Indsigelse mod at hæfte for netbankoverførsler foretaget i forbindelse med investeringssvindel. Spørgsmål om erstatning som følge af manglende advarsel og rådgivning.
| Sagsnummer: | 665/2025 |
| Dato: | 24-09-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin |
| Klageemne: |
Netbank - øvrige spørgsmål
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for netbankoverførsler foretaget i forbindelse med investeringssvindel. Spørgsmål om erstatning som følge af manglende advarsel og rådgivning. |
| Indklagede: | AL Sydbank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for netbankoverførsler foretaget i forbindelse med investeringssvindel. Spørgsmål om erstatning som følge af manglende advarsel og rådgivning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank), hvor han havde konti -478 og -649.
I perioden fra den 9. januar til den 26. maj 2025 blev der foretaget 28 netbankoverførsler på i alt 5.729.853,87 kr. fra klagerens konti i banken til klagerens konti i to udenlandske pengeinstitutter R og M. Sagen vedrører klagerens krav om erstatning over for banken.
Banken har oplyst, at netbankoverførslerne blev gennemført som straksoverførsler.
Banken har endvidere oplyst, at netbankoverførslerne blev foretaget ved, at klageren loggede ind på sin netbank og indtastede sit brugernavn og adgangskode til MitID samt godkendte med MitID.
Ved den første overførsel til hver af de to pengeinstitutter R og M blev der yderligere sendt en SMS-kode til klagerens telefon. Banken har fremlagt eksempler på indholdet af SMS’erne, der blev sendt til klageren. Af SMS’erne fremgår:
”Sms 7. Oplys aldrig denne kode til andre, heller ikke selv om de udgiver sig for at være fra banken, Nets, Udbetaling Danmark eller en sikkerhedstjeneste – kun kriminelle beder om den slags. Du kan selv komme til at hæfte for misbruget, hvis du udleverer koden. Koden i denne sms er personlig. Du er ved at overføre 13.733,47 DKK til en konto i [navn på pengeinstitut] og skal godkende med en sms-kode. Er du ikke ved at overføre penge, skal du straks spærre dit MitID. Benyt kode 7897.”
”Sms 90. Koden i denne sms er personlig. Du er ved at overføre […] DKK til en konto i [navn på pengeinstitut] og skal godkende med en sms-kode. Er du ikke ved at overføre penge, skal du straks spærre din netbank. Oplys aldrig koden til andre – kun kriminelle beder om den slags. Benyt kode 4066”
Følgende transaktioner blev foretaget fra klagerens konti til de to konti i pengeinstitut R og M i perioden:
|
Dato |
Beløb (kr.) |
Betalingsmodtager |
|
9. januar 2025 |
64.400 |
Pengeinstitut R |
|
21. januar 2025 |
63.231,41 |
Pengeinstitut M |
|
22. januar 2025 |
127.558,30 |
Pengeinstitut M |
|
28. januar 2025 |
135.045,40 |
Pengeinstitut M |
|
28. januar 2025 |
112.400 |
Pengeinstitut R |
|
29. januar 2025 |
124.580,45 |
Pengeinstitut M |
|
29. januar 2025 |
142.182 |
Pengeinstitut R |
|
14. februar 2025 |
232.205,60 |
Pengeinstitut M |
|
14. februar 2025 |
280.210 |
Pengeinstitut R |
|
3. marts 2025 |
268.900 |
Pengeinstitut R |
|
6. marts 2025 |
19.400 |
Pengeinstitut R |
|
7. marts 2025 |
500.400 |
Pengeinstitut R |
|
10. marts 2025 |
412.400 |
Pengeinstitut R |
|
10. marts 2025 |
388.400 |
Pengeinstitut R |
|
12. marts 2025 |
490.400 |
Pengeinstitut R |
|
12. marts 2025 |
50.400 |
Pengeinstitut R |
|
14. marts 2025 |
60.400 |
Pengeinstitut R |
|
14. marts 2025 |
480.400 |
Pengeinstitut R |
|
10. april 2025 |
200.400 |
Pengeinstitut R |
|
6. maj 2025 |
223.330,82 |
Pengeinstitut M |
|
6. maj 2025 |
164.968,58 |
Pengeinstitut M |
|
7. maj 2025 |
162.500 |
Pengeinstitut M |
|
22. maj 2025 |
301.031,68 |
Pengeinstitut M |
|
22. maj 2025 |
98.367 |
Pengeinstitut R |
|
23. maj 2025 |
93.635,70 |
Pengeinstitut R |
|
23. maj 2025 |
306.998 |
Pengeinstitut M |
|
26. maj 2026 |
202.297,90 |
Pengeinstitut M |
|
26. maj 2025 |
121.378,03 |
Pengeinstitut R |
I februar 2025 havde banken og klageren korrespondance om klagerens optagelse af et lån på cirka 1,6 mio. kr.
