Krav om erstatning for 40 % afgift af indbetalinger til aldersopsparing, som oversteg indbetalingsgrænse. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.
| Sagsnummer: | 240 /2021 |
| Dato: | 18-01-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Inge Kramer, Jimmy Bak, Morten Bruun Pedersen, Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
Pensionsbeskatningsloven |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for 40 % afgift af indbetalinger til aldersopsparing, som oversteg indbetalingsgrænse. Indsigelse om mangelfuld rådgivning. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klager medhold.
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for 40 % afgift af indbetalinger til aldersopsparing, som oversteg indbetalingsgrænse. Indsigelse om mangelfuld rådgivning.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er født i 1952, var kunde i Nordea Danmark.
I 2010 indgik klageren en aftale med banken om en pluskonto med en fast rente 2,25 % p.a. I 2015 blev indeståendet på kontoen overført til en nyoprettet aldersopsparing i banken. I 2016 indskød klageren yderligere 25.000 kr. på aldersopsparingen.
I juli 2018 fik klageren udbetalt en pension i pensionsselskabet P med et engangsbeløb på 16.100 kr. I et brev af 11. juni 2018 til klageren anførte P blandt andet:
”… Flere oplysninger om din udbetaling
… Indbetaler du til en Aldersopsparing?
Hvis du ønsker fremover at indbetale til en Aldersopsparing, vil udbetalingen af din pension nu medføre, at du ikke kan indbetale et så højt beløb som ellers. Det kan du læse mere om på [P].dk/indbetalingsloft …”
Ved et brev af 22. september 2020 til klageren varslede banken, at grænserne for, hvornår privatkunder skulle betale negative renter af indeståender, ville blive ændret fra 750.000 kr. til 250.000 kr. pr. den 1. januar 2021. Banken oplyste også, at pensionsopsparinger fra den 1. januar 2021 ville blive omfattet af negativ rente, men at det var muligt at have yderligere op til 100.000 kr. stående kontant pr. pensionskonto uden at betale negativ rente.
Foranlediget af bankens brev om negative renter henvendte klageren sig den 1. oktober 2020 personligt og uden forudgående aftale i en af bankens filialer for at drøfte, hvordan hun kunne disponere sine midler bedst muligt, så der ikke skulle betales negativ rente. Banken anbefalede klageren at indskyde 50.000 kr. på aldersopsparingen. På mødet i banken den 1. oktober 2020 underskrev klageren herefter en ”Aftale om indbetaling af det høje maksimum/Tillæg til aftale om aldersopsparing” (tillægsaftalen), hvoraf det blandt andet fremgik:
”… Da jeg har mindre end 5 år til min folkepensionsalder eller har opnået folkepensionsalderen, har jeg mulighed for at indskyde op til den høje indbetalingsgrænse på min aldersopsparing. Beløbet reguleres hvert år efter pensionsbeskatningsloven og er 50.200 kr. (2020).
Hvis jeg er påbegyndt udbetaling efter 1. april 2018 eller fremover påbegynder udbetaling af en ratepension eller livrente, herunder hel- og deludbetaling, samt udbetaling fra en indeksordning før 67 år, er jeg indforstået med, at jeg mister denne mulighed fra det efterfølgende kalenderår.
Herefter vil indbetalingsgrænsen på min aldersopsparing blive nedsat til 5.300 kr. (2020).
Overstiger indbetalingerne alligevel dette beløb medfører det en afgift til Skat. Jeg skal selv informere banken, hvis jeg foretager de nævnte indbetalinger uden for Nordea. …”
Banken har oplyst, at den ikke var bekendt med, at klageren var påbegyndt udbetaling fra P. Klageren har anført, at banken ikke på mødet rådgav om de skattemæssige konsekvenser af tillægsaftalen. Banken har bestridt dette,
I årsopgørelsen fra Skat for 2020 blev klageren opkrævet en afgift på 17.880 kr. for indbetalingen til aldersopsparingen (40 % af 50.000 kr. – 5.300 kr.).
Klageren indgav herefter klage til banken, der afviste klagen. Banken foreslog klageren at overføre det for meget indbetalte beløb til en ratepension for at nedsætte afgiften fra 40 % til 4 %, hvilket klageren ikke ønskede.
Parternes påstande
Den 19. maj 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale 17.880 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken forsømte at rådgive hende om de skattemæssige konsekvenser ved indbetalingen. Banken har tilsidesat sin oplysningspligt.
