Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsel for køb af mobiltelefon, der viste sig at være svindel.

Sagsnummer: 426 /2025
Dato: 23-02-2026
Ankenævn: Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen.
Klageemne: Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Netbank - øvrige spørgsmål
Tilbageførsel
Ledetekst: Krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsel for køb af mobiltelefon, der viste sig at være svindel.
Indklagede: Djurslands Bank og Lunar Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel for køb af mobiltelefon, der viste sig at være svindel.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Djursland Bank, hvor han havde en konto -480 samt netbankadgang.

Den 24. juli 2025 blev der foretaget en overførsel på 2.500 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto -277 i Lunar Bank.

Djursland Bank har oplyst, at kontooverførslen er korrekt registreret og bogført. Overførslen blev foretaget som en straksoverførsel.

Klageren har oplyst, at han den 24. juli 2025 købte en mobiltelefon af en privatperson via Facebook. Parterne aftalte, at sælgeren skulle afsende telefonen, når betalingen var overført. Sælgeren oplyste efterfølgende, at telefonen var blevet afsendt. Klageren rettede senere henvendelse til sælgeren, da telefonen ikke var modtaget, hvorefter klageren blev blokeret af den pågældende Facebook-profil.

Lunar Bank har oplyst, at banken den 30. juli 2025 kontaktede ejeren af konto -277 for at høre, om pengene måtte tilbageføres til klagerens konto -480 i Djursland Bank. Det var ikke muligt at komme i kontakt med ejeren af kontoen.

Den 29. juli 2025 politianmeldte klageren sagen.

Parternes påstande

Den 9. september 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, som har forstået klagerens påstand således, at Djurslands Bank eller Lunar Bank A/S skal tilbageføre 2.500 kr. til ham samt betale klagebyret på 300 kr. og godtgørelse for den tid, han har brugt på sagen.

Djurslands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Lunar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han handlede i god tro med en familiefar, som er daglig leder i Hjørring Kommune, og som havde over 200 venner på Facebook. Et sådant menneske ville aldrig gøre sig selv til kriminel for 2.500 kr. Det er bevist, at personen, som “solgte” telefonen, havde stjålet en anden mands identitet, og sagen er ligeledes anmeldt til politiet. Alt ved profilen fremstod ægte.

Lunar Bank og Djurslands Bank legitimerer økonomisk kriminalitet ved at lade en bevist kriminel beholde hans penge. Det er simpelthen for nemt, hvis en bank blot kan afvise at dække deres kunders tab i forbindelse med økonomisk kriminalitet og svindel på nettet.

Lunar Bank har alle oplysninger på svindleren, da han har oprettet sin konto hos banken med MitID, som de blot kan sende til politiet.

Han havde ikke forestillet sig, at det ville være et problem at få sine penge tilbageført, når modtageren uretmæssigt havde modtaget dem.

Djurslands Bank har anført, at kontooverførslen, som klageren har gjort indsigelse imod, er korrekt registreret og bogført.

Klageren har oplyst, at han selv foretog og godkendte den pågældende kontooverførsel til tredjemands konto i Lunar Bank, og der er således tale om en autoriseret kontooverførsel, jf. betalingslovens § 82.

Den pågældende kontooverførsel er dermed ikke omfattet af betalingslovens § 99 eller § 100.

Kontooverførslen blev autoriseret med servicekode og blev godkendt med stærk kundeautentifikation.

Klageren hæfter selv for det fulde beløb på 2.500 kr., idet der ikke er tale om tredjemandsmisbrug omfattet af reglerne i betalingsloven.

Banken havde ikke mulighed for hverken at stoppe eller tilbageføre det af klageren overførte beløb på 2.500 kr.

Betalingslovens § 112 om manglende levering finder ikke anvendelse i denne sag, da der er tale om kontooverførsel mellem to forbrugere som betaling for en brugt mobiltelefon.

Banken har i øvrigt ikke handlet ansvarspådragende, og der er heller ikke andet grundlag for at pålægge banken at yde kompensation for omkostninger eller medgået tid.