Ved besked af 20. februar 2025 til klageren anmodede banken om en række økonomiske oplysninger fra klageren, herunder oplysninger fra Pensionsinfo og eSkat, et budget, en depotoversigt fra andre pengeinstitutter samt en beskrivelse af, hvad klageren ønskede.
Ved besked af 21. februar 2025 sendte klageren blandt andet en ansøgning om lånet med en begrundelse samt økonomiske oplysninger til banken.
Banken har oplyst, at klagerens forklaring til banken om lånet var, at midlerne skulle bruges i forbindelse med en investering i ejendomme i udlandet.
Samme dag stillede banken klageren blandt andet følgende spørgsmål:
”(…)
- Du skriver du har investeret 1,4 mio. kr. indtil videre, og vi kan også overførslerne via din konto i AL. Kan du give en uddybning på, hvordan det kan være, at der bliver overført penge til Malta og Litauen (udover de overførsler der er til [pengeinstitut R]), når ejendommen er i England?
- Har du mulighed for, at sende os et prospekt eller anden form for dokumentation for investeringen + renoveringen af ejendommen i England.
- Er boligkøbet/investeringen lavet via et investeringsselskab/ejendomsselskab, eller kører du det direkte via dig selv? Jeg tænker også umiddelbart, at dem som ska renovere ejendommen, har fremsendt en oversigt over hvad der skal laves osv.?
- Hvordan det kommet frem til, at investeringen vil give 637.000 Euro?
- Er der en plan for, hvor hurtige ejendommen bliver renoveret, i forhold til at ejendommen både skal renoveres og sælges inden for 1-2 mdr, set i forhold til din vurdering af, hvor hurtig du vil få pengene retur og dermed indfri et lån?”
Ved netbankbesked af 24. februar 2025 til banken anførte klageren, at han havde besvaret bankens spørgsmål. Samme dag bad banken om yderligere oplysninger, herunder navnet på klagerens ven, som han havde lånt penge til, en købsaftale på salget, en kontrakt samt oplysninger om klagerens andel af salgssummen. Endvidere spurgte banken, om der var en årsag til, at pengene blev opgjort i euro, når ejendommen var i England.
Ved netbankbesked af 25. februar 2025 til banken meddelte klageren, at han trak sin låneansøgning tilbage.
Banken har oplyst, at klageren i slutningen af marts 2025 anmodede banken om et lån på 1,1 mio. kr. Banken anmodede i den forbindelse klageren om en række oplysninger.
Ved besked af 23. marts 2025 til banken oplyste klageren, at han havde brug for et kortvarigt lån på 1,1 mio. kr. med en løbetid på én til tre måneder, som han skulle bruge til sine udenlandske konti, hvor han planlagde at opstarte noget forretning. I den forbindelse ville han stille sin andelsbolig som garanti.
Klageren har oplyst, at han ringede til banken, der meddelte ham, at banken på baggrund af en kreditværdighedsvurdering ikke kunne tilbyde ham et lån.
