Sagen vedrører afslag på låneanmodning i forbindelse med udløbet af en kassekredit.
| Sagsnummer: | 404/2026 |
| Dato: | 24-09-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
|
| Ledetekst: | Sagen vedrører afslag på låneanmodning i forbindelse med udløbet af en kassekredit. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører afslag på låneanmodning i forbindelse med udløbet af en kassekredit.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han blandt andet havde en konto -644.
Den 30. december 2020 indgik banken og klageren en kreditkontrakt, hvorved banken stillede en kassekredit med et kreditmaksimum på 15.000 kr. til rådighed for klageren. Løbetiden var 60 måneder, og kreditten forfaldt til fuld indfrielse den 30. december 2025.
Af kontrakten fremgår blandt andet:
”Kreditten har en løbetid på 5 år.
Kreditten forfalder derfor til fuld indfrielse 5 år efter at den er etableret/min kredit er ændret. Banken kontakter mig forud for udløb med henblik på forlængelse af kreditten
Kreditten kan forlænges, hvis jeg ønsker det, og hvis jeg i forbindelse med udløbet opfylder bankens kreditmæssige betingelser for ydelse af nye kreditter.”
Den 25. september 2025 skrev banken blandt andet til klageren, at hans kassekredit udløb i december 2025, og at han skulle tage stilling til, om han ønskede en ny kassekredit. I så fald ville dette kræve en ny kreditvurdering. Såfremt klageren ikke kontaktede banken, ville kassekreditten automatisk udløbe i december.
Den 2. oktober 2025 meddelte klageren banken, at han ønskede at blive kontaktet vedrørende fornyelse af kassekreditten.
Samme dag anmodede banken klageren om dokumentation vedrørende hans indtægter og udgifter.
Banken har oplyst, at klageren ikke reagerede på bankens anmodning før den 31. december 2025, hvor klageren ikke kunne forstå, hvor hans kassekredit var blevet af.
Banken har endvidere oplyst, at banken den 2. januar 2026 meddelte klageren, at den manglede materialet fra klageren, og at klageren svarede, at et link ikke virkede.
Den 7. januar 2026 anmodede banken klageren om dokumentation vedrørende hans indtægter og udgifter.
Klageren sendte oplysninger til banken frem til den 16. januar 2026.
Samme dag gav banken klageren afslag på en ny kassekredit. Af afslaget fremgår, at afslaget blandt andet var givet på grund af klagerens registrering i RKI.
Af en fremlagt RKI Kreditrapport fremgår, at klageren blev registreret i RKI den 23. juni 2025 af en kreditor A. Kreditor A havde den 23. juni 2025 foretaget udlæg i klagerens faste ejendom.
Den 23. januar 2026 fastholdt banken sit afslag over for klageren. Samme dag meddelte klageren banken, at så længe han var registreret i RKI, kunne han ikke få genoprettet sin kassekredit, og at han havde brug for en besked fra banken om, at hans kassekredit ville blive genoprettet, hvorefter han kunne blive slettet fra RKI.
Den 9. februar 2026 svarede banken, at når klageren ikke længere var registreret i RKI, skulle banken se, at det kørte i en periode på seks måneder. Endvidere skulle banken se på klagerens økonomi, hvis den skulle bevilge en ny kredit.
Den 3. marts 2026 meddelte klageren banken, at han havde modtaget en rykker for overtræk på sin konto. Endvidere anmodede klageren om genoprettelse af hans kassekredit eller om et banklån.
Samme dag afviste banken at yde klageren et lån, da klageren var registreret i RKI. Klagerens økonomi skulle hænge sammen i en periode på seks måneder, inden banken kunne foretage en ny vurdering.
Den 1. juni 2026 meddelte klageren banken, at der var foretaget udlæg i hans ejendom, og at han fortsat ikke havde modtaget et konkret svar fra banken. Klageren befandt sig i en fastlåst situation, hvor RKI afhang af banken, og hvor banken først ville tage stilling efter sletning i RKI. Klageren anmodede om, at hans sag blev behandlet.
Samme dag svarede banken, at klagerens seneste henvendelser ikke ændrede bankens svar, og at banken fastholdt sin afvisning.
Klageren klagede efterfølgende til banken.
Parternes påstande
Den 8. juni 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal foretage en reel og uvildig vurdering af hans sag, indgå i dialog om en løsning på hans økonomiske situation og forholde sig konkret til muligheden for at medvirke til en løsning, der kan føre til sletning i RKI.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at banken ikke har handlet i overensstemmelse med god skik ved behandlingen af hans sag.
Bankens afvisning og manglende klagebehandling er ikke rimelige. Han ønsker ikke at undgå sine forpligtelser, men at få mulighed for en realistisk løsning på hans situation.
Han klager over bankens manglende sagsbehandling og afslag på dialog i forbindelse med hans økonomiske situation. Banken behandlede ikke hans sag korrekt.
På tidspunktet op til problemets opståen var han startet på uddannelse og havde fået bedre styr på sin økonomi. Kort efter valgte banken at lukke hans kassekredit, hvilket medførte minus på hans konto og gjorde, at en termin på ca. 10.000 kr. ikke kunne betales, selvom han havde afsat midler til det.
