Opgørelse af kautionsforpligtelse for lån etableret i 1985.
| Sagsnummer: | 275 /2008 |
| Dato: | 26-11-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Troels Hauer Holmberg, Jette Kammer Jensen, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Forældelse - udlån
|
| Ledetekst: | Opgørelse af kautionsforpligtelse for lån etableret i 1985. |
| Indklagede: | Nordea Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører opgørelsen af en kautionsforpligtelse for et lån etableret i 1985.
Sagens omstændigheder.
Den 10. maj 1985 underskrev klageren som selvskyldnerkautionist et gældsbrev, hvorefter Sparekassen SDS, nu Nordea Bank Danmark, ydede en tredjemand, T, et lån på 15.000 kr., der skulle afvikles med 500 kr. månedligt fra den 1. juni 1985.
Af gældsbrevet for kautionslånet fremgår ved påtegninger, at der den 12. juni 1987 overfor klageren blev foretaget en fogedforretning, hvor klageren afgav insolvenserklæring. Gældsbrevet er påført en opgørelse af hovedstolen pr. 30. juni 1986 til 17.566,42 kr. med tillæg af omkostninger 1.246 kr. samt renter. Gældsbrevet bærer endvidere påtegning om, at en fogedforretning mod T blev afvist i juli måned 1987 i medfør af retsplejelovens § 490, stk. 1 (afgivelse af insolvenserklæring).
Ved udeblivelsesdom af 30. oktober 1987 blev klageren dømt til til Sparekassen SDS at betale 37.274,93 kr. med tillæg af rente 18,5 % p.a. fra 20. juni 1987 samt omkostninger 2.300 kr. Gælden vedrørte et kviklån.
Ved rekvisition af 29. juni 1999 anmodede Unibank om foretagelse af fogedforretning mod klageren vedrørende klagerens forpligtelser i henhold til kautionslånet. I rekvisitionen er kravet opgjort til 41.990,59 kr. Rekvisitionen bærer påtegning om, at klageren afgav insolvenserklæring ved en fogedforrentning den 16. september 1999.
Ved brev af 13. november 2002 rettede Nordea Bank Danmark henvendelse til klageren om dommen af 30. oktober 1987 samt kautionsforpligtelsen. Kravene mod klageren blev opgjort til henholdsvis 74.464,24 kr. og 67.953,92 kr.
Ved brev af 20. maj 2008 rettede banken henvendelse til klageren om klagerens gæld vedrørende udeblivelsesdommen samt kautionslånet. Ved brev af 24. samme måned anmodede klageren om opgørelse af sin gæld, ligesom hun tilbød at betale 500 kr. månedlig fra 1. august.
Ved brev af 10. juni 2008 opgjorde banken gælden i henhold til dommen til 87.425,49 kr. pr. dato samt gælden i henhold til kautionslånet til 47.977,85 kr. ligeledes pr. dato. Banken vedlagde forslag til frivilligt forlig vedrørende gældens betaling.
Ved brev af 15. juni 2008 anførte klageren, at
"…
I mit brev af 24. maj 2008, skriver jeg, at jeg godt vil betale af på min "egen" gæld til jer. Hvilket vil sige, at vi taler om de 87.425,49 Kr, - inkl. Renter.
…"
Med hensyn til kautionslånet anførte klageren, at hun af seneste årsopgørelse for 2007 kunne se, at kautionslånet var registreret med to ejere, hvorfor hendes andel af gælden kun udgjorde halvdelen. Klageren henviste endvidere til reglerne om simpel kaution.
Ved brev af 26. juni 2008 oplyste banken, at klageren hæftede som selvskyldnerkautionist for hele kautionslånet.
Parternes påstande.
Klageren har den 22. juli 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at hun alene skal betale den gæld til banken, som hun skylder, og som ikke er forældet, samt at hun ikke skal betale hele gælden i henhold til kautionslånet.