Ved besked af april 2025 til klageren stillede banken en række spørgsmål vedrørende klagerens konto -478 og hans brug af banken. Af beskeden fremgår blandt andet:
”Arbejdernes Landsbank har konstateret, at der på din konto ses en række transaktioner som vi har brug for at for nærmere forklaret og dokumenteret.
Vi skal derfor bede dig skriftligt forklare formålet med, samt indlevere dokumentation for følgende transaktioner.
I løbet af februar og marts 2025 har du overført 3.665.092 kr. til din konto i [pengeinstitut R]. Du oplyser i den tidligere korrespondance at du investerer i en ejendom i England, og at ejendommen ejes af din ven. Du bedes venligst oplyse og dokumentere hvilken ejendom der er tale om. Du bedes også dokumentere og forklare hvordan pengene er videresendt til din ven, samt hvorfor der sendes penge i EUR når det vedrører en ejendom i England.
Den 20.01.2025 sender du EUR 15.000 til [personnavn B], og dagen efter kommer beløbet retur. Du bedes forklare hvad denne overførsel er betaling for, samt hvem [personnavn B] er. Det ses [personnavn B] har adresse i Geneve i Schweiz.
I januar og februar 2025 har du overført 5 gange til din konto i Malta, for en samlet sum på 682.621 kr. Du bedes venligst forklare of dokumentere baggrunden for disse overførsler.
Den 14.03.2025 modtager du 500.000 kr. fra [person A]. Samme dag videresender du 519.200 kr. til din konto i [pengeinstitut R]. Du bedes venligst forklare hvad din relation til [personnavn A] er, samt dokumentere baggrunden for denne overførsel til din konto, og formået med at videresende beløbet.
Du har i tidligere korrespondancer oplyst at du videresender penge til din ven i England. Vi beder dig venligst dokumentere disse overførsler, samt oplyst navnet på din ven, og hvor du kender ham fra. Har du mødt din ven i England tidligere?
(…)”
Ved besked af 22. april 2025 til banken fremlagde klageren et svar samt dokumentation. Af beskeden fremgår blandt andet:
”Jeg har lavet et dokument (Svar til Arbejdernes Landsbank)
Jeg har medsendt følgende dokumentation
1) [pengeinstitut R] transaktioner
2) Crypot.com Transaktioner (png format) (…)
3) [Pensionsselskab D] breve der dokumenterer mine udbetalinger af pension (…)”
Klageren har fremlagt dokumentationen i sagen.
Af et vedlagt dokument fremgår blandt andet:
”Først og fremmest vil jeg nævne, at investering i ejendom i England kun var en tanke og idé, som jeg har glemt med det samme, når I har afslået min låneansøgning på baggrund af manglende dokumentation. Derfor har jeg ingen aftaler med min ven i England, som måtte finde andre til at investere for ham.
Jeg besluttede derefter ikke at købe ejendommen.
Jeg har ikke overført penge til nogen overhovedet.
Transaktioner blev foretaget til min egne konti og derefter til min investering.
Jeg har sendt penge fra min [pensionsselskab D] til min Konto i Arbejdernes Landsbank og fra AL Bank til min egen [pengeinstitut R].com og Crypto.com.
I [pengeinstitut R] har jeg brugt disse penge til personlige investeringer.
Hun lånte mig pengene, som jeg igen har investeret i min egen [pengeinstitut R].
Jeg har medsendt følgende dokumenter:
- [pengeinstitut R] transaktioner
- Crypto.com Transaktioner (1-3)
- [Pensionsselskab D] Breve der dokumenterer mine udbetalinger af min pension (Brev1 til Brev4)”
Ved besked af 23. april 2025 til klageren meddelte banken, at den kun manglede en forklaring på de 500.000 kr., som den 14. marts 2025 blev overført fra person A, samt overførslen på 519.200 kr. til klagerens konto i pengeinstitut R. Banken anmodede om en forklaring på klagerens relation til person A samt baggrunden for overførslen og formålet med videresendelsen.
