Indsigelse mod overførsler foretaget i perioden fra den 1. juni 2022 til den 1. oktober 2025 i henhold til kontofuldmagt underskrevet med MitID i april 2022. Kontohaver kom på grund af demens under værgemål i februar 2026. Spørgsmål om kontohaver/fuldmagtsgiver var i stand til at handle fornuftsmæssigt.
| Sagsnummer: | 344/2026 |
| Dato: | 04-09-2026 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Majken Christoffersen, Tina Thygesen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Fuldmagt - gyldighed |
| Ledetekst: | Indsigelse mod overførsler foretaget i perioden fra den 1. juni 2022 til den 1. oktober 2025 i henhold til kontofuldmagt underskrevet med MitID i april 2022. Kontohaver kom på grund af demens under værgemål i februar 2026. Spørgsmål om kontohaver/fuldmagtsgiver var i stand til at handle fornuftsmæssigt. |
| Indklagede: | Nykredit Bank / Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod overførsler foretaget i perioden fra den 1. juni 2022 til den 1. oktober 2025 i henhold til en kontofuldmagt underskrevet med MitID i april 2022. Kontohaver kom på grund af demens under værgemål i februar 2026. Spørgsmål om kontohaver/fuldmagtsgiver var i stand til at handle fornuftsmæssigt.
Sagens omstændigheder
A var kunde i Nykredit Bank (nu Nykredit Bank / Spar Nord Bank), hvor han blandt andet havde en NemKonto -463 samt netbankadgang og en fælleskonto -471 sammen med sin ægtefælle H.
Klageren i sagen er A ved hans værge. I henhold til en værgebeskikkelse af 18. februar 2026 fik A beskikket en værge i alle økonomiske forhold i medfør af værgemålslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 3. Værgen var A’s datter.
Klageren har fremlagt et journalnotat fra 19. maj 2020 vedrørende A fra minsundhed.dk udfærdiget af en overlæge, hvoraf blandt andet fremgår: ”Diagnose: Alzheimers demens. Mild grad”.
Det er oplyst, at A flyttede på plejehjem den 1. februar 2022 som 63-årig og fra dette tidspunkt ikke længere boede sammen med H.
Banken har fremlagt en fuldmagt af 29. april 2022, hvoraf fremgår, at A gav H fuldmagt til at disponere over hans konto -463 i banken. Af fuldmagten fremgår endvidere blandt andet:
”Kontofuldmagten omfatter
…
- Overførsler til konti i Nykredit Bank eller et andet pengeinstitut, også til konti, der tilhører andre end fuldmagtsgiver”
Banken har oplyst, at fuldmagten blev underskrevet med A’s MitID.
Banken har oplyst, at den modtog en netbankbesked fra klageren den 8. oktober 2025, hvor han tilbagekaldte fuldmagten til H. Det krævede login med MitID at skrive en besked i netbanken. Af netbankbeskeden af 8. oktober 2025 fremgår blandt andet:
”Jeg er nyligt blevet fraskilt fra [H]. Vil I sørge for at hun ikke længere kan tilgå min nemkonto ? på forhånd tak.”
I en netbankbesked af 10. oktober 2025 til klageren svarede banken blandt andet:
”Tak for din henvendelse.
Din nemkonto er den der slutter på [-463], og den har [H] ikke adgang til.
Men i har en fælleskonto der ender på [-471].
Hvis i ønsker at fjerne [H] som medkontohaver på denne konto, skal vi blot have bekræftelse via besked fra [H] også.”
Ved en e-mail af 21. oktober 2025 til banken skrev klagerens datter, der senere blev udpeget som værge for A, blandt andet:
”Anmodning om undersøgelse og erstatning for uautoriserede transaktioner
…
Vi skriver på vegne af [A], som lider af fremskreden demens og derfor ikke selv er i stand til at varetage sine økonomiske forhold.
Det er konstateret, at der over en periode er foretaget en række uautoriserede transaktioner fra hans NemKonto. Disse transaktioner er foretaget af hans tidligere ægtefælle, [H], som har misbrugt hans NemID til at gennemføre overførsler til egne konti og til privat forbrug.