Nordea Bank Danmark har under sagens forberedelse nedsat kravet i henhold til kautionslånet til 39.466,59 kr. svarende til 17.566,42 kr. med tillæg af fem års renter samt omkostninger 1.246 kr. Banken har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun stiller sig uforstående over for, at banken kræver, at hun hæfter fuldt ud for kautionslånet.
Hun ønsker ikke at betale gæld, som er forældet.
Nordea Bank Danmark har anført, at man har forstået klageren således, jf. klagerens brev af 15. juni 2008, at klageren er enig i bankens opgørelse for så vidt angår kravet i henhold til dommen, der senest er opgjort til 87.425,49 kr. inkl. fem års renter.
For så vidt angår kautionslånet fremgår det, at der er tale om en selvskyldnerkautionsforpligtelse, som hun har underskrevet. Der er ikke tale om simpel kaution. Da debitor har misligholdt gælden, hæfter klageren for det fulde beløb.
Klageren har stiltiende og udtrykkeligt anerkendt gælden ved på intet tidspunkt forud for opgørelsen af 10. juni 2008 at have gjort indsigelse mod nogen del af skyldforholdet, hverken i forbindelse med de årlige årsopgørelser, påmindelsesskrivelser eller i fogedretten.
Banken tilbød i brevet af 10. juni 2008 klageren rentefritagelse i afviklingsperioden under nærmere angivne betingelser. Uanset at tilbuddet må anses for bortfaldet, er banken fortsat indstillet på at drøfte en løsning med klageren, såfremt klageren retter henvendelse til banken i umiddelbar tilknytning til nærværende sag.
Ved opgørelsen af kautionsforpligtelsen har man taget udgangspunkt i den på gældsbrevet anførte opgørelse af hovedstol til 17.566,42 kr. Heraf er beregnet renter i fem år, hvortil er lagt omkostningerne på 1.246 kr., som ligeledes fremgår af påførslen på gældsbrevet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren påtog sig ved sin underskrift den 10. maj 1985 på gældsbrevet at kautionere som selvskyldnerkautionist. Heraf følger, at klageren indestår for betaling af hele det lån, som Sparekassen SDS ydede til lånets debitor.
Forud for ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov (forældelsesloven) den 1. januar 2008 var kautionsforpligtelsen alene omfattet af den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Det samme var tilfældet for omkostninger i forbindelse med efterfølgende fogedforretninger. Forældelsesfristen efter Danske Lovs 5-14-4 er afbrudt bl.a. ved fogedforretningen den 12. juni 1987 og fogedforretningen den 16. september 1999. Hovedstol og omkostninger var således ikke forældet ved forældelseslovens ikrafttræden, og da forældelse efter Danske Lovs 5-14-4 først ville indtræde efter den 1. januar 2011, følger det af overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, at forældelse tidligst indtræder denne dato. Hovedstol og omkostninger er således ikke forældede.
Forud for ikrafttrædelsen af forældelsesloven var renter omfattet af den 5-årlige forældelse efter forældelsesloven af 1908. Af overgangsreglen i forældelseslovens § 30, stk. 1, følger, at Nordea Bank Danmark ved opgørelser af kravet, som finder sted inden udgangen af 2010, fortsat kan gøre krav på renter af hovedstolen, der er forfaldet inden for de seneste fem år. Bankens opgørelse som foretaget under sagens forberedelse, hvorefter banken opgør kravet med udgangspunkt i beløbet 17.566,42 kr. med tillæg af fem års renter samt omkostninger 1.246 kr., er i overensstemmelse hermed.
Ankenævnet har ikke taget stilling til opgørelsen af bankens krav i henhold til dommen af 30. oktober 1987, hvorved bemærkes, at Ankenævnet forstår klageren således, at hun ikke har gjort indsigelse mod det beløb på 87.425,49 kr., som banken senest har opgjort dette krav til. Endvidere bemærkes, at det følger af de foran nævnte forældelsesregler, at hovedstol og sagsomkostninger i henhold til dommen ikke er forældet, og at banken i tillæg hertil kan kræve 5 års renter af hovedstolen.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.