Ved besked af 24. april 2025 til banken oplyste klageren, at person A var hans veninde, som han havde lånt 500.000 kr. af, og som han skulle bruge til investeringer. Han overførte beløbet til sin konto i pengeinstitut R.
Samme dag meddelte banken, at den manglede oplysninger om klagerens økonomi og brug af banken, og den sendte en vejledning til udfyldelse af forretningsomfang.
Klageren forsøgte herefter at kontakte banken telefonisk og anmodede banken om at ringe til ham. Klageren har oplyst, at banken ikke ringede til ham.
Ved besked af 25. april 2025 til klageren spurgte banken, hvilke investeringer klageren foretog for de lånte penge, og om klageren havde en skriftlig låneaftale med person A.
Samme dag henviste klageren til en e-mail som dokumentation for lånet fra person A. Klageren svarede endvidere:
”Jeg investerer i Crypto.”
Ved besked af 28. april 2025 til klageren meddelte banken:
”Tak for dit svar med forklaring til de forskellige spørgsmål, det er fint så du behøver ikke gøre yderligere.”
Ved tro og love-erklæring af 13. juni 2025 fremsatte klageren indsigelse mod 29 transaktioner foretaget i perioden fra den 9. januar til den 26. maj 2025 over for banken. Af indsigelsen fremgår blandt andet:
”IKKE GODKENDTE TRANSAKTIONER:
(…)
[ ] Jeg har ikke foretaget og godkendt ovennævnte overførsel(er)
[X] Jeg har selv foretaget og godkendt ovennævnte overførsel(er)
(…)
Netbank-ejerens forklaring/hændelsesforløb
(…)
Beskriv det nærmere forløb:
Jeg blev d. 26/12-24 ringet op af en person, som fortalte, at han arbejdede for Certik Security og informerede mig om, at de havde fundet nogle kryptovaluta, som jeg havde købt for nogle år siden.
Først fik jeg at vide, at de havde fundet hhv. ca. 113.000 kr. og ca. 187.000kr, som jeg skulle deklarere for at gøre dem til mine. For at gøre det skulle jeg betale et beløb, hvilket jeg gjorde.
Jeg blev instrueret i at oprette en konto i mit navn hos [pengeinstitut R] og Kraken for at overføre til udlandet, som kunne håndtere krypto valuta via en app. Derudover skulle jeg oprette en konto i mit navn i Atomic Wallet, hvor pengene skulle overføres gennem en konto, jeg blev instrukeret i at oprette i Onchain.
Herefter blev jeg kontaktet per mail af Atomic Wallet, som informerede mig om, at de også havde fundet over 2 millioner kroner i mit navn, som også skulle deklareres, og derudover var der omkostninger i forsikring og skatter. Min opfattelse på daværende tidspunkt var, at Atomic Wallet overtog min sag og manden fra Certik Security vejledte mig gennem processen.
Jeg var inde på både Certik Security og Atomic Wallets hjemmesider og troede, at de var reelle firmaer.
Jeg bliver i løbet af de næste to måneder løbende ringet op af de samme 2 personer fra Atomic Wallet og Certik Security, som guider mig igennem det, de kalder en ”recovery process” og efterfølgende en ”withdrawl process” Jeg bliver løbende oplyst om, at mine kryptovaluta i mellemtiden er blevet mere værd og beløbet på min Atomic Wallet konto stiger. Jeg bliver flere gange instrueret i at skulle overføre flere penge, og hver gang kan jeg se et tilsvarende beløb komme ind i min konto hos Atomic Wallet, og jeg tror derfor pengene står på en konto hos virksomheden Atomic Wallet i mit navn.