[A] har ikke givet samtykke til disse dispositioner, og han har på grund af sin dokumenterede demens været uden evne til at forstå eller overskue konsekvenserne af de pågældende handlinger.
Anmodning
De pårørende anmoder hermed banken om at:
1. Iværksætte en fuld undersøgelse af alle transaktioner fra [A’s] NemKonto fra 01-01-2020 til d.d.
2. Midler, der kan dokumenteres som uautoriserede, tilbageføres i overensstemmelse med betalingslovens § 100, hvorefter banken hæfter for uautoriserede betalinger, medmindre der foreligger grov uagtsomhed fra kundens side – hvilket ikke er tilfældet her, idet [A] er dement.”
Der blev herefter udvekslet en korrespondance mellem klagerens datter og banken. I sit endelige svar af 15. april 2026 til klagerens datter, der i mellemtiden var blevet beskikket som værge for A, anførte banken blandt andet:
”Tak for din tålmodighed.
Vi har gennemgået sagen og de forhold, du rejser, og kan på den baggrund ikke konstatere, at banken har handlet ansvarspådragende.
Fuldmagten blev underskrevet digitalt i april 2022 ved brug af MitID. På tidspunktet for oprettelsen havde banken ikke kendskab til, at [A] skulle lide af demens, ligesom banken ikke modtog oplysninger herom fra familien eller andre. [A] var på dette tidspunkt ikke under værgemål, og værgemål blev først etableret i 2026.
De dispositioner, der er foretaget i medfør af fuldmagten, er sket fra [A’s] private konto og i væsentligt omfang til deres fælleskonto, hvorfra også [A’s] løbende udgifter er blevet afholdt. Der er således ikke grundlag for at anse dispositionerne som åbenbart usædvanlige i forhold til hans økonomiske forhold, da vi kan se overførsler fra hans private konto til fælleskontoen allerede i 2020.
Du oplyser, at ægtefællen er politianmeldt for økonomisk misbrug. Vi finder det mest hensigtsmæssigt at afvente politiets behandling af sagen.
Vi vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at Nykredit har handlet ansvarspådragende.
Vi afventer at høre fra dig om politiets håndtering af sagen.”
Den 8. maj 2026 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Klageren har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt en oversigt over de overførsler, som klageren ikke kan vedkende sig. Klageren har oplyst, at der er tale om 66 overførsler foretaget af H i perioden fra den 1. juni 2022 til den 1. oktober 2025 fra A’s konto -463 til såvel fælleskonto -471 som til H’s egne konti for i alt 1.272.450 kr.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank / Spar Nord Bank skal betale 1.272.450 kr.
Nykredit Bank / Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken burde have vurderet A’s habilitet. For det første burde banken have undersøgt, hvorfor der overhovedet blev oprettet en fuldmagt mellem ægtefæller i denne situation, hvor de havde hver sin adresse. Når en 63?årig mand flytter på plejehjem, og banken samtidig er bekendt med, at der gives fuldmagt til ægtefællen på en anden adresse, burde det udløse en vurdering af kundens mentale tilstand og evne til at forstå en fuldmagt.
Selv om diagnosen vedrørende A’s sygdom i 2020 blev vurderet som mild, blev fuldmagten først etableret mere end to år senere og på et tidspunkt, hvor A var flyttet på plejehjem. Det må derfor anses som nærliggende, at han på dette tidspunkt befandt sig i en væsentligt svækket situation.
Fuldmagten blev oprettet digitalt uden fysisk fremmøde. I en situation, hvor der allerede foreligger væsentlige risikosignaler (plejehjem, alder og forskellige adresser), fremstår det uklart, hvorfor banken ikke har sikret sig, at A var habil på tidspunktet for oprettelsen.
A var på tidspunktet for den digitale underskrift ikke i stand til at anvende MitID, computer eller telefon, og havde ikke været det i to år. Banken har ikke på noget tidspunkt sikret sig, at A var habil til at underskrive en fuldmagt hverken fysisk eller digitalt. Dette er en alvorlig forsømmelse fra bankens side.