Lunar Bank A/S har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke foreligger noget konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, hvorfor sagen skal afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3 nr. 2. Overførslen på 2.500 kr. skete fra klagerens konto i Djurslands Bank til en konto hos Lunar Bank, hvorfor det påståede tab er opstået på klagerens konto i afsenderbanken. Der foreligger intet retligt grundlag for at pålægge det modtagende pengeinstitut, Lunar Bank, et ansvar for et tab, der er opstået hos afsenderbanken.

Banken har forsøgt at indhente samtykke ved at kontakte kontohaveren i Lunar Bank, men det har desværre ikke været muligt at opnå kontakt. Uden et sådant samtykke kan en tilbageførsel af midlerne alene ske via domstolene.

Ansvaret for klagerens tab kan derfor ikke pålægges banken, da den har handlet i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning og bankpraksis. Der foreligger intet retligt grundlag for at pålægge banken et ansvar for et tab, der er opstået på klagerens konto i afsenderbanken.

Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse gør banken gældende, at der ikke foreligger noget retligt grundlag for at pålægge banken et økonomisk ansvar for klagerens påståede tab. Banken har ikke handlet ansvarspådragende ved ikke at tilbageføre de omhandlede midler, idet en sådan disposition alene kan ske med kontohavers udtrykkelige samtykke. I mangel af et sådant samtykke kan tilbageførsel eller inddrivelse alene ske gennem domstolene. På denne baggrund er Lunar Bank ikke erstatningsansvarlig for det påståede tab og hæfter heller ikke i medfør af betalingslovens regler eller på andet retligt grundlag.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Djursland Bank, hvor han havde en konto -480 samt netbankadgang.

Den 24. juli 2025 blev der foretaget en overførsel på 2.500 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto -277 i Lunar Bank.

Djursland Bank har oplyst, at kontooverførslen er korrekt registreret og bogført. Overførslen blev foretaget som en straksoverførsel.

Klageren har oplyst, at han den 24. juli 2025 købte en mobiltelefon af en privatperson via Facebook. Parterne aftalte, at sælgeren skulle afsende telefonen, når betalingen var overført. Sælgeren oplyste efterfølgende, at telefonen var blevet afsendt. Klageren rettede senere henvendelse til sælgeren, da telefonen ikke var modtaget, hvorefter klageren blev blokeret af den pågældende Facebook-profil.

Lunar Bank har oplyst, at banken den 30. juli 2025 kontaktede ejeren af konto -277 for at høre, om pengene måtte tilbageføres til klagerens konto -480 i Djursland Bank. Det var ikke muligt at komme i kontakt med ejeren af kontoen.

Den 29. juli 2025 politianmeldte klageren sagen.

Vedrørende Djursland Bank

Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslen, finder Ankenævnet, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger ikke et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100.

Da der var tale om en straksoverførsel, finder Ankenævnet, at banken ikke havde mulighed for at stoppe eller tilbagekalde betalingen.

Betalingslovens § 112 vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på den i sagen omhandlede transaktion, der blev gennemført som en kontooverførsel i klagerens netbank. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at der var tale om betaling i henhold til en aftale om køb af en mobiltelefon mellem to forbrugere.

Det følger af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Efter Ankenævnets praksis tilkendes der som udgangspunkt heller ikke klageren kompensation for klagerens tidsforbrug forud for, at sagen indbringes for nævnet. Ankenævnet finder ikke anledning til at fravige denne praksis i nærværende sag.

Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren for den tid, som han har brugt på sagen. For så vidt angår tiden efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet følger det direkte af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger ved ankenævnsbehandlingen til den anden part. Klageren får derfor ikke medhold i kravet om godtgørelse for omkostninger.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Vedrørende Lunar Bank

Ankenævnet finder ikke, at banken var forpligtet til at tilbageføre beløbene uden samtykke fra modtageren. Ankenævnet lægger til grund, at der ikke foreligger et sådant samtykke.

Ankenævnet finder herudover ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab, ligesom Ankenævnet ikke finder, at klageren er berettiget til godtgørelse for den tid, han har brug på sagen.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen over Djursland Bank.

Klageren får ikke medhold i klagen over Lunar Bank.