(…)”
Om baggrunden for transaktionerne har klageren yderligere oplyst, at den såkaldte recovery process indebar, at han skulle indbetale større summer til Atomic Wallet. I den forbindelse instruerede en af personerne ham i at oprette en konto i pengeinstitut R samt i pengeinstitut M på Malta. Herefter blev pengene sendt videre til “Onchain” og ”Exodus”, hvorefter svindlerne angiveligt overførte dem til Atomic Wallet. Personerne fik ham til at installere AnyDesk på sin computer, så de kunne hjælpe ham med at løse tekniske problemer. Programmet gav svindlerne fuld fjernadgang til hans computer, hvilket gjorde det muligt for dem at logge ind på hans konti, følge hans handlinger og assistere ham med at gennemføre overførslerne korrekt.
Ved brev af 30. juni 2025 klagede klageren over bankens adfærd og rådgivning i forbindelse med transaktionerne og fremsatte krav om erstatning.
Ved e-mail af 10. oktober 2025 afviste banken klagerens indsigelse og erstatningskrav.
Klageren har fremlagt en oversigt over overførsler og indestående på hans konti i banken.
Klageren anmeldte sagen til politiet.
Parternes påstande
Den 19. december 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S skal betale erstatning.
AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført blandt andet, at banken har handlet ansvarspådragende.
Der er uomtvisteligt tale om et unormalt transaktionsmønster for en kunde som ham, som vel at mærke har været kunde i mere end 15 år, og som banken derfor burde have et grundigt kundekendskab til. Banken havde både evnen og forpligtelsen til at identificere mistænkelig adfærd, men forsømte at handle og har dermed et medansvar for, at hans økonomiske tab blev så stort, som det gjorde.
Banken burde have identificeret samt reageret på transaktionsmønsteret allerede i forbindelse med de første store overførsler omkring den 28. og 29. januar 2025 og som absolut minimum i den første halvdel af marts, hvor der blev overført knap 2,4 mio. kr. fordelt over syv transaktioner på otte dage (heraf 1,9 mio. kr. på blot fire dage).
Allerede i slutningen af januar 2025 voksede størrelsen på overførslerne til mere end en halv mio. kr. fordelt på blot to dage (den 28.-29. januar 2025), svarende til 96 % af det totale indestående på den konto i banken, hvor pengene blev overført til udlandet fra og cirka 84 % af hans totale indestående på samtlige af hans konti i banken.
På blot otte dage i marts 2025 overførte han knap 2,4 mio. kr. Den 12. marts 2025 overførte han 540.800 kr., svarende til ca. 93 % af hans samlede indestående i banken, og igen den 14. marts 2025 overførte han yderligere 540.800 kr., svarende til 99,7 % af hans samlede indestående i banken. I mellemtiden lånte han 500.000 kr. af en veninde. Alligevel var det først en hel måned senere, at han blev kontaktet af bankens AML-afdeling, fordi den havde mistanke om, at der kunne være tale om hvidvask.
Ifølge Finans Danmarks opgørelse over investeringssvindel blandt deres medlemmer, udgør svindlen i hans sag knap 10 % af hele den samlede sum af svindeltransaktioner i Q1 2025, som vel at mærke er fordelt på mere end 500 danskere, der er blevet svindlet i samme periode. Der er tale om et ekstraordinært stort beløb, som han er blevet manipuleret til at overføre, uden at banken på nogen måde har forsøgt at advare ham undervejs.
Han handlede i god tro, men havde ingen forståelse for investering i kryptovaluta eller de forbundne risici for tab eller svindel. Han er en ældre privatkunde med begrænset teknisk og finansiel indsigt.
Da banken ikke på noget tidspunkt advarede ham, heller ikke da han fortalte, at han havde hævet sin pensionsopsparing og lånt 500.000 kr. af en veninde for at investere i ”crypto”, havde han ingen grund til at tro, at der var noget galt. Tværtimod bekræftede bankens manglende reaktion ham i opfattelsen, at der var tale om almindelige og legitime investeringer.
