Krav om erstatning i forbindelse med bankens manglende oplysning om krav om samtykke fra begge kontohavere til forhøjelse af beløbsgrænse for straksoverførsel fra fælleskonto. Straksoverførsler til aldersopsparing og ratepension kunne herefter ikke gennemføres inden årets udløb.
| Sagsnummer: | 128/2026 |
| Dato: | 24-09-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Ann-Mari Faldt Agerlin. |
| Klageemne: |
Overførsel - pensionskonti
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om erstatning i forbindelse med bankens manglende oplysning om krav om samtykke fra begge kontohavere til forhøjelse af beløbsgrænse for straksoverførsel fra fælleskonto. Straksoverførsler til aldersopsparing og ratepension kunne herefter ikke gennemføres inden årets udløb. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning i forbindelse med bankens manglende oplysning om krav om samtykke fra begge kontohavere til forhøjelse af beløbsgrænse for straksoverførsel fra fælleskonto. Straksoverførsler til aldersopsparing og ratepension kunne herefter ikke gennemføres inden årets udløb.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H var kunder i Lån & Spar Bank, hvor de blandt andet havde en fælles lønkonto -611, en fælles budgetkonto -654 og netbankadgang.
Den 29. december 2025 straksoverførte M 50.000 kr. fra konto -611. På kontoudskriften for konto -611 er overførslen debiteret den 30. december med teksten ”Til [M] aldersopsparing”.
Den 30. december 2025 ønskede M at indsætte 11.200 kr. på en aldersopsparing i et andet pengeinstitut, P1, og H ønskede at indsætte 61.200 kr. på en aldersopsparing i P1 samt at indsætte 50.000 kr. på en ratepension i et tredje pengeinstitut, P2. I alt ønskede klagerne at overføre 122.400 kr. via straksoverførsler.
M kontaktede banken telefonisk den 30. december 2025 for at få hævet beløbsgrænsen for straksoverførsler, der var fastsat af banken til 50.000 kr.
Samme dag korresponderede M og banken via netbanken om forhøjelse af beløbsgrænsen for straksoverførsler fra 50.000 kr. pr. dag til 122.400 kr. pr. dag. Banken bad M bekræfte, at han ønskede beløbsgrænsen hævet, hvilket M gjorde, og kl. 12:08 skrev banken til M, at beløbsgrænsen var sat op til det ønskede beløb.
Klagerne forsøgte samme dag at overføre beløbene til P1 og P2, men alle straksoverførsler blev afvist med teksten ”Straksoverførsel er for høj”.
Ved netbankbesked af 30. december 2025 kl. 20:55 skrev M til banken, at en straksoverførsel på 11.200 kr. var blevet afvist, og kl. 22:05 klagede klagerne til banken over, at de på grund af en fejl i banken havde forpasset muligheden for at indsætte beløb på deres aldersopsparing og ratepension i P1 og P2 for året 2025.
Banken har oplyst, at bankens netbank er sat op på en sådan måde, at begge kontoindehavere skal give samtykke til forhøjelse af beløbsgrænse for en fælleskonto, men at bankens medarbejder undlod at gøre klagerne opmærksom herpå, hvorfor banken kun fik skriftlig accept fra M. Da M den 29. december 2025 straksoverførte 50.000 kr. til P2, var det maksimale beløb, for hvor meget en netbankbruger kan gennemføre inden for en periode på cirka 24-26 timer, opnået. Afvisningen af klagernes overførsler, herunder også beløbet på 11.200 kr. den 30. december 2025 skyldtes derfor, at maksimumbeløbet allerede var overført aftenen inden.
Ved netbankbesked af 2. januar 2026 skrev banken blandt andet til klagerne:
”… Jeg beklager endnu engang. Uden at gå for meget i detaljer, har der været tale om en menneskelig fejl – i det alle jeres konti er 50/50 konti skulle I begge bekræfte ønsket om at grænsen blev hævet – og vi skulle have sat den op for jer begge – hvilket uheldigvis ikke skete. …”
Af kontoudskriften for konto -611 fremgår blandt andet, at der den 2. januar 2026 blev foretaget fire overførsler á 11.200 kr. fra konto -611 med teksten ”Aldersopsparing, [M], rest”.
