af banken. Banken anmodede klageren om senest den 9. juli 2024 at sende dokumentation for et familielån og dokumentation for en transaktion af 14. februar 2024 på 373.500 EUR. Banken meddelte herudover klageren, at den ville være nødsaget til at spærre klagerens engagement i banken, hvis den ikke modtog efterspurgte oplysninger.
Den 15. juni 2024 oplyste klageren banken, at transaktionen på 373.500 EUR vedrørte et køb af en feriebolig, og at han ville sende dokumentation for købet af ferieboligen og familielånet inden tre måneder.
Den 18. juni 2024 svarede banken klageren, at han skulle sende dokumentationen til banken inden 9. juli 2024. Samme dag svarede klageren, at det ikke var muligt for ham at sende dokumentationen inden fristen den 9. juli 2024.
Ved brev af 2. juli 2024 anmodede banken på ny om samme oplysninger som i brevet af 14. juni 2024. Banken meddelte klageren, at den ville være nødsaget til at spærre klagerens engagement, hvis den ikke modtog efterspurgte oplysninger senest den 9. juli 2024.
Ved brev af 10. juli 2024 meddelte banken klageren, at den havde spærret klagerens engagement, herunder net- og mobilbank samt betalingskort, da den fortsat ikke havde modtaget efterspurgt dokumentation fra klageren. Banken meddelte herudover klageren, at brevet skulle betragtes som en opsigelse af klagerens engagement med to måneders varsel, jf. pkt. 20 i bankens ”Vilkår for betalingskonti”, hvis banken ikke modtog efterspurgt dokumentation inden 11. september 2024.
Klageren har anført, at banken den 20. august 2024 modtog alle ønskede oplysninger, og at den ikke siden har efterspurgt yderligere oplysninger.
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Ankenævnet finder ikke, at klagen skal afvises.
I hvidvasklovens kapitel 3 er det beskrevet, hvordan virksomheder skal gennemføre kundekendskabsprocedurer. Det følger af hvidvasklovens § 14, stk. 5, at hvis kravene i lovens § 11, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2 og 3, ikke kan opfyldes, skal en etableret forretningsforbindelse afbrydes eller afvikles, og der må ikke gennemføres yderligere transaktioner.
Efter Ankenævnets faste praksis er det som udgangspunkt op til pengeinstitutterne selv at afgøre, hvilke krav de af hensyn til overholdelse af reglerne i hvidvaskloven om kundekendskabsprocedurer bør stille i henseende til dokumentation, behandling af dokumentation eller forklaringer på større eller usædvanlige transaktioner på kunders konti i banken. Der er ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt i denne sag. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at bankens spærring af klagerens konto og betalingskort var uberettiget.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.