Banken opdagede en række mistænkelige overførsler fra hans konto og kontaktede ham derfor den 15. april 2025. Ifølge bankens politik om forebyggelse af hvidvask mv., som er beskrevet på dens hjemmeside, er bankens transaktionsovervågning tilrettelagt på en sådan måde, at det er de mest risikofyldte transaktioner, der bliver taget ud til manuel gennemgang. At banken kontaktede ham understreger, at banken var af den opfattelse, at transaktionerne var mistænkelige/risikofyldte.
I 2020 udsendte Hvidvasksekretariatet under SØIK en advarsel om, at neobanker har et stort potentiale for hvidvask af kriminelt udbytte. Advarslen er sendt i en såkaldt temarapport til alle danske banker, der er underlagt forpligtelse til at foretage hvidvaskindberetninger. Pengeinstitut R nævnes specifikt som en af de neobanker, der ofte anvendes af kriminelle til hvidvask. Da hans datter talte med bankens indsigelsesafdeling den 2. juni 2025, sagde bankens medarbejder som det første: ”Du skal vide, at [pengeinstitut R] er meget kendt for at blive brugt til netop kryptosvindel”. Dette bekræfter, at banken tydeligvis har denne viden.
Både Finanstilsynet og de europæiske tilsynsmyndigheder udsendte allerede tilbage i 2022 advarsler om, at kryptovaluta og kryptobørser ofte anvendes som led i svindel. Derudover har pengeinstitutternes brancheorganisation, Finans Danmark, gennem flere år gjort opmærksom på den stigende risiko for investeringssvindel i forbindelse med kryptovaluta.
Bankens systemer til overvågning af unormale transaktionsmønstre burde have ledt til langt tidligere handling fra banken. Banken har forsømt at indrette sine systemer og procedurer effektivt på en måde, der modvirker svindel som den, han har været udsat for.
Finanstilsynet har ad flere omgange vurderet, at banken ikke har overholdt gældende regler i forhold til overholdelse af tidsfrister for at reagere på alarmer i forhold til transaktionsovervågning og har derfor udstedt påbud om at rette op på dette. I november 2022 fik banken påbud af Finanstilsynet for netop ikke at leve op til ”at sikre undersøgelse af baggrunden for og formålet med alle komplekse og usædvanligt store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre og aktiviteter, der ikke har et klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål, med henblik på at fastslå, om der er mistanke om eller rimelig grund til at formode, at disse har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Banken skal desuden omgående gennemgå og nedbringe den oparbejdede backlog på alarmer.” Finanstilsynet har givet banken yderligere tre påbud i 2025.
Banken har ikke overholdt § 8, stk. 2 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Ifølge bestemmelsen skal en finansiel virksomhed yde rådgivning til sin kunde – også af egen drift, hvor omstændighederne tilsiger, at der er behov herfor. I og med at der er tale om så store beløb både i absolutte værdier og i forhold til kundens samlede indestående hos banken, så burde banken have reageret langt tidligere på sin kundes ændrede transaktionsmønster og spurgt mere ind til hans investeringer i kryptovaluta samt ydet rådgivning af egen drift, når han fortalte, at han havde hævet sin pensionsopsparing og optaget et privat lån på 500.000 kr. for at investere i kryptovaluta. Det gjorde den ikke, og den spurgte heller ikke ind til, om han havde forståelse for det produkt, han investerede i, hvilket den med få spørgsmål ville kunne have konstateret, at det havde han ikke. Der er en direkte årsagssammenhæng mellem bankens manglende rådgivning og hans økonomiske tab.
Banken burde med sin professionelle viden ellers kunne se, at det var åbenlyst uhensigtsmæssigt og økonomisk uforsvarligt for deres kunde – uanset om der var tale om svindel eller reelle investeringer i kryptovaluta.
Bankens fremstilling af sagen som bestående af isolerede netbankoverførsler er ikke retvisende. Han havde gentagne gange direkte kontakt med banken og sin personlige rådgiver om lånoptagelse og investeringsformål.
