Afgørelse

Spørgsmål om misbrug af kort var muliggjort ved groft uforsvarlig adfærd som følge af beruselse

Indledning

Sagen vedrører, om misbrug af kort var muliggjort ved groft uforsvarlig adfærd som følge af beruselse.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han har et Visa/dankort.

Den 22. juni 2013 kl. ca. 00.30 forlod klageren natklubben N i Århus. Klageren har i klagesagen oplyst, at han derefter ringede til sin kæreste og gik på fastfoodrestauranten R. Samme nat kl. 01.45 blev der gennemført en transaktion med klagerens kort hos R på 72,50 kr.

I løbet af nattetimerne blev klagerens kort benyttet til følgende transaktioner, der alle blev gennemført ved aflæsning af chip og indtastning af pinkode:

Klagerens kort blev spærret præventivt af Nets den 22. juni 2013 kl. 07.06.

Da klageren vågnede den 22. juni 2013 kl. 8, tjekkede han sin pung og konstaterede, at hans kort manglede. Samme dag indgav klageren anmeldelse til politiet om, at hans kort var stjålet fra hans lomme mellem kl. 01 og 03 under besøget hos R.

Den 25. juni 2013 indgav klageren tro- og loveerklæring til banken med indsigelse mod de tre hævninger fra kl. 04.45 til kl. 07.04 på i alt 9.100 kr. I e-mail af 3. juli 2013 til banken oplyste klageren endvidere følgende:

”jeg mistede mit kort d. 22/6 kl. 01.00 – 2.00. Jeg har mistet kortet mellem [R] og mit hjem … For at være ærlig kan jeg ikke huske noget fra kl 00.30 hvor jeg forlader [N] og til jeg kl. 2.00 vågner op på bagsædet af en bil jeg ikke kender på … -gade bag mit hjem. Der sidder 2 mænd i bilen som jeg ikke kender. Jeg tjekker derfor om jeg har min pung og mobil. Da jeg konstaterer at jeg har det løber jeg ud af bilen.

Jeg havde en pose fra [R] med mig, derfor ved jeg at jeg brugte mit kort der. Jeg kan ikke forestille mig at jeg af egen fri vilje skulle tage en pirattaxa, da jeg bor 10 minutters gang fra byen. Men det tyder dog alligevel på at jeg har befundet mig i en pirattaxa og har derfor fyldt benzin på. Da jeg næste morgen kl 8 vågner tjekker jeg min pung og lommer. Her kan jeg konstatere at jeg mangler begge mine dankort. …”

Den 4. juli 2013 meddelte banken, at klageren hæftede med en forhøjet selvrisiko på 8.000 kr., og at banken derfor alene ville dække de resterende 1.100 kr. af de hævede beløb.

I e-mail af 5. juli 2013 fastholdt klageren indsigelserne og anførte blandt andet:

”… Det kan godt være at jeg har været fuld og det ikke var vildt ansvarligt. Men det er jo ikke ulovligt, det er røveri! Jeg vil betegne det som en udnyttelse af mig og at jeg er blevet ”rullet”. Jeg er i chok over, at jeg ikke kan huske noget, det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har derfor en formodning om at nogen må have kommet noget i min drink eller på anden måde påvirket mig. ...”

Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance.

Klageren har i klageskemaet anført, at han intet erindrer, fra han gik på R, til han ca. 1½ time efter vågnede på bagsædet af en bil nær sin bopæl. I bilen sad to ham ubekendte personer. Alt var meget sløret. Han sikrede sig, at han havde sin pung og sin mobiltelefon og løb derefter væk fra bilen.

Parternes påstande

Den 2. september 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal tilpligtes at anerkende, at han alene hæfter for 1.100 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han var udsat for røveri og misbrug af kortet.

Han har mistanke om, at nogen kom noget i hans drink på N, som gjorde ham medgørlig. Han ville aldrig af egen fri vilje tage en bil hjem, da han bor meget tæt på, hvor han var.

Han var stadig svimmel, da han vågnede om morgenen. Han kom i tanke om bilen, tjekkede sin pung og fandt ud af, at hans kort var væk.

Han ville straks spærre sit kort og fandt ud af, at det allerede var spærret. Herefter anmeldte han røveriet til politiet.

Der er brugt to gange 3.000 kr. hos S. Han opsøgte S, som oplyste, at de stadig havde billeder af forbryderne. Han kontaktede herefter politiet, som oplyste, at banken skulle anmelde misbruget, inden politiet kunne hente billederne. Banken ville imidlertid ikke oplyse journalnummeret fra bankens anmeldelse. Banken oplyste derefter et forkert journalnummer til ham. Banken har tilsyneladende ikke anmeldt misbruget til politiet.

Nordea Bank har blandt andet anført, at transaktionerne blev foretaget med chip og indtastning af korrekt pinkode. Det er ikke muligt at kopiere en chip, og det må derfor lægges til grund, at transaktionerne blev foretaget med klagerens kort.

