Krav om tilbagebetaling af akkordbeløb indbetalt mod saldo-kvittering i 1997 efter tvangsauktion i 1988. Indsigelse om at realkreditinstitut ikke havde opgjort personlig fordring rettidigt efter tvangsauktionen.
| Sagsnummer: | 11 |
| Dato: | 04-10-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Line Sofie Bytoft, Steen Jul Petersen, Jacob Ruben Hansen, Jørn Ravn. |
| Klageemne: |
Tvangsauktion - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbagebetaling af akkordbeløb indbetalt mod saldo-kvittering i 1997 efter tvangsauktion i 1988. Indsigelse om at realkreditinstitut ikke havde opgjort personlig fordring rettidigt efter tvangsauktionen. |
| Indklagede: | Realkredit Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Realkreditinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbagebetaling af akkordbeløb betalt i 1997 vedrørende tvangsauktion i 1988.
Sagens omstændigheder
Klageren havde tre lån på oprindeligt henholdsvis 67.000 kr., 204.000 kr. og 191.000 kr. i Realkredit Danmark. Lånene blev misligholdt, og klagerens ejendom blev solgt på tvangsauktion den 5. maj 1988. Realkreditinstituttet har oplyst, at instituttets tab efter tvangsauktionen udgjorde 103.813,72 kr.
I et brev af 18. august 1997 til klageren opgjorde instituttet sit krav mod klageren til 103.813,72 kr. med tillæg af rente på 10 % p.a. for de seneste fem år og anmodede klageren om at kontakte instituttet. Instituttet anførte endvidere:
”… Vi kan godt forstå, hvis De undrer Dem over, at vi først nu henvender os for at finde en ordning om tilbagebetaling. Men dengang vurderede vi, at De simpelthen ikke havde mulighed for at betale gælden til os lige efter, at tabet var opstået. Derfor valgte vi at vente med at rykke. …”
Den 29. august og den 19. september 1997 indsendte klageren oplysninger om sin og sin ægtefælles økonomi til instituttet, der derefter tilbød, at klageren mod betaling af et engangsbeløb på 80.000 kr. ville modtage saldokvittering. Klageren indbetalte herefter 80.000 kr. til realkreditinstituttet, der ved brev af 3. november 1997 til klageren bekræftede modtagelse af beløbet til fuld og endelig afgørelse.
Parterne har henvist til §§ 33 og 34 i bekendtgørelse nr. 752 af 23. april 2021, som har afløst en tilsvarende bestemmelse i tidligere gældende bekendtgørelser om god skik for finansielle virksomheder, og som har følgende ordlyd:
”§ 33. Senest 1 år efter afholdelsen af en tvangsauktion over en ejendom, skal en virksomhed omfattet af denne bekendtgørelse, der ikke har opnået fuld dækning af et pantebrev på tvangsauktionen, skriftligt oplyse en låntager om, hvorvidt virksomheden vil gøre kravet gældende mod kunden og i givet fald fremsende en opgørelse over kravets størrelse, og hvor det ikke er muligt en foreløbig opgørelse over kravets størrelse.
§ 34. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelser i denne bekendtgørelse samt bilag 1 - 3.”
I oktober 2020 rettede realkreditinstituttet henvendelse til flere af sine inkassokunder, herunder klageren. Instituttet oplyste, at klagerens sag muligvis kunne være påvirket af datafejl i instituttets system, som beregnede inkassokunders gæld, og som betød, at instituttet i flere tilfælde havde opkrævet gæld, som instituttet ikke havde krav på.
I januar 2021 anmodede klageren instituttet om at sende dokumentation for hans betaling af gælden. I marts 2021 sendte instituttet kopi af en opgørelse, salgsopstilling og saldokvittering til klageren. Klageren rejste herefter krav om tilbagebetaling af beløbet på 80.000 kr. og anførte, at realkreditinstituttet først i august 1997 havde opgjort sit krav og meddelt, at instituttet ville gøre kravet efter tvangsauktionen gældende mod ham. Realkreditinstituttet afviste klagerens krav. Klageren fastholdt kravet og meddelte, at han i perioden efter tvangsauktionen havde økonomi til at indgå afdragsordning, og at han ikke havde modtaget årsopgørelser fra realkreditinstituttet i årene 1988-1997.
I et brev til klageren af 2. juli 2021 oplyste realkreditinstituttet, at det havde gennemgået klagerens gældssag og kunne konstatere, at de datafejl, som instituttet oprindeligt havde undersøgt, ikke havde medført, at instituttet havde opkrævet for meget gæld fra klageren, men at instituttet fortsat undersøgte klagerens sag for andre mulige problemstillinger.