De skiftende forklaringer og den manglende sammenhæng i oplysningerne burde netop have skærpet bankens opmærksomhed og givet anledning til yderligere undersøgelser – ikke ført til passivitet.
Banken anfører, at den på intet tidspunkt havde mistanke om svindel. Hvis dette lægges til grund, understøtter det netop, at banken ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af et stærkt atypisk og risikofyldt transaktionsmønster.
Der er ikke behov for bevisførelse. Sagen vedrører bankens handlinger og undladelser, som er dokumenteret gennem skriftlig kommunikation og transaktionsdata. Banken har således adgang til al nødvendig dokumentation i sagen og har ikke fremlagt beviser for, at banken har forsøgt at advare eller begrænse deres kundes tab.
AL Sydbank A/S har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken ikke er erstatningsansvarlig. Overførslerne er korrekt registreret og bogført og var ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, ligesom der ikke er registreret tegn på indbrud i netbanken.
De omhandlede betalingstransaktioner skete med klagerens viden og samtykke. Overførslerne blev iværksat via klagerens netbank med brug af MitID, og i forbindelse med den første overførsel til de to pengeinstitutter/betalingsinstitutter blev der som en ekstra sikkerhedsforanstaltning sendt en SMS-kode til klagerens telefon.
Klageren har i dialogen med banken bekræftet, at samtlige transaktioner skete med hans viden og samtykke. Klageren anerkender i sin tro og love-erklæring, at han selv foretog overførslerne og har sat kryds i feltet: “Jeg har selv foretaget og godkendt ovennævnte overførsel(er)”. Dette understøttes af data fra Bankens datacentral (BEC), hvoraf det fremgår, at samtlige overførsler blev iværksat via klagerens netbank med brug af hans MitID-app -698. Der kan derfor ikke være tvivl om, at overførslerne blev autoriseret af klageren selv. Klageren kan derfor heller ikke påberåbe sig hæftelsesbegrænsningerne i betalingslovens § 100.
Betalingslovens § 112 finder heller ikke anvendelse, da klageren ved sine overførsler via netbank fik den ydelse, han betalte for.
Klageren har ikke dokumenteret at have lidt et tab, og det kan under alle omstændigheder konstateres, at der i hvert fald ikke har lidt noget tab i forbindelse med overførslerne fra banken til klagerens egne konti i udlandet. Alle de i sagen omhandlede overførsler skete til konti, som klageren selv ejer og kontrollerer, og der forelå ingen indikationer på, at transaktionerne ikke var i hans interesse eller i overensstemmelse med hans instruktioner.
Banken havde i forhold til det konkrete forløb hverken en aftaleretlig, lovbestemt eller anden forpligtelse til at rådgive om – eller advare imod – klagerens eventuelle investeringsplaner. Klageren efterspurgte i øvrigt heller ikke rådgivning herom. Der gælder ikke en pligt for pengeinstitutter til at yde rådgivning i forbindelse med overførsler via netbank, da disse udgør rene ekspeditioner, og det er uagtet, om der måtte være tale om små eller store beløb, som overføres.
Banken har på intet tidspunkt haft kendskab til eller mistanke om, at klageren skulle være udsat for svindel, og klageren har under hele forløbet selv fastholdt, at han disponerede i overensstemmelse med egne formål og efter eget ønske.
Banken har ikke hjemmel til at forhindre en kunde i at disponere over sine egne midler. Dette gælder også ved overførsler til kundens egne konti i pengeinstitutter/betalingsinstitutter.
Hvidvasklovens pligter for banken indebærer alene en undersøgelses- og eventuel indberetningspligt, men giver ikke banken nogen adgang til at begrænse eller blokere lovlige og autoriserede transaktioner til kundens egne konti. Bankens forespørgsler efter hvidvaskloven ændrer således ikke på ansvarsgrundlaget. Formålet med disse forespørgsler er at opfylde lovpligtige kundekendskabs- og undersøgelseskrav, ikke at yde investeringsrådgivning eller vurdere hensigtsmæssigheden af en kundes dispositioner.