Bankens lukning af hans kassekredit var afgørende for, at problemet opstod.
Han har efterfølgende betalt terminen for 2. kvartal og har løbende forsøgt at finde en løsning.
Banken stiller krav om, at han først skal være ude af RKI, før den vil tage stilling til kredit, samtidig med at RKI-sletning afhænger af bankens medvirken. Dette skaber en fastlåst situation.
Han har nu fået bedre styr på sin økonomi og er i positiv udvikling med arbejde og indkomst.
Han har kontaktet banken flere gange, herunder via netbank og ved at indsende en klage via bankens klageportal den 4. maj 2026 med anmodning om en vurdering på ledelsesniveau. Han har rykket for svar den 18. maj 2026 og igen senere, men han har ikke modtaget konkret behandling af sin sag.
Det eneste svar, han har modtaget, er via hans bankrådgiver i netbank, hvor afslaget fastholdes. Hans klage er således reelt blevet behandlet af samme rådgiver og ikke på et højere niveau. Han har derfor ikke haft adgang til en uvildig behandling.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke er forpligtet til at yde klageren nogle yderligere kreditter eller lån.
Klagerens tidligere kassekredit var tidsbegrænset og udløb i december 2025. Det fremgik klart af vilkårene i aftalen om kassekredit, at kreditten løb i fem år. Banken orienterede den 25. september 2025 klageren om, at aftalen var ved at udløbe, og at en eventuel ny kassekredit forudsatte en ny kreditvurdering. Banken har ikke givet tilsagn om forlængelse eller genetablering af kreditten.
Klageren blev således både påmindet om udløbet og udtrykkeligt orienteret om, at banken skulle foretage en ny vurdering af hans økonomiske forhold. Klageren havde derfor ikke krav på, at den eksisterende kreditfacilitet blev forlænget eller erstattet af en ny kredit, og havde heller ikke føje til at tro dette. Banken har siden januar 2026 fastholdt, at klageren først skulle forbedre sin økonomiske situation, før banken ville yde ham yderligere lån.
Banken skal i forbindelse med kreditgivning foretage en kreditværdighedsvurdering, jf. kreditaftalelovens § 7c. Efter klagerens henvendelse indhentede banken oplysninger om blandt andet indkomstforhold, pensionsforhold, faste udgifter, øvrig gæld, køretøj og øvrige økonomiske forhold. Låneansøgningen blev således ikke afvist automatisk, men behandlet på grundlag af en konkret vurdering af klagerens økonomi samt i forhold til bankens interne kreditvurdering. Ved vurderingen kunne banken blandt andet konstatere registrering i RKI, udlæg i klagerens faste ejendom, flere forbrugslån til øvrige kreditorer, samt at klagerens økonomi var presset.
Ud fra en sammenfattende vurdering ønskede banken ikke at yde yderligere lån til klageren med høj risiko for tab og hensættelser.
Bankens afslag på lån til klageren skete således på baggrund af en vurdering af klagerens økonomiske situation og bankens kreditpolitik.
Det følger af fast praksis ved Ankenævnet, at det beror på bankens egen afgørelse, om en bank ønsker at imødekomme en ansøgning om et lån på baggrund af bankens kreditpolitik.
Klageren har herudover ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre et erstatningsansvar for banken.
For så vidt angår klagerens restance til realkreditinstitut A, så vedrører det ikke banken, og banken er dermed ikke rette indklagede for så vidt angår klager over udlægget. Det bemærkes imidlertid, at det er klagerens ansvar at være i stand til at overholde sine forpligtelser over for sine kreditorer, herunder at være i stand til at betale sine terminer til realkreditinstitut A.
Ankenævnets bemærkninger
Den 30. december 2020 indgik klageren og Nordea Danmark en kreditkontrakt, hvorved banken stillede en kassekredit med et kreditmaksimum på 15.000 kr. til rådighed for klageren. Løbetiden var 60 måneder, og kreditten forfaldt til fuld indfrielse den 30. december 2025.
Den 2. oktober 2025 meddelte klageren banken, at han ønskede at blive kontaktet vedrørende fornyelse af kassekreditten.
Klageren sendte økonomiske oplysninger til banken til brug for bankens kreditvurdering frem til den 16. januar 2026.
Den 16. januar 2026 gav banken klageren afslag på en ny kassekredit. Af afslaget fremgår, at afslaget blandt andet var givet på grund af klagerens registrering i RKI.
Den 3. marts og 1. juni 2026 fastholdt banken afslaget.
Ankenævnet finder, at det beror på Nordea Danmarks egen afgørelse, om banken ønsker at imødekomme en kreditansøgning, og at banken derfor ikke var forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning om en kassekredit eller et banklån.
Ankenævnet kan ikke pålægge Nordea Danmark at imødekomme klagerens låneanmodning.
Endvidere kan Ankenævnet ikke pålægge banken at foretage sig yderligere i relation til klagerens låneanmodning.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.