Afgørelse

Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktioner, der blev godkendt i MitID.

Sagsnummer:	291/2026
Dato:	04-09-2026
Ankenævn:	Katrine Waagepetersen, Iben Leisner, Kritte Sand Nielsen, Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen.
Klageemne:	Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Ledetekst:	Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktioner, der blev godkendt i MitID.
Indklagede:	Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktioner, der blev godkendt i MitID.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -889. Den 2. december 2025 aktiverede klageren MitID -980 på en iPhone.

Klageren har oplyst, at hun den 3. april 2026 modtog en SMS, der fremstod som at være fra DAO, vedrørende en pakke. Af SMS’en fremgår:

”Din forsendelse er blevet tilbageholdt på grund af et manglende vejnummer på pakken. Opdater venligst dine forsendelsesoplysninger: https://daohr.top/dk”

Klageren har oplyst, at hun fulgte linket i SMS’en, som førte hende til en hjemmeside, der fremstod meget professionel og troværdig. Hjemmesiden var udformet i rødt og hvidt svarende til DAO’s visuelle identitet, og der fremgik tydeligt navn og logo. På den baggrund havde hun ingen anledning til at betvivle, at der var tale om en legitim henvendelse. Hun indtastede de nødvendige oplysninger og godkendte betalingerne via MitID i den tro, at hun betalte et almindeligt gebyr i forbindelse med levering af en pakke.

Klageren har fremlagt et skærmbillede af siden daohr.top, hvoraf fremgår:

”…

Autoriseret bank

Gå venligst til bankens app for at bekræfte godkendelsen

Luk venligst ikke denne side

[indlæsningscirkel]

…”

Den 3. april 2026 blev der gennemført to kortbetalinger med klagerens betalingskort -889 på i alt 5.133,55 AED (UAE Dirham) svarende til 9.214,58 DKK til en udenlandsk betalingsmodtager, betalingsmodtager D, som klageren ikke kan vedkende sig.

”Betal 2036,94 AED til [betalingsmodtager D] fra kort [-889]”

”Betal 3096,61 AED til [betalingsmodtager D] fra kort [-889]”

Banken har fremlagt en udskrift fra RA-portalen, hvoraf fremgår:

”03-04-2026 […] App – autentificering lykkedes

…

MitID identifikationsmiddel-ID [-980]

…”

Banken har anført, at Nets har bekræftet, at betalingerne er korrekt gennemført og ikke fejlbehæftet, og at banken kan bekræfte, at bogføringen er korrekt.

Klageren har oplyst, at hun senere den 3. april 2026 blev opmærksom på, at der kunne være tale om svindel, hvorfor hun straks kontaktede banken og fik spærret betalingskort og MitID.

Klageren gjorde indsigelse mod betalingerne ved indsigelsesblanket af 9. april 2026. Af denne fremgår blandt andet:

”

Provide additional information / description of events

Hej, jeg modtog et link fra dao som jeg troede var ægte hvor jeg fik at vide at jeg var blevet taget i told. Tastede mine kortinfo og brugte nemID, men den begyndte bare at loade og så ringede jeg hurtig ind til Jer for at få kortet spærret. De nåede dog at hæve pengene .. håber I kan hjælpe. Nordea bas mig om at udfylde dette.

…”

Ved brev af 10. april 2026 meddelte banken klageren, at den ville godtgøre hende 1.214,58 DKK, og at klageren selv hæftede for 8.000 DKK.

Klageren gjorde indsigelse mod bankens afgørelse af 10. april 2026.

Banken fastholdt sin afgørelse af 10. april 2026.

Klageren har fremlagt et brev fra National enhed for særlig kriminalitet af 22. maj 2026, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren havde anmeldt et forhold til Politiet, som vedrører databedrageri ved misbrug af hendes betalingskort.

Parternes påstande

Den 17. april 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre hendes fulde tab.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun har handlet i god tro og været udsat for professionel og målrettet svindel ved ”social engineering”. Det var ikke åbenlyst for hende, at der var tale om misbrug, og hun blev manipuleret til at godkende betalingerne.

Hun bestrider bankens vurdering af, at hun har udvist “groft uforsvarlig adfærd”. Hendes handlinger kan ikke karakteriseres som groft uagtsomme, da henvendelsen fra det, der fremstod som at være DAO, fremstod legitim og troværdig. Hun blev ført til at tro, at der var tale om et mindre gebyr relateret til en pakkelevering. Godkendelsen via MitID skete i den tro, at det var en almindelig og sikker betalingsproces. Hun reagerede hurtigt og ansvarligt, så snart hun fik mistanke om svindel.

Hun betragter sig normalt som en opmærksom forbruger, og er generelt meget påpasselig med denne type henvendelser. Det konkrete DAO-link fremstod professionelt og troværdigt, hvilket var afgørende for, at hun ikke havde anledning til at mistænke, at der var tale om phishing.

Hun så ikke og var ikke opmærksom på teksten i MitID på tidspunktet for hændelsen. Dette var hun særligt ikke på grund af den udenlandske valuta. Det er ikke altid, at der i forbindelse med en godkendelse i MitID fremgår et beløb. Selve teksten kan ikke tjene som et bevis for, at hun var bevidst om eller havde kendskab til de konkrete beløb på tidspunktet for godkendelserne. Godkendelserne skete på et fejlagtigt grundlag og kan derfor ikke anses som udtryk for informeret samtykke til de konkrete betalinger. At banken via NETS kan dokumentere, at betalingerne er godkendt med MitID, er ikke i sig selv ensbetydende med, at godkendelserne er sket som en bevidst og informeret handling fra hendes side. Godkendelserne er resultatet af phishing og svindel. Forholdet er anmeldt til politiet, hvor sagen behandles som phishing/svindel. Dette understøtter, at der er tale om svindel.