Afgivelse af en fuldmagt kræver, at fuldmagtsgiver er i stand til at forstå indholdet og konsekvenserne. Det var A ikke grundet sin demens sygdom. Dermed er fuldmagten ugyldig, og banken burde aldrig have accepteret den.
Efter at fuldmagten blev registreret i banken, er der overført i alt 1.272.450 kr. fra A’s konto til både fælleskontoen og til H’s konto. Beløbet kan på ingen måde forklares med A’s egne udgifter. A havde allerede en fast månedlig overførsel på 15.000 kr. til fælleskontoen, som dækkede alle hans udgifter. Han havde ingen øvrige udgifter, der kunne retfærdiggøre hævninger i ”millionklassen”.
Det er særligt bemærkelsesværdigt, at der er overført mere end 700.000 kr. direkte til H’s konto, herunder én enkelt overførsel på 600.000 kr. Dette giver anledning til at spørge, hvorfor sådanne usædvanlige og betydelige dispositioner ikke har medført yderligere kontrol eller henvendelse fra bankens side.
Værgemålet blev etableret i 2026, efter at H lod sig skille fra A, idet det først på dette tidspunkt blev åbenbart nødvendigt. Dette kan imidlertid ikke tages som udtryk for, at A var habil frem til 2026. Fraværet af værgemål er således ikke ensbetydende med, at A var beslutningskompetent tidligere.
På den baggrund fremstår det uklart, hvorfor banken ikke har anset de samlede forhold, herunder tidspunktet for fuldmagten, de klare risikosignaler og de efterfølgende betydelige overførsler som tilstrækkelige til at foranledige en nærmere undersøgelse eller reaktion.
Banken har givet adgang til betydelige økonomiske midler uden at sikre sig, at fuldmagten var gyldig og uden at reagere på et transaktionsmønster, der tydeligt afviger fra A’s normale økonomi.
Banken har således handlet ansvarspådragende ved at acceptere en ugyldig fuldmagt uden kontrol og hæfter derfor for det økonomiske tab på 1.272.450 kr.
Nykredit Bank / Spar Nord Bank har anført, at de centrale spørgsmål i denne sag er, hvorvidt A var inhabil, da fuldmagten blev registreret den 29. april 2022 og, hvis A faktisk var inhabil, om banken vidste eller burde have vidst dette.
Banken er ikke underlagt en generel pligt til løbende at vurdere sine kunders habilitet. I den aktuelle sag har der heller ikke foreligget konkrete oplysninger eller omstændigheder, der har givet banken anledning til konkret at undersøge A’s habilitet. Banken blev først i marts måned 2026 orienteret om A’s diagnose og tilstand.
De fremlagte lægelige oplysninger fra 2020 anvender ordene ”tidlig” og ”af let grad” om A’s sygdom, hvilket indikerer, at A udmærket kan have været habil både på diagnosetidspunktet og i årene derefter, herunder navnlig på tidspunktet for fuldmagtens udstedelse.
Det må endvidere tillægges væsentlig betydning, at A’s familie først i 2026 fik etableret værgemål for A. Dette tyder på, at A har været habil indtil da, idet behovet for værgemål ellers havde været til stede på et tidligere tidspunkt.
Det forhold, at A og H (fuldmægtigen) havde forskellige adresser på tidspunktet for fuldmagtens udstedelse, er ikke i sig selv indikation for, at A var inhabil. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke af A’s adresse fremgår, at der er tale om et plejehjem. Allerede derfor kan adressen i sig selv ikke udløse en særlig undersøgelsespligt. Det bemærkes endvidere, at flytning til et plejehjem kan være nødvendiggjort af mange andre årsager end mental svækkelse.
Det af klageren anførte om, at A’s alder i sig selv skulle udløse en undersøgelsespligt, afvises, idet en generel aldersbaseret regel vil være både usaglig og disproportional. I stedet har det formodningen for sig, at pårørende træffer fornødne foranstaltninger, hvis et familiemedlem ikke længere kan varetage sine egne interesser, f.eks. etablering af værgemål eller afmelding af MitID eller i det mindste orienterer banken om den opståede inhabilitet.