I et brev til klageren af 15. november 2021 anførte realkreditinstituttet bl.a.:
”… Da det er mere end 10 år siden, at du indfriede din gæld, er det meget begrænset hvilke oplysninger vi har gemt. Det skyldes, at vi er underlagt GDPR regler, der betyder at oplysningerne skal slettes 10 år efter kundeforholdets ophør.
Du henviser … til at Realkredit Danmark er forpligtet til at efterleve bekendtgørelse 965 om ”God skik for finansielle virksomheder” § 22. Denne bekendtgørelse trådte først i kraft i 2009, og var således ikke gældende i 1988. Den første bekendtgørelse om ”God skik for finansielle virksomheder” kom i 2003.
Vi kan oplyse, at Realkredit Danmark normalt sender årsoversigter til alle kunder årligt. Da det er mere end 10 år siden gælden blev indfriet, har vi ikke mulighed for genskabe disse …”
Parternes påstande
Den 11. januar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Realkredit Danmark skal betale 80.000 kr. med tillæg af rentes rente.
Realkredit Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at realkreditinstituttet forsømte at sende advis inden for det første år efter tvangsauktionen. Instituttet sendte heller ikke de efterfølgende år advis om, at han skyldte instituttet penge.
Han hørte intet fra Realkredit Danmark før ni år efter tvangsauktionen, hvor han fik et påkrav på 103.813,72 kr.
Det er den manglende advis, der afgør, om instituttet var berettiget til at få sit tilgodehavende betalt. Dette var han ikke vidende om, da instituttet fremsendte kravet i 1997.
Bestemmelsen i god skik for boligkredit § 33 gjaldt også i 1988 og i årene derefter.
Da realkreditinstituttet ikke har overholdt sine forpligtelser, skal instituttet tilbagebetale det indbetalte beløb på 80.000 kr. med tillæg af renters rente.
I oktober 2020 sendte instituttet besked om, at hans gæld muligvis var blevet fejlbehandlet, hvorefter han startede en sag for at få det indbetalte beløb tilbage. I kor-respondancen fra 2021 fremhævede instituttet, at fremsendelse af advis var normal kutyme. Da han så anmodede om at få kopi af disse breve, var disse breve destrueret i henhold til persondataloven, hvorimod instituttet opbevarede alle andre papirer fra denne tid.
Realkredit Danmark har anført, at instituttet ikke begik fejl i forbindelse med opgørelsen af klagerens gæld.
Klageren har ikke nærmere specificeret, hvorpå han støtter kravene.
Klagerens samlede gæld blev akkorderet med klagerens betaling af 80.000 kr. i 1997.
Realkreditinstituttets undersøgelse af gamle inkassosager kan ikke ændre dette.
Klagerens krav er under alle omstændigheder forældet, da kravet udspringer af tvangsauktionen i 1988. Instituttets krav mod klageren bestod fortsat i 1997, og klageren har ikke krav på tilbagebetaling af det indbetalte beløb. Klagerens tilbagebetalingskrav er forældet.
Afviklingen af tabet efter tvangsauktionen blev stillet i bero efter aftale med klageren. Klageren må have modtaget en opgørelse af sit mellemværende med instituttet efter tvangsauktionen, og dette resulterede i en aftale om berostillelse af afviklingen af mellemværendet. Instituttet beklager den manglende dokumentation for muligt advis, der skyldes dels ændringer / sletninger i instituttets elektroniske systemer, dels indførelse af GDPR-regler.
Instituttets mulige manglende overholdelse af § 33 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit har ikke og har ikke haft nogen betydning for instituttets tilgodehavende hos klageren. Virkningen af instituttets manglende overholdelse af § 33 er alene et muligt påbud fra Finanstilsynet.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren havde tre lån i Realkredit Danmark. I maj 1988 blev klagerens ejendom solgt på tvangsauktion. Efter tvangsauktionen udgjorde Realkredit Danmarks tab vedrørende klagerens lån 103.813 kr.
I august 1997 rettede realkreditinstituttet henvendelse til klageren om afvikling af gælden. I september 1997 indgik parterne aftale om akkord, hvorefter klageren til fuld og endelig afgørelse af gælden indbetalte 80.000 kr. til instituttet.
Klageren har anført, at instituttet skal tilbagebetale det indbetalte beløb, da instituttet ikke inden et år efter tvangsauktionen skriftligt havde gjort sit krav gældende mod ham. Instituttet har bestridt dette og har oplyst, at det ikke længere er i besiddelse af dokumentation for fremsendelse af meddelelser herom.
Ankenævnet finder ikke, at realkreditinstituttets eventuelle manglede fremsættelse af kravet inden et år efter tvangsauktionen i sig selv kan medføre, at klageren har krav på at få tilbagebetalt det indbetalte beløb.
Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort forhold i forbindelse med indgåelsen af forliget i 1997, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af dette.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.