Betingelserne for at pålægge hende en hæftelse på 8.000 DKK er ikke opfyldt. Banken skal pålægges at tilbageføre det fulde beløb. Det er et stort beløb, som hun har brugt lang tid på at spare op.

Nordea Danmark har anført, at de omhandlede betalingstransaktioner er korrekt registreret, bogført og i øvrigt ikke fejlbehæftede.

Klageren blev præsenteret for betalingerne, beløbene, valutaen, betalingsmodtageren og betalingskortet. Det fremgik tydeligt, at klageren blev præsenteret for betalingerne med præcis angivelse af beløb og beløbsmodtageren. Der kan ikke være tvivl om, at klageren godkendte betalingerne.

Betalingerne er godkendt med klagerens MitID -980 og fra klagerens enhed, som klageren bruger til at logge på sin Netbank/Mobilbank. MitID -980 blev installeret på klagerens iPhone den 2. december 2025 og havde serienummer -980.

Når klageren valgte at godkende betalingerne på i alt 9.214,58 DKK, som hun efterfølgende ikke vil vedkende sig, så udgjorde godkendelsen af betalingerne i MitID groft uforsvarlig adfærd fra klagerens side, hvorfor klagerens hæftelse udgør 8.000 DKK, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -889. Den 2. december 2025 aktiverede klageren MitID -980 på en iPhone.

Klageren har oplyst, at hun den 3. april 2026 modtog en SMS vedrørende en pakke, der fremstod som at være fra DAO, hvoraf fremgik, at hendes forsendelse var tilbageholdt på grund af et manglende vejnummer på pakken, og at hun ved et medsendt link skulle opdatere sine forsendelsesoplysninger. Klageren har oplyst, at hun fulgte linket i SMS’en, som førte hende til en hjemmeside, der fremstod meget professionel og troværdig. Siden var udformet i rødt og hvidt svarende til DAO’s visuelle identitet, og der fremgik tydeligt navn og logo. På den baggrund havde hun ingen anledning til at betvivle, at der var tale om en legitim henvendelse. Hun indtastede de nødvendige oplysninger og godkendte betalingerne via MitID i den tro, at hun betalte et almindeligt gebyr i forbindelse med levering af en pakke.

Banken har anført, at kortbetalingerne blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -980. Banken har fremlagt et uddrag fra Nets med teksterne, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingerne. Af teksterne fremgik: ”Betal 2036,94 AED til [betalingsmodtager D] fra kort [-889]” og ”Betal 3096,61 AED til [betalingsmodtager D] fra kort [-889]”.

Klageren har oplyst, at hun senere den 3. april 2026 blev opmærksom på, at der kunne være tale om svindel, hvorfor hun straks kontaktede banken og fik spærret betalingskort og MitID.

Klageren gjorde indsigelse mod betalingerne ved indsigelsesblanket af 9. april 2026.

Ved brev af 10. april 2026 meddelte banken klageren, at den ville godtgøre hende 1.214,58 DKK, og at klageren selv hæftede for 8.000 DKK.

Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.

Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionerne, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.

Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 DKK af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.

Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Iben Leisner og Kritte Sand Nielsen – udtaler:

Efter de foreliggende oplysninger finder vi det godtgjort, at klageren har godkendt betalingerne på i alt 5.133,55 AED svarende til 9.214,58 DKK med MitID.

Vi finder, at banken har godtgjort, at klageren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, da hun burde have reageret på teksten i MitID, hvor hun fik oplysninger om beløbene på 2.036,94 AED og 3.096,61 AED og betalingsmodtager D, og at klageren som følge heraf hæfter med op til 8.000 DKK.

Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Morten Bruun Pedersen og Martin Hare Hansen – udtaler:

Som ovenfor anført finder vi det godtgjort, at transaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.

Vi finder, at der er tale om organiseret professionel svindel.

Forbrugere har forskellige forudsætninger for at gennemskue professionel svindel. Det må aldrig blive utrygt for den almindelige forbruger at anvende de digitale løsninger og betalingstjenester, der er nødvendige for at fungere i vores samfund.

Vi finder derfor ikke, at klageren, ved at blive snydt af en professionel svindler, har udvist groft uforsvarlig adfærd. Det må forudsættes, at såfremt klageren havde forudsætninger for at gennemskue svindlen, ville klageren ikke have godkendt transaktionerne.

Hertil bemærkes et generelt forbehold for så vidt angår systemfejl. Det kan ikke udelukkes, at der i sager med phishing, er tale om raffineret systemteknisk misbrug, hvor svindleren er lykkedes med at udvikle tekniske løsninger, som muliggjorde svindlen.

Vi finder ikke, at banken har godtgjort, at betingelserne for, at klageren hæfter efter de udvidede ansvarsbestemmelser i betalingslovens § 100, stk. 4, er opfyldt.

Vi finder, at banken er nærmest til at bære risikoen for, at det betalingssystem, forbrugerne anvender, er tilstrækkelig sikkert og tydeligt til at hindre svindel.

Da den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, hæfter klageren for 375 DKK af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 3.

Vi stemmer derfor for, at banken skal tilbageføre 7.625 DKK til klageren.

Sagen afgøres efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse mod at hæfte for op til 8.000 DKK af korttransaktioner, der blev godkendt i MitID.