Hvordan klageren vælger at disponere over sine midler, efter at de er overført til hans egne konti hos andre finansielle virksomheder, er banken uvedkommende og kan ikke medføre ansvar for banken. Hvis klageren måtte mene ikke at have modtaget tilstrækkelig rådgivning hos disse udenlandske virksomheder, må et eventuelt krav rettes mod disse og ikke mod banken.
I forhold til klagerens krav om erstatning kan dette ikke tilskrives bankens ageren, men nærmere klagerens egne forhold, herunder det faktum, at klageren tilsyneladende igennem forløbet ikke kun fortiede, hvad formålet med hans transaktioner var, men også fremkom med direkte urigtige oplysninger overfor banken.
Der er hverken ansvarsgrundlag, et dokumenteret tab, årsagsforbindelse eller den nødvendige adækvans.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen må afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Afgørelsen af, om banken skulle have pådraget sig et erstatningsansvar, forudsætter en omfattende og detaljeret bevismæssig afklaring af et længerevarende og komplekst hændelsesforløb. En vurdering af, hvad der præcist er sket, herunder baggrunden for klagerens dispositioner, klagerens kommunikation med tredjemænd samt de forhold, der har fundet sted efter overførslerne til klagerens egne konti i udlandet, vil nødvendiggøre egentlig bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer samt eventuel dokumentation fra udenlandske aktører. Sagen er derfor ikke egnet til behandling ved Ankenævnet og bør i givet fald henvises til domstolene, hvor den nødvendige bevisførelse kan finde sted.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank), hvor han havde konti -478 og -649.
I perioden fra den 9. januar til den 26. maj 2025 blev der foretaget 28 netbankoverførsler på i alt 5.729.853,87 kr. fra klagerens konti i banken til klagerens to udenlandske konti i pengeinstitut R og M. Sagen vedrører klagerens krav om erstatning over for banken.
I slutningen af februar 2025 ansøgte klageren om et lån i banken på 1,6 mio. kr. til brug for investering i en ejendom i udlandet. I den forbindelse bad banken om dokumentation og spurgte, hvorfor der blev overført penge til Malta og Litauen. Efter dialog mellem banken og klageren trak klageren sin låneansøgning tilbage.
I slutningen af marts 2025 anmodede klageren om et lån i banken på 1,1 mio. kr. med en løbetid på maksimalt tre måneder, som han skulle bruge til sine udenlandske konti, hvor han planlagde at opstarte noget forretning. Banken afviste at yde klageren et lån.
I april 2025 bad banken klageren om dokumentation for samt oplysning om formålet med klagerens transaktioner i perioden fra januar til marts 2025. Klageren svarede blandt andet, at han ikke havde købt ejendommen i England, samt at transaktioner var foretaget til hans egne konti og derefter til investering i kryptovaluta.
Den 13. juni 2025 fremsatte klageren indsigelse mod 29 transaktioner foretaget i perioden fra den 9. januar til den 26. maj 2025 over for banken anførte i den forbindelse, at han selv havde foretaget og godkendt transaktionerne.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren blandt andet oplyst, at han blev kontaktet af personer, der oplyste ham om, at de havde fundet hans kryptovaluta, som han havde købt for nogle år siden. Han skulle deklarere kryptovalutaen for at få ejerskab over den. For at dette kunne ske, skulle han betale beløb, hvilket han gjorde. Han blev instrueret i at oprette en konto i hans navn hos blandt andet pengeinstitut R. Han blev guidet igennem en recovery process, hvor han skulle overføre flere penge.
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslerne til sine konti i udlandet, finder Ankenævnet, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne.
Ankenævnet finder endvidere, at AL Sydbank ikke på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.