Klageren var beruset, da han forlod N. Efterfølgende kan klageren ikke redegøre for sin færden. Klageren er overfor banken og Ankenævnet kommet med forskellige forklaringer om, hvornår hans erindringsfortabelse skete. Klageren har vedkendt sig at have betalt for benzin kl. 01.52 midt i perioden uden erindring.

Klageren har i sin e-mail af 5. juli 2013 overfor banken erkendt, at han var beruset, og at dette ikke var ansvarligt som kortholder. Klageren har i sin e-mail af 3. juli 2013 overfor banken oplyst, at han intet erindrer, fra han forlod N. I sin sagsfremstilling overfor Ankenævnet har klageren oplyst, at han intet erindrer fra besøget hos R. Overfor banken har klageren i i sin e-mail af 5. juli 2013 vedkendt sig transaktionen hos R, da han den følgende morgen havde en pose fra R hos sig.

Der er intet som underbygger, at klageren var påvirket af noget, som nogen kom i hans drink. Klageren kom først i tanke om denne forklaring efter, at banken havde truffet sin afgørelse. Klageren har ikke ved lægeerklæring sandsynliggjort dette.

Klageren har erkendt, at han var beruset, og at dette var uansvarligt som kortholder. Sammenholdt med klagerens kun delvist sammenhængende forklaring må det lægges til grund, at klagerens ageren og erindringsfortabelse alene skyldes, at klageren var stærkt beruset.

Klageren betalte for benzinen ved brug af pinkode i en tilstand af stærk beruselse og havde samtidig indladt sig i selskab med ham ubekendte personer. Disse personer kunne fratage klageren kortet og aflure pinkoden, da klageren var stærkt beruset.

Da klageren med sin beruselse har muliggjort den uberettigede anvendelse ved grov uforsvarlig adfærd, hæfter klageren med 8.000 kr., jf. også Ankenævnets praksis i sag nr. 516/1995.

Subsidiært gøres det gældende, at klageren ikke spærrede sit kort så betids, at transaktionerne kunne have været undgået. Kl. 02 tjekkede klageren, at han havde sin pung og sin mobil, men ikke om kortet lå i hans pung, selvom om dette var mere vigtigt end at tjekke, om pungen var der. Dette bekræftes også af, at klageren, straks da han vågnede, tjekkede sin pung for indhold. Havde klageren tjekket indholdet af sin pung kl. 2, ville han have kunnet nå at spærre sit kort så betids, at de uberettigede transaktioner kunne være undgået. Klageren har således forsømt at spærre kortet rettidigt og hæfter dermed med 8.000 kr., jf. også Ankenævnets praksis i sag nr. 368/2000 og 189/2006.

Banken har på ingen måde forsinket politiets behandling af sagen. Banken anmeldte sit tab på 1.100 kr. til politiet efter at have behandlet sagen. Banken henviste herved til journalnummeret, som klageren fik, da han oprindeligt anmeldte sagen. Politiet havde på baggrund af klagerens anmeldelse det fornødne grundlag for at anmode S om at udlevere videoovervågningen. Politiet var ikke hindret i dette, selvom banken ikke havde anmeldt sit tab.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet lægger til grund, at de omhandlede transaktioner er korrekt registrerede og bogført, og at pinkoden til kortet blev anvendt i forbindelse med transaktionerne.

Efter lov om betalingstjenester § 62, stk. 3 nr. 3, hæfter klageren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af kortet, hvis klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Christian Bremer og Karin Sønderbæk – udtaler herefter:

Som sagen foreligger oplyst, lægger vi til grund,klageren ikke ved, hvad han foretog sig fra ca. kl. 00.30 til ca. kl. 02.00, da han vågnede i en bil, som han formoder var en pirattaxa. Vi finder ikke grundlag for at antage, at klagerens tilstand skyldes andre forhold end indtagelse af alkohol. Under disse omstændigheder finder vi, at misbruget af klagerens betalingskort er muliggjort, fordi han var stærkt påvirket af alkohol.

Vi finder, at klageren under de beskrevne omstændigheder har udvist groft uforsvarlig adfærd. Vi stemmer derfor for at lade klageren hæfte med 8.000 kr. af det tab, der opstod som følge af den uberettigede brug af kortet, jf. lov om betalingstjenester § 62, stk. 3 nr. 3.

To medlemmer – Søren Geckler og Troels Hauer Holmberg - udtaler herefter:

Efter en samlet vurdering finder vi det betænkeligt at fastslå, at klagerens adfærd kan karakteriseres som groft uforsvarlig. Ved vurderingen tager vi det i betragtning, at bestemmelsen om groft uforsvarlig adfærd efter lovens forarbejder er forudsat kun at kunne gøres gældende i et fåtal af tilfælde. Vi stemmer derfor for, at klagerens hæftelse bør begrænses til selvrisikobeløbet på 1.100 kr., jf. lov om betalingstjenester § 62, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.