Hun henvendte sig i banken på foranledning af bankens meddelelse om negativ rente af indeståender. Banken anbefalede hende at indskyde 50.000 kr. på hendes aldersopsparing i banken, hvor der ikke ville ske negativ forrentning. Hun valgte alene at foretage indbetaling, da banken oplyste, at der ikke ville ske negativ forrentning. Hun spurgte, om indeståendet ville være rådighed. Banken bekræftede, at det overførte beløb stod til rådighed med et par dages ekspeditionstid på samme vilkår som indeståendet før overførsel. Herefter printede banken tillægsaftalen, som hun underskrev. Banken spurgte ikke under ekspeditionsforløbet ind til hendes pensionsforhold. Banken gennemgik ikke aftalen på mødet den 1. oktober 2020.
Banken er forpligtet til at rådgive om skattemæssige konsekvenser i forbindelse med aftaler om pension, herunder fradrag ved indbetaling og skattevilkår ved udbetaling og ophævelse i utide. Pensionsordninger har komplekse vilkår, som kunder ikke normalt har indsigt i. Det påhvilede derfor banken at rådgive grundigt om vilkårene. Banken tilsidesatte helt denne forpligtelse.
Banken burde som den professionelle part have gjort hende opmærksom på afsnittet i tillægsaftalen om skat og have rådgivet hende herom. Banken burde have gennemgået aftalen med hende, herunder afsnittet om pensionsudbetalinger, hvorved problemet ville være undgået. Banken burde have spurgt til pensionsudbetalinger.
Hun havde været kunde i banken i mange år og havde tillid til, at banken ikke indgik aftaler til skade for hende. Hun underskrev tillægsaftalen uden at nærlæse den i tillid til, at bankens tilbud om overførsel var til hendes bedste og i tillid til den mundtlige ekspedition og rådgivning, hvor skat overhovedet ikke blev nævnt. Det var hendes opfattelse, at underskriften blot var en formssag, som alle hendes tidligere aftaler med banken. Hun har altid mødt op i banken og modtaget personlig vejledning og rådgivning, herunder ved oprettelsen af aldersopsparing i 2015 og indbetalingen i 2016.
Det er korrekt, at banken ikke var gjort bekendt med udbetalingen fra P, men banken kunne have fået oplysning herom, hvis medarbejderen havde spurgt.
Det viste sig efterfølgende, at indbetalingen udløste en restskat på 17.880 kr., som er betalt til Skat. Hun modtager normalt overskydende skat. Hun rettede henvendelse til P, som oplyste, at det var korrekt, at indbetalingen udløste restskat, grundet pensionsudbetalingen i juli 2018.
Hun har aldrig fået rådgivning om pensionsopsparing af banken, men alene om almindelig opsparing. Hun har med god grund haft den opfattelse, at aldersopsparingen blot var en opsparingskonto uden komplekse skatteregler for bankens ældre kunder. I 2015 meddelte banken, at den ikke længere ønskede at tilbyde ”Aftale om Pluskonto fast rente”. Hun tog imod bankens tilbud om en aldersopsparing, idet banken bekræftede, at indestående kunne hæves med et par dages ekspeditionstid og uden omkostninger. Hun fulgte bankens rådgivning i tillid til, at kontoen var et godt sted at have opsparingen stående.
Hun afviste bankens forslag om korrektion af indbetalingen til ratepension, som ville udløse en Skat på 4 % af indbetalingen. Hun har løbende betalt skat af beløbet i opsparingsperioden, og 4 % skat af indbetalingen er ikke rimelig. Bankens forslag ville endvidere medføre reduktion af boligtilskud, en skattepligtig udbetaling over 10 år og 60 % afgift ved ophævelse af aftalen. Henset til hendes alder og eventuelt behov for likviditet til udskiftning af bil eller anden bolig kan hun ikke acceptere bindingsperioden.
Nordea Danmark har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Banken bestrider, at klageren ikke blev gjort opmærksom på indbetalingsgrænsen og betydningen af at påbegynde udbetaling af en pensionsordning efter 1. april 2018, jf. tillægsaftalen, hvoraf det tydeligt fremgik, at klageren ville miste muligheden for at indskyde op til den høje indbetalingsgrænse (50.200 kr. i 2020) på aldersopsparing.