Den 28. januar 2026 besvarede banken klagernes klage. Banken skrev, at klagerne burde have iværksat overførslerne nogle dage tidligere henset til, at det ikke var ukendt, at den 30. december var den travleste bankdag på året, og at klagerne afskar banken mulighed for at bistå dem med at finde baggrunden for afvisningen af overførslerne, idet de først kontaktede banken langt efter bankens lukketid. Banken afviste at have handlet ansvarspådragende, men var indstillet på kulancemæssigt at kompensere H med 7.500 kr. svarende til det ikke opnåede fradrag i H’s topskat.
Samme dag overførte banken 7.500 kr. til H.
Ved netbankbesked af 1. februar 2026 til banken skrev klagerne blandt andet, at banken havde handlet ansvarspådragende, at de havde lidt et erstatningsberettiget tab og:
”… Med hensyn til beløbet, er det korrekt, at de foreslåede 7.500 kr. svarer til fradraget i [H’s] topskat. Da indbetalinger til en ratepension giver fradrag i den personlige indkomst, sparer [H] ikke alene topskat af indbetalingen, men også bund- og kommuneskat, tilsammen 52,07% af 50.000 kr. eller 26.035 kr. Hertil kommer det ekstra pensionsfradrag på 32%, svarende til yderligere ca. 4.000 kr. Vores tab alene på den mistede mulighed for indbetaling på til ratepension er dermed ca. 30.000 kr og ikke kun 7.500 kr.
Hertil kommer tabet af muligheden for at indskyde 72.400 kr. til aldersopsparing i et skattebegunstiget miljø (15,3% PAL-skat mod normal kapital/aktiebeskatning) som skønsmæssigt kan opgøres til 5.000 kr.
Alt i alt mener vi, at jeres fejl har påført os et tab på ca. 35.000 kr.
Endelig nævner du intet om en klagemulighed. Dertil kommer, at du allerede har overført den kulancemæssige kompensation på 7.500 kr, som du åbenbart mener er en rimelig kompensation. Vi opfatter på denne baggrund dit svar på som endeligt, og vi undrer os over, at du ikke har oplyst os om muligheden for at indbringe sagen for Det Finansielle Ankenævn. …”
Ved netbankbesked af 10. februar 2026 til klagerne skrev banken, at den manglende indbetaling af 61.200 kr. på H’s aldersopsparing i P1 beroede på en fejl fra bankens side, og at banken var indstillet på at kompensere dem ”i rimeligt omfang”, hvilket banken opgjorde skønsmæssigt til yderligere 5.000 kr. Banken gjorde samtidig klagerne opmærksomme på, at de var forpligtede til at begrænse deres tab, eksempelvis ved at investere via en aktiesparekonto.
Samme dag overførte banken 5.000 kr. til konto -611.
Parternes påstande
Den 15. februar 2026 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal betale 22.500 kr. til dem.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar. Bankens har erkendt at have begået en fejl, og denne fejl har påført dem et økonomisk tab, som har været både kausalt og adækvat.
De ønskede at overføre 122.400 kr. På grund af datoen – årets sidste bankdag – skulle overførslerne ske ved straksoverførsler. Banken sørgede imidlertid ikke for forhøjelse af beløbsgrænsen som aftalt.
Banken anerkender at have begået en fejl, men afviser at ifalde et erstatningsansvar, primært fordi de ikke underrettede banken om fejlen før bankens lukketid. Det er korrekt, at de først vendte tilbage efter bankens lukketid, hvilket skyldtes, at de først kunne se på overførslerne i fællesskab efter, at de begge var kommet hjem fra arbejde.
De har ikke udvist egen skyld. Hvis de har udvist egen skyld, må konsekvensen være, at bankens kunder altid må foretage sine bankforretninger en dag tidligere end ellers, så banken har tid til at rette sine eventuelle fejl.
Det er besynderligt, at banken i to omgange har udbetalt erstatning til dem, hvis banken mener, at den ikke har noget ansvar.
