Krav om tilbageførsel af kortbetaling for flybillet.
| Sagsnummer: | 622/2025 |
| Dato: | 23-03-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Inge Kramer, Iben Leisner, Rolf Høymann Olsen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kortbetaling for flybillet. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kortbetaling for flybillet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -987.
Den 5. november 2025 blev der gennemført en kortbetaling på 7.597,58 kr. med klagerens betalingskort -987 til en betalingsmodtager, rejseformidler T, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -9865, som var installeret på klagerens mobiltelefon den 13. juni 2024, og som fortsat er aktiv. Banken har fremlagt en udskrift fra RA/MitID-portalen med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
’’Betal 7597,58 DKK til [rejseformidler T] fra kort [-987]”
Samme dag spærrede klageren betalingskort -987.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgår, at MitID -9865 blev aktiveret 13. juni 2024.
Banken har fremlagt en udskrift, hvori Nets bekræfter, at transaktionen er korrekt gennemført og ikke er fejlbehæftet. Banken har oplyst, at bogføringen af transaktionen er korrekt.
Klageren har fremlagt en kvittering for transaktionen fra banken, hvoraf fremgår, at transaktionsdatoen var den 13. november 2025, og at bogføringsdatoen var den 14. november 2025.
Klageren gjorde den 14. november 2025 indsigelse mod transaktionen over for banken. Af indsigelsen fremgår blandt andet:
”Provide additional information / discription of events
”Jeg foretog købet ved en fejl og havde ikke til hensigt at godkende det. Da jeg tjekkede kortet, var der ingen trækning, og jeg troede derfor, at det var annulleret. Jeg spærrede kortet for at forhindre gennemførsel, men beløbet blev alligevel trukket. Derfor ønsker jeg tilbageførsel”
Banken har oplyst, at klageren sammen med indsigelsen sendte sin korrespondance med rejseselskab E af 6. november 2025. Af en besked af 6. november 2025 fra rejseselskab E fremgår:
”Booking Cancellation Request […]
Dear [personnavn]
Thank you for your message.
We would like to inform you that your booking was already paid at the time of booking. If this was not visible on your card statement, we kindly ask you to contact your bank. Please understand that a cancellation and full refund is unfortunately not possible due to the fare conditions. If you do not take your flight, you have the option to request a partial refund of taxes and airport fees by replying to this email.”
Samme dag afviste banken klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 1. december 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagebetale 7.597,58 kr. til hende.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun kræver chargeback/tilbagebetaling af 7.597,58 kr. samt en korrekt behandling af sagen i henhold til Visa-reglerne.
Købet blev foretaget ved en fejl. Betalingen blev ikke reserveret eller trukket på hendes gamle kort den dag, hun forsøgte at gennemføre købet. Da ingen reservation fremgik, spærrede hun kortet samme dag for at undgå dobbeltbetaling.
Hun anerkender, at betalingen skete via MitID, men fastholder, at hun ikke havde til hensigt at gennemføre købet og handlede straks for at begrænse tabet.
En uge senere blev beløbet alligevel hævet, men på hendes nye Visa/Dankort, som rejseformidler T aldrig havde fået oplyst, og som aldrig blev brugt ved købet.
Det er i strid med Visa-reglerne at gennemføre en hævning på et nyt kort uden ny autorisation, og der må ikke ske efterhævning efter kortspærring, hvis der ikke lå en reservation. Billetten blev desuden ikke brugt, og ydelsen blev ikke leveret.
Banken afviser hendes sag med begrundelsen “MitID” uden at vurdere reservation, kortspærring, kortskifte eller manglende leverance. Banken bør behandle sagen korrekt.
Hun kontaktede rejseselskabet kort efter købet for at forsøge at annullere reservationen.
Sagen bør vurderes i lyset af, at hun forsøgte at standse betalingen umiddelbart efter, og at det ikke fremgik i netbanken, at transaktionen allerede var autoriseret.
Nordea Danmark har anført, at kortbetalingen er godkendt med stærk kundeautentifikation, og at den er foretaget af klageren, hvorfor hun selv hæfter herfor.
Klageren anerkender, at hun selv foretog købet – dog var det en fejl, og hun havde ikke til hensigt at godkende det.
Det fremgår imidlertid af den af banken fremlagte dokumentation, at det var klagerens eget identifikationsmiddel, som er oprettet den 13. juni 2024 med det unikke identifikationsnummer -9865, som godkendte betalingen, og som fortsat er aktiv. Det kan derfor lægges til grund, at kortbetalingen blev godkendt med klagerens egen personlige sikkerhedsforanstaltning i form af MitID brugernavn og adgangskode samt godkendelse i klagerens MitID-nøgleapp.
Dokumentationen viser også, at klageren blev præsenteret for følgende tekst, som var tydelig omkring beløb, betalingsmodtager samt kortnummer ”Betal 7597,58 DKK til [rejseformidler T] fra kort [-987]”. Betalingen var korrekt registreret, bogført og i øvrigt ikke fejlbehæftet.
Det afgørende tidspunkt ved en 3D Secure korttransaktion er godkendelsestidspunktet i MitID-nøgleappen. At beløbet endnu ikke er hævet på kontoen, eller at kortet efterfølgende spærres, har således ingen betydning for transaktionens gennemførelse. En efterfølgende kortspærring kan ikke forhindre et køb i at blive gennemført.
Da klageren spærrede sit kort samme dag, som købet blev foretaget, gik der et par ekstra dage, før købet blev bogført på klagerens konto. Transaktionen blev bogført på klagerens konto den 14. november 2025.
Klageren gør gældende, at ydelsen ikke blev leveret. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af klagerens korrespondance med rejseselskabet, at klageren har modtaget sin billet. At klageren vælger ikke at bruge billetten ændrer ikke på, at ydelsen blev leveret på bookingtidspunktet den 5. november 2025.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet Visa/Dankort -987.
Den 5. november 2025 blev der gennemført en transaktion på 7.597,58 kr. med klagerens betalingskort -987 til en betalingsmodtager, rejseformidler T, som klageren ikke kan vedkende sig.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at hun ved en fejl foretog et køb og ikke havde til hensigt at godkende det. Da der ikke var trukket et beløb på hendes kort, troede hun, at købet var annulleret. Hun spærrede kortet for at forhindre gennemførsel, men beløbet blev alligevel trukket.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionen, efter den var godkendt, uanset tidspunkt for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbet på klagerens konto.
Klageren har oplyst, at hun kontaktede rejseselskabet kort efter købet for at forsøge at annullere reservationen, samt at flybilletten ikke blev brugt.
Det følger af betalingslovens § 112, at banken ved betalingstransaktioner i forbindelse med aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg skal kreditere betalerens konto, hvis betaleren gør gældende, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, eller hvis betaleren udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret, før der er foretaget levering af varen eller tjenesteydelsen.
Ankenævnet lægger til grund, at rejseselskab E leverede en flybillet til klageren. Ankenævnet finder således, at klageren fik leveret det bestilte.
Ankenævnet finder ikke, at klageren havde en lovbestemt fortrydelsesret eller har godtgjort at have haft en mundtlig aftalt fortrydelsesret. Det fremgår således af forbrugeraftalelovens § 1, stk. 2, nr. 4, at fortrydelsesretten ved fjernsalg ikke gælder aftaler om personbefordring.
Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren kan gøre et krav gældende mod banken som kortudsteder i henhold til betalingslovens § 112.
Ankenævnet finder heller ikke, at der er dokumenteret omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.