P gjorde ligeledes i sit brev af 11. juni 2018 klageren opmærksom på, at udbetalingen af klagerens pension medførte, at klageren ikke kunne indbetale så højt et beløb som ellers på aldersopsparing.
Banken var ikke bekendt med, at klageren havde fået udbetalt sin pensionsordning i P. Det fremgik af tillægsaftalen, at banken havde bedt klageren om at informere banken straks, såfremt klageren foretog udbetalinger uden for banken.
Banken gennemgår dokumenter med kunder, når kunder skriver under på en aftale fysisk i banken. Banken formoder, at denne praksis blev iagttaget ved ekspeditionen.
Klageren erklærede sig ved sin underskrift af tillægsaftalen indforstået med, at indbetalinger over indbetalingsgrænsen ville medføre en afgift. Klageren erklærede sig endvidere ved sin underskrift indforstået med, at hun ville miste retten til at indbetale op til det høje loft, hvis hun havde påbegyndt udbetaling af en pensionsordning efter 1. april 2018, at indbetalingsgrænsen i så fald ville være 5.300 kr., og at beløb derudover ville medføre en afgift.
Banken var ikke involveret i opkrævningen af afgiften, jf. pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.
Banken har foreslået klageren at overføre det for meget indbetalte beløb til en ratepension for at nedsætte afgiften fra 40 % til 4 %, og banken har samtidig oplyst, at klageren kan få fradrag for det indbetalte beløb på ratepensionen. Klageren har dog afvist bankens forslag.
Klageren har ikke lidt et erstatningsretligt relevant tab, som banken kan tilpligtes at erstatte, og klageren har ikke godtgjort eller dokumenteret, at dette skulle være tilfældet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der er født i 1952, var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en aldersopsparing. I juli 2018 fik klageren udbetalt en pension fra pensionsselskabet P.
I september 2020 varslede banken, at den ville indføre nye beløbsgrænser for negative renter af indeståender fra den 1. januar 2021. Som følge heraf henvendte klageren sig den 1. oktober 2020 personligt i en af bankens filialer uden forudgående aftale for at drøfte, hvordan hun kunne undgå negativ rente. Banken anbefalede klageren at indbetale 50.000 kr. på aldersopsparingen.
På mødet i banken underskrev klageren et tillæg til aftale om aldersopsparing om indbetalingen (tillægsaftalen). Det fremgik heraf, at klageren ikke havde mulighed for afgiftsfrit at foretage indbetalinger op til den høje grænse (50.200 kr. 2020), men alene indbetalinger op til grundgrænsen (5.300 kr. 2020), hvis hun efter 1. april 2018 var påbegyndt eller fremover påbegyndte udbetaling fra en ratepension eller livrente. Det fremgik endvidere, at klageren selv skulle informere banken, hvis hun foretog de nævnte indbetalinger uden for banken.
Det lægges til grund som ubestridt, at banken ikke var bekendt med pensionsudbetalingen fra P.
I årsopgørelsen fra Skat for 2020 blev klageren opkrævet en afgift på 40 % (17.880 kr.) for den del af indbetalingen, som oversteg grundgrænsen, som følge af pensionsudbetalingen fra P.
Banken foreslog efterfølgende klageren at overføre det for meget indbetalte beløb til en ratepension for at nedsætte afgiften fra 40 % til 4 %, hvilket klageren af blandt andet likviditetsmæssige grunde ikke ønskede.
Ankenævnet finder, at der under de foreliggende omstændigheder, herunder under hensyn til formålet med klagerens henvendelse til banken og til at den forhøjede indbetaling skete på bankens anbefaling, påhvilede banken en skærpet rådgivningsforpligtelse om indbetalingen. Det påhvilede i den forbindelse banken at rådgive klageren tydeligt om betingelserne for, at hun kunne foretage den forhøjede indbetaling afgiftsfrit og at udspørge klageren om eventuelle pensionsudbetalinger. Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren alene ville have indsat 5.300 kr. på aldersopsparingen, hvis hun havde fået en fyldestgørende rådgivning.
Ankenævnet finder herefter, at banken som følge heraf skal betale 17.880 kr. til klageren.
Ankenævnets afgørelse
Nordea Danmark skal inden 30 dage betale 17.880 kr. til klageren med tillæg af procesrenter fra 19. maj 2021 til betaling sker.
Klageren får klagegebyret tilbage.