A’s pårørende var nærmere end banken til at vurdere A’s tilstand og til at reagere.
Banken hverken vidste eller burde have vidst, at A potentielt var inhabil. Bevisbyrden for, at A faktisk var inhabil, og at banken var bekendt hermed, påhviler klageren. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at banken havde eller burde have haft denne viden. Banken henviser herved til Ankenævnets sag 439/2011.
Den afgivne bankfuldmagt er signeret med A’s MitID og kan derfor lægges til grund som gyldig.
Det forhold, at der blev overført midler fra A’s konto, udgør ikke i sig selv misbrug, idet overførslerne skete i henhold til en gyldig fuldmagt. Herudover foreligger der ikke dokumentation for, at midlerne ikke blev brugt i A’s interesse, da de blandt andet blev overført til en fælleskonto, som A var medkontohaver på.
I det omfang H (fuldmægtigen) rent faktisk har misbrugt sin adgang til at foretage transaktioner, der ikke var i A’s interesse, må klageren rette et krav mod H og ikke banken. Klagerens datter og senere værge har reelt anerkendt dette synspunkt ved at politianmelde H. Årsagen til et eventuelt tab er således H’s adfærd og ikke noget forhold hos banken.
Bankens pligt til at overvåge kunders transaktioner har alene til formål at opfylde hvidvasklovens regler, og ikke at beskytte kunderne mod misbrug af deres konti og navnlig ikke at forhindre en fuldmægtig i at anvende en i øvrigt gyldig fuldmagt.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en afgørelse af sagen i alt væsentligt beror på dels en vurdering af A’s mentale tilstand i perioden fra 2022 til 2025 og dels en afklaring af bankens mulige kendskab hertil. Begge dele forudsætter vidneførsel, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
A var kunde i Nykredit Bank (nu Nykredit Bank / Spar Nord Bank), hvor han blandt andet havde en NemKonto -463 samt netbankadgang og en fælleskonto -471 sammen med sin ægtefælle H.
Klageren i sagen er A ved hans værge. I henhold til en værgebeskikkelse af 18. februar 2026 fik A beskikket en værge i alle økonomiske forhold i medfør af værgemålslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 3. Værgen var A’s datter.
Det er oplyst, at A flyttede på plejehjem den 1. februar 2022 som 63-årig og fra dette tidspunkt ikke længere boede sammen med H.
Banken har fremlagt en fuldmagt af 29. april 2022, hvoraf fremgår, at A gav H fuldmagt til at disponere over konto -463 i banken. Banken har oplyst, at fuldmagten blev underskrevet med A’s MitID.
Klageren har stillet krav om, at banken skal betale i alt 1.272.450 kr. Klageren har anført, at A ikke var habil på tidspunktet for afgivelse af fuldmagten i april 2022, og at H på baggrund af en ugyldig fuldmagt i perioden fra den 1. juni 2022 til den 1. oktober 2025 har foretaget 66 overførsler fra A’s konto -463 til såvel fælleskonto -471 som til H’s egne konti for i alt 1.272.450 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har afvist kravet og har anført, at den afgivne bankfuldmagt er signeret med A’s MitID og derfor kan lægges til grund som gyldig.
Banken har anført, at det forhold, at der blev overført midler fra A’s konto ikke i sig selv udgør misbrug, idet overførslerne skete i henhold til en gyldig fuldmagt. Herudover foreligger der ikke dokumentation for, at midlerne ikke blev brugt i A’s interesse, da de blandt andet blev overført til en fælleskonto, som A var medkontohaver på.
Banken har endvidere anført, at den hverken vidste eller burde have vidst, at A potentielt var inhabil. Bevisbyrden for, at A faktisk var inhabil, og at banken var bekendt hermed, påhviler klageren. Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at banken havde eller burde have haft denne viden.
Ankenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt A var i stand til at afgive fuldmagt, og om de omtvistede transaktioner på A’s konto -463 skete med frigørende virkning for banken, forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.