Banken skal anerkende sit ansvar for den fejl, som den allerede har erkendt, og banken skal give dem fuld erstatning. De har estimeret deres tab til ca. 35.000 kr., og de ønsker derfor, at banken skal erstatte de resterende 22.500 kr., som er differencen mellem bankens kulancemæssige kompensation og deres estimat. Banken har ikke redegjort for, hvorfor deres estimat skulle være forkert.
Lån & Spar Bank har anført, at det ikke var en ansvarspådragende fejl, at klagerne tirsdag 30. december 2025 var afskåret fra at overføre indbetalingerne til deres aldersopsparinger og ratepensionen.
Klagernes tilbagemelding efter bankens lukketid den 30. december 2025 afskar banken fra at bistå klagerne om eftermiddagen med at finde baggrunden for afvisningen af overførslerne i deres netbank.
Klagernes økonomiske tab kan ikke opgøres endeligt, men må i stedet fastsættes skønsmæssigt.
Banken har i rimeligt omfang allerede kompenseret klagerne.
Klagerne er forpligtede til at begrænse deres tab, for eksempel ved at investere via en aktiesparekonto, hvorpå der i 2026 kan indsættes maksimalt 174.200 kr.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H var kunder i Lån & Spar Bank, hvor de blandt andet havde en fælles lønkonto -611 og netbankadgang.
Den 29. december 2025 straksoverførte M 50.000 kr. fra konto -611 med teksten ”Til [M] aldersopsparing”.
Den 30. december 2025 ønskede M at indsætte 11.200 kr. på en aldersopsparing i et andet pengeinstitut, P1, og H ønskede at indsætte 61.200 kr. på en aldersopsparing i P1 samt at indsætte 50.000 kr. på en ratepension i et tredje pengeinstitut, P2. I alt ønskede klagerne at overføre 122.400 kr. via straksoverførsler.
M kontaktede banken den 30. december 2025 for at få hævet beløbsgrænsen for straksoverførsler, der var fastsat til 50.000 kr. Banken bad M bekræfte, at han ønskede beløbsgrænsen hævet, hvilket M gjorde via netbanken, og kl. 12:08 skrev banken til M, at beløbsgrænsen var sat op til det ønskede beløb.
Klagerne forsøgte samme dag at overføre beløbene til P1 og P2, men alle straksoverførsler blev afvist med teksten ”Straksoverførsel er for høj”.
Den 30. december 2025 kl. 20:55 skrev M til banken, at en straksoverførsel på 11.200 kr. var blevet afvist, og kl. 22:05 klagede klagerne til banken over, at de havde forpasset muligheden for at indsætte beløb på deres aldersopsparing og ratepension i P1 og P2 for året 2025.
Banken har oplyst, at bankens netbank er sat op på en sådan måde, at begge kontoindehavere skal give samtykke til forhøjelse af beløbsgrænse, men at bankens medarbejder undlod at gøre klagerne opmærksom herpå, hvorfor banken kun fik skriftlig accept fra M. Da M den 29. december 2025 straksoverførte 50.000 kr. til P2, var det maksimale beløb, for hvor meget en netbankbruger kan gennemføre inden for en periode på cirka 24-26 timer, opnået. Afvisningen af klagernes overførsler, herunder også beløbet på 11.200 kr. den 30. december 2025 skyldtes derfor, at maksimumbeløbet allerede var overført aftenen inden.
Ankenævnet finder, at banken begik en fejl, da den undlod at oplyse klagerne om, at de begge skulle give deres skriftlige samtykke til at hæve beløbsgrænsen for straksoverførsler for deres fælleskonto. Banken skrev til klagerne den 30. december 2025, at beløbsgrænsen var sat op til det ønskede beløb, hvilket klagerne måtte kunne lægge til grund. Den omstændighed, at klagerne først iværksatte straksoverførslerne efter bankens åbningstid den 30. december 2025, hvor banken ikke kunne udbedre fejlen, bør ikke komme klagerne til skade.
Banken har erkendt at have begået en fejl, og inden klagen til Ankenævnet kompenserede banken klagerne pr. kulance med i alt 12.500 kr.
Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort, at de har krav på yderligere erstatning. Det bemærkes herved blandt andet, at udbetalinger fra ratepensionen til sin tid beskattes som personlig indkomst. Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.